Drejer sig om C. H. Clemmensens mordere og stikkeren Wulff.
De første sager, hvor der vil blive nedlagt påstand om dødsstraf, kommer til behandling i København i næste uge. Det drejer sig om redaktør Clemmensens mordere og jornalist Torben Wulff, der var skyld i journalist Arboe-Rasmussens død.
Kilde: Demokraten, 24. juni 1945
I formiddag fremstilledes i Københavns Byrets dommervagt den 47-årige Helge Nielsen Bangsted, som sigtet for landsskadelig virksomhed. Bangsted, der havde været redaktør af ‘Fædrelandet’ fra 15. september 1940, indrømmede, at han var medlem af DNSAP og i denne egenskab medlem af Folketinget. Der forelå tilladelse fra Rigsdagen til overførslen til politiet. Bangsted er sigtet for overtrædelse af straffelovstillæggets paragraf 16, der handler om den, der fremmer tyske interesser osv. Bangsted blev fængslet for 4 uger.
Kilde: Aalborg Amtstidende, 17. juni 1945
Brøndums terrorbande var attentatmændende
Det er nu endelig opklaret, hvem der begik det forbryderiske attentat mod Kolding Folkelbad en 16. september i fjor, da redaktør N. E. Therkilsen, hans datter, Kirsten Therkilsen, og portner Carl Gejlager blev dræbt.
Sikkerhedspolitiet i Kolding har arbejdet energisk med sagen, og allerede inden politiet blev sat ud af funktion, havde man gode spor at gå efter. Siden er sagen taget op. Søgelyset vendte sig mod Poul Lensings bande, men hans næstkommanderende hævede, at det ikke var denne gruppe, der havde fortaget attentatet. Han kunne derimod give yderligere oplysninger, som medførte, at kriminalbetjent Kaj Kristensen i lørdags rejste til København for at foretage endelige undersøgelser, bl.a. an afhøring af massemorderen Henning Brøndum. Under denne afhøring aflagde Brøndum tilståelse om sin medvirken.
Kilde: Kolding Folkeblad, 4. juni 1945.
Kendte navne blandt de anholdte i København
Der er foretaget et meget betydeligt antal arrestationer eller interneringer landet over. I alt foreligger der anklage eller sigtelse mod omkring 15.000 personer, som man mener på en eller anden måde har handlet imod danske interesser. Blandt de mest kendte navne er direktør Helmer Rosting, Røde Kors, dommer junior, redaktør Helge Bangsted, Fædrelandet, professor Gudmund Hatt, redaktør Axel Høyer, hofjægermester Sehested, Knud Bach, overretssagfører Ejnar Krenchel, fru Elna Jørgen Jensen, overlæge P. E. Hindburg, ORS. Høst, Reichardt Jacobsen og “Fører” Stelsig, som i dei sidste måneder har drømt om at gøre sig til Danmarks diktator. Adskillige stikkere i København begik selvmord.
Kilde: Kolding Folkeblad, 7. maj 1945.
Redaktør Vilh. Behrens, Holstebro, ansvarshavende redaktør
Fra Kolding meddeles, at redaktør Vilh. Behrens, Holstebro Dagblad, af De Bergske Blade er ansat som redaktør af Kolding Folkeblad. Samtidig er Folkebladets hidtidige redaktionssekretær C. Eliassen, udnævnt til redaktør af Holstebro Dagblad.
Kilde: Aarhus Amtstidende, 30. september 1944
For fjerde gang er et dansk blad bleven lagt i ruiner ved en bombeeksplosion. Først Aalborg Stiftstidende og Fyens Stiftstidende og nu de sidste dage Vejle Amts Avis og Kolding Folkeblad. Men for første gang har disse attentater kostet menneskeliv, redaktør Therkilsen og hans datter og bladets portner.
Uendelig tragisk og meningsløs er disse menneskers død. Nogen årsag til netop at bombe Kolding Folkeblad eller noget af de andre hjemsøgte blade kan vist ingen se. De har alle stået på et nationalt dansk og folkeligt frisindet grundlag hele denne vanskelige periode igennem. Men der må altså være dem, der har følt hadet flamme netop mod disse blade – eller måske mod danske blade i almindelighed, så de fire ødelagte er tilfældigt udvalgte – og har troet, at bomben kunne lamme pennen.
Det vil ikke ske. Der kan ødelægges værdiger, og der kan udslettes menneskeliv, men den idé, pennen tjener i danske presse, kan ikke nås med vold og terror. Visheden derom er den blomst, dansk presse lægger på redaktør Therkilsens båre.
