1944 – Ueksploderet bombe i Marielund?

Lørdag aften fik politiet i Kolding meddelelse om, at der skulle side en ueksploderet bombe i Marielund. Det var nogle drenge, som havde opdaget et hul i jorden på kælkebanen. Stedet er afspærret af politiet, og en sprængningskommando tilkaldt for at undersøge hullet nærmere.

Man har ingen som helst mening om, hvornår hullet er kommet, men der er den mulighed, at det kan dreje sig om en fordybning, som er fremkaldt af væld i den fugtige jord.

Kilde: Kolding Folkeblad, 31. januar 1944

1943 – En frygtelig ulykke ved Skovløberhuset

To-årig dreng får foden kørt af under Troldhedetoget

I går eftermiddags ved godt 16-tiden blev en lille dreng påkørt af Troldhedetoget i Marielundsskoven ud for Skovløberhuset. Det var skovløber Georg Petersens godt 1¾-årige søn, Knud, der under leg var kravlet over skinnerne netop i det skæbnesvangre øjeblik, da toget skulle passere hans hjem. Fru Petersen, der altid fører et vågent opsyn med sine børn, når toget er i nærheden, havde også i går troet sine børn – der må sige at være fortrolige med toget – i sikkerhed, men i et kort ubevogtet øjeblik har han alligevel forsøgt at forcere skinnerne. Når der ikke er passagerer, der skal stå af eller på toget ved Skovløberhuset, kører det forbi uden at standse. Nu standsede toget så hurtigt, det lod sig gøre. Fru Petersen og et par gæster foran Skovløberhuset troede, at en lille dreng var faldet af toget, men snart gik den frygtelige sandhed op for hende, at det var hendes egen lille dreng, der var blevet påkørt.

Han blev hurtigt båret op i hjemmet, hvor der straks blev ringet efter Falcks ambulance, som bragte drengen til sygehuset. Her viste det sig påkrævet, at sætte den lille drengs fod af lige over anklen. Efter hvad man på sygehuset oplyser, har han det efter omstændighederne godt. For ¾ år siden blev det Fru Petersens nevø, den døvstumme Børge Andersen, efter et besøg hos Fru Petersen påkørt og dræbt af toget […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 29. april 1943.

1942 – Den dræbte drengs jordefærd

Lørdag eftermiddag begravedes fra kapellet på Den Nye Kirkegård den 11-årige Børge Leif Andersen, der i tirsdags blev dræbt under Troldhedetoget. Et usædvanligt stort følge havde fyldt kapellet til sidste plads, og til den lille blomstersmykkede kiste var der sendt et væld af smukke kranse, hvoraf flere signerede.

I kapellet talte pastor Tobiassen smukt og gribende om Børge, der havde fået en så frygtelig død. Pastoren skildrede ham som en god dreng og udtalte trøstende ord til fru Andersen, der få år efter mandens død nu igen pludselig var blevet ramt af en så stor sorg. Ved graven forrettede pastor Tobiassen jordpåkastelsen, og der blev talt af forstander Forchammer, Døvstummeinstituttet i Fredericia. Også han skildrede Børge som en god og hjælpsom dreng, som man havde været glade for på instituttet, og man vil savne hans glade og frejdige væsen i fremtiden.

Kilde: Kolding Avis, 17. august 1942.

1942 – En 11-årig døvstum dreng dræbt af toget i Kolding Skov

Han var hjemme på ferie fra Døvstumme-instituttet i Fredericia og kom fra et besøg hos sin tante. Fra ulykkesøjeblikket til drengen blev fundet, gik en time.

Da to unge mænd i går eftermiddag passerede gennem Kolding Skov, fandt de på Troldhedebanens banelegeme, hvor stien går fra Marielund op til Skovløberhuset, en skikkelse liggende livløs mellem skinnerne, og ved siden af lå en knust cykel. Ved nærmere eftersyn viste det sig at være en frygtelig lemlæstet dreng. Han var død, og de unge mænd skyndte sig over på Marielund, der lå nærmest ulykkesstedet, og herfra tilkaldte de Falcks Redningskorps.

