1944 – Bestemmelse om tilladelse til at bære våben og om automobilkørsel

Fra officielt tysk side meddeles:

  1. Tilladelser til at bære våben og andre adkomster til at have skydevåben eller være i besiddelse af ammunition og sprængstoffer er kun gyldige, når de er udstedt af en embedsmand hos den rigsbefuldmægtigede eller et tysk politikontor. Tilladelser udstedt af danske myndigheder er ugyldige.
  2. De den 19. september 1944 udstedt bestemmelser vedrørende automobilkørsel i Danmark, hvorefter særlig køretilladelse kræves, vedbliver at have gyldighed.

Kilde: Kolding Folkeblad, 14. oktober 1944.

1944 – Forordning vedrørende automobilkørsel i Danmark

Fra og med i dag træder følgende forordning vedrørende automobilkørsel i Danmark i kraft:

  1. Fra i dag kl. 16.00 er enhver form for automobilkørsel i landkommunerne forbudt.
  2. Undtaget fra forbuddet er de sædvanlige mælketransporter og lægevogne, disse dog kun for så vidt de benyttes til direkte udøvelse af lægegerning, samt lastvogne som kører med militære formål for øje og for Organisation Todt, i begge tilfælde med fornødne køretilladelser.
  3. Automobilkørsel i byer og landsbyer indenfor bygrænsen omfattes ikke af dette forbud.
  4. Fra den 21. ds. kl. 15 er automobilkørsel på landet tilladt for automobiler, som er i besiddelaf af en særlig køretilladelse, udstedt af en tysk Standortkommandantur eller et af de tyske politis tjenestesteder. Ansøgninger herom kan fremsættes over for den lokale tyske Standortkommandantur eller de tyske polititjenestesteder.
  5. Overtrædelse af dette forbud vil medføre beslaglæggelse af automobilet og straffeforfølgelse over for chaufføren, henholdsvis ejeren.

København, den 19. september 1944.

Den højere SS- og politifører i Danmark.

Kilde: Hejmdal, 20. september 1944