Der har været igen været sabotage i Lunderskov, denne gang gik det udover nogle opmagasinerede broklapper på Lunderskov Station.
Kilde: Kolding Stadsarkiv (se: https://arkiv.dk/vis/2210218)
Tag: Lunderskov
1944 – Heftig brand i Lunderskov i aftes
Ved et dygtigt arbejde fra ejerens side blev ilden begrænset
I aftes ved 23-tiden opdagede man, at det brændte i vognporten til vognmand Aksel Nielsens ejendom i Storegade i Lunderskov. Vognskuret var af træ, og ilden havde, da den blev opdaget, allerede kraftigt fat. Der blev omgående slået alarm både til det lokale brandvæsen og til Falck i Kolding og Vejen, som begge sendte motorsprøjter afsted. Branden var faretruende, fordi vognskuret var bygget sammen med stuehuset til den ene side, og til den anden side lå ligeledes en træbygning, hvori der bl.a. opbevaredes et meget stort lager af generatortræ. Vognmand Nielsen og gdr. Ejner Sørensen, Andst Skov, der var på besøg i Lunderskov, og som tilfældigt kom hen på brandstedet, udrettede et meget stort arbejde for at begrænse ilden til vognporten. De fik fat i en vandslange, og det lykkedes dem også at holde ilden borte fra skuret med generatortræet, indtil det lokale brandvæsen og de tilkaldte Falck-sprøjter kunne sætte ind. […]
Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 26. maj 1944
1944 – Overportør i Lunderskov som stortyv
Hvad han ikke selv kunne bruge, brændte han i komfuret
Man var fornylig kommet under vejr med, at en overportør i Lunderskov vist ikke havde helt rent mel i posen, og klokken 22.30 i aftes slog man ned på ham. I første omgang søgte han at klare sig ud af sagen, men det varede dog ikke længe, inden han gik til bekendelse, og i formiddags blev han fremstillet i grundlovsforhør i Kolding Kriminalret.
Overportøren, der er 45 år, har været ansat i DSB i 24½ år og siden 1925 med tjeneste i Lunderskov, hvor han i 1938 forfremmedes til overportør. Han har ikke noget med forsendelserne at gøre, men en morgen for ca. 1½ år siden, da han gik fra tjeneste, faldt han for fristelsen. Han tog en pakke, der stod på perronen, med sig hjem, og det viste sig, at den indeholdt tobak. Da dette tyveri gik godt, fortsatte han med større eller mindre mellemrum at tilegne sig forsendelser. Han hævdede i retten, at det ikke var bestemte varer, han var ude efter, da han ikke kunne se på pakkerne, hvad disse indeholdt, og han tilstod i alt at have stjålet 8 forsendelser. Heraf indeholdt de to rene tobaksvarer, én cigaretter, en tredeje 8 cykeldæk og slanger, og de øvrige forskellige manufakturvarer og galanterivarer. […]
Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 29. marts 1944.
1943 – 60 danskere til tysk koncentrationslejr
På grund af vedvarende rigsfjendtlig kommunistisk virksomhed. Af de 60 er frem kvinder. 17 er fra Randers, 16 fra Kolding og 23 fra Odense
Fra officiel tysk side meddeles:
På grund af vedvarende rigsfjendtlig kommunistisk virksomhed er den 19. december følgende danske overført til en koncentrationslejr i Tyskland:
[…]
De dømte fra Kolding
Christensen, Vagn Aage, født 10-4-1920 i Aalborg. Bopæl: Kolding, Blæsbjerggade 24.
Kaiser, Karl Henry, født 28-7-1923 i Skjern. Bopæl: Kolding, Toldbodgade 10.
Felsted, Karinus, Johannes, født 4-11-1891 i Tved. Bopæl: Kolding, Agtrupvej 1.
Jensen, Henry Kristoffer, født 26-10-1913 i Svendborg. Bopæl: Kolding, Blæsbjerggade 36.
Poulsen, Bruno, født 26-12-1903 i Hamborg. Bopæl: Kolding, Clemensgade 10.
Stokfeld, Eyvind, født 30-10-1897 i Aarhus. Bopæl: Kolding, Gl. Kongevej 13.
Dalsgaard, Ejner, født 22-2-1904 i Vamdrup. Bopæl: Kolding, Parkevej 2.
Jørgensen, Frovin, født 29-10-1902 i Vejlby. Bopæl: Kolding, Poul Møllers Vej 19.
Frederiksen, Niels Erik, født 28-11-1914 i Tølløse. Bopæl: Kolding, Østergade 4.
Bech, Halvor, født 8-3-1905 i Simsted. Bopæl: Kolding, Katrinegade 9.
Christensen, Bondo Edvard, født 6-11-1903 i København. Bopæl: Kolding, Konsul Graus Gade 5.
Overgaard, Harry Helmuth, født 4-9-1918 i Randbøl. Bopæl: Kolding, Kralundsgade 1.
Christensen, Axel, født 4-10-1888 i Aalborg. Bopæl: Kolding, Blæsbjerggade 24.
Laugesen, Karl, født 17-2-1921 i Kolding. Bopæl: Kolding, Gøhlmannsvej 25.
Holm, Aksel, født 25-4-1925 i Kongsted. Bopæl: Agtrup.
