1943 – Brev til DKPs partiafdeling i Esbjerg

Introduktion: Følgende brev er skrevet af Holger Vivike, under dæknavnet Sigurd Skov (S.S.), det er sendt til DKPs partiafdeling i Esbjerg. Dateret 6. marts 1943. Her bringes et uddrag med fokus på omtale af sabotage i Kolding mod Højskolehjemmet den 25. februar 1943 og den generelle situation for det syddanske modstandsarbejde.

Gode Kammerater!
6. marts 1943

Såvel i Ribe som Tønder køber de papir op, som de imidlertid lagrer op hos sig selv til dårligere tider, som jo papirmæssigt set kan indtræffe når som helst.

Ingen af vore kammerater i Kolding lader til at være berørt af attentatet(1), men dem kommer de måske til senere. Derimod er en 7-8 Odense kammerater arresteret i forbindelse med tyveriet af de 42 geværer.(2) Det er efterhånden en noget hårdt ramt by. At i (Esbjerg red.) hidtil har undgået meget af den slags skyldes sikkert en nogenlunde danske politimester.

Ellers stadig intet mere nyt om valget udover, at ca. 50 blade stævnes for at have omtalt eventuel valg for meget. Det kunne jo tyde på, at der ingen bliver, men noget bestemt ved jeg ikke.

Hilsen og håndslag
Sigurd

1. Sabotage imod højskolehjemmet i Kolding den 25. februar 1943.
2. Ved tyveri fra en jernbanevogn i Odense blev der den 22. januar 1943 fjernet en del geværer, antallet nævnes i anden kilde som 37 geværer.

Kilde: Vor kamp vil vokse og styrkes, s. 532-533, af H. Kirchhoff og A. Trommer, 2001, Selskabet for Udgivelse af Kilder til Dansk Historie

1943 – Regnskab og efterretningsstof

Introduktion: Følgende brev er skrevet af Hans Peter Poulsen fra Esbjerg og sendt til Holger Vivike, lederen for DKPs fynske og sydjyske partiafdelinger. Dateret 1. februar 1943. Her bringes et uddrag.

1-2-43

Regnskab for oktober
Esbjerg 1282,50 Kr. + 7,00 Kr.
Vejen 70,00 –
Varde 215,00 –
Tønder 127,50 –
Ribe 20,00 –
ialt 1722,00 kr.

Større pakker o.l. bedes sendt til, Høyrup Jessens Forlag, Torvegade 13.

Lørdag d. 30-1-43 begyndte politiet at søge efter en Aage Petersen (1) og en Peter Poulsen her i byen(Esbjerg), bl.a. har de indtil nu været hos Peter Jensen, Cigar og Boghandler Carlsen, sidste fik gennemrodet hele butikken.

B.

1. Ifølge fodnotat fra bogen “Vor kamp vil vokse og styrkes” blev elektriker Aage Petersen, tidligere Spaniensfrivillig og medlem af DKPs byledelse i Odense, i oktober 1942 af Holger Vivike overflyttet til Kolding, sammen med bl.a. Hans Peter Poulsen.

Kilde: Vor kamp vil vokse og styrkes, s. 556, af H. Kirchhoff og A. Trommer, 2001, Selskabet for Udgivelse af Kilder til Dansk Historie

1942 – 30 sigtede og store beslaglæggelser i Gummisagen

Politiet i Kolding har beslaglagt værdier til over 100.000 kroner

Fuldmægtig Schlichkrull har nu endelig tilendebragt gennemgangen af den første store gummisag i Kolding, hvorefter sagen vil blive oversendt til statsadvokaten, som skal træffe afgørelse med hensyn til de straffepåstande, der skal nedlægges under sagen.

Efter hvad vi erfarer, er der i sagen ikke færre end 30 sigtede, dog ikke alle fra Kolding. Det er navnlig chauffører og vognmænd, men endvidere også vulkanisører, et par kørelærere, et par købmænd, en handelsmand, en grisehandler, en korthandler etc. Af disse 30 er de 18 fra Kolding, 3 er fra Odense, og én fra hver af følgende byer: Esbjerg, Aalborg, Aabenraa, Vejle, Aabyhøj, Hirtshals og Bov.

Sagen mod 21 af de sigtede vil blive behandlet ved Kriminalretten i Kolding, mens sagerne for de andres vedkommende henvises til behandling ved de pågældendes hjemting. Sigtelserne lyder på: ulovlig indførsel af automobil – og rågummi samt benzin og ulovlig handel med disse varer, ulovlig udførsel, fortrinsvis af smør, men også af flæsk. Manufakturvarer og af danske penge. Endvidere er der sigtelse for ulovlig køb af smørmærker og af smør til overpris og ulovlig handel med indført benzin (det drejer sig dog kun om ca. 200 liter). Det er ret betydelige mængder smør, der er udført på ulovlig måde, nemlig ca. 1 ton, og det drejer sig om ret store partier ad gangen. Der er også tale om 75 kg. fedt. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 31. oktober 1942.

