Tag: Koldinghus

1944 – Kysters samlinger på Koldinghus

Jacob Krause Leave a comment

Koldinghus indtager nu en særstilling i provinsen som kunstindustrimuseum

Guldsmed Holger Kysters samlinger flyttes som bekendt i disse dage til Koldinghus. De sager, der er overgået til museet, giver et udmærket billede af Kysters omfattende virke og mange interesser. En første plads indtager naturligvis en større sølvsamling, hvoraf de fleste stykker er forarbejdede med så betydelige kunstnere som Th. Bindesbøll, Svend Hammershøj, Joakim Skovgaard og Kai Nielsen. På museet indrettes sølvkammerat nu til denne samling, hvortil et meget omfattende materiale af tegninger og modeller, udført af de nævnte kunstnere, hører.

Af Bindesbøll alene er der således flere tusinde tegninger, hvortil der foruden deres selvstændige værdi knytter sig den kunstneriske interesse, at flere er udført på bagsiden af breve fra kendte samtidige kunstnere. Et unikum mellem sølvtøjet er en ske med et mandshoved, tegnet af billedhuggeren Kai Nielsen.

En samling på 80 malerier og tegninger består hovedsagelig af Svend Hammershøis arbejder, hvoraf mange med motiv fra Koldinghus ruin. Desuden omfatter samlingen billeder af Sigurd Wandel, Joakim Skovgaard, Jens Birkholm, J. Th. Lundbye, P. C. Skovgaard og Vilh. Kyhn. Af keramik findes der værdifulde fade og krukker af Bindesbøll og Hammershøi. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 4. august 1944.

1944 – Museumsinspektøren på Koldinghus allerede i fuld gang med arbejdet

Jacob Krause Leave a comment

Mange nye ting til samlingerne i den sidste tid. Åbnes Kæmpetårnet nu for museet?

Den nyudnævnte leder af Museet for Koldinghus Len, museumsinspektør Sigvard Skov, er i alt stilhed tiltrådt sin nye stilling og straks gået i gang med arbejdet på slottet. Museumsbestyrelsen har i et møde budt Sigvard Skov velkommen til Kolding og for øvrigt ham en foreløbig lejlighed, nemlig i fuldmægtig Castbergs villa på Dalbygade, der står ledig i sommerferien. Vi vekslede i formiddags et par ord med museumsinspektøren, der var travlt optaget af arbejdet på museets kontor på slottet.

Foreløbig orienterer jeg mig og undersøger, hvad der ligger gemt rundt om i magasinerne, siger museumsinspektøren. Og der kommer stadig nye ting til samlingerne. I de sidste dage har vi modtaget endnu et par våbenbrødrerfaner og en del portrætter fra våbenbrødrenes hovedbestyrelse, bl.a. en morsom, farvelagt tegning af en soldat fra 48. Fra Koldingegnen har vi modtaget en del redskaber til hørrens tilberedning, og nogle tekstiler fra byen. Vi har ladet tage et fotografi af det store skibsror fra fjorden. Det skal hænges op enten i Oldtidssamlingen eller Middelaldersamlingen. Selve roret bliver foreløbig stående på sin plads i Trappetårnet. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 7. juli 1944.

1944 – En storslået gave til Koldinghus Museum

Jacob Krause Leave a comment

Guldsmed Holger Kyster har udformet sit testamente som et gavebrev til museet. Der indrettes særlige kunsthåndværker-interiører. Nedrives ejendommen for at skaffe det store slotspanorama?

Ved Guldsmed Holger Kysters død fornylig meldte spørgsmålet sig om, hvad der skulle ske med hans store og værdifulde samlinger fra det særprægede hjem i Adelgade. Såvel guldsmed Kyster og hans tidligere afdøde hustru havde livet igennem hjulpet af en sikker kunstsans og formueomstændigheder, der gjorde det muligt for dem at tilfredsstille deres kræsne smag, skabt et hjem, der på mange måder var rigere og bedre udstyret end mangt et kunstmuseum, og da ægteparret ikke efterlod sig direkte livsarvinger, var det nærliggende at spørge, om disse samlinger ville komme museet på Koldinghus til gode, således som fru Emma Kyster i sin tid lod museet få hele sin store og enestående samling af Tønder-kniplinger og alle de redskaber, som de gamle kniplersker og kniplingshandlere benyttede.

