1945 – Flyttedag på Koldinghus

Det evakuerede sølvtøj og fajance vender tilbage til museet. Tre store værelser i Kæmpetårnet taget i brug.

Under besættelsen har de mest værdifulde ting fra sølvkammeret og fajance-samlingen på Koldinghus sammen med enkelte andre særlige kostbarheder været evakueret til rådhusets arkiver, og de pågældende samlinger på museet har været lukket. Nu vender de evakuerede genstande tilbage til Koldinghus, men i mellemtiden er sølvkammerat indrettet som mindeværelse for museumsbestyrelsens afdøde formand, guldsmed Holger Kyster. Dette værelse er endnu ikke tilgængeligt, men vil snart blive ånbet. For at bøde på den mest generende pladsmangel på museet har bygningsinspektør V. Norn, Horsens, og Indenrigsministeriet imødekommet museumsbestyrelsens andragende om at få rådighed over tre store tårnværelser, der har stået tomme siden Kæmpetårnets opførelse for en halv snes år siden.

Det øverste af værelserne er allerede taget i brug til samlingerne af kniplinger og tekstiler, medens rummet, der hidtil har indeholdt disse samlinger, er indrettet som interiør fra det 18. århundrede. Sølvtøj, fajance og kniplinger, der er museets mest værdifulde smalinger, har hidtil været opbevaret i den mest brandfarlige del af slottet, men får nu ved anbringelsen i tårnet plads i den mest brandsikre del af Koldinghus. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 11. juni 1945.

1945 – Folkemødet i Staldgården blev en national oplevelse

Pastor Harald Sandbæk kom uventet til stede som taler

Det er meget vanskeligt at anslå, hvor mange mennesker, der havde fylket sig i Staldgården og rundt om gamle Koldinghus slotsruin, da Frihedsrådet i går eftermiddags kaldte til folkemøde i anledning af Danmarks befrielse. Der blev nævnt mange tal i går, men anslår man mængden til et sted mellem 10.000 og 15.000, tipper man utvivlsomt nogenlunde rigtigt. Det blev en national oplevelse, dette folkemøde, og næppe tidligere har Staldgården, Gestapos forhenværende højborg i Kolding, rummet så lykkelige mennesker som i går.

Kl. 15 begyndte mødet. Allerede kl. 14 begyndte orkestret at spille og langsomt fyldtes pladsen af Koldingensere. Men også mange fra oplandet var kommet til Kolding for at være med til festen. Kort ført mødets åbning marcherede frihedskæmpere ind. Talerstolen var flankeret af bogstavelig talt alle foreningsfaner. Foran talerstolen vajede det britiske flag og ved siderne det sovjetrussiske og det amerkianske flag. Fra bygningens top vajede Danmarks splitflag. Det siger sig selv, at byen var rigt flagsmykket. Der var feststemning overalt […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 22. maj 1945.

1945 – Koldinghus får en samling efterladte våben

En af tøjhusets medarbejdere er begyndt at udvælge samlingen blandt den tyske værnemagts efterladenskaber.

Museet for Koldinghus Len vil blive en seværdighed rigere. Museet har etableret sig med en af Tøjhusmuseets medarbejdere, der i øjeblikket er frihedskæmpervagt i værnemagtshallerne på havnen, og denne fagmand er i dag begyndt at udvælge den samling, som fremtidig vil blive fremlagt i Koldinghus Museum.

Det var nærmest et tilfælde, at denne såre formålstjenlige arrangement blev truffet. Byrådets Havneudvalg med borgmester V. Juhl i spidsen var i formiddag tillige med repræsentanter for Kolding-bladene på rundtur gemme de mange forskellige værnemagts- og krigsmarineværksteder omkring Kolding Havn, da borgmester Juhl, der også er formand for museumsbestyrelsen, over for den omtalte frihedskæmper, ytrede ønske om til museet at få et eksemplar af de mange forskellige geværer og lignende, der dels er af tysk, dels af snart sagt al anden oprindelse. De omtalte våben ligger i bunker i maskinhallen.

Frihedskæmperen, der som nævnt, er våbenekspert, indgik med glæde på at forestå udvælgelsen. Museet har hermed sikret en overordentlig interessant samling for efterslægten.

Selve rundgangen blandt de mange interessante efterladenskaber frembød for øvrigt ingen særlige sensationer, og Havneudvalget traf ingen dispositioner på stående fod. Havnens underminering skal sprængningskommandoen snarest belejligt tage sig af.

Kilde: Kolding Folkeblad, 15. maj 1945.

1945 – Basunblæsning Påskemorgen fra Koldinghus Kæmpetårn

15 blæsere på tårnet i en halv time

Der vil fremtidig ved de store højtider, Påske, Pinse og Jul, i Kolding blive indført en ny skik. Efter anmodning fra Sct. Nicolaj Menighedsråd har Byrådet bevilliget udgifterne til basunblæsning fra Koldinghus Kæmpetårn. Man begynder Påskemorgen. Der vil først blive kimet med klokkerne fra byens kirker kl. 9-9.15, derefter tager 15 blæsere fat på Kæmpetårnet. Der blæses i en halv time, og programmet er de gamle og kendte Påskesalmer. Fra 9.45-10 kimes der igen.

