1942 – 22 nye sygeplejersker fra Kolding Sygehus

På Kolding Sygehus har i disse dage 22 sygeplejeelever bestået eksamen som sygeplejersker. Det første hold blev færdigt i aftes, det sidste i formiddag. De nye sygeplejersker er følgende:

Gerda Andersen, Helga Andersen, Ingrid Andersen, Johanne Andersen, Inger Bondesen, Mary Friis, Johanne Holst, Tove Hygum, Warna Jaspar, Kristine Jensen, Maren Jensen, Kristine Jessen, Juliane Juhl, Elly Krogh, Edith Larsen, Esther Nielsen, Kathrine Nielsen, Jenny Dalby-Pedersen, Vera Oxbøl-Pedersen, Ella Lindberg-Pedersen, Ingeborg Raahauge og Ellen Saxe.

På tirsdag aften holdes på sygehuset en festlighed for holdet […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 24. april 1942.

1942 – Kolding-sygeplejerske hjem fra Finland

Den unge sygeplejerske frk. Anna Margrethe Mogensen, datter af arbejdsmand Peter M. Mogensen, Solsortevej, Kolding er i disse dage vendt hjem fra Finland, hvor hun har arbejdet på hospitaler i 14 måneder. Frk. Mogensen er elev fra Kolding Sygehus, hvor hun nu igen har fået ansættelse. Hun rejste til Finland i februar 1941.

Jeg interesserede mig for at komme ud at se noget nyt, siger hun, og der er heller ingen steder, hvor man i øjeblikket kan være til større hjælp end i Finland. Når jeg nu er vendt tilbage, er det ikke på grund af, at jeg var blevet ked af gerningen deroppe – tværtimod, jeg længes efter Finland, og når jeg alligevel nu har “vendt næsen hjem”, er det på grund af, at min familie synes, at jeg nu havde været borte længe nok.

Blandt evakuerede Helsingforspatienter

Rejsen derop gik over Sverige med rutebåden fra Stockholm til Åbo. Der var megen is den gang, og vi måtte have isbryder foran. Det var sent om aftenen, vi nåede Åbo og fik derfor lov til at blive i båden natten over. Næste dag gik så rejsen til mit bestemmelsessted, Nickby eller Nikkila, som byen hedder på finsk. Den ligger et godt stykke nord for Helsingfors, inde i landet. Her havde jeg fået ansættelse på Finlands største sindssygehospital. Vi havde det meget roligt den første tid – det var jo mellem krigene – men da kampene påny begyndte mellem Finland og Rusland i juli i fjor fik vi en hel mængde, 3-400 evakuerede Helsingfors-patienter derud, så festsalen og alle mulige lokaler måtte pakkes med senge. De kom kørende med patienterne både nat og dag. I begyndelsen var det meget vanskeligt at forstå finnerne. Med svensk-finnerne kunne det gå an, men med de rigtige finner; det var ikke nemt. Nattevagtsjournalerne skulle føres på finsk, og det var et stort arbejde med hjælp af en ordborg at få sat det nødvendige sammen. […]

Sommerbesøg på danskers gård

I nærheden af Nikkila ejede for resten en dansker ved navn Simonsen en større gård. Han var kommet til Finland som mejerist i sin tid og havde giftet sig med en finskfødt dansk dame. Da de fik at vide, at der var danske i byen, blev vi inviteret ud på gården, der bar det smukke navn Savijärvi, hvor vi måtte komme så tit, det passede os. Den lå i en smuk typisk finsk egn ned mod en sø. Det var ved sommertide, og vi benyttede os tit af tilbuddet. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 18. april 1942.

1942 – Skanderup Sygeplejeforeningens bestyrelsesmøde

Den 24 jan 1942 afholdtes bestyrelsesmøde paa missionshotellet.

Der forelaa en skrivelse fra Dansk Sygeplejeraad om at lønne Sygeplejerskerne efter Danske Sygeplejeraads Lønregulativ. Der blev svaret: Bestyrelsen for Skanderup Sogns Sygeplejerforening ser sig ikke i stand til at gaa ind paa Dansk Sygeplejeraads Lønregulativ.

