1941 – Befolkningens optræden under flyvervarsel

Der tiltrænges en bedring i befolkningens disciplin og forståelse, erklærer chefen for Vestre Luftværnskommando, kaptajn S. A. Andersen.

Dansk Luftværnsforening og Danske Kvinders Beredskab har besluttet at udgive et månedsblad, ‘Dansk Luftværns Blad’, der skal danne bindeled mellem de mange tusinde deltagere i den frivillige danske luftbeskyttelse. I det første nummer af bladet, der redigeres af propagandachef Tage Kyster, bringes en række instruktive artikler, bl.a. af de to foreningers formænd, hofjægermester Torben Foss og fru Ellen La Cour Overgaard.


Chefen for Vestre Luftværnskommando, kaptajn S. A. Andersen, giver i øvrigt en instruktiv og klar oversigt over organiseringen af det danske luftværn og understreger, at organisationen i det store og hele har virket fuldt ud tilfredsstillende. Derimod må kaptajn Andersen slutte med et “hjertesuk”, hvad angår befolkningens optræden ved flyvervarsel. Det synes, hedder det bl.a., som om befolkningen stadig så at sige overalt mangler den fornødne disciplin. gang på gang klager luftværnscheferne i de byer, hvor der har været flyvervarsel over, at folk stadig ikke følger luftværnets bud.

Man står op, når man om natten hører sirenerne, og tænder lys, uden at sikre sig, at der er mørklagt, skønt lys, der kan iagttages fra luften, netop under flyvervarsel kan rumme en dødelig fare. Man bliver i lejlighederne og får ikke i tilflugtsrum, skønt det gang på gang i praksis er bevist, at tilflugtsrummet yder den relativt bedste beskyttelse. Mange læner sig ud af vinduerne, ja går endog ud på gaderne for at tilfredsstille deres nysgerrighed, skønt det ofte er bevist, at døde og sårede netop forekommer blandt dem, der færdes ude eller opholder sig ved vinduerne. […]

Kilde: Uddrag, Kallundborg Avis, 8. september 1941.

1941 – Koldings længste luftalarm

Der blev lys over hele byen, da sirenerne blæste alarm!
Natten mellem lørdag og søndag havde Kolding sin hidtil længste luftalarm. Den varede fra kl. 2. til kl. et kvarter over fire. Alting forløb for såvidt planmæssigt under alarmen, kun skete der det, at næsten i samme øjeblik, sirenerne tudede, blev der tændt lys over hele Kolding. De fleste mennesker går nemlig endnu så tidligt i seng, at de kan se til det uden at tænde lys og uden at mørklægge. Når de så vækkes af sirenen, glemmer de sig selv og tænder lys. Det er imidlertid det allerværste og allerfarligste, man kan gøre, og derfor bør Koldingenserne i fremtiden være klar over dette forhold. Naturligvis blev lyset hurtigt slukket igen, man opdagede jo snart, at den var gal. Byen var på det tidspunkt særlig mørk, så lysende kunne ses langt væk. Da mørket derefter igen havde sænket sig over byen, var der godt nok mørkt, bortset fra, at lyset brændte klart og kraftigt fra et af de offentlige beskyttelsesrum! […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 8. august 1941.

1940 – Luftværnsinspektøren i Kolding

Mørklægningsplan mangler. Ny alarmprøve, når den femte sirene er opstillet.

Efter anmodning fra luftværnsinspektør, kaptajn Andersen holdtes som omtalt i går et møde på rådhuset, hvori deltog medlemmer af Luftværnsudvalget for Kolding Luftværnsområde.

Borgmester Knud Hansen bød velkommen og takkede luftværnsinspektøren, fordi han var kommen til stede og vilde give de lokale myndigheder yderligere vejledning for opgaverne i fremtiden. Borgmesteren gav derefter ordet til kaptajn Andersen, der gennemgik de udarbejdede planer stykkevis. Med hensyn til planen for varsling og afvarsling henstilledes, at der foretages en ny prøve, når den sidste – femte – sirene er modtaget og opstillet.

Under gennemgangen af mørklægningsplanen for politikredsen bemærkedes; at en særlig kommunal mørklægningsplan mangler, ligesom det måtte indskærpes, at der udarbejdes planer for mørklægning af alle større fabriksvirksomheder.

Med hensyn til ryddeligholdelse af pulterkamre henstilledes, at eftersyn finder sted samtidigt med det årlige brandeftersyn.

Under gennemgangen af planen for husvagtordningen henledte luftværnsinspektøren opmærksomheden på husvagtens pligter og fremhævede, at husvagterne var myndighedernes tillidsmænd inden for hvert sit område. Det indskærpedes, at det materiel, der er nævnt i politimesterens påbud, er minimum af, hvad der skal være […]

Planerne for de livsvigtige virksomheder (gas, elektricitet, vandværk, sygehus m.m.) blev derefter gennemgået, og grundlaget for planernes omfang skal være byens størrelse.

Efter at have gennemgået, hvilke planer der nu var godkendt, og hvilke der endnu manglede, skitserede luftværnsinspektøren den foreløbige uddannelse af civilbeskyttelses-mandskabet.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 20. januar 1940.

1940 – Luftværns-arbejdet i Kolding

Landinstruktøren kommer den 19. – hvorfor husvagtordningen trækker ud.

I den sidste tid har der været forbavsende stille om det luftværnsarbejde, som i krigens første måneder optog så meget af myndighedernes tid. Det skyldes naturligvis i nogen grad, at de påbudte foranstaltninger er gennemført, men der står dog adskilligt tilbage. F.eks. husvagtordningen. Vi har heller ikke hørt noget til den ekstra alarmsirene, der blev anset for absolut opkrævet, hvis varslingen skulle være nogenlunde effektiv, men måske kommer de forskellige mangler nu i orden.

Det er i dag meddelt, at landinstruktøren, kaptajn Andersen, den 19. ds, kommer til Kolding for at konferere med myndighederne om hele luftværnsspørgsmålet. Når der endnu ikke er holdt det bebudede kursus for byens mange husvagter, skyldes det, oplyser politikommissær Kleberg, at benzinrationeringen har givet politikontoret så meget ekstra arbejde, at man første nu har kunnet afse tid og mandskab til gennemgang af de mange tilmeldelser og oprettelsen af det nødvendige husvagt-kartotek. Når dette er sket, vil kursuset – i form af et aftenforedrag – blive gennemført.

Men det sker næppe før i slutningen af måneden, og de forskellige grundejere skal først have meddelelse om, at de udpegede husvagter er godkendt, ligesom der skal fastsættes husvagter i enkelte bygninger, hvor der kan være tvivl om det nødvendige antal.

Kilde: Kolding Folkeblad, 5. januar 1940.

1939 – En luftværnssirene til Jernbanegade

Kolding får så fem store sirener og fire håndsirener. Som bekendt blev de fire sirener, som man mente skulle kunne dække Kolding, for nogen tid siden prøvet “med et meget kummerligt resultat“.

Politimester Kleberg oplyser nu, at byen i hvert fald får én sirene til. Den vil blive anbragt på en ejendom i Jernbanegade, således at dette kvarter nu skulle blive dækket. Endvidere bliver sirenen på slotsruinen skiftet ud, da den nuværende ikke helt passer til strømstyrken.

Med hensyn til de kvarterer, hvor der ingen sirener er, menes det at kunne klare sig med de fire håndsirener.

Kilde: Jydske Tidende, 28. september 1939