Tag: Tørvearbejde

1944 – Koldings studenter på tørvearbejde i Svanemosen

Jacob Krause Leave a comment

Tre kvindelige studenter imellem, som hver har stablet ca. 19.000 tørv på fem dage

Koldings ungdom er ikke bange for at tage fat. Dens energi og virkelyst er der ikke noget i vejen med. Da studenterne blev færdige i år, var der ikke så få af de unge mennesker, der havde besluttet sig til at tage på høstarbejde, inden studierne i København og Aarhus begynder til efteråret. Men – høstarbejdet blev ombyttet med tørvemosen. I disse dage arbejder 7 af Koldings studenter i den store Svanemose ved Fovslet, og tro ikke, at det kun er de unge mænd, der helliger sig denne “syssel” i sommerferien. Tre af de unge er piger, og deres arbejde er mindst lige så godt som drengenes, selv om de måske ikke alle når at stable så mange tørv, som en af drengene, der efter 5 dages forløb allerede nu er oppe på ca. 29.000 stykker stablede tørv. […]

Der er liv og glade dage i den del af mosen, hvor studenterne arbejder. Selv om arbejdet er hårdt, og ryggen værker, har man ikke glemt det danske studenterhumør. […] De unge piger arbejder fra i mosen fra kl. 6 morgen til kl. 12 middag. Så er det nok for den dag dag. De unge mænd kommer først kl. 8, men fortsætter så til kl. 17. Vejret har stået den energiske ungdom bu. Der har ikke, mens de har arbejdet i mosen, endnu været en hel regnvejrsdag, og en rask lille byge tager man kun for, hvad den er, og fortsætter med arbejdet. Derimod var det lige drøjt nok de varme dage i forrige uge. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 15. juli 1944.

1942 – Tørveproduktionen bliver lige så stor som i fjor

Jacob Krause Leave a comment

Men op mod 25 pct. står endnu i moserne.

Inden for Det danske Hedeselskab er man for tiden ved at modtage indberetningerne om tørveproduktionen i den forløbne sommer. Vejrforholdene for tørveproduktionen har ikke været gunstige, siger afdelingsleder Thøgersens.

“Vinteren slap vi sent af med, og hele sommeren faldt der i stor udstrækning regn. Alligevel skønner man, at produktionen når meget nær op på samme højde som i fjor, da man lå omkring 4,6 mill. tons, den største produktion, vi har haft. Produktionen fordeler sig i det væsentligste som i fjor med tre femtedele på Jylland og to femtedele på øerne.”

Har man noget skøn over produktionen nu i eftersommeren, da den tidligere omtalte prisforhøjelse sattes i kraft?

“Vi har”, oplyser afdelingslederen, “fået indberetning fra ca. 3.500 producenter, som ville fortsætte arbejdet efter 1. august. Efter disse oplysninger regnes der med en produktion på 875.000 tons fra 1. august og til 15. september. Naturligvis må dette tal ikke tages som en ren forøgelse. Flertallet af disse producenter ville formentlig have fortsat produktionen selv om pristillæget ikke var kommet, og man kan derfor intet afgøre om, hvor stor en merproduktion det har fremkaldt.” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 6. oktober 1942.

1942 – Høsten vil give beskæftigelse til mange af Koldings arbejdsløse

Jacob Krause Leave a comment

Der er endnu en hel del folk i tørvemoserne, og hørruskningen på gårdene har givet arbejde i stor ustrækning.

Arbejdsløsheden herhjemme er ved udgangen af juli måned udregnet til at ligge omkring 3,7 pct., hvilket er et meget lavt tal i forhold til sidste år, og flere af de store grupper har vist sig at ligge under gennemsnittet. Arbejdsmændene havde således en arbejdsløshed på 2,9. Vi har spurgt lederen af Arbejdsanvisningskontoret i Kolding, kontorbestyrer Oluf Rasmussen, hvorledes forholdet ligger her i byen.

Betydelig under sidste år

“Der er i dag ca. 500 ledige i Kolding”, udtaler hr. Rasmussen, “og det er for en stor del arbejdsmænd, ligesom der er en del kvinder uden beskæftigelse. Derimod er der ingen fra bygningsindustrien. De har mere end nok at tage fat på”.

Hvordan ligger det i forhold til sidste år?

“Vi er betydelig under. De mange arbejder, der er sat i gang, har alligevel givet beskæftigelse til adskillige mennesker”.

Det kan ikke være tørvemoserne alene, der giver arbejde for tiden?

“Det er det heller ikke, skønt vi endnu har mange mand i gang i moserne. Men der er kommet knapt 100 mand i gang med hørruskning rundt omkring på gårdene. Det er jo blevet et større foretagende, og flere steder har vi sendt 10-12 mand”.

