Tag: Kristkirken

1944 – “Alverdens Drenges Dag” i Kolding

Jacob Krause Leave a comment

Festgudstjenesten i Kristkirken og stort drengestævne på KFUM

A. D. D. betyder Alverdens Drenges Dag og er en årig tilbagevendende begivenhed inden for KFUM’s mange afdelinger over det ganske land. Det er således drengenes missionsdag, hvor spejdere, F.D.F.’er og ungdomsafdelingens drenge mødes i skøn forening for at give deres nødlidende kammerater i fremmede lande en hjælpende hånd. Et landsudvalg for A. D. D., der sorterer under KFUMs landskontor i København tilrettelægger hvert år Alverdens Drenges Dag, der som regel afholdes den 2. søndag i marts. Forud for dagen sælges lommebøger og mærkater af drengene, hvis hele indtægt går ubeskåret til nødlidende kammerater. Det er i år 21. år, der fejres af A. D. D. Den første A. D. D.-dag afholdtes den 17. febr. 1924, og gav dengang 16.923 kr. I årenes løb har indsamlingsresultaterne svinget, men de sidste 3 år har det stadigt været stigende, der blev således i fjor indsamlet 19.000 kr. til alverdens drenge, og man håber i år at kunne slå alle tidligere rekorder.

Her i Kolding havde et udvalg af spejdere, F.D.F’er og ungdomsafdelings ledere tilrettelagt dagen, der i lighed med i fjor indledtes med en festgudstjeneste i Kristkirken, hvor ca. 450 uniformerede og civile drenge og en del forældre var kommet til stede. […]

Efter prædiken gik alle drengene og ledere op til alteret, hvor man ofrede gavekonvolutterne til alverdens drenge. Det var et smukt syn at se den store flok af uniformerede og civile drenge gå op til alteret, medens man sang ‘Op i kristne, ruster eder’. Det blev en festlig indledning til Alverdens Drenges Dag. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 13. marts 1944.

1944 – Jyderne har mere respekt for kirkerne end sjællænderne

Jacob Krause Leave a comment

Det skandaløse optræden, turister har vist i sjællandske kirker, et ukendt fænomen på Kolding-egnen

Kirkeministeriet rettede i sin tid en opfordring til alle landets menighedsråd om at holde kirkerne åbne hele året rundt af hensyn til de mange andagtssøgende. Mange steder har man fulgt denne opfordring, men det varede ikke længe, før klagerne begyndte at strømme ind, og det viser sig, at der mange steder er blevet er blevet konstateret et ganske ufatteligt griseri i kirkerne.

Biskop Rosendal i Roskilde har nylig offentliggjort resultatet af et rundspørge til de 324 kirker på Sjælland, og det viser sig, at kun halvdelen af kirkerne her holdes åbne på hverdage hele året rundt, og om årsagen hertil oplyses, at de allerfleste af kirkegæsterne på hverdagene er turister, som har udvist en ganske utrolig taktløs og respektløs optræden. Gæsterne har i mange tilfælde skåret deres navne ind i prædikestolene, leget bryllup i kirken, hvor man ikke har taget i betænkning at bande. Man har oplevet, at en mand kom trækkende med sin cykel ud af kirken, og at man beholder hatten på er noget ganske dagligdags. Det værste eksempel har dog været en mand, der forrettede sin nødtørft i kirkebøssen, og ofte er det sket, at kirken benyttes som W.C. på anden måde.

Bedre end sjællænderne

Det er jo ikke lutter lovord, kirkens mand har om disse gæster, og for at høre, om det eventuelt er noget specielt for Sjælland, eller om det er noget, der går igen over hele landet, har vi spurgt provst Roesen, Kolding, om han har erfaret noget i samme retning.

“Jeg må indrømme”, siger provsten, “at jeg ikke er klar over, hvor mange kirker heromkring, der har holdt åben, eller at Kirkeministeriets rundskrivelse ko men en del har i hvert fald. Imidlertid kan jeg sige så meget, at vi herovre er meget bedre end Sjællænderne. Vi kender ikke noget i den retning, som biskop Rosendal fortæller om. Kristkirken har f.eks. været åben hver eneste dag, siden den blev indviet i 1925, og der er aldrig sket noget – det vil sige, der har været et forsøg på at bryde bøssen op, men jeg kan sige så meget, at det betaler sig ikke, for det giver ikke noget udbytte. Ministeriet har over for kirkens bestyrelse understreget, at bøsserne skal tømmes hver søndag efter gudstjenesten, og hvor tyve får udbytte ved at bryde kirkebøsserne op, skyldes det sjuskeri fra den pågældende kirkes bestyrelses side. Man har så ikke fulgt ministeriets henstilling”.

Og provsten har heller ikke hørt om vandalisme fra landdistrikterne?

