1944 – Kaj Munk dræbt med tre skud, Slagelse-fiskerhandleren med fire

Begge attentatofre begraves på lørdag. Intet spor i Slagelse, men håb om at få oplysninger om bilen.

Viceinspektør Himmelstrup og en halv snes kriminalbetjente var hele dagen i går beskæftiget med afhøringer i anledning af mordet på forfatteren, pastor Kaj Munk, og samtidigt med, at disse afhøringer blev foretaget, fandt obduktionen sted på Silkeborg Sygehus. Den varede indtil klokken 15, og det blev fastslået, meddeler politiet, at pastor Munk var dræbt ved tre revolverskud – alle gennem venstre tinding.

Efter obduktionsresultatet forelå, blev undersøgelsen fortsat. Samtidig gav politiet tilladelse til, at Kaj Munks lig måtte blive ført til Vedersø, hvor begravelsen skal foregå fra hans sognekirke. I sygehuskapellet, blev der derefter holdt en sørgehøjtidelighed, og en rustvogn førte Kan Munks lig gennem byen og videre ad landevejen til Vedersø. I forbindelse med undersøgelsen, der skal udstrækkes til hele den rute, man formoder, morderens bil har fulgt både fra og til præstegården, har politiet udsendt en efterlysning angående den bil, som man mener morderne har benyttet. Noget spor i sagen har man endnu ikke, men det er politiets opfattelse, at den går bil må være set adskillige steder på ruten, og desuden er der en mulighed for, at de fire i bilen har spurgt om vej til præstegården. Såfremt man ikke er absolut stedkendt, er det nemlig meget svært at finde denne.

Kaj Munks begravelse finder sted på lørdag i stilhed fra Vedersø Kirke.

Fiskehandleren skudt på klodshold

Som omtalt er den 33-årige fiskehandler Jens Chr. Petersen blevet skudt ned på åben gade i Slagelse. Liget blev i går eftermiddags obduceret. Det viste sig, meddeler Politiken, at han var blevet ramt af fire kugler i mellemgulvet, og at alle skuddene havde været dødelige. Det kunne tyde på, at skuddene var blevet affyret på meget nært hold. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 7. januar 1944.

1944 – Kaj Munk er dræbt

Kaj Munk er dræbt, budskabet ramte
som næveslag og fyldte vore sind
med afsky, bitter harme og med trods.
Imod os slår de stride hadets vind
med lugt af selvtægt, vold, tortur og blod.
Ét ved vi – vi vil møde den med mod.

Kaj Munk er dræbt. Han døde på sin post
som vogter af vor stammes ædle arv
For ham var trusler, fare, faglig kost,
som han end ikke ænsede. Folkets tarv
var alt for ham. Hvor fik han styrke fra?
Fra korset, som blev rejst på Golgata.

Kaj Munk er dræbt. Hans tale og hans gang
vil leve i vort hjerte, og vi tror,
hans død ej er forgæves. Mørk og lang
er vinternatten, men hans stærke ord
vil hjælpe os at bære den til gry,
til Danmarks lyse dag, er født påny.

Kaj Munk er dræbt. Vi lever. Og den magt,
som dræbte ham, skal vide, vi er til.
Vi er det danske folk, og uforsagt
går vi vor tunge vej. Sejre vil vil,
thi vi tør ofre alt. Er det min tur,
så stil mig kun med ryggen mod en mur.

Kaj Munk er dræbt. Men mange faldt før ham,
og mange følger efter. Vi kan se
forfædrene i øjet uden skam.
Trods bitter sorg og trængsel kan vi le
frimodigt mod dem. Blodet blev vort spor,
men det skal frelse Danmarks dyre jord.

Kilde: Digt bragt i det illegale blad: ‘De Frie Danske’, januar 1944, nr. 4, 3. årgang.

1944 – Kaj Munk myrdet

Bortført i bil af fire personer og fundet skudt ved Silkeborg

København, onsdag RB

Forfatteren, pastor Kaj Munk blev i går eftermiddags opsøgt i sit hjem i Vedersø af fire mandspersoner, der erklærede at være myndighedspersoner, og at de havde til opgave at anholde ham. Kaj Munk blev derefter kørt bort i en bil. I morges er han fundet liggende dræbt i en plantage ved Silkeborg Bakker. Han var blevet aflivet ved revolverskud. Politiet har konstateret, at de fire personer, der har afhentet Kaj Munk i hans hjem, ikke tilhører nogen myndighed. Der er etableret en stor eftersøgning af de pågældende personer.

