1944 – Tyskerne vil konfiskere vore radioapparater, når invasionen sætter ind

Forholdsregler, som de danske lyttere bør træffe for at kunne imødegå denne situation

Tyskerne forbereder en konfiskering af samtlige danske radioapparater, og konfiskeringen vil finde sted i samme øjeblik, at invasionen finder sted – enten så Danmark direkte bliver berørt af krigsbegivenhederne – eller invasionen sætter ind på de nordtyske kyster, i Holland, Belgien eller Frankrig. Dette er en uomtvistelig kendsgerning, og det er derfor af overordentlig stor vigtighed, at de danske radiolyttere straks går i gang med at træffe forholdsregler, der kan imødegå denne situation.
Vi skal give en række råd:

  1. Når tyskerne forlanger apparaterne udleveret, må de, for hvem det kan lade sig gøre, finde et gammelt apparat, som de så kan aflevere. Husk: plankeværkslyttere kan roligt beholde deres apparater. Dem har tyskerne ingen kontrol over.
  2. Man bør straks gå i gang med at organisere lyttergrupper, og hver gruppe må have et eller flere apparater på et sikkert sted. Man inddeler sig så i vagthold, således, at der bogstaveligt talt konstant lyttes til London. Lad ingen, som De ikke er 100% sikker på, kommer med.
  3. Sørg for, at Deres radio er i god stand. Er det længe siden, at den har været til eftersyn, så lad det ske snarest. Slid ikke for meget på den nu, men hold den i fin stand til den dag, at den er fuldstændig uundværlig.
  4. Fjern i tide al, som kan bringe stikkerne på sporet af, at De har radio. Nedtag antennen, og hvad der kan vise, at De har haft en sådan. Opsæt i stedet en stueantenne. Byg selv – eller køb underhånden en rammeantenne; den udelukker støj på bølgelænge 1.500 m. kl. 12.15 og 18.15.
  5. Prøve at skaffe Dem reservedel. De dele, som bliver hurtigst udslidt er rørene, kondensatorerne og volumenkontrollen. […]

Kilde: Uddrag af det illegale blad ‘De Frie Danske’, maj 1944, nr. 8, 3. årg.

1944 – Alle bør have legitimationskort

Kun to tredjedele af Koldingensere har fået det udstedt

Selv om der ikke her på egnen er pligt til at være i besiddelse af legitimationskort, har det ved adskillige lejligheder vist sig meget praktisk, at være i besiddelse af denne officielle legitimation, bortset fra, at det jo er nødvendigt, hvis man skal foretage rejser inden for sikkerhedsområdet. I den sidste tid har det ved flere lejligheder på ny vist sig praktisk, at folk kan bevise deres identitet, gennem det lille kort med deres billede, og det vil derfor være klogt at få kort udstedt, hvis det ikke allerede er sket. Kortene fås på Folkeregistret i Kolding – hvor 16.000 af byens 26.000 indbyggere allerede har fået det – og i landkommunerne hos folkeregisterføreren.

Kilde: Kolding Folkeblad, 4. maj 1944.

1944 – Overfyldt persontog mod godstog ved Bindeballe

Mange passagerer sprang af i farten og 9 kvæstedes hårdt. En togmands åndsnærværelse mindskede i nogen grad ulykkens omfang.

På Bindeballe Station på Vejle-Grindstedbanen skete der i går eftermiddags et voldsomt sammenstød med et nærmest overfyldt motortog og et godstog, der holdt på stationen. Ved sammenstødet blev en snes passagerer såret, deraf 9 alvorlig. Som fælge af regnvejret havde motortoget fra Vandel kl. 15.50 et meget stort antal passagerer. Toget, der bestod af en motorvogn og en kombineret pak- og passagervogn rummede 120-130 mennesker, og bl.a. i pakvognen stod man som sild i tønder. Da toget nærmede sig Bindeballe Station, kom farten ned ad den ca. 1 km. lange bakke op på 60-70 km. Da man nærmede sig stationen, ville motorvognens fører, M. Christensen, Grejsdalen, som sødvanlig tage farten af toget, men det viste sig, at bremserne som følge af den voldsomme overbelastning ikke var i stand til at tage farten af toget. Toget skulle på Bindeballe Station have været ledet ind på vigesporet, idet der på hovedsporet holdt et modgående godstog, men på vigesporet stod to store DSB-godsvogne. Christensen gav straks faresignal, da han mærkede, at farten ikke mindskedes trods anvendelsen af bremserne, og han sendte to ekstraarbejdere, som opholdt sig i førerhuset, hen i bagerste vogn for at kunne sætte håndbremsen i gang. Håndbremsen virkede imidlertid ikke […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 3. maj 1944.

