1943 – Skamlingsbanken har alle flag oppe i dag

I morges gled alle flag til tops på Skamlingsbanken, både det på den store flagmast ved støtten og de fem nordiske flag omkring talerstolen i bunden af den historiske mødeplads på banken. Anledningen er jo, at det i dag er 100 år siden, Skamlingsbanken blev indviet og taget i brug som dansk folkelig og national mødeplads, idet den første sprogfest på Skamling holdtes den 18. maj 1843. Den højtidelige indvielse fandt sted kl. 11 om formiddagen. I eftermiddag kl. 4 holdes i Skamlingsbankens festsal en sammenkomst, hvor man vil mindes den historiske dag. Der bliver holdt officielle taler af Skamlingbankeselskabets formand, proprietør O. Juhl, Lykkesgaard, stiftsamtsmand Herschend, Vejle, og Sprogforeningens formand, bibliotekar Jacob Petersen, Aabenraa.

Kilde: Kolding Folkeblad, 18. maj 1943.

1943 – Store bøder til købere af “sort” gummi

3 gange 1.000 kroner plus konfiskation

I Kolding Kriminalret fandt der i formiddags en del afgørelser sted i en af de sidste store gummisager, der opklaredes efter tyveriet af et par dæk på Kolding Sydhavn. Landsretssagfører Juhl, Halvor Petersen, Lynæs og Bjerre var mobiliseret i defensoratet, sidstnævnte i dag dog kun for et meddele, at hans klient var bortrejst. Denne havde ellers købt 8 dæk på den sorte børs for at anvende dem i sin vognmandsforretning. En del af de øvrige implicerede fik deres afgørelse med det samme.

Hovedmanden, en betroet ældre mand i et stort automobilfirma, der havde Halvor Petersen til forsvarer, havde begået omfattende dæktyverier, da han havde omtrent ukontrolleret adgang til at forsyne sig med dæk fra et større lager. Der var blevet til et kompleks for ham, fortalt hans forsvarer, efter at han havde deltaget i 5 år i den forrige krig, og han og hans familie havde mistet alt. Det var en slags privat hævn. Sagen blev for hans vedkommende optaget til dom.

Den anden hovedmand, som havde sørget for afsætningen af bildækkene, ville ikke tilstå sig skyldig, selv om han ikke ville bestride, at han havde syslet lidt med dæksalg. For hans vedkommende bliver sagen nu indbragt for domsmænd. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 30. marts 1943.

1943 – Skamlingsbanke-Selskabet vil oprette en fond

Generalforsamling i går på 100-årsdagen for selskabets første møde

Skamlingsbankeselskabets forårsgeneralforsamling holdtes i går på Skamlingsbanken på 100-årsdagen for selskabets første møde. Det var ikke noget stort antal af aktionærer, der kom, kun et halvt hundrede, men dog betydeligt flere end sædvanligt. Mødet forløb uden anden ydre festivitas end den, forårssolen gød ud over det blånede Lillebælt, og det vide udsyn over egnen, hvor en ny høst netop i disse dage bliver sået. Efter et kaffebord åbnede formanden, proprietær Juhl, Lykkesgaard, Sdr. Stenderup, mødet med en hyldest til Kongen, til hvem der sendtes et telegram med tak for trofast kongegerning og ønsket om en snarlig helbredelse og lysere tider for land og folk.

Formanden omtalte den nylig afholdte fest i Sommersted Kro, hvor man mindedes 100-årsdagen for det stiftende møde. Så læste han protokollen fra den første generalforsamling og navnene på de mænd, der påtog sig det første arbejde.

Fanen er holdt højt

“Vi kender vanskelighederne fra dengang”, sagde han, “og den frygt, man nærede for dem, der havde magten”. Videre berørte formanden Skamlingsbankefesterne i 100 års løb. “Man har lov til at sige, at rammerne stadig er i orden”, sagde han. “Her er kun holdt kristelige og nationale møder, og vi skylder de stiftende bestyrelser en stor tak, fordi de har holdt stien så ren”. Om møderne i 1840’erne sagde proprietær Juhl, at der gik et sus fra dem ud over landet, som stadig har sin betydning. “Lad os håbe”, sluttede han, “at stedet – selv om det ikke mere har samme betydning, som da man herfra kunne se tværs over grænsen, ingen ønsker igen- stadig blive ledet, så det kan være af værdi for vort folk”. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 7. marts 1943.

1942 – Små, billige træhuse i Koldings udkanter?

Stemning for en løsning af boligproblemet udenom kasernerne eller barakkerne – selv om borgmesteren strittede imod.

