1944 – Spærretiden ophæves i dag

Officiel tysk meddelelse i går
Fra officiel tysk side meddels:
Spærretiden i Storkøbenhavn, som har været i kraft indtil i dag, lørdag den 8. juli 1944, i tiden fra kl. 23.00 til kl. 04.00 ophæves fra og med søndag aften den 9. juli 1944. Spærretiden er altså endnu i kraft natten mellem lørdag og søndag.

Bekendtgørelse fra generalløjtnant Richter
Kommandanten for de tyske tropper på Sjælland bekendtgør følgende:
Efter at ro og orden er genoprettet i Storkøbenhavn, overdrager jeg atter, med virkning fra søndag den 9. juli 1944 kl. 5 morgen, den udøvende magt i det storkøbenhavnske område, som jeg overtog den 1. juli 1944, til de kompetente civile myndigheder.
Richter, generalløjtnant.

Kilde: Nationaltidende, 9. juli 1944.