Pressekontoret hos den højere SS- og politifører i Danmark meddeler:
Den 27. august 1944 kl. 23.45 blev kriminalbetjent Walther Rohde, født den 7. november 1904, skudt ud for huset Sorrentovej 10, København. Morderen har bagfra sneget sig ind på Rohde og dræbt ham med et skud gennem hovedet.
Rohde efterlader i Tyskland hustru og to mindreårige børn.
Kilde: Kolding Folkeblad, 30. august 1944.
Dansk kriminalbetjent som fører for mord- og sabotagegruppe
Fra officiel tyske side meddeles:
Til den i pressen lørdag meddelte nedskydning af kriminalbetjent Holger Christoffersen og vagtmester hos Falck Jørgen Juel-Jensen i Snekkersten meddeles følgende:
Christoffersen og Juel-Jensen blev skudt ned af tyske politifunktionærer, fordi de med våben modsatte sig anholdelse. Kriminalbetjent Holger Christoffersen indtog en ledende stilling i en illegal mord- og sabotageorganisation. Han deltog selv i mord, overfald og sabotage og eftersøgtes som en af de farligste forbrydere i lang tid. Der foreligger indtil nu bevis for, at Holger Christoffersen har begået følgende forbrydelser:
Den 31-3-44 myrdede han direktør Peter Due Petersen.
Den 19-4-1944 chauffør ved det tyske gesandtskab Tage Lerche.
Den 12-5-1944 Poul Ejnar Bertelsen.
Den 20-7-1944: Boghandler Gunnar de Hemmer-Hennetved.
Den 24-3-1944 forsøgte han at nedskyde Poul Nord og den 3-6-1944 den tyske vagtpost ved Brevduevagten på Frederiksberg.
Han ledede sabotageangrebene på firmaet ‘Globus’ den 6-6-44. Firmaet Dansk Industri Syndikat, den 22-6-44 og overfaldt den 8-7-44 og transport med værnemagtsgods. Man var underrettet om, at Christoffersen den 10-8-44 skulle træffes med andre i Snekkersten Kro for den at fejre sine forbrydelser og planlægge nye. På vejen fra banegården til kroen skulle Christoffersen og hans medskyldige Juel-Jensen anholdes. Foran den gik en ung mand, der søgte at advare dem, og bagved gik to kvinder, der ligeledes ville advare. Da anholdelsen skulle ske, forsøgte begge at værge sig med våben, således at de tyske politifunktionærer måtte gøre brug af deres våben.
Kilde: Social-Demokraten, 13. august 1944.
Anklagemyndigheden opgør smørsalget uden mærker til 7.478 kilo.
I formiddags var der efterforskningsforhør i sagen mod mejeribestyrer Martin Arnold Jensen, Centralmejeriet, Kolding, der sigtes for salg af smør uden mærker i store mængder – efter anklagemyndighedens opgørelse skulle det dreje sig om 7.478,9 kg.
Til stede i retten var såvel mejeribestyrer Martin Arnold Jensen som hans broder, Andreas Herluf Jensen. Endvidere deres forsvarere, henholdsvis LRS. Lynæs og ORS. Hertz. Anklagemyndigheden, repræsenteret ved politifuldmægtig Schlichtkrull, kriminalbetjent Andersen, der har ledet undersøgelsen, revisor Frandsen og dennes medhjælper, revisor Hølge. Retsmødet overværedes af statsdyrlægen, der har afgivet reponsum i sagen.
Politifuldmægtig Schlichtkrull oplæste revisionsberetningens konklusion, af hvilken det fremgik, at der ikke direkte var påvist underslæb. Bøgerne havde været ført meget utilstrækkeligt, men det fandtes betænkeligt at nedlægge påstand om underslæb. Hvad manglen på smørmærker angik, da måtte der være solgt 7.478,9 kg. smør, som der manglede mærker for, da politiet tog sig af sagen.
Forsvaret gjorde på dette tidspunkt krav om at få udleveret en genpart af reivisionsberetningen, da den var af et sådant omfang og af en sådan speciel natur, at det måtte findes rimeligt og nødvendigt. Revisor Hølge fik derefter ordet for over for retten og de tiltalte at redegøre for den fremgangsmåde, reviisionen havde anvendt for at komme til de resultater, man var. […]
Mejeribestyrerens forklaring
Mejeribestyrer Jensen fik derefter ordet for på en mængde punkter at imødegå revisionens beregnings- og fremgangsmåde, det var dog også sket skriftligt i et dokument, der var vedlagt sagen. Bl.a. indvendte mejeribestyreren at det påberåbte Statens Forsøgsmejeri var et landmejeri, mens Centralmejeriet var et decideret konsummejeri, hvorfor Statens Forsøgsmejeri ikke var kompetent til at afgive oplysninger i sagen vedrørende Centralmejeriet, hvor der må kæres fløde, der ligger nær sødmælk, for at skaffe kærnemælk. […] Endelig mente Jensen, at kunne påvise, at de af revisor, statskontrollen og sundhedspolitiet erhvervede oplysninger på mejeriet i nogle tilfælde var fuldstændig i strid med rigtigheden.
Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 15. februar 1943.
Nægter at have haft medskyldige og at have bedraget foreninger o. lign. Fængslet til 4. dec.
Politikommissær Ottesen fremstillede lørdag eftermiddag i dommervagten i København assistent Axel Emil Edvard Andersen fra Nationalbanken i Kolding.
Andersen indrømmede at have begået de underslæb, han sigtedes for. Nogle var dog atter dækkende ind. I tidsrummet 1937-42 erkendte han at have begået underslæb over for fru Henriette Simonsen, hvor han ved forskellige transaktioner med obligationskuponer havde begået underslæb på. 10.000 kr., men dette beløb var senere dækket ind. Partikuller A. Schmidt, Haderslevvej, Kolding, havde han bedraget for i alt 10.500 kr., og disse penge havde han ikke senere kunnet dække.
I løbet af søndagen blev Andersen ført til Kolding, hvor han i formiddags ved 11-tiden blev fremstillet i kriminalretten. Som hans beskikkede forsvarer var mødt landsretssagfører Juhl, og til stede i retten var ligeledes landsretssagfører Lynæs, der varetager Nationalbankens interesser i sagen. For anklagemyndigheden mødte politifuldmægtig Arenbrandt, og afhøringen overværedes af kriminalpolitiets regnskabskyndige ekspert, kriminalbetjent Andersen.
Bankassistent Andersen oplyste, at han var født i Humlebæk i 1902, og at han blev ansat i Nationalbankens Kolding-afdeling i 1929 som bankassistent. Hans løn her var på 800 kr. månedlig. Videre oplyste han, at han blev anholdt fredag aften kl. 23.30.
På dommerens forespørgsel erkendte han sigtelsen om underslæb, mens han ikke kunne godkende sigtelsen for tyveri, idet de midler han havde forgrebet sig på, var ham betroet. Vedrørende forholdet over for rentier Schmidt, Haderslevvej, oplyste han, at denne i august i år havde anmodet ham om at sælge for 12.000 kr. obligationer til limiteret kurs. Axel Andersen havde beholdt de 8.500 kr., som skulle anvendes til at dække et lån, Schmidt havde i Nationalbanken – og pengene gik til at dække besvigelserne over for fru Henriette Simonsen. Da sagen kom frem, havde han 5.000 kr. på sig – det var sidst i august – og disse blev afleveret i banken med det samme. […]
Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 23. november 1942
Socialkontoret gennemrodet uden resultat for tyven
Natten til i går er en tyv brudt ind på Rådhuset, hvor han har skaffet sig adgang til Socialkontoret. Udbyttet har været negativt. Indbruddet må være begået efter kl. 4, for indtil dette tidspunkt havde nattevagten ikke bemærket noget mistænkeligt på sine runder. Da han kom næste gang, så han straks, at der var løftet en rude ud i Socialkontorets lokaler mod haven. Kriminalpolitiet blev underrettet, og overbetjent Iversen fra Teknisk Tjeneste og kriminalbetjent Deleuran iværksatte en undersøgelse på stedet. Det var tydeligt, at tyven var kommet ind fra haven, og overalt har han efterladt sig mange skarpe fingeraftryk. […]
Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 19. november 1942
Forhør om både køb og salg af metaller til overpris.
Forhørene i “Solar”-sagen fortsatte i dag med en afhøring af filialbestyrer Langaa-Jensen, Aalborg, Til stede i retten var – som sidst – for anklagemyndigheden politifuldmægtig Ahrenbrandt, der ved sin side havde revisor Frandsen og kriminalbetjent Andersen; forsvaret var repræsenteret ved overretssagfører Jørg. Wolf, Kolding. Dommersædet beklædtes af dommer Strøbech. Til stede i retten var under hele afhøringen hovedsigtede, direktør J. Jørgensen.
Langaa-Jensen afhørtes om forskellige handeler. Der var bl.a. nogle kobberleverancer præsteret af en hr. Olsen i Aalborg. Olsen, der var en gammel ven og medarbejder af firmaet, var ved et par lejligheder, efter at kobberleverancerne havde fundet sted, blevet inviteret på et stykke smørrebrød – den ene gang til 15-16 kr., den anden gang til 56-57 kr.
Anklageren: “Hvad skulle det smørrebrød være godt for?”
Langaa-Jensen: “Jeg ville traktere sælgeren, hvis han kunne skaffe kobber.”
Ank.: “Der er et par momenter, der får mig til at tvivle om, at frokosterne virkelig har fundet sted. Det viser sig nemlig, at de prisreguleringer, der har fundet sted, netop drejer sig om 5. kr. for det ene partis vedkommende og 4 kr. for det andets vedkommende. På grundlag af de overpriser er frokostregningerne beregnet. Er De sikker på, at De har spise de frokoster?
Langaa-Jensen: “Ja, jeg har?”
Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 26. maj 1942