1945 – Manden interneret, hustruen død

Bankfuldmægtig Svend Thærøe, Nationalbankens Koldingafdeling, blev den 7. juni interneret og indsat i Kolding Arrest. Siden da har man ikke set noget til hans hustru. Ejendommens beboere regnede med, at hun var rejst bort, men i formiddag blev man klar over, at der var noget galt. Politiet blev tilkaldt og sprængte døren til lejligheden. På gulvet i en af stuerne fandt man fruen liggende død. Hun var død for egen hånd samme dag som hendes mand blev interneret, altså for 3 uger siden.

Kilde: Hejmdal, 29. juni 1945

1945 – Konsul Jørgensen, Nordisk Solar, anholdt

Sidst på eftermiddagen i lørdags anholdt den danske brigades feltpoliti konsul J. Jørgensen, Nordisk Solar, på hans private bopæl på Strandvejen. Konsulen blev efter en kort afhøring indsat i arresten på Kolding Domhus, men han vil ikke blive fremstillet i retten, da han, i hvert fald i øjeblikket, betragtes som allierede krigsfange. Det er bl.a. nogle forhold fra tiden før krigen, der skal nærmere undersøges. Muligvis vil konsul Jørgensen blive overført til København.

Grosserer Mervelskemper, Agtrupvej, er ligeledes kommen uden for det danske politis rækkevidde, idet det dels gennem hans egen tilståelse og dels gennem politiets undersøgelser, er godtgjort, at han har været spion her i landet før krigen. Da han første gang blev tilkaldt med sit dæknavn, Thomsen, børd han sammen og tilstod.

Endelig er anholdt kedelpasser Herman Spreer, Vandværksvej, som ligeledes betragtes som allieret krigsfange. Den sidste har boet i Kolding eller i hver fald i landet i ca, 20 år.

Kilde: Kolding Folkeblad, 4. juni 1945.

1945 – En af Gestapos farligste stikkere

Hvor er “Jenny Holm?

To af Gestapos farligste stikkere var en kvinde, der kaldte “Jenny Holm”, og hendes kæreste, Johs. Rasmussen, der sidder arresteret på Domhuset. Det er navnlig Sydjylland, der var deres særlige virkeflet, mange som disse to har bragt i tysk arrest. Sidste vinter var der således i Kolding Arrest eller i Frøslevlejren mindst en snes Esbjergensere, som “Jenny Holm” havde på sin samvittighed, og hun havde bragt endnu flere Vejlensere, Koldingensere eller sønderjyder i tysk arrest, energisk bistået af Johs. Rasmussen, der flere steder kaldte sig “Tegner E. Rasmussen”. De overgik hinanden i mishandling af deres ofre. Den værste tortur, der blev udøvet over for de mandlige fanger i det sydlige Jylland, har Johs. Rasmussen på sin samvittighed, men “Jenny Holm” gav ham ikke meget efter i behandling af sine kvindelige ofre på Staldgården i Kolding.

I Januar lykkedes det frihedskæmpere at skyde dem ned i Vamdrup. Johs. Rasmussen fik et skud gennem lungen og lå et par måneder på det militære lazaret i Vojens (senere Haderslev), men “Jenny Holm” slap med et lettere strejfskud, idet hun smed sig ned på gaden og simulerede død. Så vidt vides, er “Jenny Holm” stadig på fri fod. Der har i det sydlige Jylland gået rygter om, at hun skal være set i Nordjylland. Hendes signalement kan opgives således: Ca. 25-30 år, middelhøj, tynd, mørkeblondt hår, lidt rødmoset, udtryksløst ansigt med fremstående tænder og med masser af ringe på fingre og arme.

Kilde: Kolding Folkeblad, 19. maj 1945.

1945 – Ildkamp mellem tyske soldater og frihedskæmpere

Straks efter meddelelsen om kapitulationen blev frihedskæmperne i Kolding kaldt under våben og samlet på Domhuset, hvorfra der sendtes vagtposter ud til havnen og andre vigtige institutioner. Fra Domhuset gik bylederen straks over til de ca. 50 fanger i arresthusets tyske afdeling og gav dem den glædelige meddelelse, idet han bad dem forblive i arresten om natten.

Bevæbnede tyske patruljer rykkede frem mod Domhuset, som frihedskæmperne gjorde sig klar til at forsvare. Det kom til ildkamp og de tyske patruljer tilkaldte en hel afdeling S.S-Pionerer, der straks åbnede ilden mod frihedskæmpernes vagtposter ved porten til arrestgården. Frihedskæmperne besvarede ilden, hvorved der dræbtes eller såredes et par tyske soldater.

Da skydningen var ved at holde op, lykkedes det bylederen at komme i forbindelse med den tyske kommandant, major Arnold, som lovede at trække soldaterne bort fra gaderne på betingelse af, at frihedskæmperne sørgede for opretholdelse af ro og orden hos befolkningen […] Selv efter at frihedskæmperne for længst havde indstillet skydningen, kastede tyske soldater flere håndgranater mod arrestporten.

Kilde: Uddrag, Demokraten, 5. maj 1945.