1942 – Kolding mangler: en folkebørnehave

På det møde, der for nylig holdtes i Odense i Det forebyggende Børneværn, blev det udtalt, at indtil 30 pct. af børnene i børnehaverne var underernærede. Det ligger nær af spørge, om det også er tilfældet i Kolding, men spørgsmålet lader sig af gode grunde ikke besvare her. For det første har Kolding overhovedet ikke en sådan folkebørnehave som de, der var var tale om på mødet, men kun et asyl. Og for det andet er børnene på dette asyl ikke underkastet lægetilsyn. Men spørgsmålet har alligevel interesse for Kolding, og dets mangelfulde besvarelse viser, at Kolding endnu er tilbage, hvad den forebyggende børneforsorg angår. […]

Stor efterspørgsel på børnehavepladser

Kolding mangler en folkebørnehave. Der findes som nævnt i byen et asyl, der er en privat, velgørende institution, og desuden er der en privat børnehave. Begge disse institutioner har deres store berettigelse, men de er ikke tilstrækkelige for en by af Koldings størrelse. Lad os lige påvise hvorfor.

Frk. Maria Mikkelsens Børnehave i Markdanersgade er en ganske privat virksomhed. Den er ikke større, end at børnene kan beskæftiges under frie og hjemlige forhold, og da frk. Mikkelsen og hendes hjælpere i høj grad forstår at tage børn, befinder de små sig glimrende der, og forældrene er glade for at vide børnene under betryggende omsorg er åben. Selve børnehavens størrelse begrænser antallet af børn, der kan optages, men frk. Mikkelsen erklærer selv, at interessen blandt forældrene er meget stor, og det kniber med at få alle dem ind, som man gerne ville have. En folkebørnehave skulle nødigt kunne genere denne udmærkede virksomhed, der er oprettet på privat initiativ […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 20. september 1942

1942 – “Sorte Børs”-affærerne i Kolding antager format

4-5 anholdelser i går.

“Sorte Børs”-affærerne med tilknytning til Kolding er i udvikling. De tre implicerede i gummiaffæren fra Odense blev efter deres fremstilling i Kolding Kriminalret i går eftermiddags fængslet. Den ene af dem er Koldingensisk vognmand, de to andre er overført til Kolding fra Odense. Yderligere har Kolding-politiet i aftes og i morges anholdt tre andre Koldingensere, der er impliceret i den odenseansk-koldingensiske gummisag.

Også i “Sorte Børs”-sagen omkring den ulovlige smør- og mærkehandel fra Centralmejeriet har politiet i dag foretaget et par anholdelser.

Alle de forskellige anholdte var i middags fremstillet for kriminaldommer Strøbech for hermetisk tillukkede døre. En enkelt af de anholdte løslodes, efter at man var kommet til bunds i hans andel i affærerne. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 29. august 1942.

1942 – “Sort Børs”-gummiaffære i Kolding

Der synes at forestå flere anholdelser i Kolding

En Odenseansk kørelærer stod i går i Odense i skranken for dommer Lunøe. Han var sigtet for at have overtråd rationeringsbestemmelserne og forklarede, at han af en vognmand i Kolding, som han havde kendt fra drengeårene, havde fået nogle bildæk, som han skulle prøve at afsætte i Odense. Han havde selv hentet dækkende i Kolding, og det var meningen, at vognmanden skulle have 1.200 kr. pr. dæk. Hvad dækkene kunne indbringe derudover, måtte kørelæreren selv beholde.

En mekaniker i Odense måtte ligeledes møde i retten. Han havde solgt 150-200 kg. slidbanegummi for kørelæreren for 5.200 kr., og hans egen fortjeneste havde været 600 kr. Anholdelsen blev opretholdt for såvel mekanikeren som kørelæreren, og de blev overført til Kolding Arrest, hvorfra de i eftermiddags blev fremstillet i Kriminalretten i et lukket retsmøde tillige med en mand fra Kolding, som politiet hele formiddagen har haft til afhøring. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 28. august 1942.

1942 – 7 skoleelever i fængsel for sabotage

Fra 1½ til 3 år – Tre ældre deltagere fik 4½ og 5 års fængsel.

