1943 – Brev vedrørende Pigeskolens Gymnastiksal

Kolding d. 1. november 1943,
Fredericiagade 14
Til Kolding Borgmesterkontor

Vedr.: Opvarmning af Pigeskolens Gymnastiksal

I besvarelse af deres forespørgsel tillader jeg mig at meddele, at brændselsforbruget i en normal vinter og med normal benyttelsestid, som meddelt skoleudvalget 16. Nov. 1940, udgør ca. 15 t årligt. Hvis lokalerne skal holdes fuldt opvarmede hele døgnet, bliver brændselsforbruget skønsmæssigt ca. 20% større altså ca. 18 t.

Gerne til tjeneste med yderligere oplysninger.

Ærbødigst
J. Krenk
Civilingeniør

Kilde: Kolding borgmesterarkiv, kopi af brev til Kolding Borgmesterkontor, af 1. november 1943

1943 – Brev vedrørende Forskolen

Kolding d. 29. oktober 1943,
Fredericiagade 14
Til Kolding Borgmesterkontor

Vedr.: Folkeskolen

I besvarelse af deres forespørgsel om brændselsforbruget i lokaler, den tyske værnemagt benytter, tillader jeg mig at meddele, at bygningen ud mod skolegade jo benyttes i samme omfang, som det var tilfældet i begyndelsen af året, og at brændselsforbruget derfor bliver som angivet i mit brev af 19. Jan. d.a. ca. 28 t Cinders årligt ved normal opvarmningstid; hvis de skal være fuldt opvarmet hele døgnet i stedet for de normale 16-18 timer, vil brændselsforbruget blive skønsmæssigt ca. 33,5 t Cinders.

Med hensyn til bygningen mod Blæsbjerggade er gymnastiksalen m.m. nu kommet med, hvorved brændselsforbruget stiger fra de d. 18. Nov f.A. opgivne 29 t Cinders til 40,5 t årlig i en normal vinter ved en normal opvarmningstid. Ved fuld opvarmning hele døgnet vil det blive skønsmæssigt ca. 48,5 t Cinders.

Ærbødigst
J. Krenk
Civilingeniør

Kilde: Kolding borgmesterarkiv, kopi af brev til Kolding Borgmesterkontor, af 29. oktober 1943

1943 – Næsten fuld skolegang fra april

Omlægningen af undervisningen i Koldings kommuneskoler

På Kolding Skolekommissions møde i går blev den bebudede nyordning af skolernes undervisnings- og lokaleforhold vedtaget. Den konstituerede skoleinspektør, overlærer I. Hølund, udtaler på vor henvendelse, at man som baggrund for ordningen havde skaffet sig et overblik over det samlede børneantal og de til rådighed værende klasselokaler i byen som helhed, idet man fortsat ikke medregner Forskolen og Pigeskolen. Det viser sig så, at man pr. 1. april, når ordningen skal træde i kraft, kan holde klassetallet på 81, mens man pr. 1. april 1942 var oppe på 85.

I øjeblikket er man dog allerede nede på de 81, idet der ved juletid blev foretaget nødtvungne sammendragninger af klasserne, og man fra den nordlige bydels skoler kom af med en del børn sydpå til Riis Toft og Søndervang. Man har herefter fordelt klasserne nogenlunde ligeligt i skolerne, men dog så vidt muligt søgt at holde børnene og personalet samlet, så der ikke bliver alt for stor “splittelse”, da vi jo alle sammen håber, at de ekstraordinære lokaleforhold ikke skal vare alt for længe, og at man snart kan komme ind under de tidligere tilvante forhold igen.

Foruden at der føres flere børn over på Riis Toft og Sdr. Vang, beholder kommuneskolen 6 på Købmandsskolen, 2 på Døtreskolen, og 3 på Teknisk Skole. “Forskolen” beholder de lokaler, den har i øjeblikket på Almenskolen og Døtreskolen og får 3 lokaler på Teknisk Skole, og desuden henvises et par 1. klasser til Riis Toft. Pigeskolen beholder 15 klasser, hvoraf de 9 bliver på Drengeskolen, medens 6 henvises til Købmandsskolen, hvor Forskolen har lokaler i øjeblikket, men hvortil man mener, at de større piger lettere kan cykle fra den nordlige bydel. En 7. klasse henvises til Riis Toft Skole. Riis Toft skole får i alt 20 klasse. Drengeskolen beholder 16 klasser i sin egen bygning, medens en 8. klasse slås sammen med Riis Toft’s 8. klassen, og endelig udskilles en 3. klasse til Riis Toft. Sdr. Vang Skole får 2 klasser mere end den i øjeblikket har. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 10. februar 1943.

1943 – Brev vedrørende forskolen

Kolding d. 19. januar 1943,
Fredericiagade 14
Til Kolding Borgmesterkontor

Vedr.: Forskolen

I fortsættelse af mit brev 18. Nov. f.A. tillader jeg mig at meddele, at de lokaler i bygningen mod Skolegade, som benyttes af den tyske værnemagt, d.v.s. hele bygningen med undtagelse af tandlægeværelse, lægeværelse og venteværelse, har et brændselsforbrug, der for en normal vinter med en normal opvarmningstid udgør ca. 28 t Cinders årligt, hvilket for Tiden 22. Dec. og sæsonen ud bliver 19 t Cinders.

