1944 – Skyder de allierede tyske krigsfanger?

Værnemagtens overkommando meddeler:
Der foreligger meldinger om, at der i kampområdet ved Cherbourg er blevet skudt medlemmer af den tyske værnemagt i Organisation Todts eller Rigsarbejdstjenestens uniform, skønt de klart kunne kendes som kombattanter og på deres uniform bar hagekorsarmbindet eller mærket ‘Tyske Værnemagt’. Såfremt disse meldinger skulle vise sig at være rigtige, vil der for hvert sådant mord på tyske kombattanter blive skudt ti amerikanske krigsfanger.

Kilde: Den nazistiske avis ‘Fældrelandet’, 25. juni 1944.

1944 – Skarpe forholdsregler til orden og sikkerhed i Danmark

En udtalelse af dr. Best

Den rigsbefuldmægtigede dr. Best modtog den 24. april 1944 chefredaktørerne for den danske presse og fremsatte overfor dem udtalelser af omtrent følgende indhold:

“Siden jeg den 4. december 1943 overfor den danske presse fremsatte alvorlige advarsler, der knyttede sig til henrettelsen den 2. december 1943 af fem sabotører, var der sket en udvikling af stillingen i Danmark, der gav håb om en stabilisering af orden og sikkerhed i landet, særlig var der en stadig nedgang i sabotagerne overfor produktionsvirksomheden og andre erhvervsmæssige værdier – åbenbart under indflydelse af den offentlige mening, der ikke ønsker voldshandlinger og ødelæggelser. At den hæmningsløse underverden, der ikke længere holdes i tomme af de danske sikkerhedsorganer, samtidig foranstaltede blodorgier af mord på danske, har vi tyske iagttaget med beklagelse og håbet, at den offentlige mening omsider også ville reagere derimod og tvinge de nølende sikkerhedsorganer til opfyldelse af deres pligt. Men når underverdenens elementer nu – enten på udenlandsk ordre eller af politisk spekulation – i de sidste dage på ny er begyndt at angribe tyske interesser, skal de og den danske offentlighed vise, at heroverfor bliver der reageret hurtigt og skarpt fra tysk side. Det er her også fremdeles hensigten fra tyske side at lade den samlede befolkning lide mindst muligt for de underjordiske elementers forbrydelser.

Gidsler som garanti for, at der ikke sker yderligere forbrydelser, tages ikke ud af befolkningen, men ud af de forbryderiske kredse.”

Kilde: Kolding Folkeblad, 25. april 1944.

1940 – Anonyme trusselsbreve på Koldingegnen

Kriminalpolitiet i Kolding har offentliggjort brudstykker af to trusselsbreve, som i den sidste tid er sendt til to forskellige personer på Koldingegnen. Brevskriveren, der er anonym, kræver hhv. 1.000 og 2.000 kr. under trussel om anmeldelse for hamstring og lignende. Politiet har udsat 200 kr. i dusør for gerningsmandens pågribelse.

Kilde: Herning Avis, 19. december 1940.

1940 – Sveriges udenrigsminister: Vi aner foran os en trussel om udslettelse

Dybt alvorlig tale
Udenrigsminister Günther holdt nytårsaften kl. 23 en radiotale, hvori han bl.a. udtalte:

“Det, som i aften står foran os, er først og fremmest vort eget land og folk. Det er Sveriges vel, som i denne stund optager vore tanker. Året 1939 skal ikke skrives ind i vore hjerter som et at af de store vendepunkter i den svenske nations liv, men når vi nu lader det bag os, så kan vi ikke frigøre os for følelsen af at have et alvorligt, ja, farefuldt skrift foran os. Skæbnesvanger, højtidelig, fuld af livsvigtige spørgsmål for vor fremtid er denne nytårsaften, mere tung end den har været lang tid tilbage.

Hvorfor er det sådan? Hvorfor hviler denne skæbnesvangre tyngde over vore sind netop ved dette årskifte? Vi kender alle svaret: Fordi vi foran os aner muligheden af en trussel mod alt, hvad vi ejer, mod vort liv som frit folk, vor fremtid og tilmed vor fortid; en trussel om udslettelse.” […]

Kilde: Uddrag, Nationaltidende, 1. januar 1940

1939 – Polsk blad kræver Tysklands ødelæggelse

Warszawa, torsdag, R.B.
D.N.B.’s korrespondent meddeler:
Sværindustriens blad ‘Kurjer Polski’ kræver i dag, at Tyskland skal ødelægges som i sin tid Kartago, og skriver videre: “For 20 år siden skulle man have dikteret fredsbetingelserne i Berlin, i stedet for at indbyde Tyskland til et fælles konferencebord i Versailles. Denne fejl vil ikke blive gentaget anden gang. Europa har gennemgået en betydelig udvikling. Med hurtige skrift nærmer sig det øjeblik, da opfattelsen om nødvendigheden af Tysklands fjernelse vil blive fælleseje. Så vil Kartago blive ødelagt”.

Kilde: Nationaltidende, 11. august 1939