1944 – Slaget raser mellem Siedlce og Warszawa

Brost-Litovsks besætning har kæmpet sig tilbage til de tyske linjer. Tyske afværgeresultater mod store stormløb på Narva-tangen.
Værnemagtens overkommando meddeler:
På Østfronten blev i terrænet foran Karpaterne samt syd og nord for Reichshof fjendtlige angreb afvist eller bragt til at stands ved modangreb. I den store Weichsel-bue kastede vore tropper fjendtlige styrker, der var sat over floden, tilbage under modangreb. Mellem Warszawa og Siedlce er tropper af hæren og Våben-SS fremdeles indvikles i hårde kampe med fremtrængende sovjetrussiske styrker. Brest-Litovsks besætning, der forbigående var afskåret, har kæmpet sig igennem til vore linjer, idet den førte sine sårede med sig. […]

Kilde: Uddrag, Nationaltidende, 31. juli 1944.

1944 – Aarhus mindes ofrene for katastrofen

Den største og mest gribende begravelse, byen endnu har oplevet.
Aarhus var i lørdags klædt i sorg. Fra morgenstunden vajede flagene på halv byen over. Den store sørgehøjtidelighed i Domkirken over de dræbte og savnede fra katastrofen satte sig præg på byen. Man mindedes de 12, der savnes efter ulykken, og som satte livet på så grufuld en måde. De fik den største og mest gribende begravelse, Aarhus endnu har oplevet. Små beskedne buketter og flotte signerede dekorationer var sendt til båren. En skov af faner stod æresvagt. Byrådet bekostede højtideligheden.
Alle byens kirkeklogger ringede
Ved middagstid standsede alt arbejde ved havnen og i havnens virksomheder, men også private institutioner holdt fridag. Ved 15-tiden ringede samtlige kirkeklokker i byen. Malmtonerne blev byen over og stemt til højtid. Aarhus Domkirke er Danmarks længste, men i lørdags kunne det smukke kirkerum ikke rumme det følge, der ønskede at overvære mindehøjtideligheden. I kirken var samlet et bredt udsnit af byens befolkning. Embedsmænd i galla og sorgeklædte hustruer. […]

Kilde: Uddrag, Fredericia Social-Demokrat, 31. juli 1944.

1944 – En festlig indvielse af Sdr. Bjerts nye idrætsplads i går

Ungdommen i Sdr. Bjert Sogn nåede i går at få et mangeårigt ønske opfyldt, idet Sdr. Bjert Kommune havde alt klar til indvielsen af et nyt og fint idrætsanlæg ved skellet mellem Agtrup og Bjert by, hvor det er så ideelt beliggende, at både idrætsudøvere og interesserede har lettest muligt adgang. Anlægget fremtræder meget smukt. Der er en udmærket fodboldbane, udmærket bane til håndbold og plads til fri idræt. Pladsen er stillet til rådighed for de tre skoler i sognet, Bjert Idrætsforening, Sdr. Bjert KFUM og Sdr. Bjert KFUK, og med den stigende idrætsinteresser, der er i sognet, skal det nok blive flittigt besøgt, så beboerne kan se, at de 18.000 kr., som er kommunens andel i udgifterne, er blevet godt anvendt.

Der mangler endnu opførelsen af ejendom til omklædning, men den kommer sikkert også; i hvert fald blev der ved indvielsesfesten, hvortil alle havde gratis adgang, solgt mærker til fordel for anlæg af et styrtebad. Nu mangler der blot, at Sdr. Bjert Tennis Klub, der har 30 medlemmer, får en tennisbane anlagt ved idrætspladsen, så al sport i Sdr. Bjert kan samles på dette sted. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 31. juli 1944.

1944 – Schallburgtage i Fredericia (Video)

Den 30. juli 1944 blev hotel Landsoldaten i Fredericia, spræng i luften. Ødelæggerne var meget omfattende, bl.a styrtede taget sammen. Sprængningen var Schalburgtage, udøvet af danskere i tysk tjeneste, den såkaldte Petergruppen. Nedenunder her, kan man se optagelser fra hotellet, kort efter bomber har raseret det.

