Stuvede fuldt hus og stormende begejstring.
At stille en jazz-koncert på benene er ikke så ligetil. For den jazzbegejstrede ungdom, de såkaldte “jazzfans”, er nemlig meget kritiske og forstår at skelne skarpt mellem jazz og ikke jazz. På mange ældre mennesker virker jazzmusik kun som organiseret støj – og de foretrækker at gå til en “rigtig” koncert, medens de unge på deres side hylder swingmusikken som det eneste sagliggørende. Begge dele er imidlertid galt afmarcheret. Jazz og klassisk musik kan udmærket supplere hinanden – der er f.eks. en ganske egenartet og uforlignelig friskhed over et godt swingarrangement, medens den klassiske musik må til for at udtrykke de mere sublime følelser.
Hvad swing egentlig er, er vanskeligt at definere med få ord, men hvis man føler, at swing får det til at krible i kroppen på én, så er den helt rigtig. Og det var tilfældet i går eftermiddags, da den 2. jule-jazzkoncert løb af stablen i Teatersalen under ledelse af kapelmester Knud Møller fra Trocadero. Da han slog an til programmets første nummer, Buggle Call Rag, var stemningen der straks, og den holdt sig eftermiddagen igennem. De var der, alle de store jazznumre, endvidere et par nyheder, nemlig et potpourri over børnesange arrangeret af et par af orkestrets medlemmer, fortræffeligt gjort og fikst udført, og et nummer, Trumpet-toot, hvor den knalddygtige trompetist, hr. Hjort, havde en formidabel succes. […]
Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 15. december 1941.