1945 – Mytteri i Kolding Arrest

Tre fanger forsøgte at flygte i nat

Kolding Arrest har i nat været skueplads for en række dramatiske begivenheder under et flugtforsøg, som nogle af fangerne foranstaltede.

Som det vil huses, forsøgte en fange for nogen tid tilbage at etablere en flugt fra arresten, idet han overfaldt nattevagten, som han havde tilkaldt under påskud af, at han skulle på toilettet. Antagelig har hovedmanden i begivenhederne i nat erfaret herom. I hvert fald var forsøget lagt til rette på nøjagtig samme måde. Hovedmanden i mytteriet og flugtforsøget i nat er Chr. Herman Hansen, der sidder fængslet for røveriet i Vamdrup, og som i eftermiddags skulle have haft sin dom, imidlertid vil denne sag nu blive udsat som følge af mytteriet, og han vil derefter få sin dom ved et nævningeting.
Hansen havde i forvejen aftalt med sine medfanger i den celle, hvor han sad, hvorledes man skulle gribe sagen an, og den ene af dem, i sikker forventning om, at kuppet nok skulle lykkes, havde udfærdiget et afskedsbrev, der lød omtrent således: “Vi er gået den 22. februar. Vi har svinebundet to arrestbetjente og sat dem i mørk arrest!”

Imidlertid gjorde fangerne regning uden arrestbetjentene Hansen, der ellers i arresten havde opført sig pænt, ringede så efter aftale på nattevagten og bad om atk omme på toilettet, og næppe havde betjenten åbnet døren til cellen, før alle tre fanger for løs på ham for at bemægtige sig hans nøgler. Han satte sig kraftigt til modværge. Den anden arrestbetjent, der havde vagt samtidig, kom til, alarmeret af støjen, og der opstod i arrestgangen et dramatisk slagsmål mellem de to arrestbetjente og de tre fanger. Slaget bølgede frem og tilbage, men det var alligevel arrestbetjentene, der gik af med sejren, og som fik fangerne sat under lås og slå igen, så flugtforsøget blev altså kvalt i fødslen. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 23. februar 1945.

1945 – 3 års fængsel for cykeltyverier

Esbjerg, i går:

En nattevagt i Kolding Arrest blev i december måned i fjor overfaldet af den 27-årige fange H. K. Kristiansen Brun, der var arresteret, sigtet for cykeltyverier. Han var i dag for Nævningetinget i Esbjerg tiltalt for tyverierne og overfaldet. Nævningerne kendte ham skyldig, og retten idømte ham 3 års fængsel.

Kilde: Den nazistisk avis ‘Fædrelandet’, 3. februar 1945.

1944 – Pinlig affære i Kolding Arrest

Medhjælper sigtes for upassende optræden over for kvindelige arrestanter
Kriminalpolitiet i Kolding har i nogen tid arbejdet med en sag mod en 40-årig arrestmedhjælper i Kolding Arrest, som nogle fanger har anmeldt for at have udvist upassende optræden. Ved en afhøring af en af de kvindelige arrestanter kom det frem, at han havde vist hunde utugtige billeder, ligesom han to gange havde indladt sig med hende i hendes celle. Arrestmedhjælperen nægtede sig skyldig, men han har efterhånden indviklet sig i så mange selvmodsigelser, at kriminalpolitiet nu vil undersøge sagen på et bredere grundlag. Man vil således afhøre de sidste 5 års kvindelige arrestanter i Kolding Arrest. Det drejer sig om ca. 150 kvinder.

Kilde: Vestjyden, 12. april 1944

1944 – Fængselsbetjent fængslet i Kolding

Sigtet for ulovligt forhold til kvindelige fanger

Gennem nogen tid har politiet i Kolding arbejdet med en sag mod en af fængselsbetjentene, en 41-årige gift mand, der gennem 9 år har været ansat som arrestbetjent i Kolding. Sagen er alvorlig, idet fængselsbetjenten er sigtet for at have udvist groft uterligt forhold over for i hvert fald to af de kvindelige fanger.

Til en begyndelse mente man, at der var tale om en hævnakt fra fangernes side mod fængselsbetjenten, som ellers har udført sin gerning upåklageligt, men efterhånden er der kommet så mange oplysninger frem, at man sigter ham for forholdet. Den alvorlige vending, sagen har taget, skyldes en korrespondancen mellem fangerne indbyrdes, som er blevet opsnappet. Allerede da sagen kom frem, blev betjenten suspenderet. Sagen kom i dag til forundersøgelse i kriminalretten, hvor fængselsbetjenten blankt nægtede at have gjort sig skyldig i de nævnte sigtelser, idet han dog indrømmede, at han havde vist fangerne utugtige billeder. I retten afhørtes derefter en af de kvindelige arrestanter, som forklarede, at fængselsbetjentens opførsel havde været yderst upassende. Inden afhøringen af vidnet nedlagde forsvareren, landsretssagfører Juhl, påstand om, at sagen skulle behandles for lukkede døre, hvilket anklagemyndigheden ved politifuldmægtig Arenbrandt modsatte sig med den motivering, at offentligheden havde krav på at få at vide, hvad der skete i en offentlig institution som arresten, og dommeren afsagde derefter kendelse om, at forsvarerens henstilling ikke kunne tage til følge. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 28. marts 1944.