1942 – “Vi trænger her i landet til at komme til orden!”

Pastor Hareskov ved mødet i Kristkirken i aftes om “Skandalemoralens” sørgelige resultater

Ved det andet af de af KFUM, KFUK og Danse Ungdomssamvirke arrangerede møder i Kristkirken talte pastor Hareskov, Ryde, i aftes til en stor forsamling om “Kristendom og tidens moral”.

“Moral, hvad er det?” spurgte pastor Hareskov til indledning. “Det er orden i modsætning til kaos, til en jungletilværelse, hvor hver gør, ligesom det passer ham, og man derfor oplever alles krig mod alle. Moralbegrebet finder vi i Chr. V.’s Danske Lov i ordene: “Med lov skal man land bygge”. Moralsk er det, vi synes alle andre skal gøre, fordi det er nødvendigt for et samfund, umoralsk er det, man kunne tænke sig selv at gøre som en undtagelse. Også de mennesker, der kalder sig ikke-kristne, må have en moral for at kunne leve i et samfund. hvis man som nogle – det gælder vist især mange unge – betragter moral som et onde, må man i hvert fald føje til: et nødvendigt onde, for ellers ender det hele i anarki. Spørgsmålet er altså ikke moral eller ikke moral, men hvilken moral.

Både den kristne og den ikke-kristne moral er mod vor natur. vi har af naturen lyst til at følge vore drifter ganske uhæmmet. Moral er derfor noget, vi må træne os selv i. Og endelig: moral omfatter ikke blot, som nogen tror, hvad der har at gøre med det seksuelle, det angår hele vore tilværelse i alle dens afskygninger.”

De gudeløses moral

“Jeg er af den mening”, fortsatte pastor Hareskov, “at gudsfrygten i Danmark aldrig har været så stor som i dag. Ingen sinde har det været muligt at samle så mange, især unge, om Guds ord. Alligevel er det vel sådan at omkring 90 pct. af den danske befolkning er gudløs, og når vi derfor skal tale om kristendommen og tidens moral, må det blive de gudløses moral, vi tænker på. Der findes dog folk her i landet, som slet ingen moral har. De lever efter deres egne lyster, uden at tage det ringeste hensyn til de andre, det går ud over; det gælder navnlig på det seksuelle område. En anden part lever livet deres fornuft. De forstår, at det er nødvendigt at indrette sig efter samfundet, men ser i øvrigt ikke på, om det er en måde, som er Gud velbehagelig eller ej. De har dannet sig en slags menneskemoral, eller, som nordmanden Ronald Fangen kalder det i sin bog: ‘Allerede nu’: en skandalemoral” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 15. oktober 1942.

1942 – ca. 300 til Sct. Hans-mødet i Sdr. Bjert

K.F.U.M. og K. i Sdr. Bjert havde indbudt de unge fra Bjert og Stenderup til et møde i præstegårdshaven, hvor generalsektrær pastor C. Hoffmann Madsen, København, talte ud fra ordet i 2 Tim., 1,7: “Gud har ikke givet os fejheds ånd, men kraft, kærligheds og smidigheds ånd”.

Taleren sagde bl.a.: “Ungdommen af i dag er ikke dårligere end før; men den har vanskeligere forhold at leve under, derfor gælder det om at holde os nær til Gud. Mange tror at fejhed og ydmyghed er det samme – men det er det ikke. Gyd ydmyger os for at få os i tale og for at frelse os. Tre ting lover Gud os i dette ord. Hans kraft vil han give os, så vi kan sejre over synd og bekende hans navn blandt vore medmennesker. Hans kærligheds ånd vil han give os for at vi kan lære at elske hinanden, for det er livets sande lykke. […]

Efter talen drak man kaffe. Da vejret var ret køligt, tog man fat på sanglegene i en halv times tid. Der efter var der afslutning ved generalsekretæren. Inden man skiltes fra den vellykkede fest takkede frk. Thomsen, Stenderup, fordi de måtte være med og H. Bengaard takkede taleren, Kristkirkens kor, der så festligt havde bidraget til underholdningen ved deres smukke sang, og pastor Hansen og frue, som havde åbnet deres have og hjem for alle, der havde lyst til at komme. Glade og berigede tog man hjem, selvom enkelte havde savnet bålet.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 25. juni 1942.

1942 – Barnedåbsrekord i Sct. Nicolai Kirke

Usædvanligt mange kirkelige handlinger i Påsken.

