1944 – 8-10.000 til Skamling-møde i går

En uforglemmlig dag på det minderige sted. I gode, stærke danske ord mindedes det store møde for 100 år siden.

På Skamlingsbanken holdtes i går den store mindefest for Skamlingsbankemødet 4. juli 1844, hvorfra den folkelige og nationale rejsning udgik og ved hvilket Grundtvig udkastede sin store plan om bygning af en dansk folkehøjskole til fastholdelse af den åndelige vækkelse. Mellem kl. 14 og 15 strømmede folk ad alle veje til Skamling og fra Kolding kom sydbanetoget med 1.400 mennesker, hvoraf en del blev befordret i kreaturvogne, da vognparken ikke slog til. Også sydfra, fra Sønderjylland, var der mange mennesker, der var både gamle og unge, men ungdommen var dog i overtal. Da mødet begyndte med hornmusik af KFUM’s orkester, fra Kolding, havde en mægtig forsamling lejret sig op af skråningerne på den historiske mødeplads, omkring granittalerstolen. De lå tæt op ad skrænterne til alle sider. Det er vanskeligt at bedømme hvor mange, der er i en sådan forsamling. Der blev solgt 6.000 adgangstegn, men da man altid regner med 25 pct., der har gratis adgang eller kommer ind ad andre veje end hovedindgangen, mener bestyrelsen, at der har været over 8.000 mennesker tilstede. Det var et festligt skue at se ud over Skamlingsbanken, hvor det store splitflag vajede ved granitstøtten og de frem nordiske flag var hejst over festpladsen. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 3. juli 1944.

1943 – 10-årsdagen i Tyskland

Tyskerne opfordres til at gøre deres pligt til det yderste, da den totale krig har brug for hver næve og hver hjerne.

Berlin, STB. Lørdag formiddag.

De tyske blade præges i dag helt og holdent af 10 årsdagen for Nationalsocialisternes overtagelse af magten. Deres forsider domineres af billeder af Østfrontens soldater og af manede appeller, hvori det indskærpes, at det gælder om for enhver pris at vinde sejren over Bolschevismen og aldrig at kapitulere. Man sidestiller kampen mod kommunismen i Tyskland forud for magtovertagelsen med krigen mod Bolschevismen, og understreger, at nu som dengang gælder parolen om at slå sig igennem og sejre.

Berliner Børzen-Zeitung fastslår, at spørgsmålet i dag er, hvorvidt man skal være eller ikke være. Tyskland må sejre, om der så myldrer djævle frem på jord. Stalingrads tapre forsvarere fremhæves som et symbol, og det tyske folk opfordres på den nationalsocialistiske mindedag til at gøre sin pligt til det yderste, da den totale krig har brug for hver næve og hver hjerne. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 30. januar 1943.

1941 – Ny tale af Hitler

På mindedagen for det tyske riges helte
Berlin, mandag
I anledning af Helte-mindedagen talte Hitler kl. 12 i går ved en mindehøjtidelighed for de faldne i tøjhusets overdækkede gård. Efter at have fastslået, at England og Frankrig ville krigen, udtalte Hitler bl.a.: “Med stolt tillid kunne den tyske nation gå ind i året 1940. Desuden levede vort folk ikke i nogen illusion vedr. vanskelighederne i det år, der lå for det. Kampen i vest måtte afgøres. Otte uger efter heltemindedagen i 1940 begyndte denne kamp. Men forinden var den vigtigste afgørelse i denne krig allerede falden. Den 9. april blev Englands farligste forsøg på at ramme den tyske forsvarskraft i hjertet nordfra forpurret ved nogle få timers aktion. Da morgenen d. 10 april gryede, var denne måske værste trusel mod vor militære og økonomiske position allerede heldigt afværget. I dag står den tyske værnemagt personelt og materielt styrket i uhyre grad, og hvad vi end trængte til forbedring i vor uddannelse, det er gjort. Koldt og besluttet vil vi træde and i året 1941 for at fyldbyrde, hvad der blev begyndt i det foregående år”.

Kilde: Sydvestjylland, 17. marts 1941