1944 – Kolding Banegård skal ikke mere være varmestue

Enighed om at bekæmpe uvæsenet – skarpere kontrol og mere lys

Fra de nu nogenlunde oplyste, men dog efter normale forhold temmelig dunkle gader dukker man ind i et lokale, hvor det kraftigt neddæmpede lys af samme styrke som udenfor fører en fortvivlet og håbløs kamp med et varmt tågeslør, hvis hovedbestanddel – hvordan det så end går til – er tobaksrøg, der blander sig med den let syrlige lugt af menneskelig sved og som derved skaber en luft så tyk, at man populært sagt kan skære i den. Rundt om i dette lokale bevæger sig en del skikkelser i mere eller mindre formålsløse baner, og et par halvvoksne knægte forsøger sig med en tagfat omkring andre, der står stille og filosoferer. På bænkene langs væggene sidder en række personer, som i og for sig intet har at gøre her, men som bare sidder og lader tobaksrøgen hvirvle til vejrs og af og til fører en diskussion af mere eller mindre intim art. I de mørkeste kroge pusler det – man kan dårligt se, men man kan til gengæld høre! Og det er ikke altid lige stuerene udtryk og bemærkninger, der falder. Af og til skærer en høj latter gennem rummet, ofte en skingrende pigelatter.

Et dårligt førstehåndtryk af byen

Nej, det er ikke en eller anden tilfældig knejpe, vi besøger. Det er Kolding Banegård – desværre. Har De været der en aften, ja snart sagt på en hvilken som helst tid af døgnet, har De også fået det samme triste og alt andet end hyggelige indtryk. Og når det er sådan for Koldingenseren, hvordan virker det så ikke på den, der måske for første gang besøger Kolding? Det er desværre altid sådan, at det første indtryk holder sig længst, og Kolding Banegård gør ikke noget godt indtryk. Den giver et ganske forfejlet billede af byen, et billede, som byen ikke er tjent med.

Et uvæsen, vi vil bekæmpe, siger politikommissæren

Hvad har politiet tænkt sig at gøre ved sagen? har vi spurgt politikommissær Kleberg.

“Det er et uvæsen, som vi håber ved samarbejde med Statsbanerne at komme til livs”, lyder svaret. “Vi holder regelmæssig øje med forholdene dernede, og der er også af og til blevet noteret nogle af de personer, der opholder stig til stadighed på banegården. Det er blevet en gammel vane, at man benytter banegården til varmestue, men det har taget til i uhyggelig grad gennem de senere år”.

Hvorfor tror De, det er sådan her i Kolding?

“De dårlige lokaler og den dårlige belysning gør noget til det. Man kender ikke noget til den slags andre steder, men der har man også en lyssluse, således at man kan opretholde en kraftig belysning i lokalerne, og det er erfaringsmæssigt noget af det bedste til at holde den slags personer borte”. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 26. februar 1944.

1944 – Luftværnsforanstaltningerne: Panik må indgås – og undgås kun ved viden

Luftværnsforeningens nye kursus bør alle i de ikke husvagtspligtige områder overvære

Som omtalt har Kolding Luftværnsforening påbegyndt et arbejde for at give beboerne i de områder af byer, hvor der ikke er husvagtspligt, instruktioner i, hvorledes de skal forholde sig i tilfælde af luftangreb. Det første kursus løber af stablen en af de allernærmeste dage, og da man regner med, at der i de ikke husvagtpligtige områder af byen findes et par tusinde mennesker, som man antages at have et ansvar overfor andre personer, vil det jo nok tage nogen tid at komme igennem det hele. Det må dog understreges, at tilslutningen på kursuserne sker alene på frivillighedens grund, man siger politikommissær Kleberg, det har altid vist sigt, at der er stor interesse for dette arbejde, og mange gange har vi efter f.eks. husvagtkursuserne hørt udtalelser om, at deltagerne her havde fået oplysning om ting, som de ikke havde vidst noget som helst om og ikke anet noget om i det hele taget, og som de havde været taknemlig for at få at vide.

Kolding er jo, siger politikommissæren, delt i et husvagtpligtigt område – det indre af byen med den høje bebyggelse – og et område, hvor der ikke er husvagtpligt – de yderste områder i byen. I den indre by kan der blive fare for store brande, idet ilden kan springe fra bygning til bygning, og her er det husvagternes opgave at yde hjælp til beboerne. I de ydre områder er denne fare ikke til stede i samme grad, og det er overladt til befolkningen selv at sørge for beskyttelse. Statens Civile Luftværn har til alle husstande i landet for flere år siden udsendt pjecer og instruktioner om, hvorledes man skal forholde sig under luftangreb. Dansk Luftværnsforening påtog sig derefter uddannelsen af husvagterne, således at beboerne i de husvagtpligtige ejendomme kunne få vejledning af husvagterne, og en hel del af ejendomme i den husvagtpligtige bydel har også fået brugelige tilflugtsrum, så befolkningen har et sted, hvor de kan søge hen under flyvervarsel. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 17. februar 1944.