Der har altid været mange bryllupper i Påsken. Det kan bl.a. ses af, at sølvbryllup og guldbryllup ofte falder på denne årstid. Men i år synes usædvanligt mange unge par at benytte påsken til bryllupshøjtidelighed. Det gælder i Kolding især i Kristkirken. I Sct. Nicolai Kirke er der kun et enkelt påske-bryllup, men til gengæld sættes der rekord med hensyn til barnedåb. I begge sogne mærkes det, at mange forældre holder barnedåb i Påsken, men på dette område er Sct. Nicolai Kirke førende. Langfredag blev der døbt syv børn i denne kirke, og i dag bliver ti børn døbt. Det er det største antal i kirken – siden sognedelingen i hvert fald. Og 2. Påskedag bliver yderligere nogle børn døbt.

I Kristkirken bliver i dag døbt fem, hvilket ikke er usædvanligt mange for denne kirkes vedkommende, men der har også de øvrige Påskedage været adskillige. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 5. april 1942.

1940 – Fra Menighedsplejen i Kristkirkens Sogn

Ind under Jul har Menighedsplejen altid tidligere kunnet foretage en juleuddeling af gaver blandt sognets fattige. Det er derfor med sorg Menighedsplejen oplever, at der i år ikke er midler til, at den sædvanlige juleuddeling kan gennemføres.

Trods krigens rædsler og verdens ondskab nærmer vi os den tid, da julebudskabet vil lyde “Fred på jord”.

Aldrig tidligere har vi kunnet glæde os som nu over, at fred ikke afhænger af magt, men af tro.

For at den skjulte nød, sygdom og mismod ikke skal forstyrre julefreden hos de, der savner det nødvendige, beder Menighedsplejen inderligt om, at de af sognets beboere og byens forretningsfolk som har vilje og evne til at give en gave, vil træde hjælpende til, således at den sædvanlige juleuddeling kan finde sted og bringe glæde i mange gode, fattige hjem […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 11. december 1940.

1939 – Mulige tilflugtsrum

Der er flere tilflugtsrum på vej, arbejdet imellem myndighederne, politikerne og luftværnsforeningen går fremad. I dag bringes en liste over de steder, som muligvis vil blive indrettet til tilflugtsrum.

  1. Kristkirken: Riis Toft. 1. ca. 60m2, plads til 75personer, og 2. overdækning, plads til 35 personer
  2. Ford Depot, Agtrupvej. 3 garager, plads til 45 personer
  3. Brødrene Volkerts Fabrikker, Dalbygade. to store rum, plads til 120 personer
  4. Kolding Strømpefabrik, Hollændervej. Plads til 60 personer
  5. Blikkenslager Køng, Søndergade og Østergaardsvej, 5 garager, plads til 75 personer
  6. Borgen. Cykelskur, indgang fra Karolinegade. Plads til 20 personer
  7. Gamle Biblioteks læsesal, Rendebanen. Plads til 50 personer
  8. S.W. Bruhn (overdækket gård), Helligkorsgade og Brostræde. Plads til 60 personer
  9. Fællesforeningen, Brostræde. Plads til 60 personer
  10. Højskolebladet, Slotsgade. Plads til 100 personer
  11. Heilskous 3 Garager, Munkegade – Buen. Plads til 40 personer
  12. Central Biblioteket, Fredericiagade. Plads til 100 personer
  13. Auto Centralen. 3 garager, Jernbanegade. Plads til 60 personer
  14. Gangtunnel. Statsbanegården. Plads til 125 personer
  15. P. Blicher, Ibsvej – Mindevej. Plads til 100 personer
  16. Crome & Goldschmidt, Torvet. Plads til 80 personer
  17. Sparekassen (Cykelskur). Slotsstræde. Plads til 30 personer
  18. Charles Andersen, Låsbygade. Plads til 90 personer
  19. Teknisk Skole. Midtergang i Kælderen. Zahnsgade og Vesterbrogade. Plads til 80 personer
  20. Th. Petersen, Skolegade. Plads til 40 personer
  21. Jochumsens 3 garage, Skovgade og Markus Alle. Plads til 45 personer
  22. Tunnel under buen. Plads til 100 personer
  23. Svinestalden, Havnen. Plads til 200 personer

Kilde: Overslag vedrørende indretning af tilflugtsrum i Kolding, Stads og havneingeniøren, 20. september 1939. Det Civile Luftværn i Kolding Foreningsarkiv, arkivregisternummer A1034, opbevares på Kolding Stadsarkiv