1944 – Mørke udsigter for DSB’s juletrafik

Drastiske indskrænkninger af hensyn til godsbefordringen. Lad være med at rejse, hvis det ikke er ubetinget nødvendigt!

Generaldirektoratet for Statsbanerne meddeler:

Under hensyn til den tvingende nødvendighed for i videst muligt omfang at gennemføre godsbefordringen, navnlig de livsvigtige transporter af levnedsmider og indenlandsk brændsel, og for at nedbringe forbruget af udenlandsk brændsel ser man sig nødsaget til at træffe følgende foranstaltninger, uanset at disse vil være meget følelige for befolkningen:

  1. Opvarmning af togene kan i overensstemmelse med det af Handelsministeriet udstedte forbud ikke påregnes. Kun i tilfælde af stærk kulde i vinterens løb, vil man søge udveje for nogen opvarmning, men i de førstkommende måneder må man gå ud fra, at der ikke er varme i personvognene.

De rejsende kan risikere at blive efterladt på stationerne

2. Der vil ikke blive truffet nogen som helst ekstraforanstaltninger i henseende til dublering af tog eller anden særtogskørsel i den kommende juleperiode (17. december – 6. januar). De rejsende, der ikke kan være i de ordinære tog, må derfor efterlades på stationerne. Bortset fra adgangsbilletterne til Storebæltsoverfarten vil der ikke kunne udstedes særlige adgangsbilletter, og publikum vil således ikke have nogen sikkerhed for at kunne komme med hverken fra udgangsstationen eller skiftestationerne undervejs. Der må regnes med, at mange af togene er meget stærkt fyldte, og rejsevilkårene undervejs derfor særdeles vanskelige. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 26. oktober 1944.

1944 – Planmæssig trafik over Lillebælt igen

Men endnu en dag må man klare sig med ét spor over broen

Efter åbningen af det ene spor over Lillebæltsbroen er trafikken kommet ind i et mere roligt leje, og man har haft meget få forsinkelser i løbet af Langfredag. De store Københavner-ekspresser kom endda i nogle tilfælde for tidligt ind. Dog var der tog fra Jylland, som i nogle tilfælde havde forsinkelser.

Man venter først i morgen at få det andet spor over broen klar, men holder under de nuværende omstændigheder forsinkelserne nogenlunde nede. Vanskeligst er det med gods for tiden, men de fleste af de tog, der har stået på landstationerne er nu afviklede.

Kilde: Kolding Folkeblad, 8. april 1944.

1944 – Tusinder må spadsere over Lillebæltsbroen

Reparationen af broen trækker ud – mange damehatte i farezonen!

Hele natten har der været arbejdet på kraft med at få skinnelegemet i orden igen efter branden. Broen har i den anledning ligget badet i skarpt lys fra projektørerne. Med et særtog fra Nyborg kom ved 9-tiden i formiddags to vognladninger med specialtømmer fra Køge til reparationsarbejdet, men selv om der bliver sat al kraft på, kan Statsbanernes teknikere dog med sikkerhed til morgen sige, at det ikke vil lykkes at få sporet gjort klar til middagstogene. I det hele taget synes det tvivlsomt, om man vil kunne få tog over broerne i dag.

Allerede i morges ved 6-tiden sendtes det første persontog fra Fredericia til Lillebæltsbroen, og udvekslingen af rejsende foregik. I dag venter man, at 8-9.000 rejsende må spadsere de 1.100 meter over broen. Statsbanerne vil forsøge at få stationeret en bil til at køre de dårligt gående rejsende og mødre med spædbørn over broen. Så vidt muligt sørger Statsbanerne for at sende tog samtidig at sted fra Middelfart og Fredericia, således at de rejsende mødes under spadsereturen over broen. Herved undgår man ikke blot panik ved ud- og indstigning af togene, men opnår samtidig, at der altid står opvarmede vogne parat til de rejsende på den anden side af Bæltet.

I den stærke blæst er det gået ud over mange damehatte, idet kvindelige rejsende, der har hænderne optaget af kufferter, i mange tilfælde har måttet se deres hat forsvinde i Bæltets bølger. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 5. april 1944.

1943 – Stationsforstanderen om den foreslående juletrafik

Man gør klogt i at sikre sig færgebilletter i god tid

I søndags lukkede statsbanerne op for udlevering af de færgebilletter, det rejsende publikum skal være i besiddelse af for under juletrafikken at komme med færgerne over Storbælt. Disse færgebilletter udleveres som sædvanligt indtil 14 dage før de får gyldighed. Efter hvad stationsforstander Nørgaard i dag oplyser overfor os, har efterspørgslen efter disse billetter endnu ikke været særlig stor i Kolding. Det er indtil i dag kun få billetter, der er udleveret.

Billetterne kan ikke bestilles pr. telefon

Billetterne skal jo afhentes?

