1943 – Boligsituationen bliver stadig vanskeligere

Mange familier står uden lejlighed og udsigterne er dårlige

Boligsituationen i Kolding som andre steder bliver stadig vanskeligere. Folk, der kommer fra andre byer og får stilling her, er oftest ude af stand til at skaffe sig lejlighed. Der kan nævnes talrige eksempler på familier, som søger og søger efter en bolig uden at finde noget.

På Boligkontoret får man dagligt henvendelser fra folk, der søger lejlighed. Husvildeafdelingen på Overmarksgården er guld, og der er indkvarteret tre familier på Overmarksgården. I næste uge regner kommunen med at kunne leje den apostolske menigheds bygning ved Lykkegaardsvej igen, og der er et par familier, der er parat til at rykke ind i de interimistiske lejligheder, der findes her.

Et bart loftsrum som lejlighed

Men de fleste af de familier, der henvender sig til kommunen om lejlighed, vil helst undgå at anbringes som husvilde. Mange klarer sig derfor med et værelse eller lader sig indkvartere hos familier. Der er således en familie, der for tiden bor i et bart loftsrum og så går ned på 1. sal og laver mad, henter vand osv. Andre, der er ved at opgive håbet om at leje en lejlighed, søger i stedet at købe et hus for derigennem at få en lejlighed. Men det er også i dag meget svært at købe en villa. Som nævnt i går har menighedsrådet i Sct. Nicolai Sogn allerede i nogen tid forgæves søgt efter et egnet hus til den nye kapellan. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 8. august 1943.

1942 – Et forslag om salg af kommunale ejendomme

For at fremskaffe penge til ejendomme for mindrebemidlede familier

Det kommunale boligbyggeri, der er iværksat såvel med henblik på de husvilde familier som på børnerige mindrebemidlede familier, skrider nu rask fremad, og allerede til nytår kan der tages fire lejligheder i brug i Vifdam og fire i Læssøegade. Det boligbyggeri, der i øjeblikket er i gang, iværksat af kommunen, ventes fuldført i løbet af det kommende forår.

Men med disse mange lejligheders fuldførelse er boligproblemet i Kolding dog ikke afhjulpet. Ganske vist kan man til nytår rømme de små lejligheder i den apostoliske kirke på Lykkegaardsvej, og da lejemålet først udløber den 1. april, kan man jo benytte lejlighederne igen, hvis det skulle komme til at knibe. Men målet er bygningen af endnu flere lejligheder for mindrebemidlede familier med mange børn, og ‘Jydske Tidende’ har i den forbindelse haft en samtale med formanden for Boligudvalget, malermester Winding.

Gøhlmannskvarteret skal helst realiseres

Som bekendt, er det min mening, udtaler hr. Winding, til foråret at forelægge Byrådet en plan til bygning af endnu nogle dobbelthuse, således at Uldspinderiet kunne blive rømmet. Men når man så spørger, hvorfra pengene skal hentes, vil jeg svar: Hvorfor ikke prøve at sælge nogle af kommunens ejendomme? Den ejer i øjeblikket ejendommene med ca. 450 lejligheder, bl.a. ved Stejlbjerg, Gøhlmannskvarteret, hvor de fleste er, Frydsvej og Buen. De ejendomme, som jeg vil foreslå slag af, skal være de, der er beliggende i Gøhlmannskvarteret, og for de penge, der så kom und her, kunne boligbyggeriet sættes i gang. Foreløbig kunne planen omfatte endnu fem dobbelthuse med 10 to-værelses lejligheder. Prisen for dem er i alt ca. 100.000 kr. eller 8.300 kr. pr. lejlighed, der består af to værelser med alkove, køkken, vaskehus og brænderum. Det er virkelig billige lejligheder. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis / Jydske Tidende, 20. december 1942.

1942 – Husvilde-spøgelset omkring “den gamle” flyttedag

Kolding Kommune har for tiden 62 lejligheder under opførelse

Vi er nu kommet over den første efterårsflyttedag 1. oktober og nærmer os den anden, den gamle, der indtræffer på den 3. tirsdag i oktober, altså 20. oktober, og vi spørger boliginspektør Jensen, hvordan boligsituationen udvikler sig i Kolding.

