1944 – Varmen gav ambulancerne travl dag

Mange udrykninger til skovgæster, der blev dårlige
Redningsstationerne i Københavns omegn – ikke mindst Falckstationen ‘Ørnegården’ – havde Pinsedagen igennem meget at bestille. Ikke mindre end 27 udrykninger. Det drejede sig i de fleste tilfælde om folk, som var blevet dårlige i varmen, og som efter at være kommet under lægebehandling hurtig kom til hægterne igen. Flere cyklister var faldet af cyklerne efter at være blevet utilpas, men der var ikke tale om uheld af alvorligere art.
Falck, Damsø, havde ligeledes mange udrykninger, men også her drejede det sig kun om lettere tilfælde. Foruden varme-tilfældene måtte ambulancerne også tage sig af enkelte, som var blevet slemt forbrændt af solen.

Kilde: Nationaltidende, 29. mak 1944.

1943 – Konges uheld

Snublede på gulvet på Amalienborg

[…] I forbindelse med kongens sengeleje i disse dage nævnes det, at kongen for et par år siden var ude for et lille uheld, idet han snublede på gulvet i sit hjem på Amalienborg og forslog venstre fod lidt. Det menes at være dette lille uheld, der bevirkede en smule feber, som man måtte tage fornødne foranstaltninger mod ved at lade konge gå til sengs.

I hofkredse vil man betragte det som givet, at kongeparret har til hensigt så tidligt som muligt i foråret at forlægge residensen fra Amalienborg til Sorgenfri, således at kongen kan komme til at nyde den sidste del af rekonvalescenstiden i Sorgenfri Slotspark. Kongens omgivelser glæder sig i øvrigt stærkt over kongens gode humør, der er stærkt medvirkende til, at hans almenbefindende fortsat heldigvis betegnes som fuldt ud tilfredsstilende.

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 28. februar 1943.

1942 – Ruteflyveren ‘Selandia’ styrtet ned ved Wien

Luftkaptajn Charles Bramsen, telegrafist Sv. Aa. Hansen og 16 udenlandske passagerer omkom

Det danske luftfartsselskab meddeler fredag:

Den danske rutemaskine mellem Berlin og Wien – en Junkers Ju 52, 3-motoreres maskine til 16 passagerer og 2 mands besætning – er fredag kl. 16.53 forulykket umiddelbart før landingen i Wiens lufthavn. Føreren, luftkaptajn Charles Bramsen, samt telegrafisten, Svend Aage Hansen, og 16 passagerer er alle omkomne. Den foreløbige meddelelse, der er modtaget, indeholder ingen oplysninger om årsagen til ulykken. Så vidt vides, fandtes der ikke andre danske ombord end besætningen.

Tredje gang ulykkens gang for ‘Selandia’ – Første gang mistede maskinen en af propellerne, men Bramsen klarede nødlandingen.

Den nedstyrtede maskine bar navnet ‘Selandia’ og var bygget i 1936. Dens værdi var en halv million kroner. Maskinen havde to gange tidligere været ude for usædvanlige uheld, idet den begge gange mistede en propel i luften. Det skete første gang under en flyvning fra Hamborg til København, men det lykkedes luftkaptajn Bramsen at nødlande på udmærket måde i Tyskland. Den anden gang var i nærheden af Falsterbo, hvor såvel den ene motor som propellen blev revet af i luften, men det lykkedes, luftkaptajn Toxholm, at nødlande i god behold. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 19. december 1942.

1942 – Kongens tilstand: kræfterne lidt bedre, men natten temmelig urolig

Kongen har vilje til at overvinde alle sygdomsanfald

Efter den farlig krise i Kongens tilstand natten til søndag indtraf i søndagens løb lykkeligvis en bedring. Skønt Kongen siden søndag morgen har haft en lettere lungebetændelse, var hans almenbefindende i aftes bedre end natten til søndag. Som det fremgik af de officielle bulletiner er Kongens tilstand stadig alvorlig, men ikke farligere, end at man med god grund håber på fortsat fremgran til det bedre.

