1942 – Nu tages der fat på tørveproduktionen

21.000 tons tørv skal fremstilles i Svanemosen.

Nu med foråret begynder forberedelserne til den store tørveproduktion, der skal iværksættes i Svanemosen. Som tidligere omtalt er oprettet to større selskaber til udnyttelse af tørvene i Svanemosen. Det ene selskab hedder ‘Larsen og Risør’, og omfatter fabrikant Larsen og arkitekt Risør, begge København, som agter at fremstile ca. 9.000 tons tørv ved hjælp af et ælteværk. Det andet selskab er ‘I/S Svanemosegaards Tørveværk’. Interessenterne er proprietær Schultz, Svanemosegaard, fhv. mejeribestyrer Stoltz, Vejle og landsretssagfører V. Juhl, Kolding. Mejeribestyrer Stoltz har tidligere givet sig af med tørveproduktion, og han skal lede selve arbejdet.

Det ene selskab beskæftiger 100 mand.

Landsretssagfører Juhl oplyser over for os, at selskabet regner med at kunne producere 12.000 tons tørv, hovedsageligt husholdnings- og industritørv, men dog også en del generatortørv. Hele produktionen er på forhånd solgt med undtagelse af et mindre parti, som selskabet har ønsket at have disponibelt. Så snart vandet er sunket så meget i jorden, at der bliver til at færdes i mosen, begynder forberedelserne. Der lægges skinnen, og der opstilles et ælteværk og flere pressere. Alle materialer er bragt til veje.

Svanemosegaards Tørveværk regner med at beskæftige ca. 100 mand i sommer. Der har meldt sig en mængde arbejdere, så der har kunnet antages dygtige folk, som har været beskæftiget ved samme arbejde tidligere. De fleste arbejdere bliver fra Kolding, men der kommer dog også en del fra omegnen. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 26. marts 1942.

1941 – Katastrofe-brand i Sdr. Bjært

– lægger tre huse og udlængerne til to gårde i aske.

Ved 10.30-tiden i formiddags opstod der i et lille hus i Sdr. Bjært by en brand, der i løbet af 2 timer havde lagt tre stråtækte huse og udlængerne til to gårde i aske. Ilden forplantede sig med rivende hast fra hus til hus og fængede i det knastøre stråtag, og situationen forværredes yderligere, som følge af, at vandværket blev sat ud af drift.

Branden opstod i et lille hus, tilhørende Kortnved, hvor børnene så vidt vides var alene hjemme. Moderen var i roerne. Og fra dette hus forplantede ilden sig til arbejdsmand Rasmussens hus, med hvilket det er sammenbygget. Rasmussen var på tørvearbejde, da branden opstod, men behjertede mennesker fik skaffet sig adgang til huset, hvorfra de forsøgte at bjerge møblerne. Men der skete imidlertid dette, at der opstod ild i møblerne, mens de stod udenfor huset, så alle anstrengelserne var frugtesløse. Fra Rasmussens hus forplantede ilden sig derefter til fhv. gdr. Bramsens hus, og dernæst til de gamle stråtækte udlænger til propr. Nygaards store gård, Bjerringgaard, og endelig derfra til propr. Troels Schultz’ gaard, Vesterbygaard.

Medens de tre huse fuldstændig lagdes i aske lykkedes det at redde stuehusene til de to store gårde, og desuden reddedes svinestaldene til propr. Schultz’ gård. Bygningerne på Nygaards gård er i alt forsikret til 80.000 kr. Ilden havde også fat i taget til gdr. Guldagers gård, men her var taget skifertækket, og det lykkedes derfor at redde denne gård […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 25. juni 1941.