“Ja, som ved tidligere lignende lejligheder kan færgebilletterne ikke bestilles i telefonen. De skal afhentes og kan kun fås udleveret samtidig med køb af almindelig billet.”

Der er vel kun et begrænset antal billetter til udlevering?

“Naturligvis. Og folk gør derfor klogt i at sikre sig billetterne i god tid. Man kommer nemlig ikke over Bæltet uden færgebillet!!

Rejs i god tid!

For at afvikle juletrafikken så gnidningsfrit som muligt, bør alle, der kan, vel rejse i god tid?

“Ja, det er absolut nødvendigt, hvis ikke det hele skal brænde sammen for os. Der er jo mulighed for at dublere juletogene til en vis grad, men færgerne derimod kan ikke dubleres, og det er af stor betydning, at de ordinære tog får så små forsinkelser i juletiden, som vel muligt, da færgerne ikke vil vente på forsinkede tog. Så hvis folk har mulighed for at kunne rejse i dagene før den store trafik sætter ind, gavner de sig selv og ikke mindst deres medmennesker ved at udnytte denne mulighed. Og lad mig i denne forbindelse endnu en gang gøre Sjællandrejsende opmærksom på hurtigtoget kl. 9.03. Det er den sikreste forbindelse, hvis man vil igennem samme dag, Og tilmed er det forbindelsen, der i givet tilfælde nemmest kan færge-dubleres”. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 8. december 1943.

1943 – Kontrol ved Storebælt, men ingen rejseindskrænkninger

Overfarten bliver ubehageligere og senere – det vil knibe med ferietrafrikken

Under de givne forhold kunne det ventes, at Statsbanerne ville begrænse passagertrafikken med færgerne over Storebælt. Men der er foreløbig ingen indskrænkninger. Den enkelte færges kapacitet er ikke formindsket, men de rejsende må finde sig i at blive proppet tættere sammen og i stort antal opholde sig i fri luft under sejladsen mellem de to færgehavne, idet de nedre saloner lukkes. Det bliver mere ubehageligt at rejse, men man kan komme over Bæltet. Storebæltstrafikken, der var aflyst igår, blev genoptaget i dag, men samtidigt indførtes der nye bestemmelser for overfarten, som vil betyde en mærkbar forringelse af rejsevilkårene. Ikke blot er SJÆLLAND ødelagt, men også en dampfærge er indtil videre gjort utjensdygtig.

De nye overfartsregler

Hovedpunkterne i de nye regler for Storebæltsoverfarten ser således ud:

  • Alle unødvendige rejser over Storebælt bør undgås.
  • De rejsende må indstille sig på at skulle opholde sig udendørs under sejladsen, idet saloner under vogndæk lukkes.
  • Serveringen vil blive stærkt begrænset og meget primitivt.
  • Man må ikke vente at få indskrevet rejsegods med over. Det vil eventuelt først blive overført med en senere færge.
  • Man må kun medbringe én lille håndkuffert med ét rum og ingen løse pakker. Baggagen skal undersøges af politiet. Al indskrivning af gods er indtil videre aflyst.
  • Rejsende fra Jylland-Fyn, der ankommer til Nyborg med eftermiddagseksprestogene, må ved forsinkelser regne med at skulle overnatte i Nyborg.
  • Det vil blive nødvendigt at begrænse trafikken ved jul, påske, pinse og ferie. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 5. november 1943.

1943 – Undtagelsestilstandens ophævelse

Generaldirektoratet for statsbanerne meddeler:

Alle begrænsninger i billetsalg til hurtigtog er ophævet, og der vil ikke foreløbig blive krævet adgangsbilletter til færgerne over Storebælt.

Amalienborg og Sorgenfri

Det danske politi overtog igår vagten på Amalienborg, hvor nu to karabinbevæbnede politibetjente er posteret foran Kongens Palæ og to foran Kronprinsens. Vagten ved Sorgenfri Slot, hvor Kongen for tiden opholder sig, er ligeledes i går overtaget af politiet.

Rigstelefonsamtaler som normalt

Generaldirektoratet for Post- og Telegrafvæsen meddeler:

De hidtil gældende indskrænkninger vedrørende bestilling af indenlandske rigstelefonsamtaler er bortfaldet.

Spærretid er hævet i hele Jylland

, undtagen i Thisted, hvor der foreløbig er færdelsesforbud fra kl. 23 til 6. […]

Færdselsforbud i Odense

Efter at den militære undtagelsestilstand er hævet, har den konstituerede politimester i Odense, politifuldmægtig Rasmussen af hensyn til oprettelse af ro og orden besluttet at indføre en færdselsindskrænkning, der gælder for tidsrummet kl. 23 til 5. Restaurationer og forlystelsessteder skal lukke kl. 22.

Berlins kommentar

Berlin, RB.

