1944 – Anholdelser i Kolding

Gestapo har i Kolding anholdt: Kaj Bendt Christensen, Vestergade 22, medhjælper Finn Offer Gimsel, Låsbybanke 24, J. Chr. Krag, Strandvejen 28, mekaniker H. P. Christensen, Tøndergade 11 og telegrafbud U. Petersen Finck, Hospitalsgade 26. De sigtes alle for overfald på dropskoger Ove Schlegel, en berygtet nazist, der selv erklærer, at han er “hemmelig medhjælper” hos det tyske politi. Sagen har interesse, idet i hvert fald mekaniker Christensen og telegrafbud Finck er nazister og fhv. SS-mænd.

Kilde: Det illegale blad ‘Information’, 30. august 1944.

1944 – Arbejdsmand dræbt i Sct. Jørgens Gade

Torsdag blev en arbejdsmand Lundquist dræbt i Sct. Jørgens Gade i Kolding, da han, som sad fangen på grund af tyveri fra tyskerne, forsøgte at flygte på vej fra hospital til arrest. To andre løb samtidig, men blev fanget straks. Lundquist, der sandsynligvis skulde føres til Tyskland i nær fremtid, dræbtes af et skud i Nakken.

Kilde: Det illegale blad, ‘Information’, 14. august 1944

1944 – 11 danske myrdet af Gestapo i Shellhusets kælder

Tyskernes hidtil gemeneste krigsforbrydelse i Danmark
Den 8. august har tyskerne forøvet deres hidtil gemeneste krigsforbrydelse i Danmark, idet Gestapo i en tidlig morgenstund har myrdet 11 danske i Shellhusets kælder. Endnu mens disse linjer skrives, mandag den 14. august, har tyskere ikke vovet at give den danske offentlighed underretning om deres bestialske gerning, men endnu ventes der på en tysk meddelelse om, at disse 11 danske er blevet “skudt under et flugtforsøg”. Tyskerne frygter – og med rette – den danske befolknings reaktion imod disse forfærdelige myrderier af danske borgere. Vi skal her offentliggøre navnene på de 11 døde fra Shellhusets kælder:

  • Bogbinder Karl Berg-Sørensen, Benzonsvej 11, København. Arresteret af Gestapo i slutningen af maj måned.
  • Gunnar Dahl, bopæl i København ukendt, anholdt mellem jul og nytår i fjor.
  • Gørtler Knud Gyldholm, Vanløse Allé 14. Fange i Vestre Fængsel fra først i juni.
  • Kontorassistent i Ø.K., Preben Hagelin, Jagtvej 25, Kbhnv. Fange siden 19. juni.
  • stud.polit. Jens Wulff Martens, Frihedsvej 5, Kbhnv. Anholdt juleaftensdag i fjor.
  • Fabriksarbejder Viggo Bering Mehl, Laurits Sørensensgade 28. Fange siden nytår.
  • Student Erik Nymann, Borups Allé 131. Fange samtidit med Hagelin.
  • Tjener Kaj Schiøth, Horserødvej 18, Kbhnv. Fanget samme dag som Hagelin.
  • Kontorassisten i Ø.K., Eduard Sommer, Kongevejen i Lyngby. Anholdt ligeledes sammen med Hagelin.
  • stud.vetr. Per Sonne, Hosterkøbsvej 12, også anholdt sammen med Hagelin. […]

Kilde: Uddrag af det illegale blad ‘De frie Danske’, nr. 11, 3. årg., august 1944.

1944 – Det var IKKE kommunistisk sabotage:

Sandheden om Aarhus-katastrofen, Lillerødulykken og eksplosionerne i Aalborg Rutebilstation
Tyskerne har haft travlt med såvel i radiokommentarer som i tvangsindlagte avisartikler, at fremstille Aarhus-katastrofen, Lillerødsulykken og eksplosionerne i Aalborg Rutebilstation som kommunistisk sabotage. Dette er selvfølgelig usandhed fra enden til anden, og kun et lod i deres forsøg på at skabe kommunistforskrækkelse. Vi skal her fortælle sandheden om de tre begivenheder:

