Ved fire tiden tidligt om morgen den 8. april 1944, skete der et bombeattentat imod en 2 etagers villaejendom på Sølundsvej 8 i København. Ifølge aviserne, var der anvendt både spræng- og brandbomber.
Om eftermiddagen var der stadigt ild i ruinerne af villaen, der på et øjeblik blev lagt i ruiner. Villaen har tidligere været ejet af skibsreder M. Nielsen, men var blevet solgt til det nazistiske parti DNSAP.
Kilde: DNSAP villa lagt i ruiner, Fredericia Socialdemokrat, 8. april 1944
Det nationalsocialistiske DNSAP har annonceret to møder i Vejle amt(DNSAP), den 19. marts 1943 i Fredericia og den 20. marts i Uldum.
På mødet i Fredericia, der afholdes på hotel Viktoria, vil Frits Clausen komme og holde en tale.
På mødet i Uldum, der afholdes i landsbyens forsamlingshus, vil landarbejder Hans Petersen fra Binderup komme og holde en tale.
Kilde:
Fædrelandet, s. 2, 19. marts 1943
Det nationalsocialistiske DNSAP har annonceret møde i Kolding på Kolding Centralbibliotek i Jernbanegade.
Mødet afholdes den 16. marts 1943 kl. 19:30, som taler vil komme partileder Hoffmann Madsen.
Kilde:
Fædrelandet, s. 9, 15. marts 1943
Læserbrev fra det nazistiske dagblad Fædrelandet:
Det er måske trist at skulle indrømme det, men ikke desto mindre er det rigtigt: Danmarks fremtidige skæbne afhænger ikke i første instans af det arbejde, som udføres herhjemme, men vil i højere grad blive bestemt af det udfald, som det nuværende verdensopgør får.
Aldrig nogensinde tidligere har det været tydeligere end nu, hvor stort skæbnefællesskabet er mellem Europas lande, ja, vel i grunden mellem alle hvide folkeslag. Kommunismen vil undergrave den hvide races førerstilling. Lykkes dette, vil i første omgang Europa bukke under, og i anden omgang den øvrige del af den hvide verden. Vor kvantitative underlegenhed vil ikke kunne undgå at gøre sig gældende. Kvaliteten vil ikke være i stand til at redde os. Just i dag er hele verden vidne til, at uciviliserede horder er dødsensfarlige, når de bliver udstyret med den moderne tekniks hjælpemidler.
For længe siden har vi national-socialister indset dette. Dag for dag får flere og flere af vore modstandere øjnene op for, at det forholder sig således. Hvorfor melder de sig ikke alle til vore rækker? De vil dog det samme. Det er vor pligt at få dem med i arbejdet. Kun derved har vort arbejde værdi.
Fordi vi indser, at det afgørende for vort folks fremtid er krigens udfald, betyder det ikke, at vi mener, at arbejdet på hjemmefronten er uden betydning, tværtimod. Det, det først og fremmest gælder om for os, er at vinde tilfængere for den national-socialistiske idé. Dette arbejde er af uvurderlig betydning for den ydre front. Kun når vort folk forstår kampens betydning, vil det være i stand til at bringe alt det ud af produktionsmaskineriet, som der er mulighed for. Dette er nødvendigt, hvis krigen skal vindes.
Under en liberalistisk økonomi får man kun folk til at lægge sig i selen ved at yde dem et kontant vederlag for deres anstrengelser. En sådan samfundstilstand er alene bygget op med stræbet efter profit som drivfjeder.
Det national-socialistiske samfund har en bredere horisont. Her producerer den enkelte ikke alene for personlig vindings skyld, men også for at stabilisere hele samfundet. I jo højere grad det lykkes os at overbevise vore landsmænd om, at ingen anstrengelse er for stor, hvis folkets fremtid skal kunne sikres, desto mindre nødvendigt vil det være at manipulere med priserne.
I Tyskland, hvor f.eks. bondestanden står i stor taknemmelighedsgæld til det national-socialistiske styre, og hvor befolkningen føler, at den deltager i en skæbnekamp, der er afgørende for hele landets fremtid, har henstillinger fra statens side været tilstrækkelig til at få bønderne og de forskellige andre erhvervsdrivende til at producere netop, som man ønsker det.