“Det kan ikke nægtes, at der stadig er en ret følelig mangel på mindre lejligheder”, lyder svaret, “men det er dog ikke gået så galt, som vi havde frygtet, selv om der måske nok melder sig nogle husvilde familier igen den 20. For tiden har vi 3 familier i Forskolen og 6 i Evangeliemenighedens barak på Lykkegårdsvej, hvor der er plads til i alt 7 familier. Desuden har vi 12 familier oppe i ‘Uldspinderiet’. Der indrettes for tiden 4 lejligheder i Hvidsminde Skole; deraf bliver de to første færdige til den gamle flyttedag og de to sidste omkring 1. novb.”

Er ellers snart nogle af kommunens mange lejligheder ved at blive færdige?

“De 16 lejligheder i Vifdam bliver antagelig færdige omkring 1. januar sammen med de 8 i Ottosgade. Endvidere er der de 24 lejligheder i Socialboligernes Blok B ved Domhuset, som ventes at kunne tages i brug 1. april 1943. Desuden er der så de 4 lejligheder i Læssøegades forlængelse, de 4 ved Skovvejen og endelig de 2 i Borgmestervangen, således at kommunen for tiden i alt har 62 lejligheder under opførelse.” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 16. oktober 1942.

1942 – 13 midlertidige lejligheder i Kolding

10.000 kr. bevilget af Byrådet

Udenfor dagsordenen forelå i Byrådsmødet i aftes en anmodning fra Boligudvalgets formand om, at der stilles 10.000 kroner til rådighed til indretning af midlertidige lejligheder, indtil de under opførelse værende 10 lejligheder er færdige ved nytårstid.

Winding forelagde sagen og oplyste, at der på Hvidsminde Skole kunne indrettes to 1 vær.s lejligheder og ovenpå en 2-vær. lejlighed. I Den apostolske Kirke bygning i Seest, som kan lejes for vinteren, kan der indrettes ti 1-vær. lejligheder til billige penge. Disse lejligheder kan tage imod de eventuelle husvilde til oktober. Juhl fandt, det var en udmærket ordning og anbefalede. […] De 10.000 kroner bevilgedes enstemmigt, og det overlodes Boligudvalget at få det bedst mulige ud af pengene.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 22. september 1942.

1942 – Kun 400 ledige lejligheder i hele landet

Byggerivirksomheden i årets første halvdel

Der er i første halvdel i år opført ca. 1.800 færre lejligheder end i første halvdel af 1941. Tallet af i år 2.141 nye lejligheder, og i første halvdel af 1941 var tallet 3.939. I hovedstaden er kun opført 504 nye lejligheder og i forstæderne 318 mod henholdsvis 2.562 og 346 i samme periode i fjor.

I provinsbyerne har der været en lille opgang. Der opført 1.052 nye lejligheder mod 905 i første halvdel af 1941, og i landkommunerne har der også været en lille opgang. Men der findes i øjeblikket kun 405 ledige lejligheder i hele landet. Det er 3.200 mindre end i fjor på samme tid, idet der dengang var 3.6752 ledige lejligheder., Til sammenligning kan anføres, at der i november 1940 var 14.122 ledige lejligheder i landet, der af de 8.441 i København. I dag er der kun 146 ledige lejligheder i København.

Et lyspunkt er det, at der i øjeblikket er 9.631 lejligheder under opførelse i de kommuner, der har husvilde. Der var pr. 1. juli i år i hele landet 1.408 familier med 6.811 personer under kommunal boligforsorg, deraf 3.783 børn. Af disse var 557 familier med i alt 2.635 personer anbragt i barakker og husvildeboliger, de øvrige i skoler og gymnastiksale.

For Kolding bys vedkommende er i 1. halvdel af 1942 opført fem huse med i alt 8 lejligheder. Tre lejligheder er nedrevet. Den 1. juli var 36 huse under opførelse med alt 152 lejligheder fordelt således: 27 1-værelesers, 62 2-værelsers, 54 3-værelsers og 9 4-værelseres lejligheder. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 3. september 1942.

1942 – 10 lejligheder til husvilde – i tre stenhuse og to træhuse

Borgmesteren stadig en uforsonlig modstander af træhusene, der tænkes bygget ved Eksercermarken.