Kolding Byråds møde i aftes varede for den offentlige dels vedkommende to timer, og det var den anden steds omtalte skoledebat, der tog halvparten af tiden. At de øvrige spørgsmål gav særlig husvildeproblemet stof til en drøftelse, hovrunder det viste sig, at borgmesteren ikke havde sin gruppeformand med sig i sin fordømmelse af planen om at bygge små billige træhuse i byens udkanter. Man fik nærmest indtrykket af, at denne plan inden længe vil være en kendsgerning. […]

Borgmesteren indledede med mindeord omg Stauning. […]

Husvildeproblemet og Forskolen

Skolekommissionen bad mindeligt om at blive fri for husvilde i Forskolens lokaler. Der var 6 nu. Borgmesteren forstod beklagelsen, men det er ikke let, når man ikke har andre skoler at anbringe dem. Forskolen får i sommer et par klasser på Teknisk Skole. Barakker til husvilde kan ikke bygges omgående, og borgmesteren var meget imod dem.

Juhl: “Det behøver jo ikke at være barakker, men gode, små billige træhuse som dem, man ser omkring Vejle. De kan vel bygges for 5.000 kr. og lægges i byens udkanter, ikke for mange sammen. Mange ville sikkert hellere have et sådant hus, hvor de kunne overkomme lejen, end gå på Socialkontoret for at få hjælp til den. Boligudvalget bør undersøge tanken.”

Ejnar Christensen: “Ja, vi skulle gerne have sådanne huse færdige sidst på sommeren, ellers bliver det galt på Forskolen.”

Borgmesteren var ikke begejstret for huse til 5.000 kr. Det ville blive “fattighuse, som ingen ville bo i. Man burde fortsætte med lejligheder der som i Vifdam, hvor det koster 11.000 kr. at opføre en 2-værelsers lejlighed. Vi bør ikke sænke arbejdernes boligstandard.” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 5. maj 1942.

1942 – I Svanemosen graves tørv i denne uge

Sæsonen begynder 10-12 dage tidligere end i fjor. Arbejdsløsheden faldet med 1.000 i løbet af 14 dage.

Tørvesæsonen står nu lige foran sin begyndelse. Allerede i denne uge vil de første tørv blive gravet op og lagt ud i Svanemosen. Mosejorden er tøet godt op, således at arbejdet nu vendtes at kunne foregå uhindret af frosten. I Svanemosen vil der blive et tørveskær på omkring 30.000 tons i sommer. Et konsortium ved landsretssagfører Juhl, Kolding, har antaget fhv. mejeribestyrer Stoltz, Vejle, til at forestå et tørveskær på ca. 15.000 tons. Selskabet har opstillet to dobbelte ælteværker i mosen og 7 tørvepressere samt lejet 115 td. land læggeplads. Man har allerede i nogen tid været i gang med forberedelserne, og i disse dage er 40 mand beskæftiget, dels med opstillingen, dels med udlægning af et 200 meter langt vigespor til Kolding Sydbaner. Ved dette værk regner man i højsæsonen med at kunne beskæftige over 200 mennesker.

Et københavnsk firma, Larsen og Risør, vil ligeledes påbegynde tørvegravning i Svanemosen og har beregnet en produktion på 10.000 ton, og godsejer Egemose Nielsen, Fovsletgaard, vil sammen med bygmester Bertel Nielsen, Vejle, der som bekendt ejer Solgaarden i Kolding, grave 5000 tons, forlyder det, således at den samlede produktion i Svanemosen kommer op på 30.000 tons tørv med beskæftigelse til 4-500 mennesker sommeren igennem. […]

Arbejdsløsheden i Kolding 1.000 ned.

Forberedelserne til tørvearbejdet, forårsarbejdet i landbruget med mere har bevirket, at arbejdsløsheden i Kolding og på egnen i løbet af de sidste 14 dage er sunket med over 1.000 mand, oplyser kontorbestyrer Oluf Rasmussen. Alle murere er i gang, der er kun ganske enkelte tømrere, snedkere og malere arbejdsløse, og af arbejdsmænd er der i Kolding 4-500 tilbage, men i mange landkommuner er arbejdsløsheden helt dryddet og nogle steder mangler man endog folk, så f.eks. dræningsarbejderne mp standses, for at arbejdskraften kan overgå til landbruget. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 23. april 1942.

1940 – Skamlingsbankeselskabet

Skamlingsbankeselskabet har holdt sin årlige generalforsamling, den første i den nye bygning på Skamling. Formanden, proprietær Juhl, Lykkesgaard, bød velkommen og mindedes det mangeårige bestyrelsesmedlem Lars Larsen, Klaaborg, Tyrstrup, der var afgået ved døden i årets løb. Bygningen af den store sal var den forløbne sæsons altoverskyggende begivenhed, og selskabets bestyrelse kan nu se fremtiden i møde med ro, også rent økonomisk. Grosserer Michaelsen, Lunderskov, ophavsmanden til byggeriet, aflagde som kasserer beretning. Selskabet havde fået 39 nye aktionærer mod 20 nye sidste år. Regnskabet balancerede med 38.406 kr. Byggeregnskabet vil blive offentliggjort om kort tid. […]

Kilde: Uddrag, Fyns Social-Demokrat, 6. september 1940.