1942 – Alt det nye på Kolding Havn

Havnen er en frisk hundreds-jubilar, hvor gamle virksomheder går godt og nye stadig skyder op

Kolding Havn er et sted, hvor der foregår noget. Der er ikke stilstand, men liv og udvikling, fart og fremdrift. De gamle virksomheder breder sig, nye skyder op, kraner rejser sig, oplagspladser, lagerbygninger og fabriksvirksomheder bliver flere og flere, og udskibningen af kreaturer, brunkul og tørv har aldrig været større end nu. På et tidspunkt savner man dog lidt mere liv, nemlig med hensyn til losning af varer udefra.

Kolding Havn er således en frisk hundredårs jubilar. Som omtalt var det den 5. november i år 100 år siden, den første sejler løb ind i den nuværende havn, og til næste år i oktober kan man fejre 100 årsdagen for havnens officielle åbning, hvilket formentlig vil ske på værdig vis. I de 100 år har havnen været i stadig udvikling, og er det ikke mindst i disse år. En del af det, der skyder op, er krigstidsfænomener, mens andet synes at have mere varigt præg. […]

En af de virksomheder, der præger havnens nordside stærkest, er Kolding Eksportmarked, hvor der i år, fra nytår og til nu, har været tilført noget over 30.000 kreaturer. Markedet er det 3. største i landet efter Aalborg og Odense. Der udføres over Kolding Havn kreaturer fra en lang række jyske markeder og samlestalde, og Kolding har gennem mange år været den største udførselshavn for kreaturer. Det er interessant at gå dernede på markedagene og se det liv, der rører sig. Kreaturerne tilføres fra hele Sydjylland, Sønderjylland, Midtjylland og Vestfyn pr. bane eller lastbil, og handelsfolkene kommer endvidere nu længere borte fra. Hovedparten opkøbes jo af Statens opkøbere. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 13. november 1942.

1942 – Troldhedebanens jubilæum i dag

oprandt jo i strålende sol fra morgenstunden, og selve begivenheden tegnede også fra morgenstunden til at få et festligt forløb. Flagende var oppe, og et kontoret på Fynsvej strømmede det i formiddags und med gratulanter, blomster og telegrammer. Fra Kolding Byråd mødte borgmester Knud Hansen og Byrådssekretær Jacobsen og overrakte en dejlig akvarel med motiv fra Marielund, hvor man ser Troldhedebanens spor. Endvidere mødte repræsentanter for Statsbanerne og postvæsenet, trafikinspektør Plessnes, Fredericia, stationsforstander Nørgaard, Kolding, og postmester Baastrup, og overrakte henholdsvis storebror D.S.B.’s og postvæsenets lykønskninger. Fra Kolding Eksportmarked mødte folketingsmand, togfører M. Larsen. Efterhånden fyldtes lokalerne med blomster, så det kneb for personalet at få plads at røre sig på.

I dagens anledning har bestyrelsen søgt ministeriet om tilladelse til at udbetale et gratiale til personalet, og antagelig bliver det et års tilskud til underskudsdækningen der tilbagebetales dem.

I eftermiddag samledes bestyrelsen med den række indbudte gæster til en jubilæumsfest på Saxildhus.

Trolhedebanens lokomotiv var smukt pyntet med blomster og lyng, da det ved godt 1-tiden ankom til Kolding fra dagens første tur. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 25. august 1942.

1942 – Ny anholdelse i Smørsagen

I går eftermiddags ved 16-tiden anholdt kriminalpolitiet i Kolding den ca. 50-årige slagtermester Martin Christensen, Blæsbjerggade, efter hele dagen at have eftersøgt ham, dels på Eksportmarkedet, dels på byens forskellige restaurationer. han sigtes for ulovlig handel med smørmærker og menes at have været en af mellemændene ved opkøbene af mærkeren til Centralmejeriet.

Han blev i middags fremstillet i et lukket retsmøde i Kriminalretten, hvor han blev fængslet indtil videre. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 19. august 1942.

1942 – Ingen organisationstvang

For omtrent fem år siden vedtog Koldings socialdemokratiske byrådsflertal at kræve, at alle arbejdere og funktionærer, der var beskæftiget ved Kolding Kommune, Havn og Eksportmarked, skulle være organiseret. Den borgerlige gruppe protesterede herimod, og sagen gik til Indenrigsministeriet, der efter nogen tids forløb gav mindretalsgruppen ret. Da havde imidlertid allerede en række funktionærer og arbejdere meldt sig ind i fagforeninger af frygt for at miste deres arbejde.

Indenrigsministeriets afgørelse blev dengang bekendtgjort ud over landet, men alligevel ser man nu, at to kommunernes socialdemokrater optræder på ganske tilsvarende måde som Koldings. Randers Byråds socialdemokratiske flertal vedtog for nogen tid siden en overenskomst med Husassistenternes Fagforbund, hvorefter der for fremtiden under kommunen kun måtte ansættes husassistenter, der var medlemmer af Husassistenternes Arbejdsløshedskasse. Den konservative gruppe og missionens repræsentant i Randers protesterede og har nu ligesom den borgerlige gruppe i Kolding i sin tid fået medhold fra ministeriet.