Kort efter at ambulancen var nået frem, var vi på ulykkesstedet. Ambulancen holdt ved siden af Troldhedebanens spor, og midt imellem skinnerne lå den forulykkede dreng. Hans livløse legeme var dækket til. Man kunne tydeligt at sporene fra hans cykel se, at han var kommet cyklende ned ad stien, der går over banen og langs med søen. Fra det sted, hvor cykelsporet holdt op, og 10-15 meter hen langs med skinnerne og i mellem disse, var jorden revet op, og der kunne ikke være nogen tvivl om, at drengen var kørt ind mod toget, var kommet under dette og blevet slæbt med et stykke.

Fundet tilfældigt en time efter ulykken

Ved en opringning til banens kontor oplystes det, at det sidste tog fra Kolding var afgået kl. ca. 13.30, og det bestod kun af lokomotivet og en vogn. Da drengen blev fundet, var klokken ca. 14.30. Ulykken var med andre ord ikke blevet bemærket af togets personale, og som følge af regnvejret var ingen passeret forbi på stien. I den korte ventetid, indtil politiet kom, havde vi en samtale med de to mænd, der først fandt den forulykkede dreng. Det var to vandrere, Svend Aage Jensen og Anker Christensen, begge fra Frederikshavn. De bor for tiden på Vandrehjemmet, og i går eftermiddag ville Jensen, der tidligere har ligget som soldat i Kolding, vise sin kammerat byen og dens nærmeste omgivelser. De var således gået en tur i skoven langs med søen og straks, da de så den lille skikkelse ligge mellem skinnerne, slog det dem, at der vat sket en forfærdelig ulykke. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 12. august 1942.

1942 – Udflugtsstedernes pinsebesøg varierede stærkt

Nogle havde stort rykind og måtte afvise folk, mens andre brændte inde med store mængder fødevarer.

Som restauratør J. P. Pedersen, Bramdrup-Skov restauration sagde, da vi talte med ham i aftes om den forløbne Pinse restaurationsmæssigt set: “Det var heldigt, ja, meget heldigt endda, at goderne blev så ligeligt fordelt, som de blev. Fint vejr med høj sol om morgenen og om formiddagen og en ordentlig bløde senere på dagen. Det må siges at være godt. Så vi må ikke klage, fortsatte hr. Pedersen. Pinsen blev reddet, og vi har haft styrtende med gæster både til spisninger og andet, så vi har haft knusende travlt”.

Noget lignende var svaret, da vi talte med fru Grün på Strandhuse restauration. “Vi havde simpelthen ikke plads til alle de mennesker, der kom, og mange måtte gå. Ja, det er jo både godt og ondt”, sagde fruen, “men for os har Pinsen været ovenud god.” Det samme svarede man os på Marielund: En overvældende god Pinse med mange gæster.

Da vi talte med nogle restaurationer langs kysten, mødte vi et mere nedslående svar. På Skamlingsbankens Hotel sagde man simpelthen sagde man simpelthen, at der ikke havde været meget at lave, og man havde naturligvis på hotellet belavet sig på stort rykind, som der plejer at være i Pinsen, men nu stod man og var brændt inde med en hel del madvarer, fordi publikum havde svigtet på grund af vejret. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 26. maj 1942

1942 – Atter stor ski-søndag i Kolding

Skiinstruktøren var syg.

Kolding Vinter-Idrætsforening havde glædet sig til at få besøg af den fremragende slalomløberske fru Nora Fenneberg Hansen, for øvrigt en svigerdatter af fru sølvsmed Hansen, og fra Silkeborg var det meddelt, at hun allerede i mandags var taget til Kolding, men at hun var syg. I stedet for at stoppe op i Kolding tog fru Fenneberg Hansen direkte til København for at lægge sig syg, men det er – efter hvad vi erfarer – hendes hensigt, når hun er blevet rask, at komme til Kolding for at instruere vore skiløbere, måske engang i begyndelsen af næste uge. I mellemtiden vil vinteridrætsforeningen søge om det er muligt at få en anden af de dygtige løbere, der for tiden opholder sig i Jylland, hertil.