Efter hvad vi erfarer, kan det allerede nu siges, at disse forventninger vil gå i opfyldelse i rigeste mål, idet guldsmed Kysters testamente stort set er et eneste gavebrev overfor det museum, som han gjorde så stort et arbejde for og viste en så varm interesse. Eksekutorer i boet er landsretssagfører Hove og overlæge Johs. Kjølbye. Uden at komme ind på testamentes enkeltheder kan det oplyses, at guldsmed Kyster har bestemt, at værkstedet med værktøj, modeller osv. skal tilfalde hans førstemand gennem mange år, guldsmed Krogh. Derefter bliver museet universalarving i boet. Det bestemmes i testamentet, at en lang række nærmere betegnede genstande, malerier, møbler, sølvtøj, tegninger af Kai Nielsen, Bindesbøll m. fl., keramik osv. skal overføres til museet, og desuden skal museet have lejlighed til i samråd med Svend Hammershøj og eksekutorerne at udtage, hvad man måtte mene egnet for museets tarv. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 31. maj 1944.

1944 – Museumsinspektør ved Koldinghus fra 1. juli

Jacob Krause Leave a comment

Bestyrelsen for Museet for Koldinghus Len har som bekendt besluttet at oprette en stilling som museumsinspektør ved samlingerne på Koldinghus. Nu er stillingen opslået ledig i Statstidende. Ansøgningsfristen udløber 1. juni. Allerede 1. juli skal museumsinspektøren indtræde. Ansættelsen foretages af museumsbestyrelsen i samråd med Nationalmuseets ledelse. Museumsinspektøren skal være en alsidigt uddannet museumsmand med kenskab til arkæologi, historie og kulturhistorie. Lønnen er 6.000 kroner om året. De unge videnskabsmænd på Nationalmuseet tjener mindre, så den selvstændige stilling i Kolding vil sikkert friste adskillige i ikke mindst med henblik på fremtidige planer om at gøre Koldinghus til en jysk afdeling af Nationalmuseet.

Kilde: Kolding Folkeblad, 13. april 1944.

1943 – Genopførelsen af Koldinghus

Jacob Krause Leave a comment

Kgl. bygningsinspektør Norn foreslår at man allerede nu taget fat på det forberedende arbejde

I anledning af Nationalmuseumsdirektør Poul Nørlunds udtalelser om genopførelsen af Koldinghus og indretningen af en jysk afdeling af Nationalmuseet på slottet, har Jyllandsposten henvendt sig til kgl. bygningsinspektør, arkitekt Viggo Norn, Horsens, der som bekendt har haft meget med Koldinghus at gøre.

Bygningsinspektøren udtaler:

Det glæder mig overordentlig meget, at planerne er kommet frem igen. Jeg synes, det er et bevis for, at direktør Nørlund ikke føler sig som direktør for et københavnsk museum, men som leder for Nationalmuseet i dette ords bedste forstand. I øvrigt har jeg selv fremdraget planerne for Indenrigsministeriet i min beretning over statsarbejder, som kunne iværksættes efter krigen, hvis arbejdsløshedssituationen skulle gøre det nødvendigt. Men det er af allerstørste betydning, at Nationalmuseet tager tanken frem. Det er umuligt at bygge nu, men jeg vil alligevel prøve, om ikke Nationalmuseets ændrede indstilling har smittet, således at man nu kan få Indenrigsministeriet i tale om sagen. Jeg vil foreslå, at man allerede nu tager fat på det forberedende arbejde. Det kræver ingen materialer og koster ikke ret mange penge, men det vil tage et års tid. Det drejer sig om detailopmåling af slotsruinen og om arkivstudier til klarlæggelse af detaljerne i bygningerne. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 14. oktober 1943.

1943 – En jysk afdeling af Nationalmuseet på Koldinghus

Jacob Krause Leave a comment

Direktør Poul Nørlund går ind for planen om at gøre Koldinghus til en filial af Nationalmuseet.

Nationalmuseets direktør, dr. phil. Poul Nørlund, var som bekendt fornylig i Kolding for at lede undersøgelsen af middelalderskibet på bunden af Kolding Fjord. Direktøren aflagde også et besøg på Koldinghus, og det synes nu, som om besøget har båret frugt. I et interview har dr. Nørlund over for Berlingske Tidenden fremsat nogle udtalelser, der vil vække mere end almindelig interesse – ikke alene i Kolding, men i hele Jylland. Det drejer sig nemlig om en plan, der vil gøre Koldinghus til en jysk filial af Nationalmuseet, når slottets restaurering er en kendsgerning.

