1944 – Museumsinspektøren på Koldinghus allerede i fuld gang med arbejdet

Mange nye ting til samlingerne i den sidste tid. Åbnes Kæmpetårnet nu for museet?

Den nyudnævnte leder af Museet for Koldinghus Len, museumsinspektør Sigvard Skov, er i alt stilhed tiltrådt sin nye stilling og straks gået i gang med arbejdet på slottet. Museumsbestyrelsen har i et møde budt Sigvard Skov velkommen til Kolding og for øvrigt ham en foreløbig lejlighed, nemlig i fuldmægtig Castbergs villa på Dalbygade, der står ledig i sommerferien. Vi vekslede i formiddags et par ord med museumsinspektøren, der var travlt optaget af arbejdet på museets kontor på slottet.

Foreløbig orienterer jeg mig og undersøger, hvad der ligger gemt rundt om i magasinerne, siger museumsinspektøren. Og der kommer stadig nye ting til samlingerne. I de sidste dage har vi modtaget endnu et par våbenbrødrerfaner og en del portrætter fra våbenbrødrenes hovedbestyrelse, bl.a. en morsom, farvelagt tegning af en soldat fra 48. Fra Koldingegnen har vi modtaget en del redskaber til hørrens tilberedning, og nogle tekstiler fra byen. Vi har ladet tage et fotografi af det store skibsror fra fjorden. Det skal hænges op enten i Oldtidssamlingen eller Middelaldersamlingen. Selve roret bliver foreløbig stående på sin plads i Trappetårnet. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 7. juli 1944.

1944 – Eltangvig-skibet får lov til at ligge foreløbig

Museumsinspektør dr. phil. Aage Roussells besøg ved Eltangvig-skibet i går eftermiddags fik til resultat, at skibet foreløbig får lov til at ligge, hvor det ligger. Dr. Roussell beså sammen med byrådssekretær Jacobsen som repræsentant for Museet på Koldinghus og museets lokale repræsentant, proprietær Karstoft Beck, Nørre Bjert, de udgravede dele af skibet, og selv om han udtalte sig meget forbeholdent, kunne man dog forstå, at han ikke regnede med, at det er et vikingeskib, men derimod et skib fra Middelalderen. Skibet er ikke af en sådan interesse for Nationalmuseet, at man foreløbig vil ofre af de meget sparsomme konserveringsmidler på det, og det får derfor lov at ligge til bedre tider.

Museet for Koldinghus Len vil nu rette en henvendelse til proprietær H. Thomsen, Østerholm, på hvis jord skibet ligger, med anmodning om, at det pigtrådhegnede findested må blive liggende urørt, indtil udgravningen kan finde sted.

Kilde: Kolding Folkeblad, 21. april 1944-

1943 – Vikingeskib-fundet ved Kolding Fjord

Afdækket ved Eltang Vig i går. Kølen har i årevis tjent som gangbro!

Står man nu overfor fundet af et rigtigt vikingeskib ved Kolding? Meget kunne tyde på det. Ved et tilfælde blev man i går klar over, at rester af et meget gammelt skibsvrag ligger ved en kanal i den inddæmmede Eltang Vig. Skibets køl har i mange år ligget frit fremme og har været benyttet som gangbræt, men først i går, da man under kanalrensning stødte på andre trædele, fandt man på at undersøge stedet nærmere og blev klar over plankernes historiske interesse og tilkaldte sagkyndige.

Et vrag på 15 meters længe

Det var de to arbejdsmænd, Jens Clausen, Skovhytten i Hovens Skov, og Johannes Petersen, Eltang, der stødte på dette fund, som synes at hidrøre fra et vikingeskib. Vragets køl har en længde af 15 meter, bredden er ca. 2½ meter, og i en spante har man fundet de små huller til sammenbinding af de forskellige planker, som er typiske for vikingeskibe.

Kølen som gangbræt!

Fundet er gjort i det inddæmmende areal syd for Hovens Skov i hjørnet ud mod dæmningen, ca. 50 meter vest for denne på et areal tilhørende propr. H. Thomsen, Østerholm, Eltang. Her har man i umindelige tider over en af de mange grøfter på godt en meters bredde ligget en svær planke, som man benyttede som overgangsbræt, og man regnede med i sin tid var lagt over grøften til dette formål. Inddæmningen af vigen sket for 75 år siden. Indtil da stod hele arealet under vand. De fleste kanaler blev gravet straks efter inddæmningen, og i al den tid har man gået over planken, uden at ane, at det var kølen til et måske tusindårigt vikingeskib. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 9. december 1943.