Det er pastor Tobiassen, der har fået idéen til basunblæsningen. Når han går i sin have i Hyrdestræde, har han lagt mærke til, at man tydeligt kan høre, hvad der siges fra slotstårnet, altså: der er gode lydforhold deroppe fra. Falder forsøget Påskemorgen heldigt ud, håber man, at basunblæsningen kan indgå som en fast tradition ved de store højtider. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 28. marts 1945.

1944 – Kysters samlinger på Koldinghus

Koldinghus indtager nu en særstilling i provinsen som kunstindustrimuseum

Guldsmed Holger Kysters samlinger flyttes som bekendt i disse dage til Koldinghus. De sager, der er overgået til museet, giver et udmærket billede af Kysters omfattende virke og mange interesser. En første plads indtager naturligvis en større sølvsamling, hvoraf de fleste stykker er forarbejdede med så betydelige kunstnere som Th. Bindesbøll, Svend Hammershøj, Joakim Skovgaard og Kai Nielsen. På museet indrettes sølvkammerat nu til denne samling, hvortil et meget omfattende materiale af tegninger og modeller, udført af de nævnte kunstnere, hører.

Af Bindesbøll alene er der således flere tusinde tegninger, hvortil der foruden deres selvstændige værdi knytter sig den kunstneriske interesse, at flere er udført på bagsiden af breve fra kendte samtidige kunstnere. Et unikum mellem sølvtøjet er en ske med et mandshoved, tegnet af billedhuggeren Kai Nielsen.

En samling på 80 malerier og tegninger består hovedsagelig af Svend Hammershøis arbejder, hvoraf mange med motiv fra Koldinghus ruin. Desuden omfatter samlingen billeder af Sigurd Wandel, Joakim Skovgaard, Jens Birkholm, J. Th. Lundbye, P. C. Skovgaard og Vilh. Kyhn. Af keramik findes der værdifulde fade og krukker af Bindesbøll og Hammershøi. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 4. august 1944.

1944 – Museumsinspektøren på Koldinghus allerede i fuld gang med arbejdet

Mange nye ting til samlingerne i den sidste tid. Åbnes Kæmpetårnet nu for museet?

Den nyudnævnte leder af Museet for Koldinghus Len, museumsinspektør Sigvard Skov, er i alt stilhed tiltrådt sin nye stilling og straks gået i gang med arbejdet på slottet. Museumsbestyrelsen har i et møde budt Sigvard Skov velkommen til Kolding og for øvrigt ham en foreløbig lejlighed, nemlig i fuldmægtig Castbergs villa på Dalbygade, der står ledig i sommerferien. Vi vekslede i formiddags et par ord med museumsinspektøren, der var travlt optaget af arbejdet på museets kontor på slottet.

Foreløbig orienterer jeg mig og undersøger, hvad der ligger gemt rundt om i magasinerne, siger museumsinspektøren. Og der kommer stadig nye ting til samlingerne. I de sidste dage har vi modtaget endnu et par våbenbrødrerfaner og en del portrætter fra våbenbrødrenes hovedbestyrelse, bl.a. en morsom, farvelagt tegning af en soldat fra 48. Fra Koldingegnen har vi modtaget en del redskaber til hørrens tilberedning, og nogle tekstiler fra byen. Vi har ladet tage et fotografi af det store skibsror fra fjorden. Det skal hænges op enten i Oldtidssamlingen eller Middelaldersamlingen. Selve roret bliver foreløbig stående på sin plads i Trappetårnet. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 7. juli 1944.

1944 – En storslået gave til Koldinghus Museum

Guldsmed Holger Kyster har udformet sit testamente som et gavebrev til museet. Der indrettes særlige kunsthåndværker-interiører. Nedrives ejendommen for at skaffe det store slotspanorama?

Ved Guldsmed Holger Kysters død fornylig meldte spørgsmålet sig om, hvad der skulle ske med hans store og værdifulde samlinger fra det særprægede hjem i Adelgade. Såvel guldsmed Kyster og hans tidligere afdøde hustru havde livet igennem hjulpet af en sikker kunstsans og formueomstændigheder, der gjorde det muligt for dem at tilfredsstille deres kræsne smag, skabt et hjem, der på mange måder var rigere og bedre udstyret end mangt et kunstmuseum, og da ægteparret ikke efterlod sig direkte livsarvinger, var det nærliggende at spørge, om disse samlinger ville komme museet på Koldinghus til gode, således som fru Emma Kyster i sin tid lod museet få hele sin store og enestående samling af Tønder-kniplinger og alle de redskaber, som de gamle kniplersker og kniplingshandlere benyttede.

Efter hvad vi erfarer, kan det allerede nu siges, at disse forventninger vil gå i opfyldelse i rigeste mål, idet guldsmed Kysters testamente stort set er et eneste gavebrev overfor det museum, som han gjorde så stort et arbejde for og viste en så varm interesse. Eksekutorer i boet er landsretssagfører Hove og overlæge Johs. Kjølbye. Uden at komme ind på testamentes enkeltheder kan det oplyses, at guldsmed Kyster har bestemt, at værkstedet med værktøj, modeller osv. skal tilfalde hans førstemand gennem mange år, guldsmed Krogh. Derefter bliver museet universalarving i boet. Det bestemmes i testamentet, at en lang række nærmere betegnede genstande, malerier, møbler, sølvtøj, tegninger af Kai Nielsen, Bindesbøll m. fl., keramik osv. skal overføres til museet, og desuden skal museet have lejlighed til i samråd med Svend Hammershøj og eksekutorerne at udtage, hvad man måtte mene egnet for museets tarv. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 31. maj 1944.