1945 – Kriminalbetjent fra Kolding løjtnant i den engelske hær

Den unge Kolding-kriminalbetjent Ulrik Uhrskov, der bl.a. vil huskes som manden, der fangede den berygtede kuffertyv i København, er blevet løjtnant i den engelske hær. Uhrskov, der indtil august 1944 var ansat som kriminalbetjent i Kolding, har opnået denne ærefulde udnævnelse for illegalt arbejde. I august 1944, altså nogle måneder før det danske politis tilfangetagelse af tyskerne, gik Uhrskov under jorden. Han rejste til København, hvor han siden da har arbejdet hovedsageligt i det underjordiske kriminalpolitets politiske afdeling.

Efter kapitulationen har Uhrskov været ansat ved kriminalpolitiet i København. For tiden arbejder han i sin egenskab af løjtnant sammen med englænderne i Intelligence Sercice.

Kilde: Kolding Folkeblad, 23. juni 1945.

1945 – Montgomerys budskab til Danmark: “Ingen modstandsbevægelse er bedre end den danske!”

“Det har glædet mig at se, at den nazistiske støvlehæl ikke har kuet det danske folk”, siger feltmarskallen i et interview til ‘Nationaltidende’.

Før feltmarskal Montgomery i går eftermiddags efter sit triumftog gennem Københavns gader steg op i sin store grå Dacota-maskine for at flyve tilbage til sit hovedkvarter nær Hamborg, fortsatte han i en samtale med ‘Nationaltidende’s medarbejder og en kreds af danske og udenlandske journalister den største kompliment, modstandsbevægelsen herhjemme endnu har fået af en allieret feltherre: “Den danske modstandsbevægelse”, sagde Montgomery, “har udrettet et aldeles storartet arbejde, ja, jeg vil hævde, at den simpelthen er uovertruffet (secent to none)”. […]

Kilde: Uddrag, Nationaltidende, 13. maj 1945

1945 – 97 dræbt i København ved befrielsen

Næsten 800 sårede.

Der foreligger nu en samlet opgørelse for Storkøbenhavn over de tab af menneskeliv, som begivenhederne under befrielsen har kostet. Fra fredag aften den 4. maj kl. 20.30, da meddelelsen om kapitulationen blev givet, til Kristi Himmelfartsdag kl. 12, da den sidste blev indbragt, er der optalt i alt 94 dræbte, 396 indlagte og 393 ambulant behandlede som følge af kamphandlingerne. Af de indlagte er senere 3 afgået ved døden.

Kilde: Nationaltidende, 13. maj 1945

1945 – Fire frihedskæmpere myrdet af Hipo i aftes

Lokket i baghold af Hipo-mænd med frihedskæmper-armbind

I en klublejlighed i København arresteredes fredag den tyske chef for Hipo-banditterne, den tidligere politibetjent Norén. For at hævne denne anholdelse har de Hipomænd, der endnu er på fri fod, i aftes i nærheden af Enghavevejens Skole myrdet fire frihedskæmpere, som de havde lokket derud. Mordet fandt sted fra en Hipobil, hvis personer havde camoufleret sig med frihedskæmpernes armbind.

I København fandt der i aftes nye sammenstød sted med Hipo-snigskytter. Den alvorligste kampe fandt sted omkring Nørrebros Runddel, og derved såredes nogle frihedskæmpere, der måtte føres til Rigshospitalet. Beboerne måtte i stor udstrækning søge ly i kældre. Også på Østerbro var der skydning, navnlig i kvarteret omkring Fælledparken.

Kilde: Kolding Folkeblad, 12. maj 1945

1945 – 15.000 arrestationer?

Kendte navne blandt de anholdte i København

Der er foretaget et meget betydeligt antal arrestationer eller interneringer landet over. I alt foreligger der anklage eller sigtelse mod omkring 15.000 personer, som man mener på en eller anden måde har handlet imod danske interesser. Blandt de mest kendte navne er direktør Helmer Rosting, Røde Kors, dommer junior, redaktør Helge Bangsted, Fædrelandet, professor Gudmund Hatt, redaktør Axel Høyer, hofjægermester Sehested, Knud Bach, overretssagfører Ejnar Krenchel, fru Elna Jørgen Jensen, overlæge P. E. Hindburg, ORS. Høst, Reichardt Jacobsen og “Fører” Stelsig, som i dei sidste måneder har drømt om at gøre sig til Danmarks diktator. Adskillige stikkere i København begik selvmord.

Kilde: Kolding Folkeblad, 7. maj 1945.

1945 – Frihedskæmpere i kamp med en tysk krydser!

1.600 mand under kommando af grev Valdemar af Rosenborg sat ind i Frihavnen

Der foreligger i dag nærmere om kampene i Københavns Frihavn i lørdags. Her mødte frihedskæmperne den stærkeste modstand både fra snigskytter og fra krydseren NÜRNBERG, der skød med sine kanoner. Fra dansk side indsattes Korps Aagesen, populært kaldet, med grev Valdemar af Rosenborg som chef. Kampene fortsattes dagen igennem, og først kl. 22 indstillede NÜRNBERG ilden. Da var et forsyningsskib i nærheden af krydseren erobret af frihedskæmperne. Korpset, der var på 1.600 mand, havde fire dræbte og godt en snes sårede.

Kilde: Kolding Folkeblad, 7. maj 1945.

1945 – Bombeeksplosion i det tyske sikkerhedspolitis kvarter i København

Flere mennesker kom til skade

Fredag kl. 17.50 skete der en eksplosion i St. Annæ Palæ, hvor det tyske sikkerhedspoliti har til huse. Eksplosionen fandt sted på 2. sal i Borgergade-fløjen, hvor etageadskillelsen blev slået igennem, ligesom der sprængtes et hul i muren til gården på ca. 15 meter i diameter. Der udbrød ikke brand, men flere personer kom til skade. To tyskere såredes hårdt, og indlagdes på Nyelandsvej. Fire andre kom lettere til skad, og den ene førtes til Nyelandsvej og de tre andre til Dagmarhus. Endvidere såredes en kvinde. Hun førtes til Nyelandsvej. Endelig fik endnu en kvinde, fru Andersen, Wesselsgade 18, et chok. Hun førtes til sit hjem. Efter eksplosionen hørtes nogen skydning, men ingen meldes såret eller dræbt.

Kilde: Kolding Folkeblad, 5. maj 1945.

1945 – Kommuneskolerne i København og Gentofte lukker

Børnene skal holdes i hjemmet af hensyn til deres sikkerhed. Københavns skoledirektør meddelte i går: skolegangen ved Københavns kommuneskoler standser indtil videre. Meddelelse vil fremkomme, når skolegangen atter skal genoptages. Lærerpersonalet bedes møde på skolerne i dag for at tage imod de børn, hvis forældre ikke måtte have forstået meddelelsen om skolegangens foreløbige ophør. Lærerpersonalet må tage sig af de børn, der eventuelt er mødt til skolegang og beholde dem, indtil skolegangen normalt ville være afsluttet, medmindre der haves garanti for, at børnene, såfremt de sendes tilbage fra skolen, kan komme ind i deres hjem. Det bemærkes dog, at den påbegyndte studentereksamens fortsættes uforandret.

Kilde: Nationaltidende, 2. maj 1945