Der forelaa Ansøgning fra snedker L. Petersen, Skanderup, om at forhøje betalingen for telefon for sygeplejersken saa Foreningen betaler det halve. Grundet paa foreningen smaa midler kunde det ikke bevilges.

Fra 1. jan 1941 er cyklegodtgørelsen for hver sygeplejerske sat til 50 Kr. aarlig. Fra 1. jan 1942 er sygeplejerskenes Dyrtids tillæg forhøjet fra 20 Kr til 25 Kr pr maaned, midlertidig.

Medlemsbidraget i sygeplejeforeningen blev forhøjet med e 20 % ved opkrævningen i april og fremdeles.

Bestyrelsen: P.F. Poulsen, C. Christoffersen, Sal Dørffler?, M. Rimdsen, N.P. Larsen og N. Mygind

Referat af 24. januar 1942, Kassebog for Skanderup Sogns Sygeplejeforening 1924-1945

Kilde: Arkivalier fra Lunderskov Sygekasse, Kassebog for Skanderup Sogns Sygeplejeforening 1924-1945, opbevares på Kolding Stadsarkiv

1942 – En del danske frivillige hjem fra Finland i dag

Efter endt tjeneste på Hangøfronten i Finland vender i dag en del danske frivillige og læger samt en enkelt sygeplejerske, i alt 29, tilbage til Danmark. Enkelte af de nu hjemvendende skal dog kun hjem på en kort orlov, inden de atter melder sig under de finske faner. Flertallet af de danske frivillige er dog blevet deroppe. En del har fået civilt arbejde, medens hovedparten er blevet overført til finske kompagnier. Der er således fortsat brug for hjælp til de danske frivillige i Finland., og Finlands Venner henleder derfor opmærksomheden på, at spørgsmål vedrørende de danske frivillige fortsat besvares ved henvendelse til institutionens adresse: Højbroplads 21, København K. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 12. januar 1942.

1940 – Fredericianerinde tildelt den finske frihedsmedajle

Solvejg Pors, som under Vinterkrigen opholdt sig ved det finske Vestervik Amtssygehus, fik ved en højtidelighed på amtssygehuset af Finlands Vicekonsul i september 1940 den finske Frihedsmedajle, for hendes indsats i den finske forsvarskamp under Vinterkrigen. Efter krigen er Solvejg Pors fortsat blevet i Finland, og gør stadigt tjeneste ved Vestervik Amtssygehuset.

Solvejg Pors er datter af aldersrentenyder tidligere forpagter og arbejdsmand, samt enkemand Niels Petersen Pors (født 27. Marts 1872), der var bosat på Vibevej i Fredericia, hvor en søster til Solvejg Pors bor med faren.

Kilde: Fredericianerinde tildelt den finske frihedsmedajle, Kolding Socialdemokrat, 26. September 1940
Folketælling 1940, rigsarkivet, sa.dk

1940 – Spædbørnedødeligheden lavere end nogensinde

Tallene for spædbørnedødeligheden i 1938 blev først offentliggjort i juni 1940. I 1938 var spædbørnedødeligheden dalet helt ned til 5,9 procent, hvilket viser et smukt resultat af sundhedsplejerskernes første år. Det er den laveste spædbørnedødelighed, vi overhovedet har haft herhjemme. Omkring århundredeskiftet lå dødeligheds procenten på over 13 procent, men faldt efterhånden til omkring 6,6 procent.

Sundhedsstyrelsen er ikke i tvivl om, at de nye fald skyldes det arbejde, der udføres af sundhedsplejerskerne. “Der er ganske vist dette år kun ansat 77 sundhedsplejersker, men deres virksomhed i forbindelse med agitationen for bedre børnepleje har ført til det gode resultat“.

Kilde: spædbørnedødeligheden lavere end nogensinde, Kolding Socialdemokrat, 21. juni 1940