1942 – Fiskeriet ved Bjert Strand

Efterårsfiskeriet har nu taget sin begyndelse. For de fleste fiskere ved kystfiskeriet betyder det årets hovedindtægt, idet blankålsfiskeriet falder i disse par måneder, men endnu har dette fiskeri kun givet et meget ringe udbytte, idet ålene næsten ikke har vist sig på sin vandring ud mod ynglepladserne, og man bedømmer situationen meget kritisk. Også makrel- og sildefiskeriet er i år slået fejl; det har givet så ringe udbytte, at man skal helt tilbage til den forrige verdenskrig for at finde et tilsvarende. Selvfølgelig kan der endnu ske ændring, så situationen til slut kan bedømmes lidt lysere […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 10. oktober 1942.

1942 – Silde-eventyret fortsætter

Folk står i kø – ingen vil have torsk.

Silden har næsten skabt panik i folk. I formiddags stod der fornemlig køer ud for fiskeforretningerne, næsten som da kaffen var ved at slippe op. I Fiskebørsen, Låsbybanke, oplyser man, at der i løbet af de sidste tre dage er solgt 1.500 kilo sild, deraf de 500 kilo alene i formiddags. Man har også en del torsk, men der er mærkelig nok ingen, eller dog næsten ingen, der vil have torsk! Det med silden er næsten blevet en fiks idé. I Søndergades Fiskehal er der i formiddags udleveret 1.000 kilo sild, og i løbet af de sidste tre dage i alt 2.000 kilo. Vi har aldrig oplevet noget lignende, udtales der. I dag er der ingen sild i Hirtshals, men fiskerne er ude, så der kan ventes ny forsyning i morgen. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 22. februar 1942.

1942 – 6.000 kg. fisk til Kolding i dag

Og de vil blive solgt, så hurtigt de bliver pakket ud.

Vi har i de nærmest foregående dage omtalt de bestræbelser, der har været gjort for at sikre hjemmemarkedet sild, og navnlig de eventyrlige fangster, der kom ind til Hirtshals forleden, gjorde, at der blev handlet med en hidtil ukendt hurtighed fra myndighedernes side, så at der blev sat en stopper for de overvældende indkøb af sild til saltning, marinering osv., et forbud, der blev gennemført så sent som i går eftermiddags – og i dag er der store mængder af sild undervejs til alle større forbrugscentrer over hele landet. Således ventes det københavnske marked forsynet med 80.000 kg. sild, men hvornår sildene når frem, ved man naturligvis ikke med sikkerhed, da transportforholdene er temmelig usikre. I løbet af fredag skulle de dog kunne nå frem, så at der kunne komme gang i salget i morgen.

Vi har talt med Søndergades Fiskehal, hvor hr. Jensen i formiddags oplyste over for os, at der på det tidspunkt stod 120 kasser sild på banegården, beregnet til forbrugerne i Kolding. De er sat på banen i morges, sagde hr. Jensen, og de er lovet mig til i dag, men i formiddag får jeg dem ikke. Nu har jeg slev sendt bud efter dem, for dog at have dem i eftermiddag. Det kniber for statsbanerne at få fiskene kørt hurtigt nok ud […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 20. februar 1942.

1942 – Fiskehandlerne skal drøfte maksimalprisordningen

Ferske sild kan næsten ikke opdrives i Kolding.

Sild, der plejer at være en meget yndet spise, kan nu så at sige ikke mere opdrives i Kolding. I den forløbne uge har der ikke været mange kasser tilsammen, og efterspørgslen kan således langt fra tilfredsstilles. Det hele skyldes udelukkende maksimalprisordningen, udtalte fiskehandler Jensen, Søndergades Fiskehal, i går over for os. Hele denne ordning er ved siden af. Medens fiskegrossererne tidligere ringede til os og tilbød os sild, må vi nu ringe til dem og tigge – ja næsten true, for at få fiskene. Jeg har i hele denne uge kun modtaget tre kasser sild, og normalt plejer jeg at sælge et par kasser om dagen. Det er ikke blot ferske sild, men også røgede sild, der er stor mange på.

Men hvor bliver sildene af?

