1943 – Planerne om Kolding Lufthavn

Et orienterede møde i eftermiddags

Fra mange forskellige byers side har der allerede været omtalt de forskellige projekter for nye flyvepladser og lufthavne, som de pågældende interesserede parter har gået og syslet med og planlagt nu i krigstiden, for at man kan være parat til at tage fat umiddelbart efter krigen, når civilflyvningen bliver en kendsgerning.

Det vakte for nogle år siden opmærksomhed – for ikke at sige morskab, at Ebeltoft proklamerede, at man der omgikkes med planer om en flyveplads. Nu trækker man ikke længere på smilebåndet, når praktisk talt alle større provinsbyer tumler med planer om anlæg af enten en flyveplads eller en lufthavn. Som alle andre byer har Hjørring for tiden sin byplan under udarbejdelse, og her er der også afsat plads til en flyveplads eller rettere to nemlig en offentlig lufthavn af klasse B og en landingsplads af klasse C. […]

Man må ikke tro, at de rette instanser i Kolding har sovet tiden bort for at lade de andre interesserede byer tage téten og sikre sig flyvepladser og lufthavne, medens Kolding bliver ladet tilbage. For et halvt års tid siden nedsatte således Kolding Motor Flyveklub et udvalg, der skulle arbejde med sagen og undersøge de forskellige muligheder for en velegnet plads. Udvalget kom til at bestå af formanden, direktør S. A. Christensen, sekretæren, direktør M. Lauridsen, Shell, og erhvervschef P. A. Høy, der ligeledes er medlem af bestyrelsen.

De tre herrer har i den mellemliggende tid gjort et stort arbejde – også i fuld forståelse med de interesserede udvalg inden for Kolding Byråd – men man har fundet det tilrådeligst at gå stille med dørene og intet at offentliggøre om de resultater, man er komme til, før tiden dertil var inde. Man er dog nu kommet så vidt, at man har kunnet forelægge planerne for stadsingeniøren, borgmesteren og udvalgene, hvorefter man i eftermiddags kunne indbyde til et pressemøde på Saxildhus, hvor der blev lukket lidt op for de forslag, man har fremsat.

Man har kunnet fremkomme med flere forslag, men har især samlet sig om en enkelt ganske velegnet plads direkte nord for Kolding, hvor det tilmed er så heldigt, at Kolding Kommune i forvejen ejer betydelige arealer, som man har tænkt sig indbefattet i projektet til en virkelig lufthavn af internationalt format. Bebyggelsen er endvidere her af en sådan art, at det ikke bliver nødvendigt at foretage nedrivninger af stående bygninger for at bevare en forskriftsmæssig “sikringszone” til indflyvningen. Kolding Byråd har, ligesom de forskellige byråd rundt om i landet, ofret flyvepladsplanerne megen interesse som et led i beskæftigelsesplanerne efter krigen, hvor der forventelig vil blive mange langvarigt arbejdsløse der skal sættes i arbejde. […]

Kilde: uddrag, Kolding Folkeblad, 8. oktober 1943.

1941 – Statsminister Stauning redegør for samlingsregeringens store planer for beskæftigelsen

466.000 arbejdsløshedskasseforsikrede er i arbejde. Det er 39.000 flere end på samme tid i fjor, bortset fra Tysklandsarbejderne. En national pligt for alle instanser i vort samfund at opretholde beskæftigelsen også i den kommende tid.

Regeringens beskæftigelsesplan for efteråret og den kommende vinter var dagsordenen for et pressemøde, som i går eftermiddags holdtes i Rigsdagens fællessal, hvor flere ministre samt deres departementschefer var til stede. Statsminister Stauning holdt den indledende tale, hvori han bl.a. sagde:

Opgørelsen over arbejdsløse januar-februar i år viste, at vi den gang havde 180.000 arbejdssøgende. Pr. 1. juli var antallet af ledige arbejdsløshedskassemedlemmer gået ned til 44.000 mod 81.000 for et år siden. Der er nu altså 37.000 færre ledige. Stigningen i antallet af beskæftigede arbejdsløshedskassemedlemmer er imidlertid større, idet medlemstallet er steget med 10.000, men da antallet af organiserede arbejdere beskæftiget i Tyskland er steget med 8.000 til 10.000 er der altså her i landet beskæftiget 39.000 flere end i fjor på samme tid. Med den udeladelse af de på 70 år m.v. var arbejdsløshedsprocenten i højsæsonen nede på 4,7. Ved tørveproduktionen og de af staten iværksatte arbejder var 30.000 beskæftiget, mens det tilsvarende tal i fjor var 40.000, og der var beskæftiget 20.000 uorganiserede arbejdere mod 9.000 i fjor. Ved disse arbejder er der pr. juni beskæftiget over 100.000 mod ca. halvdelen for et år siden […]


30 arbejdslejre og præmiering for helårsfæste på landet.

Statsministeren sluttede: Det er en national pligt for os alle, staten, amterne, kommunerne, erhvervene, alle private at bidrage til at skaffe arbejde. Så kan vi i forening løse beskæftigelsesspørgsmålet på en måde, vi kan være bekendt. Regeringen agter på forskellige vis at stimulere såvel kommuner som private at forøge beskæftigelsen.

50 mill. kr. til vejarbejder.

Trafikminister Gunnar Larsen udtalte, at der sikkert inden længe kunne forventes opnået enighed i de tudvalg, som arbejder med centralisering af vejvæsenet. Han oplyste samtidigt, at der er forelagt Finansudvalget forslag om et tilskud til ekstraordinære vejarbejder på i alt 50 mill. kr., hvoraf de 30 mill. kr. tænkes anvendt til sogneveje og de 20 mill. kr. til købstads- og amtsveje. Arbejdsminister Kjærbøl udtalte bl.a., at man ventede at kunne nå op på indrettelse af i alt ca. 30 arbejdslejre. Landbrugsminister Bording meddelte, at man beskæftiger sig med tanken om at præmiere helårsfæste på landet fra november til november […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 27. august 1941.