Politimesteren i Middelfart bekendtgør i dag efter henstilling fra den tyske værnemagt, at Lillebæltsbroen fremtidig er spærret for al trafik fra mørklægnings indtræden til dens ophør.
Kilde: Kolding Folkeblad, 18. august 1944.
Tag: Lillebælt
1944 – ‘Det danske frihedsråd’ sender repræsentant til Moskva
Berlin (RB).
‘Det kæmpende Danmark’ den russiske imperialismes forkæmper, hedder det i en tysk kommentar
Til London er der ifl. Reuter indløbet et af Sovjetregeringen og ‘Det danske Frihedsråd’ affattet communique, hvori der gives meddelelse om udnævnelse af en repræsentant i Sovjetunionen for det såkaldte “kæmpende Danmark”.
Denne meddelelse i herværende politiske kredse i forbindelse med med Sovjretruslands bestræbelser for at vinde indflydelse overalt i Europa. Foruden i Baltikum, Finland, Østeuropa og Sydøsteuropa søger russerne, erklærer man i Wilhelmsstrasse, nu også at fremme deres aspirationer mod nord ved at støtte en bevægelse, der påstår at arbejde for et nyt Danmark, men i virkeligheden er den sovjetrussiske imperialismes forkæmper. I denne forbindelse henvises der i Berling til den kendte kendsgerning, at den sovjetrussiske udenrigsminister Molotov under sit besøg i Berlin 1940 udtrykkelig gjorde rigsregeringen opmærksom på den interesse, Sovjetrusland havde i problemet angående Bælterne og Kattegat. Anerkendelsen af den repræsentant i Sovjetunionen fra det såkaldte “kæmpende Danmark” bekræfter, efter hvad man skønner her, at Moskva nu også forsøger at skaffe sig ganske bestemte politiske positioner også i Nordvesteuropa.
Kilde: Herning Avis, 12. juli 1944
1944 – Det danske folks stilling til den kommunistiske trussel
Danmark og overenskomsten mellem den norske eksilregering og Sovjetunionen. En appel til den danske befolkning.
Ritzaus Bureau udsendte i går følgende:
Som folkevalgte repræsentanter af den danske rigsdag ønsker vi i den for vort land så alvorlige situation at fremsætte følgende udtalelse:
Den norske eksilregering i London har efter hvad der telegrafisk er meddelt fra London, Stockholm og Berlin, afsluttet en overenskomst med repræsentanter for den engelske, amerikanske og sovjetrussiske regering. Overenskomsten går ud på, at Sovjetrusland ikke alene skal deltage i en ren soldatermæssig besættelse af Norge, men at Sovjetrusserne også, efter hvad ‘Evening News’ oplyser, skal tage del i den indre forvaltning af norske anliggender.
Vi må samles i farens stund
Hermed er der for første gang givet klar besked om, hvad der er de allierede krigsmagters hensigt med de nordiske lande, thi en sovjetrussisk besættelse og civil forvaltning af Norge er ensbetydende med, at de samme vilkår gælder Danmark. Slutter krigen med en sovjetrussisk sejr, vil den århundredegamle russiske drøm om den fuldstændige kontrol over Østersøen gå i opfyldelse. Fra Norge kontrolleres adgangen til Skagerrak adgangen gennem Kattegat til Lillebælt, Storebælt og Øresund. Dermed er også Danmarks skæbne beseglet! […]
Kilde: Uddrag, Den nazistiske avis ‘Fædrelandet’, 21. maj 1944.
1944 – Almindelig trafik over Lillebæltsbroen i dag
Reparationer af begge spor tilendebragt
Det smukke og navnlig stille vejr, der indledede Påsken, har naturligvis bevirket, at reparationen af skaderne på Lillebæltsbroen har kunnet gennemføres i et langt hurtigere tempo end ventet, og som følge heraf vil begge spor på broen, som allerede omtalt, i dag være klar til at modtage al trafik fra Fyn og Jylland.
Trafikken over broen er gennemført planmæssigt og alle tog, både til endestationerne i Jylland og København, er kommet til deres bestemmelsessteder med kun ringe eller slet ingen forsinkelser. Både Langfredag og i går, lørdag, kom således eksprestogene kl. 17.02, og kl. 20.40 og 20.50 ind til planmæssig tid. […]
Kilde: Uddrag, Nationaltidende, 9. april 1944.
1944 – Tusinder må spadsere over Lillebæltsbroen
Reparationen af broen trækker ud – mange damehatte i farezonen!
Hele natten har der været arbejdet på kraft med at få skinnelegemet i orden igen efter branden. Broen har i den anledning ligget badet i skarpt lys fra projektørerne. Med et særtog fra Nyborg kom ved 9-tiden i formiddags to vognladninger med specialtømmer fra Køge til reparationsarbejdet, men selv om der bliver sat al kraft på, kan Statsbanernes teknikere dog med sikkerhed til morgen sige, at det ikke vil lykkes at få sporet gjort klar til middagstogene. I det hele taget synes det tvivlsomt, om man vil kunne få tog over broerne i dag.
