1944 – Flere bombeattentater i Haderslev i nat

I en enkelt forretning andrager skade 1 million kroner
I nat eksploderede en bombe i købmand Anton Hundevadts ejendom på Bispegade i Haderslev, en af byens største forretninger. Bomben var anbragt i stueetagen, og ved eksplosionen opstod brand. Det lykkedes købmand A. Hundevadt jun. og hustru, der har lejlighed på 1. sal, at redde sig ud

Brandvæsenet, Falcks Redningskorps og den Sydjydske Udrykningskolonne mødte med 7-8 motorsprøjter, men så godt som hele det store kompleks, som indeholder forretningslokaler og en stor treetages varebygning, nedbrændte. I en enkelt føj, der blev reddet, blev inventar og varelager ødelagt af røg og vand. Det lykkedes at redde nogle ældre beboelsesbygninger, der var sammenbygget med forretningskomplekset.

Mange ruder sprængt
Ved eksplosionen sprængtes mange ruder i de nærligge de ejendomme. Skaden på købmand Hundevadts forretning og bygningskompleks er meget stort, skønsmæssigt andrager den 1 mill. kr. for varelager, der omfattede manufakturvarer, fodtøj, tæpper m.m., og 1. mill. kr. for bygninger, der var opført i årene umiddelbart før krigen. Samtidigt eksploderede to bomber i restauratør F. Behrens ejendom på Jomfrustien. Restauratørlokalerne blev fuldstændigt ødelagt, og der skete en del skade i de øvrige etager, hvor der bor mange mennesker. Mange ruder i gaden sprængtes.

Kilde: Vestjyden, 20. september 1944.

1944 – Også kaffe til dem uden slips

Restauratør Holmen-Thomsen berigtiger en påstand

Er Alhambra blevet så fint, at man ikke længere kan få en kop kaffe deroppe, med mindre man har slips på? Dette spørgsmål er gjort aktuelt gennem et indlæg, som her. A. Roth, Udsigten 24, har skrevet i den stedlige Social i lørdags, og hvori han hævder, at en del medlemmer af Dansk Arbejdsmands

-Forbund den 23. august om aftenen blev nægtet kaffe, fordi de ikke havde slips på.

Det var en meget varm aften, og da det jo er meget almindeligt, at i hvert fald yngre mennesker går med opknappet skjorte uden slips, har vi spurgt restauratør Holmen-Thomsen, om han kun lader servere for folk med slips på.

“Nejnej, nejnej”, svarer restauratøren. “Med den omtalte aften og hr. Roth har det sin egen historie. De pågældende havde lejet Søjlesalen, men ville senere have kaffe i danselokalet. Da enkelte af dem efter mit personales skøn var i arbejdstøj, hvilket vi af hensyn til det øvrige publikum ikke gerne ser i det offentlige lokale, gjordes de pågældende opmærksomme herpå, bl.a. muligvis med henvisning til det manglende slips, hvilket dog ikke var det afgørende. Når de pågældende havde Søjlesalen for sig selv, skulle det vel også være nok. Nej, her kommer skam mange uden slips på, og det er der ingen, som tager nogen notits af, når påklædningen i øvrigt er sådan, som man kan optræde med på offentlige steder.”

Kilde: Kolding Folkeblad, 28. august 1944.

1944 – Ingen adgang for piberygende damer!

Jul Hansen, Trocadero, stiller sig solidarisk med Esbjerg-kollega, der har givet piberygende damer udvisningsordre

Hvad ville De gøre, hvis en dame inde i Trocadero trak en shag-pibe frem og tændte den?

“Tja”, siger restauratør Jul Hansen, som vi har rettet spørgsmålet til – “det kan man jo ikke. Jeg ville vise hende ud.”

Med hvilken begrundelse?
“Det er ikke anstændigt. Det er kun sørgeligt, at damerne er mere forfaldne end mændene til tobak.”

De har ikke været ude for det?

“Nej, heldigvis har jeg aldrig oplevet det, og jeg håber heller ikke at komme til det.”

Hvad så med en cigar?

“Det er noget ganske andet, enten den så er stor eller lille. Men en pibe, nej.”

Årsagen til denne samtale er et konkret tilfælde i Esbjerg, hvor en ung Esbjerg-frue blev vist ud, fordi hun, der var i selskab med sin mand og nogle venner, efter at have spist smørrebrød, trak sin store shag-pibe frem, og stoppede den og damplede løs. Resultatet blev, at først kom tjeneren og bad hende lægge piben, derefter kom overtjeneren og viste hende ud, og sluttelig blev værten tilkaldt, og han stillede sig på samme standpunkt som sit personale og viste damen ud under henvisning til, at han ikke ville have ballade i sit etablissement. Sagen i Esbjerg får dog nok et efterspil, idet den unge dame bebudede både politi- og sagsanlæg mod restauratøren.

Kilde: Kolding Folkeblad, 1. juni 1944.