Der blev holdt absolut ro omkring Kongen hele søndagen, og kun Dronningen fik adgang til sygeværelset. Kronprins Frederik og Kronprinsesse Ingrid, Prins Knud og Prinsesse Ingeborg af Sverige samt Prins Axel aflagde besøg på Diakonissestiftelsen, men nøjes med at stå i døren og nikke ind til Kongen.

Et lyspunkt under Kongens alvorlige tilstand er, skriver Politiken, hans eget mod. Det er Kongens absolutte vilje, at overvinde alle sygdomsanfald, og han bærer forværringen uden at miste sin sikre tillid til lykkelig helbredelse. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 26. oktober 1942.

1942 – Væsentlig bedring i Kongens tilstand

I formiddags kl. 11 udsendtes følgende bulletin fra Diakonissestiftelsen:

I Hans majestæt Kongens tilstand indtrådte i går eftermiddags en forværrelse med let uklarhed og temperatur 39,2. En fornyet undersøgelse viste ingen tegn på sårkomplikationer, hjernetilfælde eller lungelidelse. I nattens løb er indtrådt en væsentlig bedring, idet Hans majestæt har sovet godt, temperaturen er faldet til 38,2, hjertevirksomheden er kraftig, uklarheden er svundet og kræfterne bedre. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 22. oktober 1942.

1942 – Kongen har haft en god nat

Tilstanden tilfredsstilende, men der er lidt smerter

Overlæge Mogens Fenger, Diakonissestiftelsen, udtalte til morgen over for Ritzaus Bureau: “Hans Majestæt Kongen har det godt. Han har sovet næsten hele natten, og kræfter og humør er gode, selv om der til morgen er lidt smerter. Temperaturen er 37,7. Tilstanden er i det hele tilfredsstillende”.

Det var et forfærdeligt uheld, siger Kongen

Som tidligere omtalt skete uheldet ved hjørnet af den lille vej, der mellem Esplanaden og Den Svenske Kirke fører over mod Amaliegade. Sandsynligheden taler for, skriver Politiken i dag, at Kongen umiddelbart forinden har genvundet herredømmet så meget over det løbske dyr, at det har reageret for en drejning. Det er også sandsynligt, at rideturen ikke havde fået den alvorlige afslutning, hvis hesten ikke endnu en gang havde reageret voldsomt, havde krummet ryggen og kastet hovedet mod jorden. Ved den voldsomme bevægelse blev tømmerne revet ud af kongens hænder, og han styrtede ved hestens højre side. Om disse sekunder sagde Kongen i øvrigt selv i ambulancen på vej til Amalienborg: “Det var et forfærdeligt uheld. Hesten slog pludselig med hovedet og krummede ryggen. Jeg mistede fuldstændig taget på den, og så gik jeg ned på hovedet”.

Kaffejomfru tørrede Kongens blodige ansigt

De første, der kom til efter ulykken, var flyttemand C. A. Hansen og hans søn. De var på vej til Kastellet med deres flyttevogn. De ilede hen til Kongen og fik ham lagt til rette ved skråningen, og umiddelbart efter kom Esplanadepavillonens kaffejomfru, fru Marie Nielsen, ilende til Forfærdet så hun på Kongens ansigt. Blodet løb ned over det og ned på uniformen. Så lagde fru Nielsen sig pludselig resolut på knæ, skubbede sig ind under Kongens hoved og lagde det i sit skød. Derefter tørrede hun varsomt ansigtet rent for blod og snavs med sit lommetørklæde. Ængstelige og fulde af bekymring stod folk udenom, flere kom til, men der blev holdt en vid ring åben, hvor den sårede konge lå. Pludselig slog han øjnene op, og det første han sagde, var: “Send bud efter en ambulance, jeg vil gerne hurtig hjem!” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 20. oktober 1942.