Og Næstved Kommune har forlangt af sine kontorfolk, at de skulle være medlemmer af Handels- og Kontormedhjælperforbundet, dersom de ville blive i kommunens tjeneste. En række kontorfolk nægtede dette, og Indenrigsministeriet har nu givet dem medhold med den begrundelse, at det er grundlovsstridigt af en kommune at forlange noget sådant.

Denne og de to foregående afgørelser fra Indenrigsministeriet kan kun vække tilfredshed. Vi har her i Danmark for længst fået en organisationsfrihed, men mange socialdemokrater ønsker åbenbart at køre i den modsatte grøft ved at skabe organisationstvang. Efter Grundloven skal der være lige adgang til erhverv, og selv om tidens vanskeligheder har medført, at der er kommet modifikationer, er denne bestemmelse dog et bærende princip om lige og fri adgang til erhvervene […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 15. juli 1942.

1942 – Ikke lyse udsigter

De sidste ugers eksportmarked har været præget af en endog meget livlig tilførsel af kreaturer. Efter årstiden skulle man have ventet det modsatte, da den begyndende sommer skulle have bedre fodringsforhold i sit følge. Det har den imidlertid desværre langtfra, og det betyder, at der må gøres indhug i besætningerne for at få resterne af vinterfodret og det fattige forårsgræs til at slå til.

Det er ikke alene det lokale eksportmarked, der er præget af den store tilførsel. I forrige uge nåede tilførslerne af slagtekvæg op på 13.7000 stykker, hvilket er et meget stort tal. Grunden hertil er naturligvis den misvækst, der allerede er en kendsgerning. Og den ytrer sig ikke alene på kreaturmarkederne. Smørproduktionen skulle jo nu stige kraftigt, men det gør den ifølge Landbrugsrådets sidste meddelelser ikke. Der er også her græsmangelen, der gør sig gældende. Den tørre forsommer i fjor bevirkede, at høhøsten slog fuldstændigt fejl.

Vi er nu så langt henne i tiden, at selv en kraftig regn heller ikke i år kan redde blot nogenlunde god høst, og med kornet har det heller ikke mere udsigter til blot en middelhøst af de afgrøder, der ikke er taget af vinteren. Dermed er den yderste knappe linje i fodersituationen angivet på langt sigt, også selvom det skulle lykkes at redde en anselig roehøst, hvilket jo endnu kan lykkes. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 24. maj 1942.

1941 – Fryseværk til 1,2 mill. kr. skal lægges i Sydjylland

Kolding har gennem sin centrale beliggenhed og gode transportforhold store chancer for at få værket.

Vi har tidligere her i bladet omtalt det store firma Coldstores, der har bygget et fryseværk på Islands Brygge i København på 6 etager. Vi meddelte også, at det var selskabets hensigt at oprette lignende fryseværker flere steder i provinsen, og bl.a. Aalborg og Aarhus var på tale. Vi kan i dag tilføje, at selskabet også påtænker at bygge et fryseværk i Sydjylland og man har været i forhandling med Kolding Byråd og Havneudvalg derom. Forhandlingerne er dog ikke tilendebragt, men det drejer sig om opførelse af et fryseværk til 1,2 millioner kr.

Der er også set på en plads ved havnen, ved den såkaldte Slagterikaj, hvor der vil blive en plads på 50-60 meter lang og ca. 25 meler bred. Det siger sig selv, at både byen og havnen er stærkt interesseret i planen. Vort betydelige Eksportmarked danner grundlaget for to gode kreaturslagterier, og der skal til disse virksomheder bruges megen is til kølevogne. Men al den is, der har skullet bruges her, har man hidtil måttet befragte fra Esbjerg. Og der er mellem Esbjerg og Aarhus ikke noget fryseværk så man vil forstå, at et værk i Kolding vil have gode betingelser som centralforsyning til et stort område i Sydøstjylland. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 11. november 1941.

1940 – Kreatureksporten fra Kolding til Tyskland uforandret

Direktør Meinertz, Vejle Andelsslagteri oplyser, at der er truffet aftale med Tyskland om levering i denne uge af 6.200 kreaturer, og at betalingsspørgsmålet er i orden. Da Tyskland hver uge plejer at aftage ca. 3.600 kreaturer, kunne man deraf forvente, at eksportmarkederne i den kommende tid vil få rekord-tilførsel.

På eksportmarkedet i Kolding stillede man sig i går ret reserveret overfor disse tal, idet man ikke officielt har fået meddelelse om den forøgede eksport. Afsætningsforholdene er stadig normale her på markedet, oplyste man. Vi regner med at komme af med 250-300 eksportkreaturer, resten afsættes jo herhjemme. Ligeledes forventer man, at noteringerne på markedet i dag vil forblive uforandrede.

Kilde: Jydske Tidende, 16. april 1940.