1942 – Fornøjelig afslutningsfest på C.B.-grundskolen

Efter opvisningen blev der holdt en række taler, og delingsførerne fik overrakt gaver.

Afslutningen på C.B.-grundskolen i går fik et yderst vellykket og festligt forløb. Kl. 9 samledes hele styrken på pladsen foran Vandrehjemmet, og i den følgende halve time gav den en opvisning i eksercits i “at falde op og falde ned”, com C.B.erne selv kalder det, og i øvrigt de mange andre færdigheder, mandskabet har tilegnet sig i de forløbne fjorten dage. Tilsyneladende spillede det ingen større rolle, at regnen silede ned; man klarede sig lige godt for det.

Bagefter rykkede alle deltagere og den indbudte kreds, hvori bl.a. sås borgmester Knud Hansen, politimester Thalbitzer, stadsingeniør Lassen, brandinspektør Bach, politikommissær Kleberg og skolens lærere, ind i vandrehjemmets lokaler, hvor der var dækket kaffeborde både ovenpå og i kælderen, og for at de C.B.ere, der måtte nøjes med kælderplads, kunne følge med i festligheden, var der installeret højtaleranlæg med mikrofonen i havestuen.

Borgmesteren bød velkommen med et par smukke ord til mandskabet om øvelsens gode forløb, og politimester Thalbitzer takkede som chef Byrådet for invitationen til denne sammenkomst og takkede skolens lærere for det store arbejde, de har lagt i uddannelsen. Jeg har indtryk af, sagde politimesteren, at mandskabet er gået op i deres arbejde med interesse, og jeg tror, det vil vide at udnytte de kundskaber og de evner, det nu har.

En af skolelederne, overbetjent Glassow, takkede C.B.erne for den lyst og interesse, de havde vist under uddannelsen, og en af flokken, sagførerfuldmægtig Pille, talte på sine kammeraters vegne og bragte en tak til lærerne. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 28. juni 1942.

1942 – Luftværnsøvelsen på Volkerts Fabrikker

Lørdag eftermiddag fik et ganske godt og helt programmæssigt forløb. Øvelsens officials og de indbudte gæster fik forinden luftalarmen fabrikken og dens udmærkede redningsmateriel forevist af prokurist Erik Volkert. Alt materiellet var i fin og mønsterværdig orden, og man havde det indtryk, at der fra fabrikkens side intet var sparet for at gøre det hele så fuldkomment og så betryggende og effektivt som muligt.

Til stede fra myndighedernes side var politikommissær Kleberg, brandchef Bach, ingeniør Andersen, Stadsingeniørens Kontor, kolonnefører Rasmussen, kaptajn Rose og fuldmægtig Castberg. Blandt de indbudte sås også direktør Foged, Falcks Redningskorps. Med anerkendende Nik beså disse herrer det fint ordnede brand- og afstivningsmateriel, bårerne, de smukt arrangerede gasmasker, det udmærket udstyrede sanitetsrum og det fortrinslige slangemateriel.

Til brandtjenesten står 25 mand til rådighed foruden 4 mand til brandtroppen. 9 mand dækker sanitetstjenesten, 7-8 mand ordenskolonnen og 4 den telefoniske tjeneste.

Selve øvelsen foregik med præcision, udrykningerne foregik hurtigt, navnlig brandmandskabet forstod at møde på pletten i en fart, alle havde det rette greb på det værktøj og det materiel, de fik i hænde, så man kunne se, at der var blevet trænet med det. Det var da også kun ret små og mindre væsentlige anker, der bagefter blev fremdraget ved kritikken. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 15. juni 1942.

1942 – Lille – uforudset – luftalarmproblem

En drift kreaturer giver frit lejde.

Vi fik i går forelagt et luftalarmproblem, som vi ikke kunne svare på, og vi har derfor i dag ladet det gå videre til politikommissær Kleberg.

Spørgeren, der bor i nærheden af Kolding, forklarede, at han jævnlig købte kreaturer hjem fra Varde marked go fik dem sendt til Kolding med jernbanevogn. Den langsommere toggang bevirkede, at en sådan vognladning kreaturer ofte først kom frem ved midnatstid, således at manden altså måtte drive kreaturerne gennem byen på dette sene tidspunkt. “Det skete forleden”, sagde manden, “og jeg spekulerede på, hvad jeg skulle gøre, hvis der kom luftalarm midt under det hele? Nu skal jeg til Varde igen og kunne nok lige at få rede på dette spørgsmål, inden jeg skal gøre turen om igen om kreaturerne.”