Her i Danmark ligger forholdene imidlertid helt anderledes. Henstillinger til arbejdsgiverne har ingen eller kun få virkninger. Indførelsen af tvang ville sikkert ikke gavne, men kunne tværtimod meget let komme til at skade. Danmarks erhvervsliv er ikke fastlagt planøkonomisk. Der er heller ikke længere tale om den rene liberalisme. Tilstanden betegner et mellemstadium mellem disse to yderpunkter. Den, som vil pille ved formerne indenfor de enkelte bedrifter, og som vil gøre sig håb om, at hans indblanding skal få det ønskede resultat, må erkende dette forhold. Således er prisen altså stadigvæk et vigtigt middel til ændring af produktionens størrelse og sammensætning. Ingen vil ofre sig, alle vil tjene penge. Og dog kommer vi ikke udenom ofrene.
Vi national-socialister har derfor pligt til at gøre alt, hvad vi kan for at åbne øjnene på vore modstandere. Desto flere vi vinder, desto mindre betydning vil priserne få.
Det kan være svært at stå sig i kampen mod systemfolkenes løfte og overbudspolitik. Men vi kan gøre det, hvis vi vil. Da Adolf Hitler erobrede magten i Tyskland, forfaldt han aldrig til at eftergøre de gamle systempolitikeres fejltrin. Han lovede ikke så meget, som de gjorde, men han holdt, hvad han lovede. Derfor vandt han folkets tillid.
Vi vil forsøge at arbejde efter samme linje. VI skal være utrættelige i agitationen for vor idé. Dog skal vi vogte os for at tale om mere, end hver og en af os har forstand på. Den der udtaler sig om noget, han ikke har kendskab til, undergraver blot sin egen position. Den national-socialistiske ideologi er så sand, at alle må give os ret, hvis de bare bliver oplyst om denne på en fornuftig måde. Dette er det vor pligt at gøre. Ikke ved fraser og tomme ord skal vi gøre os gældende, men ved velunderbyggede saglige argumenter. Vi skal arbejde og vi skal alle arbejde med, så er der intet sikre, end at det danske folk vil blive vundet for national-socialismen.
Af Mimer
Kilde:
Skæbnefællesskab, side 3 + 6, Fædrelandet, 13. februar 1943
Søndag den 21. juni 1942 mødtes i Vejle herredslederne i DNSAPs syssel (afdeling) Jelling-Almind. Mødet var indkaldt af den lokale sysselleder Jørgen F. Kock.
Mødet blev åbnet klokken 15, hvor syssellederen Kock indledede med nogle mindeord om von Schalburg, herefter blev der sunget en sang og ”det egentlige møde” tog ”sin begyndelse”.
Syssellederen fortsatte med at trække ”linjerne op for det arbejde, herredslederne i den kommende tid skal udføre og lade udføre gennem deres respektive afdelinger, i vor fælles kamp for et national-socialistisk Danmark. Flere ting af rent organisatorisk art blev nøje gennemgået”.
Afdelingslederen for Tørrild herred kunne på mødet fremvise afdelingens nye brevpapir, bærende herredets gamle bomærke. Syssellederen anbefalede de øvrige afdelinger, om ligeledes at fremhæve deres herreds bomærker til lignende formål og anvendelse.
Kilder:
Fædrelandet, 26. juni 1942
Lærere og lærerinder, der er medlemmer af D.N.S.A.P., og som ikke har modtaget skriftlig meddelelse fra undertegnede leder af N.S.L.F., bedes omgående sende mig deres navn, adresse og partinummer.
Landsmødet afholdes i København Skærtorsdag den 2. april, og nærmere meddelelse med program for landsmødet vil snarest blive tilsendt medlemmerne – Dansk Front !
K. Brodthagen,
Bjørnsonsvej 101, København,
Valby
Kilde: Annonce, Fædrelandet, 22. marts 1940
Indlæg i DNSAP’s avis Fædrelandet af Alminde-Jelling Syssel sysselleder Hans Petersen fra Binderup.