  • Togattentatet ved Lillerød var Schalburgtage – udført af nogle til Schalburg-folkene knyttede personer – og skulle opfattes som modtræk imod de efterhånden ikke så får attentater, der har fundet sted på netop denne banestrækning imod tyske troppe- og ammunitionstog. Umiddelbart før eksplosionen skete var 5-6 Schalburgbanditter stået af toget.
  • Aarhuskatastrofen har, hvad tyskerne har overset, ikke kostet alle arbejdere livet. Der er fire øjenvidner tilbage. De to slyngedes ud i havnen, én op i en kran, mens et skur reddede en fjerde. Disse fire har forklaret, at granaterne skulle behandles med største varsomhed, men at en tysk major forlangte arbejdstempoet sat op, med det resultat, at man tabte en granat. Den eksploderet i faldet, og helvedet brød løs.
  • Aalborg Rutebilstation blev ødelagt af nazister, beskyttet af tysk politi. Ingen af bilerne kørte for tyskerne. Her er de nærmere detaljer:
    3 kvarter før første eksplosion anholdt to tyskere, en elevatordreng, der gik gennem politistationen, anbragte ham i det tyske politihovedkvarter i Frimurerlogen, og løslod ham først halvanden time efter første eksplosion. Gestapo-folk jog umiddelbart efter de to første af i alt tre eksplosioner folk bort fra viadukten over Vesterbro. Store grupper uniformerede tyskere stod mens eksplosionerne skete foran ‘Fremtiden’, et par hundrede meter fra eksplosionsstedet. En lastbil, der var på vej mod nord, standsedes efter første eksplosion, og fik først lov til at køre, da der havde lydt tre drøn. […]

Kilde: Uddrag af det illegale blad ‘De frie Danske’, nr. 11, 3. årg., august 1944.

1944 – Vi advarer indtrængende imod en spion

‘De Frie Danske’ skal gennem disse linjer på det kraftigste advare imod en svensk spion i tysk tjeneste. Jane Ebba Charlotte Horney Granberg, født 8/7 1918. Hendes signalement lyder: Høj, slank, rødhåret, meget charmerende, erotoman. Hun er agent for en af tyskernes dygtigste spioner, major, SS Standartenführer Horst Edvard Hubert Ernst Gilbert, født i Glogau 1889, her i landet kendt som chef for Skandinavisk Telegrambureu, Sortedamsdosseringen.

Jane Granberg regnes for spion af internationalt format. Hun ankom til København den 9. juli, og skal her bl.a. søge kontakt med personer, der har slægtninge i Maria Theresienstadt. Man mener, at hun er bemyndiget til at love dem frigivelse af slægtningene mod gentjenester. Desuden skal hun søge at opklare, hvorledes meddelelser kommer fra Horserødlejren til Sverige. Hun arbejder her i landet i kontakt med Regierungsrat dr. Mildner og kriminalobersekretær Feldmann i Dagmarhus.

Kilde: Det illegale blad: ‘De Frie Danske’, nr. 10, 3. årg., 15. juli 1944

1944 – Folkestrejken i København

En sejr for et kæmpende folk
Forspillet:
Mandag den 26. juni indførte dr. Best atter spærretid i København. Kl. 20 skulle alle være i hus. Det var et fortvivlensesn skrift, han foretog. Hverken henrettelser, massearrestationer, Schalburgtage eller forbud mod taxa- og lastbilkørsel havde formået at dømme op for den sabotagebølge, der uge for uge lagde tyskernes største krigsvirksomheder i Danmark i grus. Da alt andet glippede, bragte dr. Best atter et middel i anvendelse, som gennem en lang række efterårsmåneder havde vist sig nytteløst i kampen mod sabotagen. Men – tænkte han åbenbart – selvom spærretiden ikke kan standse angrebene på værnemagerne, kan den dog virke som en afstraffelse af en befolkning, der så åbenlyst fryder sig, hver gang en fabrik af ‘Globus’ eller Riffelsyndikatets art bliver standset.
Men Best gjorde regning uden vært. Havde københavnerne i efteråret taget aftenindespærringen med smilende overbærenhed, så var de nu ikke til sinds at lade sig sommeraftenerne i det frie berøve. I det hele taget var deres tålmodighed overfor nazisternes påfund slut. De talrige nazimord og overfald, Schalburgfolkenes udfordrende optræden og vidtstrakte ødelæggelser af hovedstadens bygninger, hele besættelsens pinagtige tryk havde ægget modstanden til det yderste. Spærretiden blev kun en dråbe, der fik bægeret til at flyde over.

I tre aftener nægtede store dele af hovedstadens befolkning simpelthen at gå i hus kl. 20. Dansk politi stod magtesløst, og Best traf da den skæbnesvangre beslutning af lade tysk militær beskyde de demonstrerende. […]

2 minutters stilhed til minde om de faldne
Onsdag den 5. juli var strejken slut. Målet var nået, men det havde kostet 96 mennesker livet og ca. 700 var blevet såret. Det var ofrene i kampen for Danmarks frihed. Alle danske deltager derfor i de pårørendes sorg, og som et synligt udtryk herfor, men også en protest mod de nazistiske mordere, opfordrede DANMARKS FRIHEDSRÅD til at mindes de faldne ved 2 minutters stilhed kl. 21 på ugedagen for kampens afslutning. […]

Kilde: Uddrag af det illegale blad: ‘Frit Danmark’, nr. 4, 3. årg. 15. juli 1944