1944 – Eksplosionsulykke på Søværnets Prøveanstalt

Politiets sprængstofekspert dræbt og fem sårede af hjemmelavet bombe

København, RB

I formiddag er der på Søværnets Prøveanstalt på Holmen foretaget en afmontering af en hjemmelavet bombe, som er blevet fundet i en ejendom i Københavns omegn, og hvis sprængladning bestod af en slags knaldkviksølv i en bolsjedåse. Under afmonteringen skete der eksplosion, hvorved laborant Frovin Kristensen, Haregade 19, blev så hårdt kvæstet, at han senere døde på Sundby Hospital. Desuden er kontorassistent Poul Christensen, Nygaardsvej 3, ingeniør Obel, Gyldenlundsvej 16 og ingeniør Bjerløv, Liljegaards Allé 82, samt kriminalbetjentene Kaj Larsen og I. C. Gjedde kommet til skade og bragt til hospitalet. For deres vekommende er der dog ikke tale om livsfare. Den forulykkede Frovin Kristensen var politiets sprængstofsekspert. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 8. maj 1944.

1943 – 23 danske soldater faldt 29. august

Tabslisten fra hær og flåde

København, RB.

Ved begivenhederne den 29. august 1943 er følgende medlemmer af den danske hær og danske flåde falden:

  • Kaptajn C. L. Wesenberg, kompagnichef ved 20. bataljon, falden i Nyborg.
  • Kaptajnløjtnant S. Snerding, adjudant ved Livgarden, falden i København.
  • Premierløjtnant P. A. Hansen-Nord ved gardehusarregimentet, falden i Næstved.
  • Overofficiant O. K. Karbo ved 21. bataljon, falden i København.
  • Oversergent K. O. Norvin ved 1. Livgardebataljon, falden i København.
  • Sergent S. A. J. Andersen ved gardehusarregimentet, falden i Næstved.
  • Kornet K. B. Madsen ved 3. regiment, falden i Nyborg.
  • Korporal S. H. Michelsen ved 6. artilleriafdeling, falden i København.
  • Menig nr. 554, R. V. Isbo ved 21. Bataljon, falden i København.
  • Menig nr. 336 I Jacobsen ved 20. Bataljon, falden i Nyborg.
  • Menig nr. 145 A. P. Christensen ved 4. bataljon, falden i Odense.
  • Menig nr. 882 P. V. Olsen ved 6. artilleriafdeling, falden i København.
  • Menig nr. 840 A. E. Hansen ved 6. artilleriafdeling, falden i København.
  • Menig nr. 20 H. K. Jørgensen ved felttøjmesterkvarteret, falden i København
  • Vægter C. C. Hansen ved Hærens Våbenarsenal, falden i København.
  • Søløjtnant af 1. grad i reserven A. R. Jørgensen, minestrygeren HAJEN, falden i Korsør.
  • Artilleri-kvartermester af 3. grad H. E. Andreasen, artilleriskibet NIELS JUEL, falden på Isefjorden.
  • Torpedo-underkvartermester af 2. grad Chr. Thomsen, minestrygeren HAJEN, falden i Korsør.
  • Overkonstabel K. B. Jensby, Middelgrundsfortet, falden ved Middelgrundsfortet.
  • Mathelev O. K. Rasmussen, kaserneskibet FYEN, falden på Holmen.
  • Værnepligtig nr. 5805 E. B. Christensen, kaserneskibet FYEN, falden på Holmen.
  • Værnepligtig nr. 4942 N. B. Olsen, patruljeskibet P.7, falden i Nyborg.

Kilde: Kolding Folkeblad, 8. september 1943.