Som vi alle er blevet gjort bekendt med, er Jelling-Almind Syssel nu udskilt som et selvstændigt syssel. Den dag, da vi fik denne meddelelse, skulle der jo gerne gennem hver eneste af os være gået den tanke – med en ærlig vilje bag – at nu vil vi også vise vore kampfæller landet over, at vi kan stå på egne ben og føre kampen for vor idé i det område, der er betroet os af vor fører, og som vi nu bærer ansvaret for, således at national-socialismens evangelium bliver båret frem til vårbrud.
Som frosten om vinteren vinder vort fædrelands jord, således er vort folks brede masse bundet af de marxistiske og liberalistiske livsanskuelser, men også her tror vi på et vårbrud. Det kommer ikke som vårbruddet over Danmark, når solen stiger på himlen, men det kommer, når hagekorsets idé føres frem på en sådan måde, at det er os national-socialister, der bærer den ny tid frem i kærlighed til folk og fædreland.
Ja, lad det kendes på os, der har meldt sig som banebrydere for den ny tid, thi da vil vort værk lykkes og det kolde marxistiske og liberalistiske livssyn, der i dag behersker store dele af vort folk, vil svinde bort i sund erkendelse af, hvad der bedst tjener Danmark og det danske folk. Og det kan ingen sige, at det gamle system gjorde.
Her i vort syssel, har vi jo Carl Plougs fødeby, Kolding, og vi husker digterens ord, der lyder:
Kom tilbage med det høje
Mål for mandens sind og øje
Med den milde
Længslens kilde,
Med bedriftens sejrskor!
Kom tilbage med det stærke
Præg af stammens modermærke
Med de rige
Broderlige
Hjerteslag i hele norden!Ja, lad os kalde sådan, så bliver vi sikkert hørt. Det gælder om at få øvet vor gerning rigtigt og på en sådan måde, at ingen kan være i tvivl om, at folkets og Danmarks vel er et og alt for os danske national-socialister. Lad det kendes på os, at det er os, der elsker vort land og folk, således at de, der endnu følger systemets veje, må erkende, at de derved er med til at fornægte, hvad de til syvende og sidst nødigst af alt ville svigte, nemlig folk og fædreland.
Vi må pege på de skæbnesvangre samfundsforhold og spørg: Kan vi virkelig være tidens Danmark bekendt? Bevarelsen heraf overlader vi til dem, der endnu ikke er fundet ind i vore rækker. Men som regel svarer de jo med at gå udenom sagens kerne.
Ofte mødes vi med modspørgsmålet: Er i jert ansvar bevidst? Og så er det godt, om vi ud fra vor daglige færd er således stillet, at vi kan svare med et klart og tydeligt: Ja vi er! Thi vi ved, at ingen jurist, ej heller nogen præst kan fri systemet for ansvaret for de tusinder af arbejdsløse landsmænd, de knuste hjem, de brudte menneskeskæbner, den herskende nød og elendighed og de fortvivlede selvopgivelsens veje, som Danmarks ungdom ledes ind på. Men enhver kan gøre sin indsats for bedre forhold ved selv at gå i kamp med liv og sjæl for national-socialismens idé, ideen om et folkefællesskab.
Drager vi ud i denne vor kamp som ansvarsbevidste kvinder og mænd, da kan vi også lære andre, og vi vil gå frem med sejrende skridt, således at den lysets magt, der ligger i folkefællesskabet, vil fortrænge tidens mørke og håbløse levevilkår, således at det ny Danmark vil blive en kendsgerning.
Dansk Front!
Hans Petersen
Binderup pr. Dalager St.
Kilder:
Fædrelandet, s. 4, 26. februar 1942
Det nationalsocialistiske DNSAP har annonceret møde i Kolding på Industriforeningen søndag den 8. februar 1942. DNSAP starter med afdelingsmøde (kaldet Sysselting) kl. 12 om eftermiddagen, og senere kl. 16 vil der være offentligt møde.
Som taler, kommer forfatteren Harald Tandrup fra København, samt som repræsentant for Arbejdsfronten kommer Oluf A. Andersen, ligeledes København.
Kilde:
Fædrelandet, s. 9, 7. februar 1942