1944 – 9. april 1944

Den 9. april 1944 afsluttes Danmarks fjerde år under fremmedvældet. I intet af besættelsens tidligere år har vort land måttet lide så meget under nazismens voldsmetoder, retsbrud og vilkårlighed som i det nu forløbne. Men alligevel passerer vi denne 9. april under lykkeligere vilkår end de tidligere; thi året der gik, bragte os den befriende afklaring i vort forhold til besættelsesmagten, og året, der kommer, vil bringe os vor frihed tilbage.

Folkets vilje og evne til aktiv kamp mod nazismens førte til den 29. august 1943, og da den regering, der havde sat sig som mål at bygge bro mellem danske og tyske interesser, måtte ophøre at fungere, var vejen banet for en udvikling, der vil blive af afgørende betydning for vort lands fremtid. Indadtil førte tyskernes overtagelse af den fulde magtøvelse til en enestående styrkelse og samling af de antinazistiske kræfter i landet, og udadtil viste begivenhederne Danmarks sande ansigt. Først med den 29. august blev det åbenbart for verden, at vort land uden forbehold ønsker at indtage sin plads blandt de kæmpende demokratier.
Vi har måttet sande, at kampen koste ofre. Med henrettelser, tugthusstraffe, deportationer og massearrestationer har tyskerne søgt at komme den danske frihedsbevægelse til livs. Ved jødepogromer, gidselfængslinger, politiske hævnattentater og provokatoriske hærværkshandlinger har de hjemlige og fremmede nazister villet skræmme og splitte befolkningen. Men hjemmefronten har ikke vaklet noget øjeblik, og folket har uden tøven eller tvivl ydet den sin tilslutning og støtte. Den ensrettede nazistiske propaganda i en censureret dagspresse og en tyskdirigeret radio er prellet af mod danskerens retsind og sunde sans. De personer, der har ladet sig benytte som talerør for besættelsesmagtens interesser, er blevet mødt med foragt, og befolkningens store flertal har anerkendt nødvendigheden af at uskadeliggøre betalte angivere, der under beskyttelse af tyskerne arbejder for at bringe ærlige landsmænd i Gestapos fængsler. […]

Kilde: Uddrag af det illegale blad ‘Frit Danmark’, 3. årgang, nr. 1, april 1944.

1943 – Svære tugthusstraffe over sabotører

Fra tysk side meddeles:

  • En tysk feltkrigsret har afsagt følgende domme for gennem længere tid i samarbejde gennemført bistand til fjenden:
  • Sigfred Jensen, arbejder, født 11. januar 1908 og Egon Madsen, maler, født 1. maj 1912: tugthus på livstid.
  • Henry Madsen, maler, født 15. september 1918 og Peter Nielsen, arbejder, født 21. oktober 1914: 15 års tugthus.
  • Hans ?, maler, født 19. august 1914: 10 års tugthus.
  • Peter Ingemann-Jensen, arbejder, født 21. marts 1904: 7 års tugthus.
  • Søren Holger Nielsen, bager, født 14. oktober 1910: 4 års tugthus.
  • Christian Riis-Petersen, arbejder, født 28. februar 1905: 3 års tugthus.
  • Egon Thomas Nielsen, sømand, født 22. april 1920. Carl Birkebæk-Nielsen, arbejder, født 28. juli 1913 og Ude Rich, arbejder, født 28. januar 1886: 2 års tugthus.
  • Endvidere idømtes Kuno Johannsen-Arnskov, arbejder, født 18. oktober 1925, 1 måneds fængsel, hvilken straf anses som udstået ved undersøgelsesarresten. Dommens gyldighed er bekræftet. De idømte straffe udsones i tysk straffeanstalt.

De dømte var medlemmer af eller tilhængere af det danske kommunistiske parti, hvis virksomhed de opretholdt illegalt, efter at det var blevet forbudt. I sommeren 1943 gennemførte de i Esbjerg og omegn en lang række sabotagehandlinger, der dels var rettet mod den tyske værnemagt, dels mod danske virksomheder, om hvilke de antog, at de arbejdede for tyske interesser. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 7. november 1943.

1941 – Strenge tugthusstraffe i Tyskland for at lytte til den engelske radio

Der er faldet domme på op mod syv års, og bladene offentliggør strenge advarsler mod forbudt aflytning
København, mandag, KG.
Redaktør Kronika meddeler til Nationaltidende fra Berlin:
Den tyske presse offentliggør meget strenge advarsler imod at aflytte engelsk radio, og der meddeles samtidig en række straffedomme for forbudt radiolytning. Der er i en lang række tilfælde tale om tugthusstraffe på indtil tre, fem og syv år.

Kilde: Ribe Stifts-Tidende, 27. januar 1941.