“Jeg har aldrig fået en eneste indberetning om noget af den slags, og havde der været noget, var der vel kommet en sådan. Jeg tror heller ikke, noget sådant kan finde sted i Jylland”. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 10. februar 1944

1944 – Årsskiftet i Koldings kirker

Jacob Krause Leave a comment

Kristkirken var fyldt til midnatsgudstjenesten nytårsaften

Menighederne i Kolding fyldte kirkerne ved gudstjenesterne nytårsaftensdag og nytårsdag, og gennem en stilfærdig forkyndelse lød en alvorlig tone i et tilbageblik over året, der svandt, og et blik fremefter til det år, der kommer. I anledning af, at Sct. Nicolai Kirke ikke kan mørklægges, holdtes kirkens nytårsgudstjeneste allerede fredag eftermiddag, men alligevel havde mange mennesker fundet vej og lyttede til pastor Søllings klare og tankevækkende prædiken, der omhandlede året, vi har var på vej ud af. Ved højmessen nytårsdag talte pastor Tobiassen om ordet: “Kun en dag ad gangen”. Endvidere sang fru Ingeborg Larsen, akkompagneret af kantoren, under andagtsfuld stilhed ‘Kun en dag et øjeblik ad gangen’. Efter gudstjenesten var der meget stor tilslutning til altergangen.

Stemningsfuld højtidelighed i Kristkirken

I Kristkirken var der midnatsgudstjeneste ved provst Roesen. Kirken var fyldt til sidste plads, og efter salmen ‘Til ende året haster’, var der skriftlæsning. Provst Roesen talte derefter og kastede et blik tilbage over året, der snart randt ud, og et blik ind i den uvisse fremtid. Efter bøn var der nogle minutters stilhed, mens klokkerne slog tolv slag, der forkyndte, at året 1943 var gået, og at 1944 havde holdt sit indtog. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 2. januar 1943.

1943 – Julekoncerterne i Kolding

Jacob Krause Leave a comment

til fordel for menighedsplejen afholdes søndag den 12. december kl. 14 i Sct. Nicolai Kirke og søndag den 19. december kl. 14 i Kristkirken.

I Sct. Nicolai Kirke bliver der orgelmusik ved organist Skov og kordegn Frandsen. Fru Karen Holm vil synge en række sange, bl.a. Händels Largo med obligat violin ved hr. Aage Lund. Aage Lund og Kai Petersen spiller henholdsvis violin og cello, akkompagneret af kapelmester Kai Halberg, og endelig medvirker Kolding Mandskor, som bl.a. synger den kendte smukke morgensang af ‘Elverskud’ af Niels W. Gade. Der bliver andagt ved pastor Tobiasen.

I Kristkirken opføres under organist Jacobsens ledelse Weyses julekantate for soli, kor og orkester. Denne kandate, som Weyse skrev i 1818 til tekst af Th. Thaarup, er et af hans skønneste værker. Solister bliver bibliotekar Mogens Iversen (tenor) og adjunkt Knud Olrik, Haderslev (Bas). Korsatserne synges af Kristkirkens kor. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 29. november 1943.

1942 – “Vi trænger her i landet til at komme til orden!”

Jacob Krause Leave a comment

Pastor Hareskov ved mødet i Kristkirken i aftes om “Skandalemoralens” sørgelige resultater

Ved det andet af de af KFUM, KFUK og Danse Ungdomssamvirke arrangerede møder i Kristkirken talte pastor Hareskov, Ryde, i aftes til en stor forsamling om “Kristendom og tidens moral”.

“Moral, hvad er det?” spurgte pastor Hareskov til indledning. “Det er orden i modsætning til kaos, til en jungletilværelse, hvor hver gør, ligesom det passer ham, og man derfor oplever alles krig mod alle. Moralbegrebet finder vi i Chr. V.’s Danske Lov i ordene: “Med lov skal man land bygge”. Moralsk er det, vi synes alle andre skal gøre, fordi det er nødvendigt for et samfund, umoralsk er det, man kunne tænke sig selv at gøre som en undtagelse. Også de mennesker, der kalder sig ikke-kristne, må have en moral for at kunne leve i et samfund. hvis man som nogle – det gælder vist især mange unge – betragter moral som et onde, må man i hvert fald føje til: et nødvendigt onde, for ellers ender det hele i anarki. Spørgsmålet er altså ikke moral eller ikke moral, men hvilken moral.

Både den kristne og den ikke-kristne moral er mod vor natur. vi har af naturen lyst til at følge vore drifter ganske uhæmmet. Moral er derfor noget, vi må træne os selv i. Og endelig: moral omfatter ikke blot, som nogen tror, hvad der har at gøre med det seksuelle, det angår hele vore tilværelse i alle dens afskygninger.”

