1944 – Fuldstændig evakuering af Warszawa

Før den polske øverstkommanderende, general Bor, kapitulerede med sine styrker i Warszawa, skaffede han sig ved udsendelse af en officers-kommission vished om den behandling, som de polske krigsfanger får i de tyske krigsfangelejre. Kommissionen blev af tyske officerer ført til Bruschkow-lejren, som polakkerne fik forevist. De vendte derefter tilbage til Warszawa, og først derefter overgav general Komowski sig. Da general Bor af en tysk officer som fange blev ført til den tyske øverstkommanderende, SS-overgruppefører og politigeneral von dem Bach’s hovedkvarter var han ledsaget af fire generaler i spidsen for hele den polske stab. De poliske officerer var i civil, men bar alle rødhvide armbind. Inden fangerne blev ført videre, udtalte general Bor overfor von dem Bach, at udfaldet af slaget om Warszawa skyldtes de nye våben, som tyskerne har indført i gadekampene.
Efter kapitulationen er polske afdelinger under opsigt af tyske soldater nu i færd med at fjerne barrikaderne i den fuldstøndig ødelagte polske hovedstad. Af militære hensyn, og da byen ikke længere byder nogen livsmulighed i de udstrakte ruinhobe, vil Warszawa nu blive fuldstændig evakueret for resterne af den polske civilbefolkning.

Kilde: Social-Demokraten, 7. oktober 1944

1943 – Nyt angreb på Berlin i aftes

Angrebet var “af anselig omfang”

Berlin, fredag morgen, INT.

Britiske bombemaskiner rettede i går et nyt angreb mod den tyske hovedstad. Angrebet fandt sted i aftentimerne og betegnes på kompetent tysk sted som “et nyt angreb af anseligt omfang”. Under bombardementet i nat gik det på ny ud over beboelseskvarterer i Berlin, meddels det videre, men nærmere enkeltheder om skaderne eller om luftforsvarets indgriben foreligger endnu ikke. Sigtbarheden var dårlig.

Hvorledes man holder modet oppe i Berlin – Bombardementerne af rigshovedstaden er ikke mere en begivenhed, men kun en nyhed.

I anledning af de britiske luftangreb på Berlin skriver den tyske journalist Georg Schröder, at bombadementerne efterhånden ikke længere nogen begivenhed, men blot en nyhed. Gennem tilvænning bliver virkningen af bombardementet mindre, og der findes vel næppe nogen i Berlin, som ikke har gjort sig fortrolig med den tanke, at englænderne har til hensigt at lægge den tyske hovedstad i ruiner, samtidig med, at man dog fremhæver, at det ikke vil få militære eller politiske virkninger. Man kommer næsten til at betragte et bombardement som en dagligdags begivenhed, når man hører, hvordan folk om morgenen efter et angreb, usandsynligt tæt sammenstuvet i sporvogne eller s-tog, køligt og sagligt udveksler oplysninger om, hvor minerne og bomberne få timer i forvejen er slået ned, og hvor kæmpebrande har forvandlet gader og huskarréer til spøgelsesagtige ruiner.

Georg Schröder beskriver videre, hvorledes en stemning af galgenhumor har grebet Berlinerne og hjælper dem til at holde modet oppe. Som eksempler fortæller han, hvorledes han i et område af ruiner har set en villa, som ved et eller andet mærkeligt indfald af skæbnen har fået lov til at blive stående kun let beskadiget midt i ødelæggelsens vederstyggelighed. Ud til gaden bekendtgør et skilt at “X og Y bor stadig i Villa ‘Trist Udsigt’!”. Den slags hjælper til at bevare holdningen, skriver den tyske journalist, og det samme er tilfældet, når Regiment Gross Deutschlands vagtparade med gjaldende fanfarer og inciterende vagtmusik, eller når de tyske soldater går taktfast og syngende gennem gaderne på vej fra oprydningsarbejdet.

Kilde: Kolding Folkeblad, 17. december 1943.

1942 – Frankrig i sorg over det bomberamte Paris

Forstæderne et billede af gru og elendighed

Paris. R.B.

Nationalsorgen for ofrene for det engelske luftangreb på Paris begynder lørdag og varer til søndag eftermiddag. Teatre, biografteatre, skoler og offentlige kontorer er lukket lørdag. De døde begraves lørdag på kirkegårdene i de pågældende menigheder. Søndag formiddag vil der blive afholdt en sørgegudstjeneste i Notre Dame. […]

Endnu to døgn efter det britiske bombardement frembyrder Paris’ forstæder et billede af gru og elendighed. På gaderne, der til dels endnu er bestrøet med nedfaldne bjælker og murbrokker, har der siden onsdag morgen bevæget sig et trist tog af mennesker. Man så familier, der havde deres børn med og på barnevognen medførte det nødtørftigste huskeråd og måske en dukke til børnene. Andre er blevet transporteret af sted på lastbiler, som den franske regering har stillet til rådighed. Atter andre er blevet hjulpet af unge mennesker fra den franske arbejdstjeneste. Særlig uhyggelig forekommer meddelesen om, at der hersker uvished omg 20 personers skæbne. De havde søgt tilflugt i en kælder i Rue de Paris i Boulogne; men denne er spærret af resterne af en sammenstyrtet bygning. Redningsarbejdet må foregå med den yderste forsigtighed, da man ellers risikerer, at endnu flere huse styrter sammen. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 6. marts 1942.