1943 – En jysk afdeling af Nationalmuseet på Koldinghus

Direktør Poul Nørlund går ind for planen om at gøre Koldinghus til en filial af Nationalmuseet.

Nationalmuseets direktør, dr. phil. Poul Nørlund, var som bekendt fornylig i Kolding for at lede undersøgelsen af middelalderskibet på bunden af Kolding Fjord. Direktøren aflagde også et besøg på Koldinghus, og det synes nu, som om besøget har båret frugt. I et interview har dr. Nørlund over for Berlingske Tidenden fremsat nogle udtalelser, der vil vække mere end almindelig interesse – ikke alene i Kolding, men i hele Jylland. Det drejer sig nemlig om en plan, der vil gøre Koldinghus til en jysk filial af Nationalmuseet, når slottets restaurering er en kendsgerning.

Museumsdirektøren siger bl.a.:

For nogle år siden spurgte Indenrigsministeriet, hvordan Nationalmuseet ville stille sig, hvis man bevilligede en fuldkommen restaurering af Koldinghus slot for at flytte dele af Nationalmuseets samlinger dertil. Jeg var ikke for det dengang, men er det nu. Koldinghus som en slags filial af Nationalmuseet er slet ingen dårlige idé. Vi kunne udmærket godt sende endog nogle af vore store “numre” derover, og Koldinghus kunne blive et prægtigt museum. De store sale i de nederste etager ville være storartede for samlingerne. Pladsforholdene og lysforholdene er udmærkede. Det er ikke længe siden, jeg var dér, og de store, dybe kældre kunne rigtigt indrettet, udmærket benyttes for eksempel til middelalderskibet, som vi forhåbentlig får lykkeligt op fra bunden af Kolding Fjord. Jeg tror, det kan gøres alene ved dykkerhjælp. Andre metoder vil blive så uhyre kostbare. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 13. oktober 1943.

En farlig situation på fjordbunden!

Luftslangen og signallinen satte sig fast i middelalder-skibet, da museumsdirektør Poul Nørlund forsøgte sig som dykker.

Nationalmuseets direktør, dr. phil. Poul Nørlund opholdt sig i går i tyve minutter på bunden af Kolding Fjord. Hans premiere som dykker blev ikke alene en interessant oplevelse, men også et festligt eksperiment, der kunne have fået de alvorligste følger. Ganske vist er vanddybden kun tre meter det pågældende sted, men bedst som dr. Nørlund bevægede sig på fjordbunden i den tunge dykkerdragt, opdagede han, at både luftslangen og signallinen var blevet filtret ind i noget træværk på middelalderskibet og nu sad uhjælpeligt fast. Med besvær lykkedes det dr. Nørlund at klare den farlige situation, så opstigningen kunne begynde.

Vi havde i aftes en samtale med dr. Nørlund, der ikke lagde skjul på, at det havde været nervepirrende øjeblikke på fjordbunden. En betryggelse var det dog, at han hele tiden stod i telefonisk forbindelse med folkene i dykkerbåden. “Det var en ganske ejendommelig fornemmelse, at gå omkring dernede, sagde dr. Nørlund. Dykkerdragten generede mig en del, fordi den er lavet til dykker Månsson, der er en betydeligt større og kraftigere mand end jeg. Nedstigningen gik glat, men det voldte mig stort besvær at komme op igen på grund af vandtrykket.” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 5. oktober 1943

1943 – Svitzer-ekspedition til Rebæk-skibet

Bjergningsselskabet sender for egen regning og risiko et dykkerskib til Kolding Fjord

For en måned siden forelå sagkundskabens dom over skibsfundene i Kolding Fjord. Efter at have undersøgt de bjergede vragrester og besøgt findestedet kunne lederen af Nationalmuseets 1. afdeling, museumsinspektør Dr. phil. Therkel Mathiassen, og den skibsbygningskyndige ekspert, ingeniør Knud E. Hansen, der er teknisk konsulent for Søfartsmuseet på Kronborg fastslå, at Rebæk-skibet simpelthen er enestående i Norden. Fra den tidlige middelalder finde der ikke i hele Norden noget skibsfund. Naturligvis har Nationalmuseets udsendige stærkt interesseret i at få Rebæk-skibet, hævet, så snart forholdene tillader det, og de økonomiske midler er skaffet til veje. Der var ingen, der på det tidspunkt regnede med, at der i nærmeste fremtid skulle foretages mere med hensyn til middelalderskibet. Det skulle have lov at passe sig selv i sin muddergrav, til krigen er forbi.