Hvis lokalerne skal holdes fuldt opvarmede hele døgnet i stedet for de normale 16 – 18 timer vil brændselsforbruget blive skønsmæssigt ca. 23 t Cinders.

Ærbødigst
J. Krenk
Civilingeniør

Fremsendes til den tyske værnemagt, Wehrmachtskommandantur, Kolding til efterretning.

Borgmesterkontoret, Kolding
den 21. januar 1943

Kilde: Kolding borgmesterarkiv, kopi af brev til Kolding Borgmesterkontor, af 19. januar 1943

1942 – Hvad en sundhedsplejerske laver

Det er ikke så nemt at sige, nå man er så ny i arbejdet som jeg, men givet er det, at jeg kommer til at beskæftige mig med bekæmpelse af utøj. Og det bliver sikkert også nødvendigt at besøge nogle hjem, for at hjælp mødrene med at komme utøjet til livs. Det nytter jo ikke af afluse børnene, hvis de blot henter ny forsyning i deres hjem.

Endvidere bliver der sikker en del ernæringsspørgsmål at tage sig af. Hvis man konstaterer, at børnene får mangelfuld ernæring, vil det være naturligt at tale med mødrene om, hvad årsagen er hertil. Egentlig ville det være rimeligt at kalde mig skolesundhedsplejerske i stedet for sygeplejerske. Det er jo børnenes sundhed, jeg skal arbejde for, og det er blandt de raske børn, arbejdet skal foregå. De syge børn skal henvises til lægehjælp.

Ida Jørgensen, sundhedsplejerske i interview 5. september 1942

Kilde: Iværksætterne, s. 245, af Helle Juhl (2018), Kolding Stadsarkiv

1942 – Mange husvilde melder sig i Kolding

Men de henvises til selv at skaffe sig lejlighed inden 7. april.

Den forestående flyttedag, der jo på grund af påsken, ventes at blive en af de værste at komme over, efter hvad boliginspektør Jensen for nogen tid siden udtalte til Folkebladet. Vi har i dag spurgt boliginspektøren, hvordan det tegner, og han oplyser, at der allerede har været mange henvendelser fra folk, som skal flytte, men ikke har nogen lejlighed at flytte ind i.

Om det så er fordi de gerne vil ind i kommunens lejligheder med den forholdsvis billige husleje, ved jeg ikke, siger inspektøren, men vi henviser dem til, at de jo kan blive boende til den 7. april, og så kan de jo komme igen, hvis de ikke i mellemtiden selv har fundet sig en lejlighed hvad vi meget indstændigt må anbefale dem at forsøge. For vi har kun én familie, der skal flytte, og har ingen steder at anvise de husvilde, udover, at vi måske bliver nødt til at tage nogle flere skolelokaler i brug. Det vil vi ellers grumme nødig, da de pågældende klasser i forskolen så kommer til at lukke. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 30. marts 1942.

1942 – Husvilde i skolerne ligesom under sidste krig

Boliginspektøren frygter, at april flyttedag bliver den vanskeligste i Kolding i mange år. 5-600 ansøgninger om udsættelse af vinterarbejderne.

Som meddelt kan der nu efter ansøgning til Indenrigsministeriet opnås lempelser fra reglen om, at tilskudsberettiget vinter-reparationsarbejde skal være færdig inden 1. april. På grund af den hårde vinter har det for mange arbejderes vedkommende været umuligt at få arbejdet udført, så denne frist kan overholdes.

Boliginspektør J. Jensen udtaler, at dispensationsbestemmelsen vil blive modtaget med glæde i Kolding, og den var absolut nødvendig. Omkring 5-600 arbejder vil behøve udsættelse, hvilket kan fås gennem ansøgningsskemaer fra Boligkonkoret. De skal godkendes og indsendes til ministeriet inden 1. april. Der er truffet den bestemmelse, at for den del af arbejdernes vedkommende, som kan overflyttes til sommerarbejde, vil tilskuddet på 35 pct. blive nedsat til 25 pct., medens det arbejde, som er udpræget vinterarbejde, vil opnår de fulde 85 pct.’s tilskud.

Kommunen venter en vanskelig flyttedag

Vi benytter lejligheden til en samtale om de vanskelige boligforhold i Kolding. Det er jo sådan, at der udsættes dusører på 100 eller 50 kr. til dem, der kan skaffe 2-3 værelsers lejligheder, og når sådanne lejligheder averteres til leje, kommer der et utal af liebhavere.

Ja, boligmanglen i Kolding er meget stor, siger boliginspektøren. Særlig mærkes det med de meste brugte lejlighedstyper 2 og 2½ værelsers lejligheder. Det er forståeligt, at der skal komme boligmangel, når byggeriet stagnerer.

Har de mange henvendelser om at skaffe lejligheder?

Ja, vi får adskillige hver dag, og flere vil der selvfølgelig komme, når vi nærmere os april flyttedag. Det vil uden tvivl blive den vanskeligsted flyttedag i mange år. Allerede nu har vi fuldt hus på Uldspinderiet, og har måttet indlogere 4 familier i Forskolen, hvilket er meget uheldigt, da vi ikke har for mange skolelokaler i forvejen. Vi har ikke haft familier i skolerne siden sidste verdenskrig. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 12. marts 1942