1944 – Hvis der kommer invasion

i Danmark vil hele landets befolkning hilse de allierede tropper velkommen i forståelse af, at det er befrielsens time, der slår for vort land. Talrige mennesker ønsker at yde de allierede al mulig hjælp for derigennem at gøre en indsats for Danmarks frihed. Imidlertid ønsker Danmarks Frihedsråd på forhånd at advare imod overilede og tankeløse handlinger

Vær på vagt over for falsk alarm!
Den mulighed foreligger, at tyskerne ved at give falsk alarm vil søge at
afsløre de kræfter, der er beredt til at hjælpe invasionstropperne. Det kan også ske, at der i rekognoscerings- eller afledningsøjemed foretages landsætning af mindre allierede styrker på dansk territorium – såkaldte “commando-raids” – der ikke er led i nogen invasion. I begge tilfælde er det ikke blot unyttigt, men direkte skadeligt at iværksætte modstandshandlinger fra befolkningens side. Derfor opfordrer Frihedsrådet indstændigt enhver landsmand til ikke på egen hånd
at påbegynde nogen aktion, men afvente det signal, der vil blive givet af Frihedsrådet
eller gennem Londonradioen. […]

Hvad enhver kan udføre
er at yde direkte og indirekte hjælp til invasionstropperne, hvor de trænger frem.
Meget vigtigt er det under under ingen omstændigheder at flygte. Folkemængder på vejene vil hindre
de allierede luftstyrker i deres angreb på tyske kommunikationslinjer og risikerer i øvrigt
hensynsløs beskydning fra tysk side.

Bliv i Deres hjem! Søger under kamphandlinger dækning i kælderene eller grav forud smalle, dybe zig-zig-grave i haven eller på marken overdækket med et splintsikkert 50 cm. tykt jorddækket tag. Det vil beskytte mod granatsplinter, infanteri- og maskingeværild.

Stil dem i øvrigt til rådighed for invasionstropperne med vejvisning og oplysninger. Hold dem derfor så vidt muligt underrettet om tyske troppebevægelser, befæstningsanlæg og vejspærringer på Deres egn. Vildledende oplysninger til de tyske tropper er også nyttigt; de skal ikke kunne stole på nogen dansk!

Kilde: Uddrag af det illegale blad ‘Frit Danmark’, nr. 11, 2. årg. februar 1944

1944 – Transport-flåde samlet i England

Tyskerne overbevist om, at de allierede i overskuelig fremtid vil forsøge landgang i stor stil et eller andet sted i Europa

Berlin, RB.

Internationale Information meddeler:

Fra britisk og amerikansk side lægger man åbenbart vægt på at fremkalde det indtryk, at storangrebet mod Europas kyster er umiddelbart forestående.

De kompetente tyske instanser beskæftiger sig selvfølgelig vedvarende med invasionsproblemet. Man konstaterer, at de i Sydengland samlede amerikansk-britiske stridskræfter forstærkes i tiltagende grad, at der koncentreres landgangsfartøjer i mange britiske havne, at der er samlet en transportflåde på flere hundredtusinde BRT, og endelig, at amerikanerne og briterne til trods for erfaringerne ved Dieppe og andre blodige fiaskoer i overskuelig fremtid vil foretage et forsøg på en landgangsoperation et eller andet sted i Europa. I sagkyndige kredse er man endog af den mening, at den invasionshær, der står rede i Sydengland, måske af politiske grunde kan blive tvunget til at slå tidligere løs, end det forekommer formålstjenligt ud fra militære overvejelser.

Kilde: Kolding Folkeblad, 3. januar 1944.

1942 – Intet spændt forhold Tyskland-Sverige

Sveriges stærke forsvarsberedskab er ikke en mobilisering.

Under overskriften ‘Det internationale rygtemarked’ beklager ‘Social-Demokraten’ sig i dag i en ledende artikel over de mange urigtige rygter om Sverige i forbindelse med stormagtskrigen og skriver bl.a.:

I forskellige landes presse og radio forvrænges og forvanskes svensk opfattelse og svenske handlinger. Vore blades udtalelser drages på den mest ugenerte og forfalske måde ind i krigspropagandaen og spredes i radioen. Det er aldeles umuligt at skrive på en anden måde, at propagandisterne derude ikke kan vende det skrevne ord til deres egen fordel. I midten af denne måned blev vort land genstand for et tydeligt, målbevidst, let propagandafelttog, fortsætter ‘Social-Demokraten.’

På samme dag havde ikke mindre end 15 britiske blade artikler om, at Tyskland var i færd med at opmarchere for at angribe Sverige. Sandsynligvis var der mange flere, der var ude i samme gade, selv om vi ikke har haft lejlighed til at høre derom. En af de aviser, der gik længst, var arbejderbladet Daily Herald, der den 10. marts skrev: “Invasionen i Sverige bliver antagelig Hitlers næste skridt. Tegn tyder på, at tyskernes planer om en offensiv mod Sverige nærmer sig deres fuldførelse.” Ekkoet fra denne pressekampagne har naturligvis givet genlyd i radioen. Også i Amerika spredes rygterne. […]

Propagandaen rettes mod Sverige. Den vil skræmme os til at rokke ved vor neutralitet. Man forsikrer os venligt om, at hvis vi kommer i krig, kan vi stole på effektiv hjælp. Disse forsikringer hører til den slags, der er gjort forgæves., understreger ‘Social-Demokraten’. Sverige har ikke i sinde at opgive sin neutrale holdning, og kun et overfald kan i denn henseende ændre vor stilling. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 31. marts 1942.

1942 – Ingen engelske planer om invasion i Danmark?

Engelsk militærskribent mener, at Kanalkysten er det eneste sted, hvor invasionen på det europæiske fastland kan finde sted.

London via Stockholm. S.T.B.

Danmark, Norge og Italien kan ikke komme i betragtning som landgangssteder ved en eventuel allieret invasion på det europæiske fastland, erklærer den kendte britiske militærskribent, generalmajor A. F. J. Fuller i en artikel i Sunday Picturial. I artiklen, som bærer overskriften ‘Hvor skal vi invadere?’ erklærer Fuller bl.a. at i Norge er baglandets natur af en sådan art, at selv en forholdsvis lille styrke vil kunne forsvare det, og det vil derfor være mere end uklogt, at forsøge landgang her. Italien kan heller ikke komme i betragtning, efter at det planlagte fremstød til Tripolis er mislykkedes. Landet forsvares af en stærk flåde, som støttes af en ikke mindre stærk luftstyrke. Det vil i hvert fald være nødvendigt at besætte Sicilien først, holde denne ø og udbygge den til en første rangs landgangsbasis.

Danmark, erklærer generalmajoren videre, har ikke en eneste troppeudskibningshavn, som det er værd at nævne, og desuden ligger landet så tæt op ad det egentlige Tyskland, at en invasionsstyrke vil møde en overvældende modstand fra luftvåbenet. Fuller slutter med den konklusion, at Kanalkysten, især Belgien og Holland, som kun ligger få timer fra Royal Airforces hjemmebaser, i virkeligheden er den eneste strækning, som kan komme på tale […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 23. marts 1942.