1944 – Brandstiftersken fra Industriforeningen skal i erstatning betale 100.000 kroner

Hendes dom falder en af de første dage

Branden i efteråret på Industriforeningen, hvorved teatersalen som bekendt blev totalt ødelagt, er nu kommet så vidt, at den unge pige, der påsatte branden, Ottomine Theodora Christensen, en af de allernærmeste dage vil få sin dom.

Den unge pige var i formiddags fremstillet i retten, hvor hun blev gjort bekendt med, at anklagemyndigheden rejste tiltale imod hende, dels for tyveri og dels for brandstiftelse. Tyverierne havde hun som bekendt begået i en række koldingensiske forretninger, idet hun havde stjålet efter pludselige indskydelser, og en del af tyvekosterne havde hun foræret bort til en veninde. Endelig kom så teaterbranden, der afslørede tyverierne. Ved branden blev der ødelagt værdier for 148.000 kr. I retten blev sagen kort gennemgået, hvorefter anklagemyndigheden, politifuldmægtig Arenbrandt, nedlagde påstand om en langvarig fængselsstraf, dels for tyverierne og dels for branden, samt oplyste, at der var nedlagt et erstatningskrav på 100.000 kroner i anledning af branden.

Kilde: Kolding Folkeblad, 11. marts 1944.

1944 – En udløber af den store smørsag fra Centralmejeriet

Der blev leveret fløde ved for høj fedtprocent

Den store smørsag fra Centralmejeriet har fået en udløber, der drejer sig om mejeriets leverancer af fløde til Saxildhus, idet det offentlige hævder, at fedtprocenten har været højere end det tilladte. I går var sagen nået så vidt, at der var efterforskningsforhør i kriminalretten.

I sagen er foreløbig den tidligere mejeribestyrer på Centralmejeriet, Jensen, sigtet samt formanden for mejeriet, gårdejer Bygvraa, men tillige er der mulighed for, at sigtelsen også vil komme til at omfatte andre parter i sagen. Af forklaringerne i sagen synes det at fremgå, at Saxildhus i tiden fra Centralmejeriets start den 12. december 1941 og til 1. august 1942 har fået leveret fløde med en fedprocent, der lå mellem 25 og 26 procent.

Om årsagen hertil forklarede mejeribestyrer Jensen, at han var blevet kaldt til et møde på Saxildhus, hvor der blev foreholdt ham, at mejeriet kunne få leverancerne, men det skulle være den bedst mulige fløde, man kunne fremskaffe, og man havde derfor selv sat fedtprocenten til 25-27 pct. Han havde ikke talt med andre om det, heller ikke med mejeriets formand, gårdejer Bygvraa, der imidlertid havde været klar over forholdet, men som havde indskærpet mejeribestyrelsen, at det ikke måtte blive anderledes, end at der stadig var tale om en god forretning for mejeriet.

Om årsagen til, at Jensen ikke tidligere havde omtalt dette “bevidste svind”, som han kaldte det, udtalte han, at det var for at holde formanden for mejeriet udenfor, men at det var en aftale med formanden, at det skulle frem, idet han ikke skulle stå ene om ansvaret i denne affære. Derefter afhørtes mejeriets formand, gdr. Bygvraa, der indrømmede, at han havde været klar over, at Saxildhus fik fløde, hvis fedtprocent lå over det tilladte. Han havde dog aldrig spurgt om, hvor meget fedtprocenten lå over det tilladte. Han havde heller ikke talt med de øvrige bestyrelsesmedlemmer om sagen. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 3. februar 1944.

1943 – Køkkenpigen har alligevel sat ild på Teatersalen

Den unge pige tilstod i aftes

Onsdag den 7. september satte kriminalpolitiet i Kolding en ung pige, der havde ansættelse på Industriforeningen i Kolding, under anholdelse, idet man sigtede hende for forskellige butikstyverier, som hun havde tilstået. Man fik opmærksomheden henledt på hende, fordi hun til nogle af sine medtjenere skulle have sagt, at det var hende, der havde påsat branden i Industriforeningen, hvorved Kolding Teater nedbrændte til grunden. Den samlede brandskade beløb sig til ca. 150.000 kr.

Der var for ås vidt ingen, der troede på, at det var alvor bag hendes udsagn, og i kriminalretten udspandt der sig torsdag formiddag, da hun var fremstillet, følgende replikskifte under afhøringen af hende:

Er det Dem, der har sat ild på Industriforeningen?