Politikommissær Kleberg svarede, at tilfældet vist måtte kaldes uforudset, men at han ikke kunne se rettere, end at manden måtte have lov at fortsætte med kreaturerne gennem byen, selv om der var luftalarm. “Endnu har vi jo intet beskyttelsesrum for kreaturer!” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 9. maj 1942

1942 – Politiets kvindelige assistance

Det lader til, at der er flere raske unge damer, der har meldt sig til telefontjenesten hos politiet, og dermed har tilkendegivet, at de forstår, at der er et virkeligt behov hos luftværnsmandskabet til en effektiv aflastning af arbejdet under en luftalarm.

Siden vi i bladets sidste nummer på politikommissær Klebergs foranledning åbenbarede det af politiet udtrykte ønske om at få unge telefonvante damer til assistance under luftalarm i Almenskolens kælder, “det sikreste sted i byen”, har der til Luftværnskontoret på Domhuset meldt sig i alt en halv snes damer. Men politiet kan dog godt bruge 2-3 gange så mange. Forhåbentlig behøver de ikke at komme i virksomhed ofte. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 2. maj 1942.

1942 – Politiet søger 25 raske unge damer

Til at aflaste CB-betjentene.

Det kan næppe være nogen hemmelighed, at luftværnsforanstaltningerne har givet politiet rigeligt at bestille, og trods den gode tilgang af føl, kniber det alligevel med at få mandskabet til at slå til. Det skulle jo gerne være sådan, at også CB-betjentene kunne komme til at arbejde lidt på skift. Eller i hvert fald sådan, at de kunne komme til at arbejde i højere grad “i marken” i stedet for at være bundet til telefonbetjeningen, der ganske vist også er et uhyre vigtigt arbejde, et uundværligt led i meldetjenesten.

Politikommissær Kleberg oplyser i en samtale med ‘Folkebladet’ i dag, at politiet vil være overordentlig taknemmelig, hvis der ville melde sig 25 raske unge damer, vant til telefonbetjening og helst også med en læselig håndskrift, idet de skal kunne skrive korrekt og hurtigt. De skal kunne betjene telefonerne i luftmeldecentralerne, der er de sikreste steder i byen i tilfælde af, at der sker noget, så deres arbejde vil ikke være forbundet med fare af nogen art.

I Grindsted efterlyser man også kvindelig assistance til dette arbejde, og der meldte sig der langt flere, end man havde brug for. Politikommissæren håber, at det kvindelige publikum i Kolding ikke er mindre interesseret i at gøre en samfundstjeneste, end medsøstrene er det i Grindsted, og beder alle, der kunne tænke sig at assistere ved sådan telefontjeneste, om at melde sig på Luftværnskontoret på Domhuset (Tlf. 2375). […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 30. april 1942.

1942 – 3. nat luftalarm i Kolding

Politiet søger gennemført en nyordning for mødereglerne.

Tredje nat i træk oplevede Kolding luftalarm, der varede fra kl. 1.19 – 2.16, altså omtrent en time. Der skete intet under alarmen. Mandskabet mødte i samme omfang som ved tidligere alarmer.

Politiet gennemfører nyordning for at skåne mandskabet.

Det siger sig selv, at de hyppige luftalarmer vil blive og er for øvrigt fysisk belastning for hele befolkningen, men i særdeleshed for det mandskab, der skal møde, det være sig beredskab, husvagter eller spejdere, og vi erfarer da også, at der for det mandskab, der sorterer direkte under politiet, forestår en nyordning, der vil få betydning for ca. 300 personer i byen.

De ca. halvt hundrede spejdere, udtaler politikommissær Kleberg, der mødte i nat til ordonnanstjeneste, så alt andet end godt ud efter at de nu har fået søvnen spoleret 3 nætter i træk, og alene for at bevare beredskabets effektivitet i tilfælde af en katastrofe, er det nødvendigt at ændre mødereglerne. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 25. april 1942.

1942 – Politiets nytårsønske: et mere roligt arbejdsår end 1941

Både ordens- og kriminalpolitiet ansøger om udvidelse af mandskabet. Politikommissærerne Kleberg og Elkjær fremsætter nytårsudtalelser.

1941 var et særdeles begivenhedsrigt år for Kolding Politi. Aldrig tidligere har politiet haft så meget at bestille som i det svundne år. Håndhævelsen af de mange ekstraordinære love og en stærkt stigende kriminalitet har lagt et beslag på politiets mandskab, som ofte gik ud over den normale arbejdstid. En stor pligt og et tungt ansvar hviler over det danske politi i disse tider, og i dag, da vi er gået ind i det nye år, har man knapt tid til at tænke tilbage på arbejdet i det forløbne. Der ligger arbejde nok forude.

