Kunstsamling på Koldinghus?
Formanden for Forening for national kunst, professor J. P. Oscar Andersen oplyser, at foreningen påtænker at rette henvendelse til Undervisningsministeren om oprettelse af en ny stor kunstsamling og håber at få plads til den på Koldinghus …
Kilde: Uddrag, Randers Dagblad & Folketidende, 21. november 1940.
I slotsgården stod folk pakket som sild i en tønde – tale af Staldgårdens kommandant, kaptajn Heiberg-Jürgensen.
Det var en oplevelse. Ingen sinde tidligere i Danmarks Riges tusindårige historie er det sket, at hele folket på én gang har samlet sig som en hyldest til vort fædreland, som den der i går eftermiddags steg op mod den solklare septemberhimmel fra hundreder af tusindtalligt besøgte folkesangsstævner …
Folkesangsstævnet ved Koldinghus havde samlet 12.000 mennesker. I slotsgården stod folk pakket som sild i en tønde, og udenfor på plænen ved sydfløjen var trængslen ikke mindre. Optiker Riis havde taget opstilling i et af ruinens vinduer, hvorfra han dirigerede sangen udenfor og på denne måde holdt de to forsamlinger i kontakt med hinanden …
Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 2. september 1940.
Det er i dag et år siden den tyske invasion af Polen, krigen synes dog ikke at være tættere på en afslutning. Forhåbningerne er at den tyske besættelse snart være over.
Efter flere fællessang stævner, både i Kolding og resten af landet over, samles i dag 12.000 mennesker i Staldgården til alsang. Over hele landet meddeles det at 3/4 million mennesker, har været til alsang stævner i dag. De mange stævner er kædet sammen af Danmarks Radio, dem som ikke er med, kan følge med i radioen.
Kilde: Besættelse og befrielse Brikker til en mosaik om livet i Kolding 1940 – 45, af Jesper Hansen og Niels Jørgen Østergaard, Kolding Stadsarkiv 1995
Efter hvad vi i dag erfarer, er det nu afgjort, at Kolding får sin tredje Alsang. Det bliver søndag d. 1. september om eftermiddagen – altså samme dag, som det er bestemmelsen, at der skal holdes folkesang over hele landet på én gang. Det er endnu ikke bestemt hvor Koldings tredje folkesangsstævne skal holdes. Som bekendt viste Slotsgården sig alt for lille ved det andet stævne …
Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 23. august 1940.
På Koldinghus søndag eftermiddag kl. 4. Bliver Slotsgården for lille?
De nødvendige formaliteter er nu gået i orden, således at der på ny er givet tilladelse til at holde Alsang i Koldings Slotsgård … Der skulle jo helst komme mindst lige så mange, som der forleden var ved Skyttehuset i Vejle, nemlig 6.000. Selv københavnerne er begyndt at synge. Der var samlet det kolossale tal af 120.000 mennesker i Fælledparken onsdag aften …
Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 16. august 1940.
Der er arrangeret fællessang i Slotsgården på Koldinghus, det er byens forretninger som står som arrangørerne bag. I disse tider må danskerne holde sammen, i morgen er det fire måneder siden tyskerne overskred den danske grænse.
Kilde: Besættelse og befrielse Brikker til en mosaik om livet i Kolding 1940 – 45, af Jesper Hansen og Niels Jørgen Østergaard, Kolding Stadsarkiv 1995
I Kolding fandt man i juli 1940 en velbevaret rosenkrans af træ, den blev fundet undet udgravningen i forbindelse med Fællesforeningens byggeri, på stedet hvor der indtil 1500tallet lå et katolsk kloster i byen, kaldet Gråbrødreklostret. Der er også blevet fundet flere munkekister, der må være omkring eller mindst 500år gamle.
Sammen med Rosenkransen blev også fundet enkelte perler, som blev overdraget guldsmed Kyster, der skulle sætte dem sammen, og derefter skulle rosenkransen så indgå i Museet på Koldinghus samlinger.
Alle de samme knogler, som man støder på, bliver omhyggeligt samlet sammen, i juli 1940 forlød det i avisen at de skulle begraves på en særlig plads, på den katolske kirkegård.
I 1924 gjorde man i forbindelse med udgravning til telefonvæsnets bygninger, en række arkæologiske fund, som viste at den gamle Munkekirkegård, der har hørt til klosteret, strakte sig ind under telefonvæsners bygning. Bygningen ligger skråt overfor Fællesforeningen, hvor der i løbet af 1939-40 er blevet gjort ydeligere en del fund.
Kilde:
En rosenkrans fra munketiden fundet på Fællesforeningen, 26. Juli 1940, Kol. Socialdemokrat
Middelalderen stiger frem af glemselen, 23. Juli 1940, Kol. Socialdemokrat
Det nye centralbibliotek for Kolding åbnedes i går (30. september), det var dog først i dag at man officielt holdt “åbent hus“. På kun fem timer besøgte, oplyser biblioteket, ikke færre end 3770 personer biblioteket.
Der er kommet mange gaver til det nye bibliotek, af de største private bidrag kan nævnes bibliotekets egen formand kæmner Zoffmann, der har skænket 2000 kr. til bogkøb og fabrikant Volkert, der har skænket 5000 kr. til inventar.
Et smukt og godt Bibliotek er skabt – men der er Brug for en større Bogbestand i de ny Rammer.
Kæmner Zoffmann, uddrag af åbningstale
En del af det gamle inventar bruges stadigt, af nyt lægger man dog særligt mærke til stolene, der er betrukket med ufarvet oksehud. Der er også kommet jernhylder i magasiner, og de vigtigste rum er forsynet med radioanlæg. I avismagasinet i tagetagen, kommer byens gamle aviser til at lægge sammen med Historisk Samfunds samlinger fra Koldinghus.
Der er på biblioteket i alt beskæftiget 14 personer: overbibliotekar E. Ebstrup, bibliotekarerne frk. Ørbech, Mogens Iversen, frk. J. Marschall, A.V. Haagerup, samt eleverne Signe Berkild, Svend Aage Andersen og Annelise Thage. Derudover vagtmester Jørgen Eskelund og fem unge damer, der hjælper med til det praktiske.
Arkitekt Ernst Petersen har udtalt sig at selve byggeriet har holdt budgettet, men der kommet en del mere inventar til end først beregnet, fordi det er blevet foretrukket og møblere alle afdelinger fuldt ud fra starten.
Den nye bygning er gravet så dybt ind i Slotsbanken, at det var påtale at anlægge luftværnets kommandostation i kælderen under Bogmagasinerne, i stedet blev dog Almenskolens ny bygning valgt.
Kilder: Kolding Folkeblad, 2. oktober 1939; Kolding Folkeblad, 30. september 1939