“Nej”

Jamen, det har De jo sagt til nogle veninder i køkkenet!

“Det var bare for sjov!”

De har også sagt, at De ville blive ved med at sætte ild på rundt omkring, for så blev der mindre at bestille til vinter.

Da installatør Brems meget grundigt havde undersøgt alle de elektriske installationer, kunne han afgive den erklæring, at branden ikke kunne skyldes disse, da de er låset godt inde og var friske og gode, hvor de lå frit.

Overbetjent K. G. Jensen, der var overdraget at udforske sagen, arbejdede dog videre ud fra den teori, at den unge piges udsagn skulle tages alvorligt, og efter at have haft hende til afhøring det meste af dagen i går, faldt tilståelsen i aftes ved 19-tiden. Samtidig havde man også fået hende til at tilstå en hel række tyverier, foruden de i sidste retsmøde nævnte. Bl.a. havde hun med en nøgle skaffet sig adgang til frk. Andersens parfumeforretning i Østergade, hvor hun har stjålet en del parfume. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 14. september 1943.

1943 – Solar-sagen for retten

Formentlig først afsluttet i morgen

I formiddags kl. 10 påbegyndtes den omfattende sag mod direktør Jac. Jørgensen, ‘Solar’, i Kolding Kriminalret. Sammen med sin svoger og sine filialbestyrere er direktør Jørgensen sigtet for ulovlige opløb af kobber, rødgods, bly, tin etc. Dommersædet beklædtes af kriminaldommer Strøbech, og som privat engageret forsvarer for direktør Jørgensen mødte ORS. Johnsen, Viborg, som ved sin side havde firmaets juridiske konsulent, LRS. Jørg. Wolf. For anklagemyndigheden mødte politifuldmægtig Arenbrandt tillige med kriminalbetjent Andersen, der har arbejdet med sagen, og revisor Frandsen, der ligeledes har arbejdet med den talmæssige side ved sagens tilrettelæggelse.

Som omtalt nedlægger anklagemyndigheden påstand om frihedsstraf og om en bøde på 50.000 kr. foruden konfiskation. Retssagen vil sandsynligvis vare ud over i dag og først blive afsluttet engang i morgen. Formiddagen gik med en gennemgang af de forskellige forhold, hvorunder også de forskellige filialbestyrere tilligemed firmaets prokurist blev afhørt. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 9. juni 1943.

1943 – Handlet med 5-6.000 rationeringsmærker

Handelsmanden fik 3 måneders fængsel og en både på 2.000 kroner

I formiddags blev der i Kolding Kriminalret afsagt dom i en sag mod en af den “sorte børs'” mest kendte personligheder, handelsmand Hans Petersen Holm, Kolding. Holm var tiltalt for i sommeren og efteråret 1940 at have opkøbt 1.500 smørmærker på markederne i Kolding og Vejle og deraf solgt 500 på markederne i Haderslev og Rødekro til en handelsmand og 1.000 stk. til en grisehandler i Tinglev til 70 øre stk., i alt for 1.050 kr. På markederne i Kolding og Vejle havde han opkøbt 500 sæbemærker og solgt dem til en grisehandler på markederne i Haderslev og Rødekro for 20 øre pr. stk., i alt 100 kr.

I september 1941 og til maj 1942 havde han opkøbt 1.000 smørmærker, 500 sukkermærker, mærker til 200 liter benzin og 180 liter brændselsolie på markederne i Kolding, Vejle, Haderslev og Rødekro og solgt dem til en grisehandler. Smørmærkerne for 50-60-75 øre, sukkermærkerne til 50-60 øre stykket, benzinmærkerne til 1,60 kr. pr. liter og brændselsoliemærkerne til 1 kr. pr. liter, så at han i alt havde fået 1.400 kr. Endvidere var han tiltalt for at have opkøbt 120 smørmærker på Kolding og Vejle markeder og solgt dem på Sønderbros Café til en chauffør for 90 kr. og for at have opkøbt 1.600 stk. smørmærker på Kolding og Vejle markeder i juli 1942 og solgt dem til mejerist Agner Halfdan Jensen for 2.000 kr. […]

Dommen kom til at lyde på fængsel i 3 måneder med fradrag af 15 dage, en bøde på 2.000 kr. (subsidiært 30 dages hæfte) og i sagsomkostninger til forsvareren, landsretssagfører Bjerre, 90 kr.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 8. juni 1943.

