1943 – Fornærmelse mod tysk vagtpost

Violisten Ronald Hartley, der spillede i Aarhus-hallen, er ved standret idømt 1½ års fængsel for fornærmelser mod en tysk vagtpost, der stod på Aarhus Banegård.

Derudover kan avisen Fædrelandet meddele om en uheldig episode, på firmaet Aage Kiers kontor i Lemberggade i København, hvor der den 18. september 1943 skete en vådeskudsulykke. Ved ulykken blev rengøringskonen, Fru Gerda Sørensen, Nürnberggade 52, såret i den højre overarm.

Fabriksvagtleder H. Petersen, Philipsensvej 10, var i færd med at forberede sig på at tage hjem. Han stod i et af kontorerne, hvor også rengøringskonen opholdt sig. Da han ville tage lædertøjet af, faldt hans revolver ud af hylsteret, og da våbnet ramte gulvet, gik et skud af, som ramte fru Sørensen.

Kilder:
Fabriksvagt sårer rengøringskone ved vådeskud, Fædrelandet, 19. september 1943
Fornærmelse mod tysk vagtpost, Fædrelandet, 19. september 1943

1943 – 23 danske soldater faldt 29. august

Tabslisten fra hær og flåde

København, RB.

Ved begivenhederne den 29. august 1943 er følgende medlemmer af den danske hær og danske flåde falden:

  • Kaptajn C. L. Wesenberg, kompagnichef ved 20. bataljon, falden i Nyborg.
  • Kaptajnløjtnant S. Snerding, adjudant ved Livgarden, falden i København.
  • Premierløjtnant P. A. Hansen-Nord ved gardehusarregimentet, falden i Næstved.
  • Overofficiant O. K. Karbo ved 21. bataljon, falden i København.
  • Oversergent K. O. Norvin ved 1. Livgardebataljon, falden i København.
  • Sergent S. A. J. Andersen ved gardehusarregimentet, falden i Næstved.
  • Kornet K. B. Madsen ved 3. regiment, falden i Nyborg.
  • Korporal S. H. Michelsen ved 6. artilleriafdeling, falden i København.
  • Menig nr. 554, R. V. Isbo ved 21. Bataljon, falden i København.
  • Menig nr. 336 I Jacobsen ved 20. Bataljon, falden i Nyborg.
  • Menig nr. 145 A. P. Christensen ved 4. bataljon, falden i Odense.
  • Menig nr. 882 P. V. Olsen ved 6. artilleriafdeling, falden i København.
  • Menig nr. 840 A. E. Hansen ved 6. artilleriafdeling, falden i København.
  • Menig nr. 20 H. K. Jørgensen ved felttøjmesterkvarteret, falden i København
  • Vægter C. C. Hansen ved Hærens Våbenarsenal, falden i København.
  • Søløjtnant af 1. grad i reserven A. R. Jørgensen, minestrygeren HAJEN, falden i Korsør.
  • Artilleri-kvartermester af 3. grad H. E. Andreasen, artilleriskibet NIELS JUEL, falden på Isefjorden.
  • Torpedo-underkvartermester af 2. grad Chr. Thomsen, minestrygeren HAJEN, falden i Korsør.
  • Overkonstabel K. B. Jensby, Middelgrundsfortet, falden ved Middelgrundsfortet.
  • Mathelev O. K. Rasmussen, kaserneskibet FYEN, falden på Holmen.
  • Værnepligtig nr. 5805 E. B. Christensen, kaserneskibet FYEN, falden på Holmen.
  • Værnepligtig nr. 4942 N. B. Olsen, patruljeskibet P.7, falden i Nyborg.

Kilde: Kolding Folkeblad, 8. september 1943.

1943 – Københavnerne må nu være ude til kl. 22

Lettelse i færdselsforbuddet for Storkøbenhavn fra i aften

Den øverstbefalende for de tyske tropper i Danmark Bekendtgør:

Med virkning fra den 7. september 1943 fastsættes for Storkøbenhavn følgende spærretider: Lukning af offentligt lokaler, teatre, biografer osv. kl. 21. Det er forbudt at gå på gaden i tiden fra kl. 22 til kl. 5.

Fra kompetent side meddeles i tilknytning til ovenstående bekendtgørelse:

Den øverstbefalende for de tyske tropper i Danmark har på ny besluttet at anordne en lettelse i færdelsesforbuddet for Københavns befolkning. Denne nye anordning der begrænser færdelsesforbuddet for Storkøbenhavn til nattetimerne mellem kl. 22 og kl. 5, er et bevis for, at der fra tysk side gøres alt for, i den udstrækning, hvori det er muligt, at lette den danske befolknings vilkår under de nuværende forhold. Det understreges endnu en gang, at befolkningen nu selv må hjælp til med at sætte en stopper for de forbryderiske elementer, som man har at takke for skærpelsen i situationen i Danmark. Der henvises yderligere endnu en gang til bekendtgørelsen fra den øverstbefalende for de tyske tropper i Danmark af 5. september, hvorefter enhver understøttelse af sabotører og fjendtlige agenter straffes. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 7. september 1943.

1943 – Dødsfald – Journalist Carl Henrik Clemmensen

En tidligere meget kendt journalist, Carl Henrik Clemmensen er 42 år gammel afgået ved døden. Hans fader, redaktør C. A. Clemmensen, var overordentlig agtet inden for sin stand og sad i en årrække lige til sin død som forman for journalistforeningen. Sønnen gik allerede tidligt ind i journalistik og begyndte som medarbejder ved den Ferslewske presse. Men han var for rastløs til at falde til ro på ét sted og har været ansat ved flere københavnske dagblade. I de senere år havde han kun en løsere tilknytning til forskellige blade og havde ind imellem en del korrespondentvirksomhed i udlandet. Han efterlader sig sin hustru, født Jørgensen. En broder til den afdøde er komponisten Niels Clemmensen.