De gudeløses moral

“Jeg er af den mening”, fortsatte pastor Hareskov, “at gudsfrygten i Danmark aldrig har været så stor som i dag. Ingen sinde har det været muligt at samle så mange, især unge, om Guds ord. Alligevel er det vel sådan at omkring 90 pct. af den danske befolkning er gudløs, og når vi derfor skal tale om kristendommen og tidens moral, må det blive de gudløses moral, vi tænker på. Der findes dog folk her i landet, som slet ingen moral har. De lever efter deres egne lyster, uden at tage det ringeste hensyn til de andre, det går ud over; det gælder navnlig på det seksuelle område. En anden part lever livet deres fornuft. De forstår, at det er nødvendigt at indrette sig efter samfundet, men ser i øvrigt ikke på, om det er en måde, som er Gud velbehagelig eller ej. De har dannet sig en slags menneskemoral, eller, som nordmanden Ronald Fangen kalder det i sin bog: ‘Allerede nu’: en skandalemoral” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 15. oktober 1942.

1942 – ca. 300 til Sct. Hans-mødet i Sdr. Bjert

Jacob Krause Leave a comment

K.F.U.M. og K. i Sdr. Bjert havde indbudt de unge fra Bjert og Stenderup til et møde i præstegårdshaven, hvor generalsektrær pastor C. Hoffmann Madsen, København, talte ud fra ordet i 2 Tim., 1,7: “Gud har ikke givet os fejheds ånd, men kraft, kærligheds og smidigheds ånd”.

Taleren sagde bl.a.: “Ungdommen af i dag er ikke dårligere end før; men den har vanskeligere forhold at leve under, derfor gælder det om at holde os nær til Gud. Mange tror at fejhed og ydmyghed er det samme – men det er det ikke. Gyd ydmyger os for at få os i tale og for at frelse os. Tre ting lover Gud os i dette ord. Hans kraft vil han give os, så vi kan sejre over synd og bekende hans navn blandt vore medmennesker. Hans kærligheds ånd vil han give os for at vi kan lære at elske hinanden, for det er livets sande lykke. […]

Efter talen drak man kaffe. Da vejret var ret køligt, tog man fat på sanglegene i en halv times tid. Der efter var der afslutning ved generalsekretæren. Inden man skiltes fra den vellykkede fest takkede frk. Thomsen, Stenderup, fordi de måtte være med og H. Bengaard takkede taleren, Kristkirkens kor, der så festligt havde bidraget til underholdningen ved deres smukke sang, og pastor Hansen og frue, som havde åbnet deres have og hjem for alle, der havde lyst til at komme. Glade og berigede tog man hjem, selvom enkelte havde savnet bålet.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 25. juni 1942.

1942 – Barnedåbsrekord i Sct. Nicolai Kirke

Jacob Krause Leave a comment

Usædvanligt mange kirkelige handlinger i Påsken.

Der har altid været mange bryllupper i Påsken. Det kan bl.a. ses af, at sølvbryllup og guldbryllup ofte falder på denne årstid. Men i år synes usædvanligt mange unge par at benytte påsken til bryllupshøjtidelighed. Det gælder i Kolding især i Kristkirken. I Sct. Nicolai Kirke er der kun et enkelt påske-bryllup, men til gengæld sættes der rekord med hensyn til barnedåb. I begge sogne mærkes det, at mange forældre holder barnedåb i Påsken, men på dette område er Sct. Nicolai Kirke førende. Langfredag blev der døbt syv børn i denne kirke, og i dag bliver ti børn døbt. Det er det største antal i kirken – siden sognedelingen i hvert fald. Og 2. Påskedag bliver yderligere nogle børn døbt.

I Kristkirken bliver i dag døbt fem, hvilket ikke er usædvanligt mange for denne kirkes vedkommende, men der har også de øvrige Påskedage været adskillige. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 5. april 1942.

1940 – Fra Menighedsplejen i Kristkirkens Sogn

Jacob Krause Leave a comment

Ind under Jul har Menighedsplejen altid tidligere kunnet foretage en juleuddeling af gaver blandt sognets fattige. Det er derfor med sorg Menighedsplejen oplever, at der i år ikke er midler til, at den sædvanlige juleuddeling kan gennemføres.

Trods krigens rædsler og verdens ondskab nærmer vi os den tid, da julebudskabet vil lyde “Fred på jord”.

Aldrig tidligere har vi kunnet glæde os som nu over, at fred ikke afhænger af magt, men af tro.

For at den skjulte nød, sygdom og mismod ikke skal forstyrre julefreden hos de, der savner det nødvendige, beder Menighedsplejen inderligt om, at de af sognets beboere og byens forretningsfolk som har vilje og evne til at give en gave, vil træde hjælpende til, således at den sædvanlige juleuddeling kan finde sted og bringe glæde i mange gode, fattige hjem […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 11. december 1940.