Signalement af de fire sigtede personer

Der er udsendt følgende signalementer af fire personer, der sigtes for mordet på Kaj Munk:

  • 40-50 år, middelhøj, kraftig, formentlig mørk, kortklippet overskæg, rundt fyldigt ansigt, iført mørkegrå klæder. Han talte dansk og foreviste et polititegn.
  • 38-39 år, middelhøj, middel af bygning, mørkt, kortklippet overskæg, gullig ansigtsfarve, små, stikkende, formentlig brune øjne, udpræget konveks næse, iført mørkegrå overfrakke, brun, blød hat, lange benklæder og foreviste også polititegn.
  • 27-33 år, meget høj, slank, formentlig skægløs og mørk, iført mørk overfrakke, halstørklæde og mørk, blød hat, hvis skygge var krammet ned hele vejen rundt, velklædt.
  • Den fjerde kan ikke signaliseres.

De kørte i en lysegrå personbil med reservering bagpå, og nummerpladen anbragt på denne. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 6. januar 1944.

1944 – Spejdernes ‘Vær beredt’ gælder for alle

Smuk tilkendegivelse ved spejdernes nytårsgudstjeneste

Koldings pige- og drengespejdere holdt i søndags nytårsgudstjeneste i Sct. Nicolai Kirke for Koldings spejdere, både drenge og piger med deltagelse af såvel det danske spejderkorps, de grønne spejdere, F.D.F. som pigespejderne alene mødt over 100 spejdere. Korpsene var endvidere mødt med faner, således at i alt ni faner paraderede.

Gudstjenesten indgik som led i den almindelige højmesse, men den blev både festligere og smukkere end sædvanlig, og pastor Sølling holdt en smuk prædiken ud fra beretningen om Josefs flugt fra Ægypten. Pastoren indledte med at tale om den måde, Gud henvendte sig til Josef på. Den lignede ikke den, beretningerne fra profeterne taler om. Gud henvender sig ikke direkte til os, til de syndige mennesker på jorden, men han henvender sig alligevel til os, når han vil noget, og det sker, som her i dette tilfælde, gennem drømmen eller noget, vi måske hellere vil betegne som samvittigheden. Gud henvendte sig også til Josef og forlangte, at han med Marie og Jesus-barnet skulle flygte for Herodes hårde forfølgelse og drage til Ægypten. Og Josef var beret og rejste villigt til Ægypten.

Løftet, enhver spejder skal følge

Herfra gik pastoren over til at tale om det løfte, alle spejdere har givet. Løftet “vær beredt”, som lyder over alt, hvor spejderne færdes, og som gælder for alle uden undtagelse, og som enhver skal følge. Pastor Sølling betegnede løftet som noget, der havde betydning overalt i den kristne tro, og som det måtte være meget magtpåliggende at følge. Den smukke gudstjeneste, der er arrangeret på initiativ af Koldinghus Kolonnen, var i al enkelthed en gribende tilkendegivelse fra en vågen dansk ungdom, der véd hvad den vil, og Grundtvigs gamle, smukke dagvise “Den signede dag med fryd vi ser af havet til os opkomme” har næppe nogensinde lydt smukkere end her, sunget af det hundredtalrige kor af klare, unge og friske stemmer.

Kilde: Kolding Avis, 4. januar 1944.

1944 – Årsskiftet i Koldings kirker

Kristkirken var fyldt til midnatsgudstjenesten nytårsaften

Menighederne i Kolding fyldte kirkerne ved gudstjenesterne nytårsaftensdag og nytårsdag, og gennem en stilfærdig forkyndelse lød en alvorlig tone i et tilbageblik over året, der svandt, og et blik fremefter til det år, der kommer. I anledning af, at Sct. Nicolai Kirke ikke kan mørklægges, holdtes kirkens nytårsgudstjeneste allerede fredag eftermiddag, men alligevel havde mange mennesker fundet vej og lyttede til pastor Søllings klare og tankevækkende prædiken, der omhandlede året, vi har var på vej ud af. Ved højmessen nytårsdag talte pastor Tobiassen om ordet: “Kun en dag ad gangen”. Endvidere sang fru Ingeborg Larsen, akkompagneret af kantoren, under andagtsfuld stilhed ‘Kun en dag et øjeblik ad gangen’. Efter gudstjenesten var der meget stor tilslutning til altergangen.

Stemningsfuld højtidelighed i Kristkirken

I Kristkirken var der midnatsgudstjeneste ved provst Roesen. Kirken var fyldt til sidste plads, og efter salmen ‘Til ende året haster’, var der skriftlæsning. Provst Roesen talte derefter og kastede et blik tilbage over året, der snart randt ud, og et blik ind i den uvisse fremtid. Efter bøn var der nogle minutters stilhed, mens klokkerne slog tolv slag, der forkyndte, at året 1943 var gået, og at 1944 havde holdt sit indtog. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 2. januar 1943.