Kilde: Hejmdal, 20. september 1944
En taxachauffør har givet politiet værdifulde oplysninger
Kolding Folkeblad bringer en række nærmere enkeltheder om den frygtelige eksplosionskatastrofe, som natten til lørdag ødelagde bladets trykkeribygning og kostede 3 mennesker livet, nemlig redaktør N. E. Therkildsen, hans 17-årige datter Kirsten Therkildsen og bladets portner, Carl Gejlager. Eksplosionen var så voldsom, at den store bygning, der i kælder og stueetage rummede en stor trykkerihal, på 2. sal sætteriet og på 3. sal forskellige mindre tekniske afdelinger, sank sammen som et korthus. De 5 sættemaskiner styrtede helt ned på gulvet i trykkerihallen. Store dele af bygningens tag var slynget over på udhusene i naboejendommene, og adskillige dele slyngedes helt ned i slotssøen, der i luftlinje ligger ca. 100 meter fra eksplosionsstedet. I nabohusene knustes ruderne, og mange steder blev dørene revet fra og kastet langt ind i stuerne.
Liget af redaktør Therkildsen blev fundet lørdag aften ved 20-tiden i nærheden af en af de mindre trykkerimaskiner i kælderen. I ambulance førtes det til Kolding Sygehus. Portner Gejlagers lig blev fundet mandag formiddag, efter at udrykningskolonnen fra Haderslev havde overtaget det fortsatte oprydningsarbejde. Den sårede fru Gejlager er hårdere medtaget end først antaget, idet det har vist sig, at en glassplint er trængt ind i leveren. En foretagen operation har vist, at splinten ikke lader sig fjerne, men lægerne håber, at den efterhånden vil blive indkapslet.
Så vidt man kan skønne, har bomben været anbragt i selve den store rotationspresse, der er blevet splittet ad på midten. Den ene del af den er slynget tværs gennem lokalet og ind i muren i den modsatte ende.
Der blev straks efter katastrofens indtræden af politiet foretaget afspærringer af Jernbanegade, og denne blev opretholdt både lørdag og søndag. At der er tale om et attentat, kan der ikke herske nogen som helst tvivl om. Kriminalpolitiet har naturligvis foretaget visse undersøgelser i sagen, og man hæfter sig ved en oplysning, som en taxachauffør har kunnet give. Han kom nogen tid før kl. 2 kørende fra Fynsvej ind mod byen, da han i Mazantigade så 5 civilklædte unge mænd komme løbende imod sig. Det forekom ham mistænkeligt, idet der jo var flyvervarsel, og han tændte derfor for sin projektør, så han kunne se dem. De fortsatte op ad Mazantigade, mens chaufføren fortsatte sin kørsel. Kort efter at han var kommet hen i Jernbanegade indtraf den voldsomme eksplosion hvis tidspunkt er registreret til 1.48, idet samtlige ure i bladbygningen er gået i stå på dette tidspunkt.
Kilde: Hejmdal, 20. september 1944
Tre dødsofre for bomben i den tekniske afdeling.
Tre sagesløse mennesker dræbt – et bladhus lagt i ruiner. Vi, der står tilbage, kan endnu knap fatte, hvad der er sket, endsige hvorfor det skulle ske. Og jo mere vi lader tankeren tumle med det ufattelige, des mere knuger meningsløsheden os. Denne nat vil stedse i Folkebladets historie stå som det mørkeste kapitel. I dag kan vi kun mindes vore døde og søge trøsten i, at de døde under opfyldelsen af det, der for dem var mere end en pligt. De satte livet til under forsøget på at værge det blad, der betød så meget for dem. De faldt som ofre for en udåd, som tidens råhed har skyllet ind over Danmark.
Vi mindes de døde, bladets redaktør, hvis manddomsværk det blev at skabe det blad, vi alle kender, hans unge datter, der ængsteligt spejdede stod ved vinduet i den mørke nat, og bladets samvittighedsfulde portner, der sammen med sin chef uforfærdet gik ind i den bygning, som sekunder efter begravede dem begge. Den dybeste medfølelse samler sig om de ramte familier og alle de pårørende. Her er sket det uoprettelige, det, der aldrig kan heles. Vi andre, deres medarbejdere, står stumme over for dette, men i dag, da vi atter søger at bygge op på resterne af det, der var, må vi tale om det, som bladet, den store læsekreds og vi har mistet.
Redaktør N. E. Therkildsen kom som redaktør til Kolding Folkeblad med en alsidig uddannelse bag sig, og det viste sig hurtigt, at han prægede sit blad, fordi han elskede sit arbejde. Trods alle de mange andre hverv og interesser, han havde at varetage, gik bladet frem for alt. Derfor voksede det under hans hænder. Han gav det hele sin rige arbejdskraft, han forstod at gå foran, både i det rent faglige og som chef. Stilfærdigt og uden store ord skete det, men det skete hver dag, og hver time på dagen var bladet i hans tanker. Han lærte os, at et blad ikke blot er en nyhedsbringer, men et instrument, hvorpå der kan spilles på mange strenge. Han indprentede os nøjagtighed i stort som i småt, han forstod at skære gennem mange af tidens snørkler og nå ind til det, der for enhver, som har med offentlig virksomhed at gøre er selve sagen: at skille avne fra kærne, at få det væsentlige frem i enhver sag, stor som liden. […]
Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 18. september 1944.