1944 – Spanske tropper i kamp med partisaner

Republikanerne har iværksat opstand ved nordgrænsen
De spanske myndigheder i Pyrenæerne har fortsat situationen under kontrol, understreger man fra kompetent side i Madrid.

Størstedelen af de spanske militærstyrker, som er blevet dirigeret mod nord, har hidtil ikke behøvet at træde i aktion, mens enkelte afdelinger har været i kamp med partisanerne. Børn angriber grænsevagterne og de militære transporter, hvorefter de atter trækker sig tilbage til smuthuller i bjergene.

Det meddeles her, at den spanske regering har tilbudt general de Gaulle at knuse opstanden som af spanske republikanere, der har været medlemmer af den franske Maquis; organiseres fra den franske side af grænsen. Man venter, at de Gaulle vil acceptere tilbuddet.

Kilde: Demokraten, 13. oktober 1944.

1940 – Roosevelts store sejr

Han havde over 4 millioner stemmer mere end Wilikie. Den genvalgte præsident hilstes af fakkeltog.

Såvel for Roosevelt som for det demokratiske parti blev valget en stor sejr.
De hidtil indløbne resultater viser 25.163.547 vælgerstemmer for Roosevelt og 20.999.249 for Willkie. Til repræsentanternes Hus er hidtil valgt 254 demokrater og 146 republikanere og 1 repræsentant for Fremskridtspartiet. Som statsguvernører er hidtil valgt 16 demokrater og 10 republikanere.

Kilde: Uddrag, Social-Demokraten for Randers og Omegn, 7. november 1940.