1942 – Kongen slynget af hesten på gaden i formiddags

Måtte i ambulance køres til Amalienborg

Hans Majestæt Kongen er i formiddags ved 9-tiden, da han befandt sig på tilbagetur fra sin daglige morgenridning, blevet slynget af sin hest. Det skete bagved Esplanadepavillonen, og Kongen, der var blevet noget forslået, blev i en tilkaldt ambulance kørt til Amalienborg.

Hurraråbene skræmte hestene

Kongens uheld synes heldigvis ikke at skulle få alvorligere følger. Kongen forestod sin ridetur noget senere end sædvanligt i dag, og på grund af skolebørnenes efterårsferie var der usædvanligt mange mennesker og børn med i det følge, der plejer at følge efter Kongen på morgenrideturen. Usædvanligt energisk råbte børnene hurra for Kongen, der i dag red på sin sorte hest “Black”, der af naturen ikke er af så rolig et temperament som den blissede “Rolf”. Under hele turen var “Black” synlig nervøs, og ved Langeliniepavillonen tog nervøsiteten overhånd. Kongen råbte til folk om at forholde sig rolig, men enten må folk have misforstået det eller have overhørt Kongens ord. Leveråbene blev ved og pludselig satte “Black” af sted i stærk galop.

Hesten stejlede og faldt

Ved Esplanaden søgte Kongen at tage hesten op inden svinget, men herved stejlede den. I Det glatte føre på den dygvåde asfalt gled hesten, og hest og rytter lå straks på asfalten. Kongen kom heldigvis fri af stibøjlerne med det samme. Et øjeblik lå Kongen ganske stille, men var ved fuld bevidsthed og tog fuldkommen roligt på situationen. Politivagten, der havde været med, fik tilkaldt ambulance, og Kongen bragtes til Amalienborg. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 19. oktober 1942.

1942 – Togafsporing i nat på Lunderskov St.

Fem godsvogne løb af sporet, da en bremsestang faldt ned i sporskiftet. Hjælpetog afsendt fra Fredericia.

I nat kl. 23.55 er der på Lunderskov Station sket et alvorligt uheld, hvorved fem godsvogne er løbet af sporet og har blokeret hovedsporet samt lavet en del ravage på banelegemet. Endnu ved middagstid arbejdede et udrykningshold fra Fredericia på oprydningen.

Afsporingen skete, da det ordinære godstog, der går fra Kolding ved 22.50-tiden skulle køre ind på Lunderskov Station. Medes farten ved den nordlige indkørsel (ved viadukten) var ret ringe, tabte en af vognene en bremsestang, et af den slags uheld, der til daglig ingen betydning har. I dette tilfælde faldt bremsestangen imidlertid så uheldigt, at den kom ned i sporskiftet, hvor den kom til at sætte sig fast og derfor kom til at virke som afsporingsklods. Ved uheldet gik de fem bagerste godsvogne af sporet, mens den øvrige stamme, 45 vogne, efter frakobling af de afsporede vogne kunne fortsætte uden nævneværdig forsinkelse.

Afsporingen var sket således, at den nordlige hovedlinje var blevet blokeret, og man sendte derfor straks bud efter udrykningskolonne og hjælpetog fra Fredericia, der ved 2-tiden i nat begyndte på oprydningsarbejdet. De to af de afsporede vogne var læsset med jernbaneskinner, og disse vogne ødelagde en del af sporet, da de kurede hen af linjen. Denne skade er dog forholdsvis ubetydelig. Endnu ved middagstid arbejdede 35 mand på at få linjen klar og få vognen på ret køl. For de to vogne med jernbaneskinners vedkommende må man læsse skinnerne af, før vognene kan komme på sporet, mens de tre øvrige vogne kan sættes på ret køl, som der er. […]

Naturligvis har blokeringen af hovedsporet været følelig for trafikken, men uheldet er dog så langt inde på stationsområdet, at man kan benytte et af overhalingssporene, hvorved de opståede forsinkelser bliver ret minimale. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 25. september 1942.