1943 – Hvorfor Royal Air Force bomber Danmark

Størsteparten af dansk industri omstillet til tysk krigsproduktion.

Dagen efter det første luftangreb på København, den 27. januar, kunne Ritzaus Bureau meddele “fra tysk side”, at angrebet udelukkende “var rettet mod den danske befolkning”, og bæstet bevidnede telegrafisk over for statsministeren sin deltagelse i anledning af “det meningsløse luftangreb” på den åbne by, København. Meningsløsheden er helt og holdent på hr. Best’s side og består i, at nazisterne holder vort land besat og udnytter det til deres menneskefjendske krigs formål. Såfremt hr. Best og konsorter indså dette og drog konsekvensen deraf, ville der ikke falde flere engelske bomber over vort land. Men så længe den nazistiske gangsterbande udsuger og udplyndrer vort land, så længe vil dansk industri for fuldt drøn arbejder for den tyske krigsmaskine, så længe er Danmark aktiv deltager i krigen på tysk side og medvirker direkte til at forlænge krigen, og så længe må vi derfor dele krigens kår med Europas øvrige undertrykte nationer.

Kilde: Uddrag af det illegale blad: Frit Danmark, 5. februar 1943, nr. 10, 1. årgang.

1943 – 5 eksplosioner i går – ikke flere farlige bomber

Kun bomberne på bunden af havnen og kanalen tilbage, og de kan ikke anrette større skade. De rømmede kvarterer åbnes igen, men er til dels ubeboelige
De sidste farlige bomber i København blev i går bortsprængt, og de mænd, der i disse døgn efter luftangrebet hver time har sat livet i vove for at gøre de ramte kvarterer beboelige igen, sov i nat for første gang uden at blive forstyrret. Flere af dem har siden onsdag morgen kun fået en halv snes timers søvn. Tilbage ligger på bunden af Københavns Havn og i Chistianshavns kanal enkelte bomber, som ikke kan anrette større skade.

5 eksplosioner rungeder over byen
I alt fem eksplosioner rungede i går over København, de to sidste så tæt på hinanden, at det lød som ét brag. Den materielle skade var betydelig, men det livsfarlige foretagende lykkedes, uden at menneskeliv er gået tabt. På selve sprængningsstederne fik ingen så meget som en skramme – derimod såredes så langt borte som på Slotspladsen nær Højbro en fodgænger.

De evakuerede vender tilbage
Beboerne fra rømmede kvarterer på Islands Brygge fik i går lov til at vende tilbage, efter at det var fastslået, at der ikke er flere bomber. I adskillige lejligheder er det dog ikke muligt at bo, før glarmesteren har været der. Nogle få huse i Langebrogade er endnu rømmet efter henstilling fra Marinens Sprængningskommando, under hvem bomberne i havnen og kanalen sorterer. […]

Kilde: Uddrag, Nationaltidende, 31. januar 1943.