I øvrigt er det meningen, at der skal foregå store skisportsbegivenheder i Marielundsskoven og Komarksbuskene på søndag. Da kommer et større hold Esbjerg-skiløbere hertil for i vort ypperlige terræn at aflægge prøver til skimærket i bronze i slalom. Vinteridrætsforeningens egne medlemmer, der ved denne lejlighed ønsker at aflægge prøven, vil da også få lejlighed til det. Antagelig vil der også på søndag blive arrangeret langrendskonkurrencer over kortere distancer, 4-5 km. for Kolding-Esbjerg- og Askov-skiløbere. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 25. februar 1942.

1942 – 400 tilskuere til kunstskøjteløb

Og stor begejstring for den smukke opvisning.

Det blev en rigtig vintersport-søndag i går. Vel er det småt med gode skøjtebaner i Kolding, men på Slotssøen var der dog på den noget ruflede bane god gang i herresvingene dagen igennem. Det var dog i skoven, det foregik. Ude på kælkebakken i Komarksbuskene var der ikke stor søgning; det er ligesom kælkesporten er ved at gå af mode. Banen var ellers god derude, og far var der på kælkene, men som sag: Det gik her meget stille af. Derimod er skisporten i rivende udvikling. Det udmærkede terræn ved Komarksbusene indbyder rigtigt til denne udmærkede sport, og på alle marker var der livlig trafik af mere eller mindre dygtige skiløbere.

Men selvfølgelig samlede den store interesse sig om skøjteløbene på Marielundssøen. Her var det den nordiske mester Per Cock Clausen, Meistrup og frk. Andreasen, der viste deres sikkerhed på den meget lille og ikke alt for jævne isflade. Der var omkring ved 400 tilskuere samlet omkring banen, og der var tilfredshed med præstationerne. Smukt var det også at se de smidige og sikre løbere, men det var bedre sidst. Vi savner Ester Bornstein – Danmarks Sonja Henie – der sidst overraskede ved sin smidighed og elegance. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 16. februar 1942.

1942 – 6 dages Vinter-ophold i Kolding

Mulighederne for Kolding som vintersportscentrum af rang. Der er byer nok i Jylland, som gerne vil være det.

Vi har nu fået alt det vintervejr, vi kan forlange os – og lidt til. Og de mange, der omgås med planer om at komme med en besvarelse på Folkebladets lille vinterspørg om at vinde et par flotte ski ved at lægge den bedste slagplan for et seks dages vinterophold i Kolding, har nu de allerbedste forudsætninger for at kunne hente inspiration i fuldt mål, idet den is og den sne, der var en forudsætning i planerne, jo nu er til stede i fuldt omgang.

Mange vil jo nok mene, at de færreste har tid til at tilbringe 6 dage på en vinterferie, da det er de færreste, der får tildelt en sådan ferie. Dette er kun delvis rigtigt. Mange større virksomheder er nu kommet ind på at give deres funktionærer en ekstra uges vinterferie, foruden den normale sommerferie, ud fra den kendsgerning, at netop i den mærke vintertid, er der ekstra hårdt brug for at hente fornyelse og friske kræfter ved en ferie på et tidspunkt, hvor der er rig lejlighed til at dyrke vintersport. I de senere år har skisporten jo taget et sådant opsving, at en meget stor del af Danmarks ungdom (det er folk under de 60) står på ski. […]

Det gælder om – netop nu, mens tiden er – at få dette publikum i tale – for nu kan man få dem i tale. Kan man først lære disse folk, at der udmærket kan holdes vinterferie i Danmark, er måske meget vundet – også i tiden efter krigen. Og kan man yderligere lære dem at holde deres ferie i Kolding, så er der for Kolding by som sådan vundet meget, rent økonomisk og rent turistmæssigt. Det terræn, der omgiver Kolding, er nemlig fuldtud lige så godt til vintersport, som det, Dyrehaven kan byde københavnerne. Marielunds- og Komarksbusketerrænet minder meget om landskabet i Dyrehaven. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 29. januar 1942.