1944 – Tyskerne anvender nyt våben i luftkrigen

Firkantede projektiler med metalstrimler, der skal ødelæggende angribende flyveres propeller

London, STB. via Basel

Det meddels, at allierede bombemaskiner atter natten til tirsdag har bombet Pas de Calais med de formodede startbaner for robotmaskinerne. Ved denne lejlighed stiftede de bekendtskab med et nyt, tysk våben. Det bestod af firkantede projektiler, der blev skudt højt op i luften og pludselig udløste en mængde hårde, glinsende metalstrimler, beregnet på at ødelægge propellerne.

Raketbombens sprængladning som 1 tons bombe

Officielt meddels i London, at man efter gunstige undersøgelser af de tyske robot-maskiner har fastslået, at det drejer sig om en raketdrevet gyroskopstyret anordning med vinger og styrefinner. Våbenet har en aktionsradius på ca. 250 km., og sprængladningen opgives til at svare til en 1.000 kg.s bombe, omend man er klar over, at det drejer sig om et langt mere effektivt sprængstof, end man hidtil har kendt.

Kilde: Kolding Folkeblad, 21. juni 1944

1944 – London evakueres nu på grund af raket-bomberne

London ligger næsten uden afbrydelse under overordentlig svær ild

Førerhovedkvarteret, RB.

Værnemagtens overkommando meddeler søndag: London og dens ydre distrikter ligger fremdeles næsten uden afbrydelse under overordentlig svær forstyrelsesild.

Internationale Information meddeler fra Stockholm:

Efter hvad der meddeles her, har virkningen af de nye tyske sprænglegemer som er sat ind mod London og Sydengland, tvungen den engelske regering til ufortøvet at give ordre til evakuering af London, da ordre til evakuering af London, da hverken luftbeskyttelsesrum eller de underjordiske banegårde holder stand mod eksplosionernes voldsomhed. Befolkningens flugt fra millionbyen ud på landet har allerede startet et omfang, som overgår evakueringen i 1941. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 18. juni 1944.

1944 – Tysklands nye våben sat ind mod England

“En ny slags sprænglegemer af sværeste kaliber”. Menes at være flyvemaskiner uden fører.

Berlin, RB.

Østengland og London blev sidste nat angrebet med sprænglegemer fra en ny slags våben, erklærede vicerigspressechef Suendermann fredag middag på forespørgsel over for udenlandske presserepræsentanter, til hvilke han udtalte sig om den af engelske indenrigsminister Morrison afgivne erklæring havde Morrison sagt, at tyskerne havde sat “flyvemaskiner uden fører” ind mod England.

Morrison betegnede angrebet som værende af alvorligere natur, men nægtede at fremkomme med nærmere oplysninger. Suendermann henviste til sidst meget kategorisk til den luftterror, som briterne nu havde iværksat i årevis. Titusinder af dræbte tyske kvinder og børn rejste anklage mod den engelske krigsførelse metoder. I værnemagtsberetningen omtalte indsats af særligt effektive sprænglegemer mod England som et militært anliggende, som de politiske afdelinger foreløbigt ikke kan kommentere. Om den erklærling, som den britiske indenrigsminister Morrison afgav i underhuset om det nye tyske våbens indsats udtaler man, at den, som forstår at læse mellem linjerne og kender britiske metoder og forhold må betegne erklæringen som dramatisk. Med denne konstatering, mener man her bedst at kunne karakterisere den første virkning af det nye tyske våben. […]

Kilde: Kolding Folkeblad, 17. juni 1944.