1943 – Vi holder jul – trods alt

Hvordan svendehjem, alderdomshjem og sygehuse fejrer årets største højtid

Jul er hjemmenes fest, er det sagt, og det er vel også hovedårsagen til at vore tanker ved juletid altid går til dem, der ikke kan fejre højtiden sammen med deres kære, men må holde jul blandt fremmede mennesker, og særlig samler vore tanker sig om de juleløse, de, der ikke har noget hjem, hvor de kan tilbringe julen eller har bekendte, de kan være sammen med.

Flæskesteg og æblekage er julemiddagen

På svendehjemmet og på arbejderherberget søger man så vidt muligt at holde jul, som man plejer. Man søger at give hele festen et så hjemligt præg som muligt, og der er bespisning såvel juleaften som 1. og 2. juledag. Det har været lidt vanskeligt at få fat i det, der skal til, men man håber dog at kunne give flæskesteg og æblekage; efter at juletræet har været tændt, og man har sunget nogle julesalmer, uddeles der nogle små gaver, og man slutter af med kaffebord.

På Overmarksgården er der juleandagt på sygeafdelingen kl. 17, hvor pastor Sølling taler ved juletræet, og formanden for Socialudvalget, Gossmann, vil komme til stede. Julemåltidet er det traditionelle med flæskesteg og æblekage, og der vil blive en lille julegave til hver enkelt. […]

Mange sømænd på sømandshjemmet

På sømandshjemmet venter man stort besøg i julen. Det er bebudet, at der vil komme både fremmede og danske søfolk, og man er på hjemmet taknemmelig for, at firmaerne på havnen har givet så stort et beløb, at man kan give alle gåsesteg. Man søger også så vidt muligt at have en gave til hver enkelt, men det har knebet lidt med at få så mange, som der er brug for, og man håber derfor, at nogle af byens borgere vil tænke på hjemmet. […]

250 patienter holder jul på sygehuset

På sygehuset gør man det så festligt man kan, for de patienter, der skal blive på sygehuset, idet man så vidt muligt søger at sende de patienter, der kan tåle det, hjem til jul. men på epidemiafdelingen kan man jo ikke så godt sende folk hjem. Der er for tiden 80-90 patienter og afdelingen har kun plads til 58. På samme måde er det på de øvrige afdelinger, så det bliver en jul, der hvad patienttal angår, slår alle tidligere rekorder. I alt regner man med omkring 250.

“Det ville være dejligt, med en halv kilo risengryn”, sukker inspektøren, “men det må vi give afkald på. Og på samme måde med kaffen! Men gådesteg får vi da trods alt, og juletræer på alle stuerne, 110 i alt, foruden de store juletræer på hver afdeling. Desuden bliver der andagter ved provst Roesen og pastor Sølling, så vi håber, at patienterne ikke vil savne julen derhjemme alt for hårdt”. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 19. december 1943.

1943 – Julekoncerten i Sct. Nicolai Kirke i morgen eftm.

Det er i morgen eftermiddag kl. 14, der er julekoncert i Sct. Nicolai Kirke i Kolding. Den blinde organist Skov vil indlede med et pompøst orgelværk af Johan Sebastian Bach. Kristkirkens organist Hj. Jacobsen, vil dirigere Kolding Mandskor. Fru Karen Holm vil synge en række sange, bl.a. Händels Largo med obligat violin ved Aage Lund og Kaj Petersen spiller henholdsvis violin og cello, akkompagneret af kapelmester Kai Halberg. Kolding Mandskor medvirker og synger bl.a. den kendte smukke morgensang af ‘Elverskud’ af Niels W. Gade. Der bliver andagt ved Pastor Tobiasen.

Der bliver lejlighed til at give en gave til byens trængende, og forhåbentlig bliver der lagt godt i bøsserne.

Kilde: Kolding Folkeblad, 11. december 1943.

1943 – Julekoncerterne i Kolding

til fordel for menighedsplejen afholdes søndag den 12. december kl. 14 i Sct. Nicolai Kirke og søndag den 19. december kl. 14 i Kristkirken.

I Sct. Nicolai Kirke bliver der orgelmusik ved organist Skov og kordegn Frandsen. Fru Karen Holm vil synge en række sange, bl.a. Händels Largo med obligat violin ved hr. Aage Lund. Aage Lund og Kai Petersen spiller henholdsvis violin og cello, akkompagneret af kapelmester Kai Halberg, og endelig medvirker Kolding Mandskor, som bl.a. synger den kendte smukke morgensang af ‘Elverskud’ af Niels W. Gade. Der bliver andagt ved pastor Tobiasen.

I Kristkirken opføres under organist Jacobsens ledelse Weyses julekantate for soli, kor og orkester. Denne kandate, som Weyse skrev i 1818 til tekst af Th. Thaarup, er et af hans skønneste værker. Solister bliver bibliotekar Mogens Iversen (tenor) og adjunkt Knud Olrik, Haderslev (Bas). Korsatserne synges af Kristkirkens kor. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 29. november 1943.