1944 – Invasionens dato

Metrologerne giver signalet, når der er udsigt til godt flyvevejr gennem længere tid.

Berlin, tirsdag, INT.

I tyske flyvekredse hæfter man ikke større tillid til teorien om, at datoen for det bebudede allierede landgangsforsøg i vest afhænger af særlige forhold som ebbe og flod eller månens faser, skriver den tyske luftkrigsekspert, Carl Zeppelin, i dag. Derimod drager man af den altoverskyggende betydning ved invasionen, med nogenlunde sikkerhed den slutning, at startsignalet kun vil blive givet når vejret er gunstigt for luftoperationer.

Zeppelin henviser her til den rolle, det dårlige vejr spillede ved Nettuno-landgangen. At de allierede ikke nåede nogen vegne, kan, mener han, tilskrives vejret, som lagde uventet store hindringer i vejen for luftvåbenets medvirken. […] Efter alt at dømme slutter den tyske skribent, vil man endog afvente en vejrperiode, som synes at love godt flyvevejr gennem længere tid. Starten afhænger altså af meteorologerne, som nu mere end i nogen tidligere krig er blevet uundværlige militære rådgivere.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 25. april 1944.

1944 – Invasion i Danmark?

Sandsynligheden ikke alt for stor, siger militærkyndig

Kaptajn Mogens Bojsen har i Aalborg Stiftstidende skrevet en kronik om mulighederne for invasion i Danmark. Han skriver bl.a.:

Det er en hævdvundet betragtning, at Jyllands vestkyst ikke egner sig til landgangsoperationer. Revlerne, den stærke strøm og de i det hele taget meget vanskelige sejlforhold specielt i ugunstigt vejr, er kun lidet indbydende. Ikke desto mindre vil de store landgangsfartøjer, man under denne krig har konstrueret, sikkert kunne bringe både soldater og en del krigsmateriel i land – vel at mærke under rolige vejrforhold. En væsentlig hindring for landgang på Vestkysten er det, at der ikke findes mere end et par havne. Skønsmæssigt vil disse næppe kunne strække til forsyning af de betydelige styrker – formentlig hundredtusinder af soldater – der må påregnes landsat ved en stor operation.

Den vigtigste indvending mod en landgang på Vestkysten er dog af mere “taktisk” karakter. Ser man nemlig på kortet, kan man ikke undgå at lægge mærke til, at store kyststrækninger udgøres af de smalle tanger foran fjordene, og at der mellem disse fjorde dannes relativt smalle “pas”, mod hvilke forsvarsstyrkerne hurtigt kan sættes ind ved hjælp af godt vej- og jernbanenet. En invasionsflåde gennem Kattegat vil ikke kunne få den fornødne luftbeskyttelse fra England. En landsætning på øerne vil atter kræve ny landgangsekspedition mod Nordtyskland. En landgang i Jylland ville stille angriberne over for at skulle passere den smalle, sønderjyske “flaskehals” – hvis man går ud fra, at selve invasionen var forløbet resultatrigt. En så smal front byder enhver forsvarer gode muligheder – jfr. Kertsch-halvøen, Bataan-halvøen og ikke mindst forsvarsfronten tværs over Italien. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 24. april 1944.

1943 – Tysk landgang på Spitsbergen

Angreb på militære anlæg og forråd

Berlin, RB.

Tyske søstridskræfter og indskibede del af et grenadérregiment angreb den 8. september fjendens støttepunkter på Spitsbergen.

Målet for aktionen var ødelæggelse af de af luftvåbnet konstaterede omfangsrige militære anlæg og de store forråd af ammunition og brændstof, samt radio- og vejrmeldingsstationen, som er af særlig betydning for de fjendtlige sø- og luftstridskræfters operationer i det nordlige ishav. Ydermere skulle de under anlæg værende kulminer, havnene og andre krigsvigtige anlæg, som udgør en væsentlig del af støttepunkterne, gøres ubrugelige.

Trods det kraftige artilleriforsvar og den militære besætnings voldsomme modstand lykkedes det ved samvirken mellem søstridskræfterne og de landsatte grenadérer fuldstændig at løse opgaven. Fjendens støttepunkter blev kraftigt ødelagt og fjenden led følelige tab. Ydermere blev der taget et stort antal fanger. Vore egne tab ombord og i land var små. […]

Kilde: uddrag, Kolding Folkeblad, 10. september 1943

1942 – Tyskernes næste overgreb

På grund af tyskernes paniske rædsel for engelsk landgang i Jylland, jager de fredelige danske familier fra hus og hjem. Nu er det gået ud over en hel landsby, nemlig Handsted ved Thisted. Beboerne der, det drejer sig om 60-70 familier, fik for nylig ordre til at forlade deres hjem, og det hastede så stærkt, at de ulykkelige mennesker kun kunne få 3 dage til at ordne deres evakuering i. Der skal nu indkvarteres tyskere i stedet, og da der er antaget 50 koner til groft køkkenarbejde og 50 til vask, kan man jo danne sig et begreb om, hvor mange “gæster”, der flytter ind. Det var i øvrigt politikommissær Arthur Dahl, der anbefalede, at man bøjede sig for tyskernes krav.