Høsten vil give god beskæftigelse

“Og når arbejdet er helt færdigt i moserne”, fortsætter kontorbestyrer Rasmussen, “bliver der brug for en mængde folk til høstarbejde. Jeg ved, at der på gårdene påregnes anvendelse af betydelige arbejdsstyrker, fordi høsten tegner godt. Sidste år, da høsten var ualmindelig lille, kunne vi også mærke det her. Der var ikke brug for ret mange mand”. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 13. august 1942.

1942 – Der er endnu 2-300 arbejdsløse i Kolding

Jacob Krause Leave a comment

Sidste år og i foråret manglede landbruget arbejdskraft, men nu synes behovet tilfredsstillet, og der fremkommer et overskud.

Beskæftigelses-situationen ligger ikke alt for fast. I et tidsrum kan der være arbejdskraft nok, og i et andet kan det knibe at skaffe folk. For en stor del afhænger det noget af vejret, og arbejdsanvisningskontorerne mærker det straks, når det en tid har været ustabilt, ikke mindst i denne tid, hvor en meget betydelig del af arbejdskraften er sat ind i mosedrift.

Vi har talt med kontorbestyrer Oluf Rasmussen på Kolding Arbejdsanvisningskontor om dette problem, og hr. Rasmussen oplyser, at i modsætning til tidligere har man i år kunnet tilfredsstille efterspørgslen på arbejdskraft. Sidste år var forholdet sådan, at man måtte hente folk ind fra moserne for at kunne skaffe landbruget, hvad det skulle bruge. Men ikke i ét eneste tilfælde har man skredet ind hér i år. “Nu er det sådan”, siger hr. Rasmussen, “at mange kommer og spørger efter roearbejde, men i mange tilfælde kan vi desværre ikke hjælpe, fordi landbruget, efter hvad det ser ud til, har sikret sig arbejdskraft”.

Hvad gør de så?

Arbejdsmuligheder i Gamst Enge

“Det er ikke altid, vi kan gør noget. Vi har sendt nogle ud til Vestkysten til nogle store arbejder dér, men det kan ikke blive ret mange, fordi Esbjerg jo ligger først for. Vi regner med at kunne sætte ca. 25 mand i gang ude i Gamst Enge nu i sommer til de store grundforbedringsarbejder, men jeg kan endnu ikke sige noget bestemt om net, fordi sagen først skal afgøres. Der skulle i hvert fald arbejde til hele sommeren, så vi vil gerne have folk derud. Vi har tidligere taget dem fra Vamdrup, men de sender alle deres folk i tørvemoserne i sommer.”

Situationen er ikke så lys i Kolding

Hvor mange arbejdsløse har Kolding?

“Aah, det er ikke mange. Tallet ligger mellem 2-300, og heraf er knapt halvdelen kvinder. Det er heller ikke let at skaffe arbejde til dem, fordi de i mange tilfælde har lært i en eller anden industri, som nu må køre med stærkt reduceret arbejdskraft.” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 20. juni 1942.

1942 – Eventyret i Svanemosen

Jacob Krause Leave a comment

Hvor flere hundrede mand nu er i arbejde, og hvor der daglig hæves 1.000 kroner i arbejdsløn. Først i år er der for alvor kommen gang i tørvegravningen i Svanemosen.

Man har tidligere set med en vis skepsis på rentabiliteten af tørvegravningen i Svanemosen, der har nok været gravet tørv der under tidligere epoker, og der har også i denne omgang været gravet en hel del – både sidste og forrige år. Men den effektive tørvegravning er først begyndt i år. Og at den er kommet i gang, som tilfældet er, skyldes ikke mindst den nye ejer af Fovsletgaard, godsejer Egemose Nielsen. […]

Der produceres tørv i et rent amerikansk tempo – men det er heller ikke så mærkeligt. […]

Der graves og svedes og tørstes i mosen. Tipvogne slæbes ved et spil op fra mosens dyndhjerte op til ælteværkerne, tipvognslokomotiverne kommer dampende med en hale af dyndfyldte småvogne efter sig langt nede fra mosen op til det fritliggende ælteværk. Op på siden af dette kører dynd-bilerne i en talløs uendelighed, stønnede, pustede, hostende og larmende – det ligner så småt en opmarch af kampvogne eller tanks på en krigsskueplads. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 23. maj 1942

1942 – Flere “arbejdsløse” arbejdsløshedskasser

Jacob Krause Leave a comment

Arbejdsløshedstallet gået ned med 1.200 på 2 uger.

Den forårsoffensiv, solen har indledet, har allerede givet sig udslag i betydelige resultater, hvad beskæftigelsen angår. Vi omtalte i sidste uge, hvorledes arbejdsløshedstallet i de 24 kommuner under Kolding Arbejdsanvisningskontor var gået 500 ned på én uge, men i den sidste uge er denne rekord dog langt overfløjet. Arbejdsløshedstallet er nu under 1.000, mod 2.200 for blot to uger siden. Hovedparten af de ledige er arbejdsmænd i Kolding samt en del kvinder i industrien.