Allerede i morges ved 6-tiden sendtes det første persontog fra Fredericia til Lillebæltsbroen, og udvekslingen af rejsende foregik. I dag venter man, at 8-9.000 rejsende må spadsere de 1.100 meter over broen. Statsbanerne vil forsøge at få stationeret en bil til at køre de dårligt gående rejsende og mødre med spædbørn over broen. Så vidt muligt sørger Statsbanerne for at sende tog samtidig at sted fra Middelfart og Fredericia, således at de rejsende mødes under spadsereturen over broen. Herved undgår man ikke blot panik ved ud- og indstigning af togene, men opnår samtidig, at der altid står opvarmede vogne parat til de rejsende på den anden side af Bæltet.
I den stærke blæst er det gået ud over mange damehatte, idet kvindelige rejsende, der har hænderne optaget af kufferter, i mange tilfælde har måttet se deres hat forsvinde i Bæltets bølger. […]
Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 5. april 1944.
1944 – Voldsom brand i nat på Lillebæltsbroen
50 meter sveller og underlag brændt – trafikken afbrudt, da skinnerne må skiftes.
Jernbanetrafikken over Lillebæltsbroen er endnu standset til morgen efter en alvorlig brand, der i aftes ved midnatstid ødelagde ca. 50 meter af brolegemet. Togene må udveksles på stedet, men der er arbejdet hele natten for at få nye sveller og skinner lagt, så der ikke skal ske alt for stort afbræk i Påsketrafikken.
Et fantastisk syn – et bål i luften
Branden blev opdaget ved 23-tiden i aftes af personalet på broens vagtpost. man så, at det brændte livligt i svellerne omtrent midt på broen. Brandvæsenet fra Middelfart og Fredericia kom med fuld udrykning og Falck fra Middelfart anbragte katastrofebelysning samt brækkede svellerne op på begge sider af brandstedet for at begrænse ildens omfang. Det viste sig dog hurtigt, at katastrofebelysningen var unødvendigt, for flammerne fra det oliemættede træ slog meterhøjt op og lyste langt omkring. Branden var et fantastisk syn med det flammende bål højt oppe i luften. Af og til så man store brændende træstykker styrte ned og sydende forsvinde i Bæltet. […]
Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 4. maj 1944.
1944 – Sportsfiskeriet i Bæltet
Fangede 200 pund torsk på få timer
Kolding har jo mange lystfiskere og også ret gode fiskemuligheder, i åen efter ørreder og i Stallerupgårdsøerne efter gedder, aborrer og ål. Men i det sidste par år har en del af byens lystfiskere udvidet deres “livsrum” ved at optage torskefiskeriet i Lillebælt på programmet, vel at mærke under fuldt sportslige former. Der bruges ikke den gammelkendte pilk, men derimod en svensk form, en såkaldt pirk, en svajet, trekantet, blankt metal “fisk”, som bevæger sig i spiraler, når den føres op og ned i vandet. Fiskeriet foregår med stang og snøre, således at pirken kastes ud i strømmen og hales ind igen i små træk. Vil torsken undersøge pirken nærmere, fanges den af en svær trekrog i metalfiskens “hale”, og så begynder sportsfiskerens spænding. For at hale en stor torsk op fra 40 meter vand i Fænøsund på en ganske tynd line giver unægtelig nogle spændende minutter!
At der virkelig kan fanges mange fisk på denne måde, beviste to unge Koldingfiskere i søndags, da de fra båd i Fænøsund i løbet af fem timer med pirk fangede over 70 pæne torsk med en samlet vægt på ca. 200 pund. De største torsk vejede ca. 7 pund, men der er tidligere fanget langt større torsk på pirk i Bæltet. Til rekordfangsten i søndags er at bemærke, at en stime småsild var gået ind i Bæltet, og den var forfulgt af torskene, så de to sportsfiskere behøvede ikke at lede for at få bid! […]
Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 30. marts 1944.
1943 – Elektricitetsby i Skærbæk?
Det bedst egnede sted for fælles-kraftcentralen
Der snakkes jo stadig om en fælles kraftcentral for den sydøstjyske samleskinnes byer: Kolding, Fredericia, Vejle og Horsens, og man forbereder opførelsen efter krigen. Det var først på tanke at lægge kraftcentralen ved Lillebæt syd for Fredericia, men et kyndigt teknikerudvalg, som i et års tid har ledt efter den bedst egnede plads inden for området, peget nu på at centralen bør opføres vest for Skærbæk Havn. Man har sammenlignet bund-, udvidelses-, tilslutnings-, besejlings- og andre forhold i Skærbæk, Kolding, Fredericia, Vejle, Horsens, Snaptun (Horsens Fjord) og Trelde. Skærbæk får de fleste plusser, og teknikkerne indstiller enstemmigt, at centralen anlægges her. Det drejer sig om et byggeri til over en snes millioner kroner, og dets anlæggelse vil betyde, at der bliver en hel elektricitetsby ved Skærbæk […]
Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 11. oktober 1943