Svitzer rykker ud

Men med middagsposten i går modtog stads- og havneingeniør C. A. Lassen et brev fra direktør Kjær, Svitzers bjergningsentreprise i København. Det var et tilbud fra Svitzer om for egen regning og risiko at sende et bjergningsfartøj med dykkere og specielt materiel ombord til Kolding Fjord. Når Svitzers opmærksomhed er henledt på Rebæk-skibet, skyldes det ingeniør Knud E. Hansens forbindelse til selskabet. Han har utrættelig arbejdet med sagen lige siden besøget i Kolding og forsøgte først at få bistand fra marinens dykkerskole. Da denne plan på grund af forholdene måtte opgives, henvendte han sig til Svitzer, der altså har stillet sig yderst velvilligt. […]

1943 – Fundet af “Rebæk-skibet” er enestående i Norden

Ikke et vikingeskib, men langt interessantere fund fra den tidligere middelalder

Sagkundskabens dom over skibsfundene i Kolding Fjord foreligger nu. Selvom det kun er en foreløbig kendelse, der er afsagt, kan det fastlås, at “Rebæk-skibet” simpelthen er enestående i Norden!

Det resultat er lederen af Nationalmuseets 1. afdeling, museumsinspektør dr. phil. Therkel Mathiassen, og den skibsbygningssagkyndige ekspert, ingeniør Knud E. Hansen, der er teknisk konsulent for Søfartsmuseet på Kronborg, kommet til efter den første undersøgelse af vragdelene. De to museumsmænd kom til Kolding med Københavnerekspressen i går eftermiddags og blev på banegården modtaget af repræsentanter for museumsbestyrelsen med formanden, guldsmedemester Holger Kyster, i spidsen. Uden videre omsvøb gik eksperterne straks i gang med den første undersøgelse af vragdelene, der er opmagasineret i et skur på gasværkets grund på Nordhavnen. Det var spændende øjeblikke for museumsbestyrelsen, der allerede har ofret megen tid og mange penge på “Rebæk-skibet”. Spændingen fik dog hurtigt udløsning, idet eksperten straks kunne fremsætte den glædelige udtalelse, at der er et uhyre interessant fund, man her står over for. Efter undersøgelsen gik selskabet ombord i havnens motorbåd OLUF og sejlede ud til findestedet. […]

Kilde: uddrag, Kolding Folkeblad, 27. august 1943.

1943 – Er det en vikinge-knarr, der ligger i fjorden?

Nationalmuseet skal afgøre, hvad det er for et skib, man har fundet

Det bliver nu Nationalmuseet, der får udspillet med hensyn til vragfundet i Kolding Fjord. Der er i går af dykkerne gjort yderligere fund ved det gamle skib ud for Rebæk, et stykke fra sejlrenden. man vil i de kommende dage foreløbigt slutte arbejdet med at optage alle løse dele, som findes omkring vraget, der ligger på det sted, hvor fiskerne gennem mange år har fået “hold” i deres garn. Resten vil man lade ligge til senere. Alle de fundne dele vil derefter blive sænket ned i åmundingen, idet der for tiden ikke kan skaffes de store mængder petroleum og anden imprægneringsvæske, som skal bruges for at skibsdelene kan lægges frem i lys og luft. I mudderet vil de kunne holde sig til bedre tider.

Det nye fund

drejer sig om en frønnet skibsplanke på ca. 4 meter, som udmærket kan stamme fra et vikingeskib, efter hvad de lokale eksperter udtaler, idet dets form og tilhugning ligesom den tidligere fundne 5 meters spante svarer til det udseende, skibende for 800-1000 år siden havde.

Et handelsskib fra vikingetiden?

I øvrigt har man fra kaptajn V. Sølver, København, som i mange år har beskæftiget sig med skibe både fra vikingetiden og den græske oldtid og udgivet forskellige afhandlinger derom, modtaget en udtalelse om det fundne skibsror, hvoraf styrmand Messmann havde tilsendt ham fotografier og beskrivelser. Udtalelsen går ud på, at såvidt kaptajnen kan se, hører roret ikke til et vikingeskib, men til et lastskib fra vikingetiden, en såkaldt knarr eller busse, et ret stort og fyldigt skib. Sådanne skibe sejlede i købmandsfart på Island og andre steder. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 14. august 1943.