Ophævelsen af undtagelsestilstanden i Danmark bliver i Berlin betegnet som et yderligere skridt til genoprettelsen af normale tilstande i dette land. I denne forbindelse betones det, at man fra tysk side stedse har haft ønsket om opretholdelse af ro og orden som rettesnor.

Kilde: uddrag, Kolding Folkeblad, 7. oktober 1943.

1943 – Nye regler for jernbanerejser

Kun for personbefordring med hurtigtog er der begrænsninger. Træder i kraft fra og med søndag

Generaldirektoratet for Statsbanerne meddeler følgende:

Efter at de tyske myndigheder har tiltrådt nedenstående nye regler for regulering af personbefordring, træder disse i kraft fra og med den 12. ds. Kun for personbefordring i hurtigtog er der herefter fastsat begrænsninger. Personbefordring i alle andre tog med Statsbanerne og i alle tog på privatbanerne er tilladt med alle arter af gyldige rejsehjemler uden særlig legitimation e.l.

I følgende hurtigtig på Statsbanerne; tog nr. 121 og 132 mellem København og Gedser, tog nr. 23/25 og 58/60 på strækningen København-Fredericia-Aalborg samt go nr. 949 og 942 mellem Fredericia og Padborg er personbefordring med alle arter af gyldige abonnementskort og frikort tilladt uden begrænsning. Derimod er salget af billetter begrænset på følgende måde:

Rejser i hurtigtogene med enkelt eller dobbeltbillet er betinget af hurtigtogsbillet (enkelts- eller dobbeltbillet) eller af en billet, i hvis pris hurtigtogstillægget er indregnet, og som ifølge påtryk er gyldig til alle tog, og udgangsstationen og de mellemstationer undervejs, hvor hurtigtoget standser, må til hvert tog kun disponere over et bestemt antal billetter (enkelt- og dobbeltbilletter). Dette antal kan dels sælges direkte på stationen, dels kan der disponeres over det på den måde, at andre stationer (på sidebaner og landstationer på strækningen m.v.) hos vedkommende station får skriftlig eller telegrafisk tilladelse til at sælge billetter til rejse med hurtigtoget. Kun efter sådan indhentet tilladelse må stationer uden for den strækning, over hvilken hurtigtoget løber, samt landstationer på strækningen sælge billet gyldig til vedkommende tog (og eventuelt til senere tilbagerejse med hurtigtog), og opmærksomheden henledes derfor på ønskeligheden af, at begæring om rejse med hurtigtog fra stationer uden for hurtigtogs-strækningen fremsættes så tidligt som muligt inden for forsalgsgrænsen (14 dage føre rejsen). […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 11. september 1943.

1943 – 4-5.000 mennesker overværede Brødremenighedens jubilæumsfest

Et flagstykket Christiansfeld modtog de mange gæster fra hele landsdelen – Manger anerkendende ord til den lille menigheds store gerning gennem 100 år

En sommerdag i 1843 samledes en kreds af Brødremenighedens medlemmer til et møde i Christiansfeld med det formål for øje at danne et missionsselskab, støttet økonomisk og ledet af Brødremenigheden. Selskabet blev dannet, og ned gennem de skiftende tider kom ‘Nordslesvigsk Missionsforening’, som selskabet først hed og senere ‘Brødremenighedens danske missionsforening’ til rundt omkring i verden, at øve et stykke arbejde, der skabte respekt om den lille kreds af menighedsmedlemmer, der stod bag ved. Det blev faktisk sådan som det også blev udtrykt ved hundredsårsfesten i Christiansfeld i går af én af talerne, at ‘Brødremenighedens Missionsforening’ kom til at danne skole og stå som forbillede for mangt og andet missionsselskab.

Havde tiderne – ude såvel som hjemme – været normale, ville hundredsårsdagen jo nok være blevet passeret med fest i lidt større stil, end tilfældet blev i går, hvor mange forskellige forhold naturligvis greb forstyrrende ind og satte en smule dæmpende belysning på festbilledet. Ingen af menighedens missionærer på de forskellige arbejdsmarkeder kunne være hjemme, fra ingen af menighedens afdelinger uden for landets grænse kunne komme repræsentanter, og for mange af menighedens tilhængere rundt omkring i landet havde det – takket været i første række trafiksituationen – heller ikke været muligt at komme til stede til de højtideligheder, der dagen igennem holdtes i Brødremenighedens kirke.

Forholdene taget i betragtning blev tilslutningen til festen imidlertid langt over forventning. Fra et meget stort opland strømmede gæster i tusindtal fra morgenstunden til den lille, rigt flagsmykkede by, og selv om cyklen var det mest dominerende transportmiddel, var også gengasbiler og hestevogne taget flittigt i brug. Fra såvel Kolding som Haderslev havde Statsbanerne sendt et par ekstra rutebiler, der alle var fyldt til sidste plads. […]

Kilde. Uddrag, Kolding Folkeblad, 7. juni 1943.