Det skal jeg ikke udtale mig om. En del går dog imidlertid til konservesfabrikkerne, der endnu ikke er omfattet af nogen maksimalprisbestemmelser og således kan betale mere for sildene. På fabrikkerne laver man sild i tomat, ansjoser, rollmops m.m. af de ferske sild. Med maksimalprisordningen, der omfatter torsk og sild, fortsætter fiskehandler Jensen, er der intet at tjene for os fiskehandlere. Men i øvrigt kan jeg fortæller, at formændene for afdelingerne i Jylland under landsorganisationen af Danmarks detail-fiskehandlere næste søndag samles til et møde i Aarhus, hvor maksimalprisordningen står til drøftelse […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 18. januar 1942.

1942 – Maksimalpriser på tilvirket fisk i dag

Prisfastsættelsen omfatter kogt eller røget torskerogn, røgede sild og tilvirket klipfisk.

København, onsdag (RB).

I morgen vil Prisdirektoratet offentliggøre maksimalpriser på tilvirket fisk. Prisfastsættelsen omfatter kogt eller røget torskerogn, røgede sild og tilvirket klipfisk og er en naturlig følge af den prisordning for fersk fisk, som blev truffet den 10. december 1941. Der er derimod ikke fastsat priser på saltet sild, idet denne vare fortrinsvis tilvirkes i sommer- og efterårsmånederne, således at de nu for hånden værende lagerbeholdninger er indkøbt til de daværende høje priser og som følge heraf må forekomme høje sammenlignet med de gældende priser for fersk sild. Endvidere er det hensigten at fastsætte maksimalpriser for fiskefars, men da prisfastsættelse i det tilfælde må forudsætte en standardisering af farsens kvalitet, har man ikke kunnet fastsætte de nye priser endnu.

Torskerogn (kogt eller røget) må ved salg til forbruger i Storkøbenhavn koste 1,60 kr. pr. kg. og i det øvrige land 1,55 kr. pr. kg.; rundsild 2,20 kr. pr. kg. Klipfisk må ved salg i pakker koste 3,10 kr. pr. kg. Den samme pris gælder for klipfisk, der vejer 2 kg. netto pr. stk. og derover, medens klipfisk under denne størrelse må koste 2,80 kr. pr. kg. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 1. januar 1942.

1941 – Der kom kun en kasse sild til Kolding i dag

Fiskerne “strejker” mod maksimalpriserne, skønt alle erkender, at prisen var meget for høj før.

Der var så godt som ikke sild i Kolding i går, og til morgen er der kun kommet en enkelt kasse sild. “Vejret må sikkert tilskrives en del af skylden”, udtaler fiskehandler Chr. Nielsen, Fiskehuset, på vor henvendelse, “men det er også sådan, at fiskerne er blevet forbitret over maksimalpriserne og der er en sammenrotning i gang på de forskellige pladser gående ud på at de ikke vil gå ud og tage sildene.”

Der er dog fiskere, der indrømmer, at priserne på sild før var kommet op i en alt for stor pris, indskyder vi.

“Ja”, svarer Nielsen, “det er også rigtigt nok. Vi kan godt sige det sådan, at prisen på sild var meget for høj, men det er vel også kun overgangen, der volder nogen vanskelighed. Jeg tror dog ikke, der kommer ret megen sild eller torsk frem fra nu af og til nytår.”

Hvordan ser fiskehandlerne på maksimalprisordningen?

“Ja, der er vist ikke meget at indvende imod den. Fortjenesten kan nok gå an, men man må huske på, at den udstrakte kundeservice, som vi er vant til at give, kan vi ikke blive ved med uden at få noget for den. På torvet får man jo heller ingen service, og der pakkes fisken ind i avispapir, mens vi pakker i pergamentpapir. Sådan noget betyder meget, og i tiderne nu, hvor det er vanskeligt at få cykelgummi, betyder det også meget at skulle bringe varerne ud”. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 13. december 1941.

1941 – Pølsemændene holder fridag

Den kødløse dag medfører, at alle Storkøbenhavns pølsevogne i dag er forsvundet fra gaderne. Pølsemændene holder fridag. En sådan har hidtil været ukendt. Der regnes med, at der hver dag sælges en kvart million pølser i Danmark, og af denne kvarte million leverer pølsevognene et væsentligt kvantum. En pølsemand har foreslået sit firma, at der hver tirsdag blev solgt stegte sild fra pølsevognene, men det forslag ville firmaet dog ikke tiltræde […]

Kilde: Uddrag, Social-Demokraten, 29. april 1941.