Kilde: Schallburgtage i Fredericia, filmoptagelser fra juli 1944, digitaliseret på Filmcentralen.dk, se link (åbner ny fane)

1944 – Sagkyndig undersøgelse af eksplosionen i Aarhus tirsdag den 4. juli 1944

Sabotage konstateret
Fra officiel tysk side meddeles:
Eksplosionsulykken i Aarhus Havn den 4. juli er blevet indgående retsligt undersøgt. Tekniske og politimæssige sagkyndige har været tilkaldt til undersøgelsen. Som resultat er det fastslået, at eksplosionen skyldes sabotage. Der foreligger bevismateriale, der viser, at den kommunistiske sabotagegruppe havde givet anvisninger om, at der med alle til rådighed stående midler skulle udøves sabotage i Aarhus Havn. Man regnede herunder med, at den kommunistiske ophidselseskampagne for den sympatistrejke, der skulle begynde den 4. juli kl. 14 ville lykkes, således at arbejderne på dette tidspunkt havde forladt deres arbejdspladser. Den tilrettelagte sabotage skulle komme til udløsning efter dette tidspunkt. Ved et tilfælde skete eksplosionen imidlertid allerede kl. 13.50. Da gerningsmændene efter alt at dømme også selv er omkommet ved eksplosionen, bliver der ikke tale om yderligere foranstaltninger. […]

Kilde: Uddrag, Demokraten, 30. juli 1944.

1944 – Flere fremmede arbejdere til den tyske industri

Totaliseringsprocessen betyder bl.a. standsning af byggeri og nedlæggelse af flere administrationsgrene
Over hele Tyskland afholdes der i denne tid store massemøder, hvor gaulederne taler til befolkningen og opfordrer hver enkelt tysker til at præstere det yderste i krigens slutspurt. De tyske provinsaviser bringer i disse dage store referater af de appeller, som de forskellige gauledere rundt om i det tyske rige har rettet til provinsens befolkning.
Samtidig offentliggøres meddelelse om, hvilke arbejdsforetagender, der skal indstilles for at vinde yderligere kræfter til rustningsindustrien og hæren. Blandt andet oplyses, at der straks skal sættes en stopper for alt byggearbejde, som under de nuværende forhold må anses for unyttigt. Såvel i byer som landsbyer må det være slut med for eksempel anlæggelsen af fortove og cykelstier, udbedringer af husfacader og forskønnelsesarbejde. Alt skal sættes ind på løsningen af den opgave at tilføre rustningsindustrien og hæren så store kræfter og så megen materiel som muligt. […]

Kilde: Uddrag, Nationaltidende, 30. juli 1944.

1944 – Unge i Norge mellem 12 og 18 år skal på landbrugsarbejde

Oslo, Lørdag (STB)
Den befuldmægtigede for arbejdsindsatsten i Norgen, Astrup, har gennem pressen udsendt en erklæring, hvori det hedder, at Norge står foran sin hidtil vanskeligste krigsvinter, og at der overalt, men ganske særligt i land- og skovbruget, hersker mangel på arbejdskraft. En omfattende regulering af den forhåndværende arbejdskraft er derfor nødvendig, og en række virksomheder af mindre livsvigtig natur må indskrænkes eller lukkes. Ungdommen skal i større omfang end hidtil sættes ind i livsvigtigt arbejde, og en del af den teoretiske uddannsel må derfor udsættes til et senere tidspunkt, hedder det i opråbet. Efter hvad Astrup oplyser, er der truffet en aftale med landbrugsministeriet, ifølge hvilken ungdommen mellem 12 og 18 år i sommer skal stilles til rådighed for landbrugsarbejde.

Kilde: Nationaltidende, 30. juli 1944.

1944 – Bombe-katastrofen i persontoget

Forespørgsel fra Kongen til ofrenes befindende – undersøgelserne fortsættes, bl.a. for eventuelt at finde sprængstoffer fra den anvendte bombe.
Kongen har gennem sin adjudant fra Sorgenfri ladet forespørge til Lillerød katastrofe-ofrenes befindende. Forespørgslen blev rettet telefonisk til Hillerød Kriminalpoliti, hos hvem Kongens adjudant også fik oplysning om de nærmere enkeltheder ved katastrofen. Adjudanten gav også udtryk for Kongens deltagelse med de såredes og med dødsofrenes efterladte.

De tre dødsofre
Som i går meddelt har katastrofen krævet tre dødsofre. Den 62-årige toldassistent Valdemar Madsen, Nordre Banevej 32, Hillerød, var på vej til København for at søge specialist for sine øje, som på grund af en forkalkning var blevet stærkt svækket. Han fik begge øjene slået ud af træsplinter. Madsen begundte ved toldvæsenet i 1899 i Kalundborg og kom allerede kort efter til Hillerød. Det andet dødsoffer, fru Ingeborg Poulsen, blev ligeledes 62 år. Sammen med sin mand, der har været dyrlæge i Amerika, men som nu bor uden for Hillerød, har hun opholdt sig en del år i De forenede Stater. Der er ingen børn i ægteskabet. Katastrofens tredje dødsoffer er den 22-årige landarbejde Chr. Nielsen, der stammer fra Nr. Omme og nu havde plads på Kagerup-egnen i Nordsjælland. Den unge mand var forlovet. […]

Kilde: Uddrag, Demokraten, 29. juli 1944.