Museumsdirektøren siger bl.a.:

For nogle år siden spurgte Indenrigsministeriet, hvordan Nationalmuseet ville stille sig, hvis man bevilligede en fuldkommen restaurering af Koldinghus slot for at flytte dele af Nationalmuseets samlinger dertil. Jeg var ikke for det dengang, men er det nu. Koldinghus som en slags filial af Nationalmuseet er slet ingen dårlige idé. Vi kunne udmærket godt sende endog nogle af vore store “numre” derover, og Koldinghus kunne blive et prægtigt museum. De store sale i de nederste etager ville være storartede for samlingerne. Pladsforholdene og lysforholdene er udmærkede. Det er ikke længe siden, jeg var dér, og de store, dybe kældre kunne rigtigt indrettet, udmærket benyttes for eksempel til middelalderskibet, som vi forhåbentlig får lykkeligt op fra bunden af Kolding Fjord. Jeg tror, det kan gøres alene ved dykkerhjælp. Andre metoder vil blive så uhyre kostbare. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 13. oktober 1943.

1943 – Sanger-stævnet på Koldinghus

Jacob Krause Leave a comment

Smuk og festlig nationale bekendelse

Vejret begunstigede i høj grad det store sangerstævne i Koldinghus Slotsgård søndag eftermiddag, som afholdtes af Danske Folkekors sydjydske kreds, og mange mennesker var mødt op for at lytte til den smukke sang. Borgmester V. Juhl bød velkommen til sangerne og deres dirigent, lektor Chr. Ottesen, Sønderborg, og til det talrige publikum. Derpå indledtes programmet med ‘Høje Nord’. De friske, klare stemmer kom fuldt til deres ret i de dejlige omgivelser og med den fremragende akustik i slotsgården.

Efter første afdeling af sangene holdt højskoleforstander G. Damgaard Nielsen, Ryslinge Højskole, en nationalt præget tale om folkesangens store betydning for folkets åndelige kraft i en historisk bevæget tid. “Vi må tage en række af vore grundspørgsmål op til prøvelse for den situation, vi befinder os i, indebærer muligheder både for forfald og oprejsning, udtalte højskoleforstanderen. Alle ansvarsbevidste danske er underlagt en pligt til at værne om og bevare vort nationale særpræg. Som en støtte i denne kamp kan man søge tilbage til den danske kulturs oprindelige elementer, og her har vi netop en vigtig kilde, hvoraf vi kan øse styrke og livskraft til den ånd, ud af hvilken Danmarks fremtid skal skabes i arbejde og kamp, nemlig vor folkesang. Den er det klares udtryk for dansk ånd, vi ejer, den er et af de vigtigste midler i folkeopdragelsen og til uvurderlig hjælp for folket i en trængselstid – tænk blot på hvor meget sangen betød for sønderjyderne dengang …

Og i vor øjeblikkelige historiske situation, da vi kan komme til at stå over for det spørgsmål, om vi vil gå ind i en politisk enhed med vore nordiske brødrefolk, er det ikke mindst vigtigt, at vi i den ikke mindst vigtigt, at vi i den nordiske sang møder et klart vidnesbyrd om den nordiske åndsenhed. Skal det ydre Norden kunne skabes politisk, økonomisk og militært, må det bæres af et indre Norden, som hviler på folkenes dybeste overbevisning og helligste vilje, således som den kommer til udtryk i vor sang.” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 21. juni 1943

1943 – Det store sangstævne i Kolding på søndag

Jacob Krause Leave a comment

Statsradiofonien transmitterer en del af Danske Folkekors koncert i Koldinghus Slotsgård

Efter i 25 år at være gået uden om Kolding, har Dansk Folkekors sydjyske kreds i år besluttet at holde sit årlige sangstævne i Koldinghus Slotsgård, og stævnet er fastlagt til på søndag, hvor man altså fejrer en slags jubilæum. hvis man er ynder af korsang, og tilfældigvis bor i Kolding, kan man måske regne med, at der atter vil gå 25 år, inden man på ny får lejlighed til at høre de virkelig dygtige og som regel godt sammensungne sydjyske folkekor give en koncert.

Koncerten på søndag var oprindelig tænkt arrangeret som et fælles sydjysk-fynsk stævne, men fynboerne måtte på grund af trafikvanskelighederne sige nej tak til indbydelsen, og også adskillige af kredsens egne kor må blive hjemme. Alligevel er der anmeldt 11 foreninger med i alt 212 sangere, og erfaringsmæssigt kommer der altid en del efternølere på selve dagen, så i det øjeblik, dirigenten for fælleskoret, lektor Chr. Ottosen, Sønderborg, slår an til koncertens første nummer, vil i hvert fald 250 sangere følge hans dirigentstok. Kredsen omfatter ellers 50 foreninger med 700 sangere inden for et område fra linjen Horsens-Tørring til grænsen, og ca. en tredjedel af medlemmerne kommer altså til stede. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 17. juni 1943.