Kolding Avis havde i går en samtale med politikommissær Kleberg fra ordenspolitiet og politikommissær Elkjær fra kriminalpolitiet om arbejdet i 1941 under de vanskelig forhold og om politiets ønsker for fremtiden. Vi talte først med politikommissær Kleberg, der fremsatte følgende nytårsudtalelse:

Arbejdet er gået under højtryk.

Før 1938 var der inden for ordenspolitiet i alt 22 politifolk; efter 1938 begyndte udvidelsen af mandskabet, og i dag udgør styrken én politikommissær, to politiassistenter, fire overbetjente og 21 politibetjente. Det er ikke nogen stor udvidelse, og den står slet ikke i forhold til det øgede arbejde, politiet har fået i disse tider. I en tid som denne, der daglig afføder nye bestemmelser, hvis overholdelse det er pålagt politiet at påse, bliver vort arbejde øget i overvældende grad. Det har vi i høj grad mærket i det svundne år. Arbejdet er gået under højtryk hele tiden. Dertil kommer så luftværnet, der har medført et stort arbejde, så man kan i det hele sige, at det har været et strengt og besværligt år for politiet at komme igennem.

Stor stigning i bøderne.

Lad mig ved årsskiftet sige, at en af de ting, der har forbavset os mest og skabe mange vaskeligheder, er den del af befolkningens mangel på forståelse for overholdelse af mørklægningsbestemmelserne, herunder også afskærmning af cykellygterne. Det er ganske hen i vejret, at folk kaster penge ud til bøder for overtrædelse af disse bestemmelser. Jeg kan nævne, at bødeforlægene fra i fjor til i år steget fra 1.800 kr. til 2.700 kr., og denne voldsomme stigning ligger væsentligst på mørklægnings-forseelser. Denne manglende forståelse har øget politiets arbejde, og dog skulle det, hvis det var helt rigtigt, høre til sjældenhederne, at folk blev noteret for den slags forseelser.

Kniber det med tilstrækkeligt mandskab?

Ja, men netop i disse dage har politimesteren indstillet til rigspolitichefen, at vi får en mindre forøgelse af styrken, og når der skal nye folk ind, venter vi at komme i betragtning. Det, der præger ordenspolitiets styrke her, er, at den består af forholdsvis unge folk, som går og venter på at komme på kursus, og flere skal derind. Dette mærkes slemt i den daglige tjeneste, da vi ingen erstatning får for de bortrejste. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 1. januar 1942.

1941 – Den nye politigård i Kolding

Politimester Thalbitzer har i går fået skitserne til udtalelse.

Politimester Thalbitzer, Kolding, modtog i går fra Justitsministeriets arkitekt Borch nogle foreløbige skitser over den nye politigår i Kolding til udtalelse. Sammen med politikommissær Kleberg gennemgår politimesteren nu disse skitser og returnerer dem derefter til arkitekt Borch med eventuelle bemærkninger i retning af ændringer i planerne og lignende. Herefter vil de endelige tegninger blive udfærdiget. Politiet i Kolding havde selv gjort ønsker med hensyn til politigården gældende, og disse er der i nogen grad taget hensyn til.

Politigården kommer som bekendt til at strække sig over de grunde, hvorpå fru Hillerups og Damgaards ejendomme i Vestergade nu ligger samt på arealet ud mod Torvegade op til Rutebilstationen. Politigården bygges i tre etager, og der endes med fladt tag, så der eventuelt senere kan opføres endnu en etage, såfremt forholdene skulle gøre det nødvendigt. Nederst under bygningen er der kælder. Her findes blandt andet detentionslokalerne, efter skitserne tre i alt, men det mener politiet er for lidt, fordi ofte flere berusere bliver taget på én nat. Her findes ligeledes kommandostation for Luftbeskyttelsestjenesten, og så naturligvis centralvarmefyret og brænderum m.m.

I selve stueetagen indrettes politistationen med ekspeditionslokale, vagtlokale, spiserum og rum for hittegodscykler, af hvilke politiet som bekendt må tage sig af et utal mellem år og dag. På 1. sal skal de øvrige politi-kontorer være, og ovenpå disse findes så et stort loft. Hvad dette skal bruges til er endnu ikke helt bestemt, men politiet har blandt andet arkiver, som man tænker sig anbragt deroppe. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 28. december 1941.