1941 – Brevet gik naturligvis lige i papirkurven

Efter flere nazistiske presse angreb på Socialdemokratiet, svarede partiet igen igennem sine egne aviser.

Hr. Frits Clausens partiorgan Fædrelandet har fået en pænere tone og roser sig af det flere gange om ugen: Se, er vi da ikke pæne! At det mere snavsede arbejde så overlades talentet Steen Rasmussen ved ugebladet Nationalsocialisten, er kun en praktisk arbejdsfordeling i disse tider, hvor vi alle må dele det forhåndenværende arbejde.

Nu har Fædrelandet fået en ny streng på sin stradivarius. Bladet klynker! Klynker sådan rigtig hjerteligt, hvad man slet ikke umiddelbart ville tiltro et udpræget kamporgan, som vil intet mindre end omstyrte ”systemet”. I går bringer Fædrelandet på forsiden en firespaltet artikel med bladets største typer i følgende rubriker: Den åndelige borgerkrig må og skal bringes til ophør – systemet kan ikke forsvare at fortsætte sin kamp mod nationalsocialisterne, som arbejder på rent dansk grundlag – der tales om metoder, som er fremmede for os danske, men det er systemet, der har indført dem.

Og så fortælles der i artiklen om disse skrækkelige angreb, som systemet slet ikke kan være bekendt. Tænk, andre partiers agitationer tilsøler dem, ja, de har endog på redaktionen fået anonyme breve, som de har overladt opdagelsespolitiet til granskning.

Man må næsten få medlidenhed med de herrer. Vi andre får ganske vist også anonyme breve med trusler om vold og andet – for et par måneder siden kom der til Social-Demokraten redaktør et sådan brev. Brevet, der var underskrevet S A. 280. lovede, at en stormtrop ville komme den følgende aften og i tilslutning til en artikel i Fædrelandet kidnappe redaktøren. – Brevet gik naturligvis lige i papirkurven.

Vi må i øvrigt beklage, at det aldrig er lykkes os helt at forstå, hvad man fra nationalsocialistisk side mener med betegnelsen ”systemet”. Hvem er det, og hvad er det? Er det brugt i nedsættende betydning, er det et hånsudtryk? Formentlig! Mener man regeringen eller regeringspartierne, hvorfor da ikke bruge disse ord? Det var vistnok noget for pressens moralvogtere og sprogrensere at bede Fædrelandet bruge udtryk, som var forståelige for alle.

For Socialdemokratiets vedkommende frabeder vi os udtrykket ”Systemet”. Vi er socialdemokratiet og vil man angribe os, må man bruge vort navn. Nu siger bladet, at nationalsocialisterne kun har anvendt systemets egne metoder. De ”midler og metoder”, som vi har bebrejdet Fædrelandet – udslettelse af blade, stille folk op ved muren og kidnapning af redaktører – har det i hvert fald aldrig lært af det danske socialdemokrati, som aldrig har truet med eller anvendt dem.

Bladet slutter med nogle bemærkninger om den åndelige borgerkrig.

Vi venter Hr. Statsminister Staunings stilling til den åndelige borgerkrig. Skal den fortsættes, så for os gerne, men vi tager da de våben i anvendelse, som er nødvendige til sikring af personlig ære, til fjernelse af rygtesmede og til opnåelse af tåbelige (skal formentlig være tålelige. Red. Anm.) tilstande for mennesker, hvis åndelige indstilling ikke falder sammen med det smuldrende systems.

– Lads os sige til Fædrelandet’s let forvirrede artikel, at der er hverken åndelig eller anden borgerkrig i Danmark. Der foregår en politisk kamp mellem partier og idealer, som vi altid har haft for skik i Danmark, hvor meningsfriheden er så stor, og i denne politiske kamp må alle partier have lige ret, det er demokratiets lov.

Demokratiske partier og demokratisk presse har kun svaret på angreb. Hvis Hr. Clausens parti nu ikke tåler angreb mere, da tilkommer det de danske nationalsocialister, der begyndte angrebene på os, også at gøre begyndelsen ved at ophøre med angrebene.

Kilde: Aandelig Borgerkrig, Fre. Socialdemokrat, side 3, 8. februar 1941

1941 – Jøder afskediget i Seinepræfekturet

Det nævnes 8. februar 1941 i Fredericia Socialdemokrat at der er blevet afskediget 71 jødiske embedsmænd og 55 jødiske funktionærer fra kommunalforvaltningen i Seine-præfekturet* i Frankrig.

Derudover meddeler bladet at omkostninger til sneen i denne vinter vil komme til at koste de tre hovedstadskommuner omkring en million kroner.