Jørgensen, Karl Frederik, født 23-12-1912 i Lunderskov. Bopæl: Lunderskov.
[…]
Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 20. december 1943.
1943 – Politiundersøgelse mod sognerådsformanden i Skanderup Kommune
Han er trådt tilbage, efter at der er konstateret uregelmæssigheder for 4-5.000 kroner
Der har i nogle dage i Lunderskov gået rygter om visse regnskabsmæssige uregelmæssigheder i forbindelse med sognerådsformand, gdr. K. Knudsens pludselige tilbagetræden. Efter hvad kriminalpolitiet i Kolding oplyser, er der indgået anmeldelse mod sognerådsformanden, og kriminalpolitiet er i dag taget ud for at undersøge sagen nærmere.
De 4-5.000 kr. bliver dækket
Efter hvad vi har fået oplyst i Lunderskov, drejer sagen sig om nogle, som man udtrykker det “forkerte bilag”, sognerådsformanden har indleveret til kommunekassereren, Chr. Olsen. På denne måde har sognerådsformanden fået udbetalt 4-5.000 kr. for meget. Uretmæssighederne blev opdaget af de kommunale revisorer og kassereren i fællesskab. Sognerådsformanden trådte derpå tilbage, og i de sidste dage er der ført en række forhandlinger mellem sognerådet og ham, hvilket resulterede i, at Knudsen indvilgede i et betale det nævnte beløb tilbage, hvorefter sognerådet enedes om ikke at foretage videre i sagen ud over at indberette den til amtet. Efter hvad man fra flere sider indenfor sognerådet udtaler overfor os, er politianmeldelsen ikke er sket fra noget sognerådsmedlems side.
Gdr. Johs. Nissen er indtrådt som medlem af sognerådet i stedet for K. Knudsen. Der skal vælges nu sognerådsformand i næste sognerådsmøde. Indtil videre fungerer næstformanden, cykelhandler J. Erlandsen. […]
Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 2. november 1943.
1943 – Sabotage på statsbanernes pumpestation
I Lunderskov har der været sabotage på statsbanernes pumpestation i byen. To små bygninger står tilbage som ruiner efter de brændte, det meste af tagene mangler og glasvinduerne er smadret.
Mon det er den eller de samme gerningsmænd, som i går forsøgte på at lave en ildspåsættelse, hos en mekaniker i Lunderskov?
Kilder:
Billedetekst, Kolding Stadsarkivs billedsamling (Se: https://arkiv.dk/vis/2210119 og https://arkiv.dk/vis/2210214)
1943 – Kolding havde i nat den hidtil længste luftalarm
Alarm nr. 33 varede i 3 timer og 2 minutter
Kl. 23.20 i aftes hylede sirenerne for 33. gang i Koldings hidtil længste luftalarm; 3 timer og 2 minutter. Den hidtidige rekord var: 2 timer, 20 minutter. Sidste alarm var tirsdag d. 20. april, altså for kun en uge siden.
Grindsted havde luftalarm samtidig med Kolding, men Lunderskov havde ikke luftalarm. I Esbjerg blev der blæst luftalarm ved 23-tiden – altså lige ved restaurationernes lukketid. Som følge deraf måtte en mængde mennesker tilbringe det meste af natten i restaurationslokaler eller beskyttelsesrum, idet luftalarmen først ophørte lidt før kl. 8. […]
Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 29. april 1943.
1943 – Mørklægningen lempes nu
For Kolding og Lunderskov luftbeskyttelsesområde
De lempelser i mærklægningsreglerne, der hidtil har gældende i områderne øst for Jylland, er nu udvidet, således at de nu også omfatter sygehuse, fødeklinikker og lignende, samt pakhuse, og de for disse områder gældende regler er endvidere udvidet til at omfatte følgende luftbeskyttelsesområde i Jylland: Hadsund, Mariager, Hobro, Viborg, Randers, Langaa, Grenaa, Hammel, Silkeborg, Aarhus, Ebeltoft, Ry og Gl. Ry, Skanderborg, Odder, Vejle, Fredericia, Kolding, Lunderskov og Horsens.
Nødtørftig indendørs belysning uden mørklægning
I de pågældende områder er det herefter i tiden fra kl. 6 til 10 tilladt butikker, visse erhvervsvirksomheder, sygehuse, fødeklinikker og lignende samt pakhuse at anvende en nødtørftig indendørs belysning i samtlige lokaler både til gård og gade og uanset etagebeliggenhed uden afskærmning af vinduer og andre lysåbninger. Dog må de tilladte belysninger ikke virke blændende på trafikanterne, og det er desuden en forudsætning, at ovenlysvinduer skal blændes. […]
Sirenehyl betyder mørklægning
De af de her nævnte bestemmelser omfattede virksomheder og institutioner skal straks mørklægge, når der med sirenerne gives signal herom. Det signal, som man her skal rette sig efter, er det sædvanlige afvarslingssignal (en høj, konstant sirenetone af et minuts varighed). Dette vil altså sige, at når sirenerne i tiden fra kl. 6 til 19 uden forudgående varsling giver afvarslingssignal, har dette signal kun betydning for de nævnte virksomheder og ikke for andre. Det nye bestemmelser, som træder i kraft straks, ændrer ikke Handelsministeriets bestemmelser om begrænsning af lysforbruget.
Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 26. februar 1943