Angrebet var “af anselig omfang”
Berlin, fredag morgen, INT.
Britiske bombemaskiner rettede i går et nyt angreb mod den tyske hovedstad. Angrebet fandt sted i aftentimerne og betegnes på kompetent tysk sted som “et nyt angreb af anseligt omfang”. Under bombardementet i nat gik det på ny ud over beboelseskvarterer i Berlin, meddels det videre, men nærmere enkeltheder om skaderne eller om luftforsvarets indgriben foreligger endnu ikke. Sigtbarheden var dårlig.
Hvorledes man holder modet oppe i Berlin – Bombardementerne af rigshovedstaden er ikke mere en begivenhed, men kun en nyhed.
I anledning af de britiske luftangreb på Berlin skriver den tyske journalist Georg Schröder, at bombadementerne efterhånden ikke længere nogen begivenhed, men blot en nyhed. Gennem tilvænning bliver virkningen af bombardementet mindre, og der findes vel næppe nogen i Berlin, som ikke har gjort sig fortrolig med den tanke, at englænderne har til hensigt at lægge den tyske hovedstad i ruiner, samtidig med, at man dog fremhæver, at det ikke vil få militære eller politiske virkninger. Man kommer næsten til at betragte et bombardement som en dagligdags begivenhed, når man hører, hvordan folk om morgenen efter et angreb, usandsynligt tæt sammenstuvet i sporvogne eller s-tog, køligt og sagligt udveksler oplysninger om, hvor minerne og bomberne få timer i forvejen er slået ned, og hvor kæmpebrande har forvandlet gader og huskarréer til spøgelsesagtige ruiner.
Georg Schröder beskriver videre, hvorledes en stemning af galgenhumor har grebet Berlinerne og hjælper dem til at holde modet oppe. Som eksempler fortæller han, hvorledes han i et område af ruiner har set en villa, som ved et eller andet mærkeligt indfald af skæbnen har fået lov til at blive stående kun let beskadiget midt i ødelæggelsens vederstyggelighed. Ud til gaden bekendtgør et skilt at “X og Y bor stadig i Villa ‘Trist Udsigt’!”. Den slags hjælper til at bevare holdningen, skriver den tyske journalist, og det samme er tilfældet, når Regiment Gross Deutschlands vagtparade med gjaldende fanfarer og inciterende vagtmusik, eller når de tyske soldater går taktfast og syngende gennem gaderne på vej fra oprydningsarbejdet.
Kilde: Kolding Folkeblad, 17. december 1943.