Kilder og notater:
Fredericia Socialdemokrat, side 2, 8. februar 1941

* Præfektur Læs mere på Wikipedia (Åbner ny fane)

1941 – Hedtoft Hansen og H.C. Hansen trådt tilbage

Fra Ritzau meddeltes den 8. februar 1941 til danske nyhedsmedier, at folketingsmand Hedtoft Hansen, var trådt tilbage som forretningsfører for Socialdemokratisk Forbund i Danmark, og samtidigt udtrådt af rigsdagens samarbejdsudvalg.

Også Folketingsmand H.C. Hansen, er trådt tilbage fra hans stilling som partisekretær i Socialdemokratiet.

Som konstitueret forretningsfører, er allerede blevet valgt folketingsmand Alsing Andersen.

Kilde: Hedtoft Hansen og H.C. Hansen traadt tilbage, Fre. Socialdemokrat, 8. februar 1941, forsiden

1941 – 670.000 udenlandske arbejdere i Tyskland

Det tyske blad ”Reich-Arbeits-Blatt”, har fundet vej til de danske medier, der i februar 1941 kan meddele, at der siden sommeren 1939 i Tyskland har været anvendt 670.000 udenlandske fagarbejdere.

De besatte vestlige områder, derunder Danmark, har sendt omkring 218.000 arbejdere til Tyskland, mens Italiens har sendt 70.000 og Slovakiet omkring 46.000.

I Danmark kalder man arbejderne for Tysklandsarbejdere.

Kilde:
670.000 udenlandske arbejdere i Tyskland, Fredericia Socialdemokrat, 7. feb 1941, side 2

1941 – Bogstavbetegnelser ved kommunalvalget

Indenrigsministeriet har fastsat følgende bogstavbetegnelser for nedennævnte partiets vedkommende, som overfor indenrigsministeriet inden 1. februar 1941 havde fremsat ønske om ved de forestående kommunale valg, at få tildelt en fælles listebetegnelse for deres kandidatlister:

  • A. Socialdemokratiet
  • B. Det radikale venstre
  • C. Konservative Folkeparti
  • D. Venstre
  • K. Danmarks kommunistiske parti
  • S. Slesvigske Parti

Kilde:
Liste A, Fredericia Socialdemokrat, 5. feb 1941, side 1

1941 – Husassistent anholdt

En ung husassistent har indrømmet at hun har skaffet sit nyfødte barn af vejen, angiveligt ifølge hende døde barnet kort efter fødslen. Københavns Ordenspoliti har anholdt den 24årige husassistent, som havde fået en anmeldelse om hændelsen fra en veninde til den 24årige, for hvem den 24årige angiveligt havde tilstået hvad der var sket.

Fødslen skete på toilettet, i den lejlighed, hvor husassistenten havde arbejde. Ved fødslen skulle hun være besvimet, og da hun vågnede op igen, opdagede hun barnet liggende dødt på gulvet – hun mente selv, at barnet døde på grund af det, blev tabt mod gulvet. Liget af barnet blev ifølge husassistent i første omgang, gemt i en kuffert, senere pakkede hun det ind og til sidst, kastede hun det i ejendommens affaldsskakt.

Den 3. februar 1941 havde opdagere fra Politiets undersøgelseskammer, været på lossepladsen for at lede efter barneliget, som det lykkes dem at finde. Liget er bragt til retsmedicinsk institut, hvor lægerne skal konstatere om barnet har levet efter fødslen.

Husassistenten skulle, ifølge de foreløbige undersøgelser, tidligere for et par år siden have bortadopteret et par børn. Hun skal formentligt sendes til mental undersøgelse.

Kilder:
Københavnsk frue anmelder sin veninde for barnemord, Fædrelandet, 4. februar 1941, side 8

1941 – Strid om pigebørn i skibukser i Kolding

Skoleinspektøren ved Pigeskolen ønskede ikke at pigerne kom i skibukser, men byens prætser er af en anden mening

Dagens samtaleemne i Kolding er en strid, der er opstået mellem skoleinspektør Blom, Kolding Pigeskole, og nogle af elevernes forældre. Striden drejer sig om, hvorvidt pigerne skal have lov til at møde i skolen iført skibukser. Forældrene mener ikke, at skoleinspektøren har ret til at blande sig i børnenes påklædning, når denne er sømmelig og forsvarlig, og de motiverer skibukserne med, at de i den kulde, vi har for tiden, sikrer børnene mod sygdomme.
Den lokale presse har rettet henvendelse til byens præster og spurgt dem, om de også mente, at pigerne burde møde i korte skørter og ikke i skibukser, når de mødte til konfirmationsforberedelse, men alle byens præster udtaler, at de intet har imod, at pigerne kommer i skibukser, da det er en praktisk beklædning. Derimod ønsker præsterne ikke, at pigerne, når det engang bliver sommer, møder i shorts.

Kilde: Uddrag, Horsens Social-Demokrat, 3. februar 1941.