Københavns Byret har pådømt en straffesag mod 10 mennesker, hvoraf 7 skoleelever fra Aalborg i alderen fra 15-17 år, en 20-årig kontorassistent, en 20-årig lagerekspedient og en 26-årig ingeniør, der var tiltalt for overtrædelse af paragraf 3 i lov nr. 18 af 114. Januar 1941 om midlertidig tillæg til borgerlig straffelov.

Sabotage i Aalborg, Brønderslev og Odense

De pågældende har i tiden fra 20. februar 1942 til 7. maj 1942 i Aalborg og Brønderslev, for enkelte tidligere bågåede forholds vedkommende i Odense, i indbyrdes forståelse gjort sig skyldig i en række alvorlige sabotagehandlinger rettet mod den tyske værnemagt, omfattende tyveri af våben og ammunition, hærværk og ildspåsættelse.

Der idømtes dem følgende straffe:

Skoleelev Knud Pedersen fængslet i 3 år, skoleelev Helge Milo fængsel i 1 år 6 måneder, skoleelever Jens Bue Pedersen fængsel i 3 år, skoleelev Eigil Astrup Frederiksen fængsel i 2 år, skoleelev Mogens Fjellerup fængsel i 2 år, skoleelev Mogens Mikael Thomsen fængsel i 1 år 6 måneder, skoleelev Uffe Darkett fængsel i 2 år og 6 måneder, lagerekspedient Alf Houlberg fængsel i 4 år 6 måneder, kontorassistent Kaj Houlberg fængsel i 5 år, ingeniør Knud Andersen Hornbo fængsel i 5 år.

Af domspræmisserne fremgår, at retten ved strafudmålingen særlig har taget hensyn, dels for flertallet af de tiltages vedkommende til deres unge alder, umodenhed og åbenbare ungdommelige uforstand, dels til forbrydelsernes overordentlige grovhed og farlighed […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 15. juni 1942.

1942 – En trav- og galopbane i Koldng?

Der arbejdes med interessante planer, der vil have publikumstrækkende muligheder.

Der findes – som bekendt – galop- og traverbaner i Aarhus og i Odense. Det er institutioner, der søndag efter søndag trækker i tusindvis af folk til disse to byer, og det ikke blot fra det nære opland, men også fra længere bortliggende dele af landet. I denne tid stoppes togene med galop- og navnlig travinteresserede, der om søndagen tager turen til Aarhus eller til Odense og i disse byer lægger mange penge, både på den ene og den anden måde. Tilslutningen til disse galop- og travløb har været enorme og har gennem de sidste år udvist en stadig stigning. Det er dog ikke blot de respektive byer, der har høstet store økonomiske fordele af disse løb, også staten skærer sig en bred rem af huden gennem totalisatorafgiverne.

Hvis der skulle anbringes en tredje provins-galopbane, hvor burde den da ligge andre steder ned i Kolding, der ligger midt i et trafikalt smørhul? Vi har dog set, at formanden for Aabenraa Amts Landboforening, gdr. P. Chr. Hansen, Nygaard, på et møde i anledning af dyrskuet i Aabenraa den 26. juni har luftet den tanke, at Aabenraa for længe siden burde have haft en sådan galopbane. Man mener, at det stedlige byråd burde tage sig af planen.

Der er sikkert nogle stykker i Kolding, der har gået og tænkt på, at den næste provinsgalopbane burde ligge i Kolding eller ganske tæt ved Kolding. Herfra er der tilpas langt til både Aarhus og Odense, og der er ingen grundt til, at et meget stort publikum herfra drager så langt som til Aarhus for at se galop og trav. En sådan galopbane anbragt for eksempel ved Fynsvej omkring ‘Hvidsminde’, ville have en ganske fortræffelig beliggenhed. For landevejstrafikken fra Fyn vil den ligge lige ved hånden, og for trafikken fra det sydlige opland og fra Sønderjylland vil den også være nemt tilgængelig via havnen og Nordre Havnevej, og for trafikken fra det nordlige og vestlige Jylland er der også en bekvem vejforbindelse over Bramdrupdam gennem Bramdrup Skov. […]

Vi har i formiddags drøftet galop- og traverbane med erhvervschef Høy, der udtaler at han allerede i februar måned i forretningsudvalgsmøde inden for Erhvervsrådet har berørt spørgsmålet, men rådets øvrige medlemmer kom ikke dengang nærmere end på projektet. Dette udelukker dog ikke, at erhvervschefen kan tage sagen op ved given lejlighed og undersøge de muligheder, der måtte være tilstede for at gennemføre et sådant projekt, der vil blive et betydeligt aktiv for Kolding som turistby, et centrum for et ret stort opland med et ikke helt dårligt pengebeslået publikum. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 12. juni 1942.