1944 – Poltiet sætter alle kræfter ind mod mord-epidemien

Nyordning med to drabskommissioner under ledelse af vicepolitikommissær Himmelstrup og politikommissær Andst

Rigspolitiets ledelse gennemfører i de nærmeste dage en nyordning, der skulle gøre det muligt mere effektiv at modarbejde de mange gangsteragtige mord, mordforsøg og andre storforbrydelser, som i den senere tid har fundet sted landet over. Initiativet til nyordningen er udgået fra rigspolitichef Begtrup Hansen umiddelbart efter mordet på Kaj Munk. Nyordeningen består i, at der oprettes to drabskommissioner, en for København og en for hele det øvrige land. Leder af den københavnske drabskommission bliver antagelig politikommissær Andst, medens vicepolitiinspektør Himmelstrup skal lede drabskommissionen for provinsen.

Hr. Himmelstrup har som bekendt en tid haft sæde i Aarhus, men det ventes nu, at han flytter tilbage til København, da det vil være mest praktisk, at lederne af de to drabskommissioner kan opretholde en nær kontakt med hinanden. De sager, de får at beskæftige sig med, er af en sådan art, at det er naturligt, at de to ledere holder føling med hinanden. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 4. februar 1944.

1944 – Kaj Munk-sagen

Undersøgelserne er ikke standsede, oplyses fra kompetent dansk side

Efter hvad der oplyses fra kompetent dansk side er undersøgelserne i Kaj Munk-sagen ikke standset. En stor politistyrke arbejder stadig på mordets opklaring.

En udtalelse af rigspolitichefen

Rigspolitichefen udtalte sig i går til Tidningernes Telegram Bureaus korrespondent i København om Kaj Munk-sagen, fordi svensk radio i forgårs meddelte, at sagen var afsluttet, og at man ikke kunne vente anholdelser. Rigspolitichefen oplyste ifølge Nationaltidende i den anledning, at sagen ikke kan betragtes som afsluttet. Politikommissær Himmelstrup, som leder undersøgelsen, har været i København for at aflægge rapport, og han er nu rejst tilbage sig sin afslutning. Sagen vil derefter på den formelle vej, dvs. at den forelægges statsadvokaten.

Kilde: Kolding Folkeblad, 21. januar 1944

1943 – Jeg troede ikke, Koldingenserne ville opføre sig således

Alvorlig henstilling fra politikommissær Kleberg i anledning af de urolige aftener

I anledning af de sidste afteners episoder i Kolding udtaler politikommissær Kleberg i formiddags:

“Vi havde i aftes sørgelige erfaringer for, hvorledes det går, når man ikke retter sig efter politiets advarsler. Jeg vil meget indtrængende henstille til den lovlydige og ordentlige del af befolkningen at holde deres børn og unge mennesker fra gaden om aftenen og selv holde sig borte fra de opløb og optøjer, der finder sted. Nu har politiet jo gennem store bekendtgørelser indskærpet det gamle forbud mod sammenstimelen og opløb, netop for at give den lovlyde og ansvarsbevidste del af befolkningen lejlighed til at undgå at deltage i noget ulovligt. Samtidig vil jeg genre understrege det ganske formålsløse i det, der finder sted, men alligevel rummer disse fornuftsstride handlinger jo en alvorlig fare for at skabe en situation, som ingen i byen kan være tjent med.

Der blev i aftes under urolighederne såret 4-5 personer med stiksår, og sårene var så alvorlige, at de pågældende måtte forbindes på sygehuset. Med hensyn til det stedfundne rudeknuseri vil jeg gerne fremhæve, at det må betragtes som helt formålsløst på denne måde at ødelægge danske værdier, og jeg må sige, at jeg, der dog nu gennem en årrække har haft lejlighed til at lære Koldingenserne at kende, ikke havde troet, at sådanne optøjer som de to sidste aftener havde kunnet finde sted her.

Den eneste trøst i denne beskæmmende situation er at det ikke er byens borgerskab, men kun ganske ungdommelige elementer, politiet har haft med at gøre i de sidste aftener. Der er derfor al mulig anledning til for forældre at holde deres børn hjemme, for at ungdommen ikke er sin ubesindighed skal anstifte værre ulykker for byen, end der allerede er sket.” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 21. august 1943.