Ukendt avis, start september 1943.

(Uddybning)

Carl Henrik Clemmensen blev myrdet d. 30. august 1943 af de danske medlemmer af Schalburgkorpset, Jørgen Jens Valdemar Bitsch, Flemming Helweg-Larsen og Søren Kam. Clemmensen havde tidligere samme dag mødt nazisten og chefredaktør på ‘Fædrelandet’, Poul Nordahl-Petersen i København, og dette møde skulle blive skæbnesvangert. Clemmensen havde kaldt Nordahl-Petersen for en landsforræder og havde desuden spyttet på ham. Clemmensen skulle have sagt, at det var folk som Nordahl-Petersen, der var skyld i den igangværende undtagelsestilstand. Clemmensens handling blev hurtigt kendt blandt de danske nazister, og en gruppe herfra ønskede at give ham en lærestreg. Mordet betragtes ofte som det første terrordrab begået under besættelsen. Den tyske censur tillod ikke at der blevet skrevet om mordet. (red.)

1943 – Færdselsforbuddet skærpet i København

På grund af nye sabotagehandlinger

I henhold til bekendtgørelse af 29. august 1943 angående proklamering af den militære undtagelsestilstand i Danmark har den øverstkommanderende for de tyske tropper i Danmark forordnet følgende:

Da der natten mellem den 2. og 3. september 1943 er forefaldet flere sabotagehandlinger i København, bestemmes det, at alle offentlige lokaler, biografer, teatre og øvrige forlystelsessteder i Storkøbenhavn med virkning fra den 3. september 1943 indtil videre skal lukke kl. 20. Det er forbudt at færdes på gaden fra kl. 21. til kl. 5. Undtagen herfra er den samme kreds af personer, som ved indførelse af undtagelsestilstand ligeledes var undtagen fra den dengang indførte færdselsindskrænkning.

Gennemførelsen af denne forordning påhviler det danske politi. Overtrædelse straffes af de danske domstole. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 4. september 1943.

1943 – Undtagelsestilstanden i København

En vejledning fra politidirektøren

Politidirektøren i København meddeler:

Efter forhandling med de tyske myndigheder i København kan følgende regler meddeles til vejledning for den københavnske befolkning:

Lukketiden for beværtninger, teatre og biografteatre er kl. 20. Kl. 21 skal alle være inden døre, og ingen må færdes på gaden i mørklægningstiden, med mindre de er i besiddelse af en særlige tilladelse – passértilladelse (om særlige regler for tjenestemænd, luftbeskyttelsespersonel m.v. se nedenfor).

Al butikshandel – også gadehandel med is, pølser og andet – skal ophøre kl. 18.

Sporvogns- omnibus- og trolleyvognkørsel ophører kl. 20.45. På dette tidspunkt skal passagerer have forladt vognene. Tomme vogne kan efter dette tidspunkt køre til garagerne. Den normale S-togstrafik ophører kl. 21. Efter dette tidspunkt udsendes kun et tog i timen på hver strækning. Samtlige jernbanepassagerer, der efter kl. 21 ankommer til jernbanestationer beliggende mellem Hvidovre og Hellerup, transporteres ved Statsbanernes foranstaltning til Hovedbanegården. […]

Ved politiets foranstaltning indrettes et registreringskontor for udfærdigelse af de særlige passértilladelser. Kontoret indrettes i Folkeregistret, Gyldenløvesgade 15. […] Politiets, brandvæsenets, redningskorpsenes, luftbeskyttelsestjenestens samt hospitalernes tjenestevogn kan uhindret køre døgnet rundt. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 31. august 1943.

1943 – 120 anholdelser i København i aftes

For ulovlig sammenstimlen

Under nogen sammenstimlen og gadeuorden i aftes på Rådhuspladsen i København og nu i dennes omegn anholdt politiet 120 personer, der ikke havde adlydt politiets anordninger. Ingen af disse blev løsladt. Der vil i dag ved Byretten blive afsagt domme over de anholdte. For ulovlig sammenstimlen kan ifølge politiforeningen straffen stige til to års fængsel.

Mellem de tilbageholdte befandt sig nogle drenge under 15 år. Disse, som ikke kan fremstilles i retten, blev ikke hjemsendt for deres egen personlige sikkerheds skyld, ligesom politiet tog i betragtning, at sporvognene var ophørt at køre. […]

Kilde: uddrag, Kolding Folkeblad, 27. august 1943.

1943 – Bil-reparatør dræbt af sabotører

Indehave af autoværksted skudt ned i aftes

København, RB.

Politiet blev fredag aften ved 23-tiden kaldt til Brødrene Skovgaard-Mortensens automekaniske værksted, Aalekistevej 150, hvor virksomhedens indehaver, den 38-årige Kaj Skovgaard-Mortensen, var blevet skudt af sabotører. Han skulle afløse den fabriksvagt, der havde tilbragt aftenen på værkstedet. Denne sad i det mørklagte kontor med en pistol og en hund og så tre unge mennesker komme gående ude på vejen. Da Skovgaard-Mortensen lidt senere kom på cykel, kørte han udenom de ventede mennesker og hen til virksomhedens port, som fabriksvagten åbnede. I det samme lød råbet “hænderne op”, og vagten lukkede skyndsomt porten og løb til en telefon for at tilkalde politiet. Han hørte et skud, og da han kom ud, fandt han den ubevæbnede Skovgaard-Mortensen liggende ramt af et skud, mens de tre mænd var flygtede. I en ambulance førtes Skovgaard-Mortensen til hospitalet, men var død ved ankomsten. På virksomheden blev der ikke anrettet skade. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 7. august 1943.