1944 – Mislykket evakueringsøvelse i Kolding i aftes

Men netop derfor var den lærerig, siger politikommissær Kleberg

Der holdtes i aftes en evakueringsøvelse i den sydlige del af Kolding med Sdr. Vang Skole som centrum. Øvelsen var led i uddannelsen af det personale, fortrinsvis inden for kommunens administration, som skal varetage den såkaldte socialtjeneste, der skal tage sig af folk, som under en katastrofesituation har måttet forlade hus og hjem. Sådanne folk skal føres til et såkaldt “opsamlingssted”, hvor de skal registreres og derefter anbringes i et “luftværnskvarter”. På Sdr. Vang Skole havde man ved øvelsen i aftes indrettet opsamlingssted i én fløj og luftværnskvarter i en anden, og så skulle det prøves, om systemet klappede, For at gøre prøven så nær op ad virkeligheden som mulig, blev de forskellige ledere og deltagere først tilkaldt med en halv times varsel.

Præcis kl. 19 lod socialinspektør Chr. Jensen budstikken gå: Evakueringsøvelse kl. 19½ på Sdr. Vang Skole! Og hvordan gik det så? Ja, ikke alt for godt. En hel del af det mandskab, som skulle være mødt, kom ikke, fordi man ikke kunne træffer lederne. Det gjaldt således beredskabskvinderne, hvoraf man skulle have haft 10. Da man ikke kunne finde deres bortrejste leder og ikke havde nogen stedfortræder at henvende sig til, måtte man klare sig uden lotter. En anden leder var i biografen og kunne heller ikke findes, og det mandskab som mødte, opdagede, at der var adskillige praktiske vanskeligheder, som den teoretiske undervisning ikke havde givet dem fuld klarhed over.

Men netop derfor har øvelsen været af stor betydning, siger politikommissær Kleberg, der som aftenens kritiker har skildret forløbet af denne første evakueringsøvelse for os. Hele mandskabet har nu fået et indblik i, hvordan det vil forme sig i virkeligheden, hvis et halvhundrede mennesker (i dette tilfælde udkommanderede C.B.’ere) fra et villakvarter, således som vi forestillede is det ved øvelsen i aftes, har måttet rømme hus og hjem og hurtigt muligt skal indregistreres, bringes til ro og have kvarter på bedste og hurtigste måde. Ligeledes har øvelsen vist betydning af, at enhver leder under fravær opgiver, hvem der skal overtage arbejdet i hans sted, hvis katastrofen sker. Og sker den – ja, så er den jo netop uden varsel, så det gælder om, at apparatet klapper. Nu, da vi har set de forskellige mangler gennem øvelsen i aftes, kan vi bedre tilrettelægge den næste, for der vil blive lignende øvelser ved alle opsamlingssteder i Kolding i den kommende tid.

Kilde: Kolding Folkeblad, 3. maj 1944.

1944 – Kønssygdommenes antal er tredoblet i Kolding

Landsomfattende oplysningskampagne forberedes

En af de svøber, som krigen har ført ind over Danmark, er kønssygdommene, der florerer som aldrig før. Kampen mod denne uhyggelige fjende, der langsomt og snigende udsiger den danske folkemarv, føres nu med mange midler, men spørgsmålet er stadig, om der gøres nok med hensyn til det oplysningsarbejde, som er fornødent. I det mindste er sygdommenes antal fortsat i katastrofalt tiltagen, og værst ser det ud her i Jylland.

Også i Kolding er tallene for smittede personer alt for store. Efter hvad kredslæge dr. med. Axel Hansen oplyser over for os, behandles i 1939 109 mennesker for gonorré og kun 2 for syfilis. De sidstnævnte var endda et par tilrejsende sømænd. I 1943 var de samme tale henholdsvis 326 og 19, og denne gang var så godt som alle de angrebne Koldingensere. Disse tal viser altså, at der også i Kolding har været en særdeles stærk fremgang i kønssygdommenes antal, og i de forløbne måneder af 1944 har fremgangen endog taget ekstra fart, således at situationen nærmest må betegnes som katastrofal. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 2. maj 1944.

1944 – Søndagens samtalestof var prinessefødslen

Hele landet glædede sig over den lykkelige begivenhed hos kronprinseparret

Søndag morgen hejstes flagene overalt i København, ja over hele det ganske land. Kronprinsesse Ingrid var lørdag aften kl. 22.15 nedkommet med en stor datter på 4 kilo. Den nyfødte prinsesse er næsten 52 cm. lang, meget harmonisk bygget, med smukt langt hård og store, levede blå øjne, således som det er karakteristiske for det danske og det svenske kongehus’ medlemmer.

Fødslen var gået let og havde varet godt en time. Kongen og dronningen blev straks telefonisk underrettet og sendte omgående deres lykønskning til forældrene. Det var kronprinsessen personlin, der ringede til Sorgenfri og gav meddelelsen. Forbavsende hurtigt spredtes meddelelsen over byen. Gennem løbesedler i København blev hovedstadens befolkning gjort bekendt med begivenheden på Amalienborg. Den nyfødte prinsesse er kong Christian 5. barnebarn, og det er den svenske kong Gustav 10. barnebarnsbarn. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 1. maj 1944.