Foruden Ødis, der først kunne melde om “arbejdsløs” arbejdsløshedskasse, er kommet nye kommuner til, hvor denne glædelige form for arbejdsløshed har vundet indpas, nemlig Hjarup, Sdr. Stenderup og Taps. I Egtved, Harte, Lejrskov, Viuf-Alminde, meldes der om 1 arbejdsløs hvert sted, og i Vester Nebel og Vejstrup om 2 og 3 arbejdsløse. I kommunerne er der tilsammen kun 66 ledige landarbejdere, og de vil formentlig snart komme i sving også, om ikke før så i tørvesæsonen. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 23. april 1942.

1942 – I Svanemosen graves tørv i denne uge

Jacob Krause Leave a comment

Sæsonen begynder 10-12 dage tidligere end i fjor. Arbejdsløsheden faldet med 1.000 i løbet af 14 dage.

Tørvesæsonen står nu lige foran sin begyndelse. Allerede i denne uge vil de første tørv blive gravet op og lagt ud i Svanemosen. Mosejorden er tøet godt op, således at arbejdet nu vendtes at kunne foregå uhindret af frosten. I Svanemosen vil der blive et tørveskær på omkring 30.000 tons i sommer. Et konsortium ved landsretssagfører Juhl, Kolding, har antaget fhv. mejeribestyrer Stoltz, Vejle, til at forestå et tørveskær på ca. 15.000 tons. Selskabet har opstillet to dobbelte ælteværker i mosen og 7 tørvepressere samt lejet 115 td. land læggeplads. Man har allerede i nogen tid været i gang med forberedelserne, og i disse dage er 40 mand beskæftiget, dels med opstillingen, dels med udlægning af et 200 meter langt vigespor til Kolding Sydbaner. Ved dette værk regner man i højsæsonen med at kunne beskæftige over 200 mennesker.

Et københavnsk firma, Larsen og Risør, vil ligeledes påbegynde tørvegravning i Svanemosen og har beregnet en produktion på 10.000 ton, og godsejer Egemose Nielsen, Fovsletgaard, vil sammen med bygmester Bertel Nielsen, Vejle, der som bekendt ejer Solgaarden i Kolding, grave 5000 tons, forlyder det, således at den samlede produktion i Svanemosen kommer op på 30.000 tons tørv med beskæftigelse til 4-500 mennesker sommeren igennem. […]

Arbejdsløsheden i Kolding 1.000 ned.

Forberedelserne til tørvearbejdet, forårsarbejdet i landbruget med mere har bevirket, at arbejdsløsheden i Kolding og på egnen i løbet af de sidste 14 dage er sunket med over 1.000 mand, oplyser kontorbestyrer Oluf Rasmussen. Alle murere er i gang, der er kun ganske enkelte tømrere, snedkere og malere arbejdsløse, og af arbejdsmænd er der i Kolding 4-500 tilbage, men i mange landkommuner er arbejdsløsheden helt dryddet og nogle steder mangler man endog folk, så f.eks. dræningsarbejderne mp standses, for at arbejdskraften kan overgå til landbruget. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 23. april 1942.

1942 – Nu tages der fat på tørveproduktionen

Jacob Krause Leave a comment

21.000 tons tørv skal fremstilles i Svanemosen.

Nu med foråret begynder forberedelserne til den store tørveproduktion, der skal iværksættes i Svanemosen. Som tidligere omtalt er oprettet to større selskaber til udnyttelse af tørvene i Svanemosen. Det ene selskab hedder ‘Larsen og Risør’, og omfatter fabrikant Larsen og arkitekt Risør, begge København, som agter at fremstile ca. 9.000 tons tørv ved hjælp af et ælteværk. Det andet selskab er ‘I/S Svanemosegaards Tørveværk’. Interessenterne er proprietær Schultz, Svanemosegaard, fhv. mejeribestyrer Stoltz, Vejle og landsretssagfører V. Juhl, Kolding. Mejeribestyrer Stoltz har tidligere givet sig af med tørveproduktion, og han skal lede selve arbejdet.

Det ene selskab beskæftiger 100 mand.

Landsretssagfører Juhl oplyser over for os, at selskabet regner med at kunne producere 12.000 tons tørv, hovedsageligt husholdnings- og industritørv, men dog også en del generatortørv. Hele produktionen er på forhånd solgt med undtagelse af et mindre parti, som selskabet har ønsket at have disponibelt. Så snart vandet er sunket så meget i jorden, at der bliver til at færdes i mosen, begynder forberedelserne. Der lægges skinnen, og der opstilles et ælteværk og flere pressere. Alle materialer er bragt til veje.

Svanemosegaards Tørveværk regner med at beskæftige ca. 100 mand i sommer. Der har meldt sig en mængde arbejdere, så der har kunnet antages dygtige folk, som har været beskæftiget ved samme arbejde tidligere. De fleste arbejdere bliver fra Kolding, men der kommer dog også en del fra omegnen. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 26. marts 1942.