1943 – Retssag fra Svanemosen

Strid om betalingen for kørslen

På fredag formiddag vil en interessant sag komme til behandling i Kolding Civilret. Den er anlagt af I/S Svanemosegaard Tørveværk mod vognm. E. Kanne. Parterne er repræsenteret ved henholdsvis LRS. Juhl og LRS. Lynæs.

I/S Svanemosegaards Tørveværk kræver sig tilkendt et beløb på 10.260 kr. af vognm. E. Kanne. Sagen går i korthed ud på, at vognmand Kanne, der har haft kørslen af dynd fra ælteværkerne til læggepladserne i entreprice, fik sine biler påmonteret dyndkasser og stålhjul etc., hvilke udgifter blev afholdt af tørveinteressentskabet med et beløb af ca. 5.000 kroner. Dette beløb kræver nu interessentskabet tilbagebetalt, da det påstår, at vognmand Kanne havde stillet så dårligt materiel til disposition for kørslen, så at tørveselskabet led et tab på andre ca. 5.000 kr., således at man kommer op på et samlet erstatningskrav på de 10.260 kroner.

Vognmand Kanne vil på sin side hævde, at hans materiel var både synet og godkendt af tørveselskabet og at arbejdet i mosen måtte foregå alt for urimeligt forceret (bl.a. med for store laster), så at vognene af den grund for hyppigt brød ned og måtte til reparation, ligesom tørveselskabet ikke, som aftalt var, holdt en mekaniker på pladsen, så reparationerne kunne finde sted uden forsinkelse. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 8. februar 1943.

1943 – Retssag om Sønderbro-oversvømmelserne

Fordi Kolding Kommune har tilbageholdt en del af betalingen for den nye gadebro.

Der er opstået nogen uenighed vedrørende erstatningspligten efter oversvømmelserne ved det store tøbrud i foråret 1941, hvor en del ejendomme omkring Kolding Å ved Sønderbro led vandskader. Kolding Kommune har ment, at det i anledning af opstemningerne ved broarbejdet kan gøre regres over for ingeniør Ove Schrøder, Aarhus, der havde arbejdet med brooverføringen i entreprice for et beløb af ca. 12.000 kr., som kommunen mener må være entreprenørfirmaets andel i skaderne, og for at redde disse penge hjem, har Kolding Kommune tilbageholdt et beløb på 9.005 kr., som er restbeløbet af ingeniør Schrøders tilgodehavende hos kommunen for arbejdet.

Ingeniør Schrøder har imidlertid ikke villet godkende nogen erstatningspligt og har anlagt sag for at få beløbet udbetalt. Sagen vil komme til behandling i Civilretten i Kolding på fredag formiddag, men dommen vil blive afsagt ved Landsretten i Viborg. For ingeniør Schrøder vil sagen blive ført af overretssagfører Dahl, Viborg, repræsenteret i Civilretten i Kolding ved LRS. Juhl, mens Kolding Kommune har engageret højesteretsagfører Steglich Petersen, København, til at føre sagen for sig, her i byen repræsenteret ved LRS. Bjerre. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 8. februar 1943.

1942 – Kolding Centralmejeris bestyrer anholdt

Sigtet for overtrædelse af Kriseloven. Fængslet i lukket retsmøde i eftermiddag.

Efter nogen tids undersøgelser har kriminalpolitiet i Kolding i formiddags kl. 11 foretaget en ret opsigtsvækkende anholdelse i en kriminalsag i Kolding. Et kvarter over elleve vendte kriminalbetjent E. Andersen, der har arbejdet med sagen, tilbage til Domhuset med den anholdte, mejeribestyrer A. Jensen. Han sigtes for at have solgt bl.a. smør for fløde til en større konditorvirksomhed i Kolding, og også for ulovlige leverancer uden at modtage mærker til en anden storaftager. Det kan ventes, at sagen vil tage et ret betydeligt omfang, idet ikke blot sælgeren, men også de mennesker, der har afkøbt varerne, vil blive draget til ansvar.

Men også for hovedmanden selv, mejeribestyrer Jensen, kan man vente, at sagen vil udvikle sig og muligvis medføre en udvidelse af sigtelserne. Mejeribestyrer Jensen fremstilledes i eftermiddag i et lukket retsmøde og retsmødets afslutning begærede politiet ham fængslet. Mejeribestyrer Jensen blev knyttet til det nyoprettede Centralmejeri, der trådte i drift så sent som i december måned forrige år. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 1. august 1942.