I Kolding Byråds møde i aftes forelå fra Boligudvalget den ønskede indstilling angående opførelse af små, billige ejendomme til husvilde. Winding redegjorde for indstillingen, der fik ud på at opføre:

  • To dobbelte, murede huse med fire lejligheder på en kommunen tilhørende grund i Læssøegades forlængelse.
  • Et dobbelt, muret hus med to lejligheder i Borgmestervangen.
  • To dobbelte træhuse med fire lejligheder på Skovvejen ved Nørremarksvejen (Ved Eksercerpladen). Vedr. træhusene havde H. Petersen og Aage Elling forbeholdt sig deres stilling.

Winding tilføjede, at man håbede at kunne tage træhusene i brug til efteråret. Den samlede udgift ansloges til 85.000 kr. for alle 10 lejligheder. […]

Borgmesteren og Hans Petersen viste sig at være uforsonlige modstandere af træhusene, medens Elling nærmest var utilfreds med placeringen. Flere andre kunne også tænke sig et mere centralt sted til dem, og det blev fremført, at der burde indrettes W.C.er i de lejligheder, der byggedes ved gader og kloaker. Der var betænkeligheder ved vanskelighederne ved at skaffe vand ved Eksercermarken, og flere medlemmer kunne også ønske træhusene bygget enkeltvis i stedet for sammen […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 21. juli 1942.

1942 – Små, billige træhuse i Koldings udkanter?

Stemning for en løsning af boligproblemet udenom kasernerne eller barakkerne – selv om borgmesteren strittede imod.

Kolding Byråds møde i aftes varede for den offentlige dels vedkommende to timer, og det var den anden steds omtalte skoledebat, der tog halvparten af tiden. At de øvrige spørgsmål gav særlig husvildeproblemet stof til en drøftelse, hovrunder det viste sig, at borgmesteren ikke havde sin gruppeformand med sig i sin fordømmelse af planen om at bygge små billige træhuse i byens udkanter. Man fik nærmest indtrykket af, at denne plan inden længe vil være en kendsgerning. […]

Borgmesteren indledede med mindeord omg Stauning. […]

Husvildeproblemet og Forskolen

Skolekommissionen bad mindeligt om at blive fri for husvilde i Forskolens lokaler. Der var 6 nu. Borgmesteren forstod beklagelsen, men det er ikke let, når man ikke har andre skoler at anbringe dem. Forskolen får i sommer et par klasser på Teknisk Skole. Barakker til husvilde kan ikke bygges omgående, og borgmesteren var meget imod dem.

Juhl: “Det behøver jo ikke at være barakker, men gode, små billige træhuse som dem, man ser omkring Vejle. De kan vel bygges for 5.000 kr. og lægges i byens udkanter, ikke for mange sammen. Mange ville sikkert hellere have et sådant hus, hvor de kunne overkomme lejen, end gå på Socialkontoret for at få hjælp til den. Boligudvalget bør undersøge tanken.”

Ejnar Christensen: “Ja, vi skulle gerne have sådanne huse færdige sidst på sommeren, ellers bliver det galt på Forskolen.”

Borgmesteren var ikke begejstret for huse til 5.000 kr. Det ville blive “fattighuse, som ingen ville bo i. Man burde fortsætte med lejligheder der som i Vifdam, hvor det koster 11.000 kr. at opføre en 2-værelsers lejlighed. Vi bør ikke sænke arbejdernes boligstandard.” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 5. maj 1942.

1942 – Mange husvilde melder sig i Kolding

Men de henvises til selv at skaffe sig lejlighed inden 7. april.

Den forestående flyttedag, der jo på grund af påsken, ventes at blive en af de værste at komme over, efter hvad boliginspektør Jensen for nogen tid siden udtalte til Folkebladet. Vi har i dag spurgt boliginspektøren, hvordan det tegner, og han oplyser, at der allerede har været mange henvendelser fra folk, som skal flytte, men ikke har nogen lejlighed at flytte ind i.

Om det så er fordi de gerne vil ind i kommunens lejligheder med den forholdsvis billige husleje, ved jeg ikke, siger inspektøren, men vi henviser dem til, at de jo kan blive boende til den 7. april, og så kan de jo komme igen, hvis de ikke i mellemtiden selv har fundet sig en lejlighed hvad vi meget indstændigt må anbefale dem at forsøge. For vi har kun én familie, der skal flytte, og har ingen steder at anvise de husvilde, udover, at vi måske bliver nødt til at tage nogle flere skolelokaler i brug. Det vil vi ellers grumme nødig, da de pågældende klasser i forskolen så kommer til at lukke. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 30. marts 1942.