1944 – Invasion i Danmark?

Sandsynligheden ikke alt for stor, siger militærkyndig

Kaptajn Mogens Bojsen har i Aalborg Stiftstidende skrevet en kronik om mulighederne for invasion i Danmark. Han skriver bl.a.:

Det er en hævdvundet betragtning, at Jyllands vestkyst ikke egner sig til landgangsoperationer. Revlerne, den stærke strøm og de i det hele taget meget vanskelige sejlforhold specielt i ugunstigt vejr, er kun lidet indbydende. Ikke desto mindre vil de store landgangsfartøjer, man under denne krig har konstrueret, sikkert kunne bringe både soldater og en del krigsmateriel i land – vel at mærke under rolige vejrforhold. En væsentlig hindring for landgang på Vestkysten er det, at der ikke findes mere end et par havne. Skønsmæssigt vil disse næppe kunne strække til forsyning af de betydelige styrker – formentlig hundredtusinder af soldater – der må påregnes landsat ved en stor operation.

Den vigtigste indvending mod en landgang på Vestkysten er dog af mere “taktisk” karakter. Ser man nemlig på kortet, kan man ikke undgå at lægge mærke til, at store kyststrækninger udgøres af de smalle tanger foran fjordene, og at der mellem disse fjorde dannes relativt smalle “pas”, mod hvilke forsvarsstyrkerne hurtigt kan sættes ind ved hjælp af godt vej- og jernbanenet. En invasionsflåde gennem Kattegat vil ikke kunne få den fornødne luftbeskyttelse fra England. En landsætning på øerne vil atter kræve ny landgangsekspedition mod Nordtyskland. En landgang i Jylland ville stille angriberne over for at skulle passere den smalle, sønderjyske “flaskehals” – hvis man går ud fra, at selve invasionen var forløbet resultatrigt. En så smal front byder enhver forsvarer gode muligheder – jfr. Kertsch-halvøen, Bataan-halvøen og ikke mindst forsvarsfronten tværs over Italien. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 24. april 1944.

1942 – Onsdagens tyske hærberetning

Førerhovedkvarteret, R.B.

Værnemagtens overkommando meddeler:

Som meddelt i en særmelding har afdelinger af hæren under kommando af general for pansertropperne Paulus glimrende støttet af luftværnsartilleriet og luftvåbnets flyvende formationer under kommando af generaloberst friherre von Richthofen, i den store Don-bue vest for Kalatch tilintetgjort størstedelen af den 62. russiske armé og store dele af den 1. russiske panserarmé. I dette tilintetgørelsesslag er der hidtil blevet taget 57.000 fanger og der er blevet erobret som bytte eller ødelagt over 1.000 tanks og 750 stk. skyts af alle kalibre. Fjendens blodige tab er meget store. I disse kampe har også kroatiske tropper udmærket sig. Siden begyndelsen af kampene i foråret – slaget på halvøen Kertch – indtil slutningen af slaget i den store Don-bue har tyskerne og deres forbundsfæller på Østfrotnen taget 1.044.741 fanger, tilintetgjort eller taget som bytte 6.271 tanks og 10.131 stk. skyts af alle typer og kalibre. I samme tidsrum blev 4.960 fjendtlige flyvemaskiner skudt ned i luftkampe, 664 af luftværnsartilleriet og 432 ødelagt på jorden. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 13. august 1942.

1942 – Torsdagens tyske hærberetning

Førerhovedkvarteret (R.B.)

Værnemagtens overkommando meddeler:

I egnen ved Feodosia og på halvøen Kertch har luftvåbenet med god virkning angrebet fjendtlige troppekoncentrationer, antiluftskyts-stillinger og flyvepladser. I Sortehavet og det Azovske Hav blev tre fjendtlige handelsskibe beskadiget ved bombenedkastning. I området ved Taganrog gentog modstanderen efter stærk artilleriforberedelse sine fremstød, men uden resultat.

I det mellemste og nordlige afsnit af Østfronten fortsættes afværgelsesangrebet. Ved et modangreb erobrede tyske infanteritropper, der var ledsaget af stormskyts-kolonner, otte stk. skyts samt en mængde andet materiel. Fjenden havde her 600 dræbte. Ved en med godt resultat gennemført stødtropaktion på fronten ved Leningrad trængte dele af et infanterikompagni, der understøttedes af ingeniørsoldater, i 200 meters bredde ind i den fjendtlige stilling og tilintetgjorde 20 betonblokhuse med deres besætninger. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 16. januar 1942.