Kilde: Det illegale blad: De Frie Danske, 4. december, nr. 2, 2. årgang.

1942 – 140.000 amerikanere landsat i Algier og Marokko

Franske tropper i kamp med angriberne. Den britiske flåde deltager i operationerne.

Tidligt søndag morgen angreb store amerikanske flåde- og luftstyrker Frankrigs nordafrikanske besiddelser: Algier og Marokko. Fra officiel fransk side anslås de angribende styrker til ca. 140.000 mand. Den angribende flåde tæller 3 slagskibe på 30-35.000 tons, 4 hangarskibe, 7 krydsere, talrige destroyere og andre krigsskibe. Endvidere er det konstateret, at 60 transportskibe, med amerikanske styrker forlod Gibraltars krigshavn fredag og lørdag.

De amerikanske tropper gjorde landgang i ly af mørket omkring Oran i Algier, hvor franske tropper omgående gik til modangreb. På Marokkos Atlanterhavskyst fandt landgangsoperationerne sted ved Safi, Fedala og Mehdia. Styrtbombeere angreb Casablanca på den marokkanske Atlanterhavskyst. Ved dette angreb blev fire franske undervandsbåde og slagskibet “Jean Bart” ramt. To allierede destroyere sænkedes. Et mytteriforsøg i Marokko blev kvalt uden blodsudgydelse, og der er erklæret belejringstilstand. Også i fransk Vestafrika er amerikanske tropper gået i land. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 9. november 1942.

1942 – Tyskerne venter et større britisk landgangsforsøg på Normandiets kyst

Formodning om, at englænderne nu giver efter for russernes krav og forsøger at oprette den 2. front i Normandiet.

Internationalt Informationsbureau meddeler om krigssituationen:

Om engelske forberedelser til en større landgangsoperation på den normanniske kyst erfarer vi følgende enkeltheder:

Allerede i begyndelsen af september foretog briterne større commandoaktioner med et ganske bestemt og let gennemskueligt mål. Således blev en tysk sikringspost på en lille klippeø i Casqiets-gruppen vest for kanaløen Alderney angrebet en af de første dage af september. Natten mellem 12. og 13. september fulgte et nyt britisk forsøg på at lande i nærheden af Cherbourg med en officierspatrouille. Landgangsfartøjet blev imidlertid sænket. Tre britiske officerer og en fransk marineofficer – den sidst efter sin optræden at dømme åbenbart blevet tvunget til at gå med i foretagendet – blev fisket op af brændingen og taget til fange. Tre andre ombordværende i landgangsfartøjet, deriblandt en britisk stabsofficer druknede.

Natten til den 4. oktober skete der et overfald på øen Seroq sydøst for kanaløsen Guernsey. Den britiske commando lænkede her nogle tyske pionérer. De tyske soldater, der satte sig op mod denne folkeretsstridige behandling, blev skudt. Dette gav anledning til de tyske modforanstaltninger, som i disse dage er blevet livligt drøftet i verdenspressen i forbindelse med den britiske reaktion og premierminister Churchills indrømmelse af, at der faktisk forelå befaling til at lærke de tyske fanger.

Den 7. oktober kort før midnat forsøgte en båd, der var bemandet med briter, at nærmes sig kysten på højde af Abberville, 15 km. nordvest for Contance på Normandiets vestkyst. båden blev dog fordrevet ved den tyske kystbevogtnings rettidige afværgeild. Forskellige andre lignende forsøg blev i dette tidsrum observeret og afvist andre stede ved kysten af Normandiet. I forbindelse med den forstærkende britiske luftrekognoscering og på grundlag af tyske observationer, der viste, at der var ved at blive samlet et større antal landgangsbåde i bestemte derfor særligt egnede britiske kysthavne, står det nært at formode, at den britiske kommando har til hensigt, at give efter for sovjetrussernes indtrængende henstilling om oprettelse af en 2. front […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 15. oktober 1942.

1942 – Kampene ved Dieppe varede i 10 timer

Den stort anlagte landing på den franske kyst brudt sammen.

Den tyske værnemagts overkommando meddeler i en særmelding:

En stort anlagt landing af engelske, amerikanske, canadiske og de Gaulle-tropper i styrke på ca. en division som første bølge, der i morgentimerne i går blev udført mod den franske kanalkyst ved Dieppe under beskyttelse af store sø- og luftstridskræfter og indsats af landsatte tanks, er brudt sammen ved de i kystbeskyttelsen indsatte tyske styrker med store blodige tab for modstanderen. Siden kl. 16 befinder der sig ikke mere nogen bevæbnet fjende på fastlandet. Dette store resultat blev opnået uden at det overhovedet var nødvendigt fra den højere ledelses side at indsætte nogen som helst nævneværdige reserver.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 20. august 1942.

1942 – Engelsk landgang på Frankrigs kyst

Infanteri og panservogne landsat i morges.

Briterne foretog tidligt i morges under stærk indsats af luft- og marinestridskræfter en landgangsaktion på den franske kanalkyst. Briterne, som gik i land med infanteri og panservogne, mødte hård og resultatrig modstand fra de tyske troppers side. Flere britiske panservogne blev ødelagt af ild fra det tyske artilleri, som straks blev sat ind. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 19. august 1942.