1943 – Ingen evakuering af Kolding i tilfælde af en invasion

Rådet lyder: Gå i kælderen, tag madkurv, drikkevand og varmt tøj med

For en uges tid siden bragte vi nogle interessante udtalelser, fremsat af et Aalborgblad, og som gik ud på, at de tikke havde været myndighederne muligt at planlægge nogen evakuering af civilbefolkningen i tilfælde af et invasionsangreb på Danmark. Politikommissæren gav det eneste råd, der var at give: gå i kælderen – og tag en madkurv med for nogle dage, sørg for varmt tøj og drikkevand. Da der i luftværnskredse i Kolding bestandig har været talt om evakueringsforberedelser og forholdsregler, har vi i dag haft en samtale med politikommissær Kleberg, der er vendt hjem fra ferie, for at høre, om der er truffet nogle særlige evakueringsforanstaltninger for Koldings vedkommende.

“Der har aldrig været lagt nogen evakueringsplaner i den forstand for Kolding”, svarer politikommissæren, “men vi har visse evakueringsregler, som bl.a. omfatter de gamle og de svagelige fra alderdomshjem og alderesrenteboligerne, og indenfor sanitetstjenesten har kredslægen truffet ganske udmærkede foranstaltninger vedrørende evakuering af syge og sårede – og denne gren er nu overtaget af læge Junge Petersen. Vi har aftaler rundt omkring i omegnskommunerne om, at vi kan få rådighed over hoteller og forsamlingshuse, hvis det kommer så vidt, og politimesteren og borgmesteren har ved en lejlighed været på besøg på Skodborg-Københoved egnen for at se på en gård, som ejerinden gratis ville stille til disposition, hvis der skulle blive brug for en evakuering af Koldings befolkning, men den var nu ikke rigtig egnet til formålet. Nej, der skal ikke foretages nogen samlet evakuering af byens befolkning, og der er ikke her i byen pålagt luftværnschefen at foretage en almindelig evakuering. De erfaringer, der blev gjort under krigen i Holland og Belgien, opmuntrer i sandhed heller ikke til det. Noget helt andet er, at vi kan komme i den situation, at vi bliver nødt til at evakuere beboere fra ejendomme, der er truet af tidsindstillede bomber og blindgængere og fra beskadigede ejendomme, og her har luftværnschefen truffet bestemmelse om, hvortil da skal flyttes. Blandt andet har vi hertil sikret os vandrehjemmet, som både har en mands- og en kvindeafdeling foruden forplejningsmuligheder og derfor er særdeles velegnet. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 24. maj 1943.

1943 – 9. april-heltene mindes

Mindehøjtideligheden i Sønderjylland

Oberstløjtnant Hiutz, Søgaard, har i formiddags nedlagt kranse fra hæren ved mindestenene for de den 9. april 1940 faldne danske soldater i Sdr. Hostrup, Bjergskov, Lundtofte og Hekkerup. I Mindelunden ved Bredevad nedlagdes kransen af politimester Brix, Tønder, og i anlægget ved mindestenen i Haderslev af politikommissær Hartmann. I højtideligheden deltog repræsentanter for de stedlige danske forening der ligeledes smykkede mindestenene med kranse og blomster. På kirkegårdene i Bov og Taps lod grænsegendarmeriforeningen nedlægge kranse ved gravene for de tre overgendarmer, der mistede livet den 9. april, og også ved deres mindesmærke i Padborg blev der nedlagt kranse.

Kilde: Kolding Folkeblad, 9. april 1943.

1943 – C.B.-formanden om forholdene

Ikke ubetinget tilfreds med tjenesten i Kolding

I anledning af vor samtale med politikommissær Kleberg i bladet i går om C.B.’ernes strenge og drøje tjeneste, har vi haft en henvendelse fra formanden for CB-Foreningen i Kolding, Knud Hansen, der gerne ønskede at fremkomme med forskellige supplerende bemærkninger.

Knud Hansen berører først et lønspørgsmål, idet han gør opmærksom på, at CB’erne ikke fik løn den aften, de først mødte kl. 7½ og derefter igen kl. 1 for mere end den første 5-timers periode, skønt man alle andre steder honorerer for begge perioder. Det har bevirket nogen utilfredshed.

Taknemligheden, som politikommissæren taler så smukt om, har vi heller ikke mærket meget til, siger Knud Hansen. De høje herrer inden for ledelsen omgås ikke meget de menige CB’ere, for så de lidt mere til dem, kunne mange misforståelser rettes. F.eks. burde der være et læskur oppe på slotstårnet. Nu må vagterne gå her ubeskyttet i alt slags vejr. Jeg har selv stået der forrige nytårsnat i 25-26 graders kulde – men også i anden barskt vejr kan det være ubehageligt. på dette sted burde der også være en sprængstykssikring for os. Vi må jo nemlig ikke løbe ned og gemme os på trappen i tilfælde af en luftkamp over hovederne på os, men skal være på posten og holde udkig for at indberette vore observationer. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 8. april 1943.