Tag: hørskætteri

1943 – En række sabotagehandlinger i Hillerød og omegn i aftes

Jacob Krause Leave a comment

4 revolverbevæbnede unge mænd bortførte vagten og stak ild på hørskætteriet

I Hillerød og omegn er der søndag aften forekommet en række sabotagehandlinger, som har betydet, at visse fabriksvirksomheder må standse deres arbejde, medens andre har lidt væsentlig skade på deres materiel.

Den første af disse sabotagehandling fandt sted ved Skævring Hørskætteri, ca. 9-10 kilometer fra Hillerød, noget før kl. 20, idet 4 ukendte unge mandspersoner på dette tidspunkt overfaldt vagten. 2 af dem truede ham med revolvere, hvorefter de kneblede og bandt ham, mens de to andre gik ind i 2 lader med hørlagre og staldanlægget er delvis ødelagt, medens det lykkedes det brandvæsenet at redde selve fabriksbygningen. Vagten blev derefter sat på en cykel og med to af sabotørerne på hver side kørt til et sted et længere stykke derfra, hvor han blev efterladt bundet. Sabotørerne truede ham på livet, hvis han foretog sig noget imod dem. Han befriede sig imidlertid for sine bånd, og sammen med en forbipasserende lykkedes det ham at tilkalde brandvæsenet. Samtidig kom politiet til stede på brandstedet.

Voldsomme eksplosioner i fire virksomheder – Eksplosion i fabrik kun 100 meter fra Shell-depot, gas- og elektricitetsværk

Lidt over kl. 21 blev politiet derefter tilkaldt til vaskeriet i Hillerød, der ligger i Frederiksværksgade 10. Her var ved en eksplosion taget, vinduer og døre splintret, ligesom dampkedlen eksploderede. Der opstod dog kun lidt ild, men anlægget er meget molesteret. Et kvarters tid efter måtte politiet og brandvæsen møde ved garveekstraktfabrikken i Hillerød. Her var mange ruder knust ved en eksplosion, ligesom også skorstenen var kommet meget til skade. Her havde sabotører åbenbart været på færde allerede før dette attentat, idet det om formiddagen var konstateret, at det havde været forsøgt at sætte anlæggets hugge-maskine ud af virksomhed. […] Lidt over kl. 21.30 var det gummihjulsfabrikken i Hillerød, som blev angrebet af sabotører. Et angreb på denne fabrik er særligt farligt, fordi gasværket, elektricitetsværket samt Shells depot og Hvid Maskinfabrik ligger inden for en afstand af ca. 100 meter derfra. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 5. april 1943.

1942 – Kolding Hørfabrik sagsøger Statsbanerne

Jacob Krause Leave a comment

For forvoldt forsinkelse og ekstra udgifter i anledning af et under transporten borteblevet stempel til dampmaskinen

Vi spurgte i dag direktør Ejner Pedersen, Kolding Hørfabrik, om høravlen på Koldingegnen er ved at være i hus?

“Det hjælper, lød svaret, men hørren har desværre taget megen skade i den tid, afgrøden har stået på marken i regn og slud. Det er kedeligt nok, for der var jo ellers en meget stor hørhøst i år Landmændene har desværre ment, at hørren kunne tåle regnen bedre end kornet, og den har derfor fået lov til at stå til sidst, men resultatet er blevet, at frøet er spiret og er stærkt forringet i kvalitet.”

Hvornår begynder fabrikken på den nye kampagne?

“Jeg tænker, det bliver på næste mandag. Vi er jo blevet en del forsinket på grund af, at en maskindel, der skulle til reparation hos ‘Atlas’ i København, blev borte under transporten med Statsbanerne. Det var et stempel til vor dampmaskine og et krydshoved. Statsbanernes folk kunne ikke finde pakken, og jeg måtte selv til København og var næsten ved at falde over den, da jeg kom ind på Godsbanegården. Mærkesedlen var revet af. Her havde maskindelene ligget i en 14 dages tid.”

Har det forsinket fabrikkens drift lige så længe?

“Ja, i den tid, vi ikke har kunnet bruge vor dampmaskine, har vi måttet bruge strøm fra elektricitetsværket. Det koster os 400 kr. daglig, men elektricitetsværket kvier sig ved at undvære strømmen. Vi kører i denne uge ved elektricitet med halvdelen af skætteriet, idet vi behandler nogle forsøg. Da ‘Atlas’ skal bruge 3 uger til reparation af maskindelene, ordner vi det på den måde, at vi får de gamle maskindele tilbage – vi kan ikke undvære dem i de 3 uger – og så bliver der lavet nogle helt nye.”

Hvad sagde Statsbanerne til sagen?

“Vi fik ikke engang undskyldninger, men Banerne vil komme til at høre nærmere fra os, idet vi agter at anlægge erstatningssag mod D.S.B. for den forvoldte forsinkelse og for ekstra-udgifterne, vi har haft til elektricitetsforbruget.” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 5. oktober 1942.

1941 – Kolding Hørskætteri er godt funderet

Jacob Krause Leave a comment

Fabrikken skal afskrives i løbet af 2-3 år, og generalforsamlingen gav enstemmigt bestyrelsen bemyndigelse til at arbejde for at få et hørspinderi til Kolding.

Kolding Hørfabrik, der tæller ca. 350 andelshavere, holdt i går ordinær generalforsamling på Industriforeningen. Halvdelen af andelshaverne var mødt, og der rådede på generalforsamlingen den største tillid til bestyrelsens arbejde og de to forslag, der blev forelagt. Bestyrelsens forslag om at søge skætteriet afskrevet i løbet af 2-3 år samt forslaget om at arbejde for at få et hørspinderi til Kolding vedtoges enstemmigt. Formanden, forpagter Lunden, bød velkommen, og efter at propr. Olav Rasmussen, Ferupgaard, var valgt til dirigent, aflagde formanden beretning om virksomheden i det forløbne år.

Siden den ekstraordinære generalforsamling den 17. januar, hvor udvidelsen blev vedtaget, har arbejdet gået godt. Den store mangel på spindestoffer og på sædefrø og frø til oliepresning har jo gjort høravlen rentabel. Der er i denne sæson – altså avlen 1940 – blevet behandlet hør fra 690 tdr. land, og dette er udbragt til i alt 1.144.650 kr. og 87 øre, når der fra dette beløb fragår behandlingsomkostninger, afskrivninger, udsæd fra frø og udgifter til ruskning, så er der i gennemsnit blevet 900 kr. pr. td. land til andelshaverne, men dette er jo gennemsnitsresultatet, men mellem de enkelte avlere har resultatet svinget fra få hundrede til over 2.000 kr. pr. td. land, så der er meget at lære endnu, inden alle dyrkningsspørgsmålene er løst, men vi søger at samle så mange erfaringer som muligt, og derfor har hørfabrikken et samarbejde i gang med Landbrugsforeningen, dels med forsøg og dels med udtagning af jordprøver af alle frømarkerne, og vi har derfor talt om, at vi senere vil indbyde alle andelshaverne til et møde, hvor dyrkningsspørgsmålene kan blive belyst og drøftet. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 30. september 1941.