Tag: Arkæologi

1944 – Eltangvig-skibet får lov til at ligge foreløbig

Jacob Krause Leave a comment

Museumsinspektør dr. phil. Aage Roussells besøg ved Eltangvig-skibet i går eftermiddags fik til resultat, at skibet foreløbig får lov til at ligge, hvor det ligger. Dr. Roussell beså sammen med byrådssekretær Jacobsen som repræsentant for Museet på Koldinghus og museets lokale repræsentant, proprietær Karstoft Beck, Nørre Bjert, de udgravede dele af skibet, og selv om han udtalte sig meget forbeholdent, kunne man dog forstå, at han ikke regnede med, at det er et vikingeskib, men derimod et skib fra Middelalderen. Skibet er ikke af en sådan interesse for Nationalmuseet, at man foreløbig vil ofre af de meget sparsomme konserveringsmidler på det, og det får derfor lov at ligge til bedre tider.

Museet for Koldinghus Len vil nu rette en henvendelse til proprietær H. Thomsen, Østerholm, på hvis jord skibet ligger, med anmodning om, at det pigtrådhegnede findested må blive liggende urørt, indtil udgravningen kan finde sted.

Kilde: Kolding Folkeblad, 21. april 1944-

1944 – Museumsinspektør ved Koldinghus fra 1. juli

Jacob Krause Leave a comment

Bestyrelsen for Museet for Koldinghus Len har som bekendt besluttet at oprette en stilling som museumsinspektør ved samlingerne på Koldinghus. Nu er stillingen opslået ledig i Statstidende. Ansøgningsfristen udløber 1. juni. Allerede 1. juli skal museumsinspektøren indtræde. Ansættelsen foretages af museumsbestyrelsen i samråd med Nationalmuseets ledelse. Museumsinspektøren skal være en alsidigt uddannet museumsmand med kenskab til arkæologi, historie og kulturhistorie. Lønnen er 6.000 kroner om året. De unge videnskabsmænd på Nationalmuseet tjener mindre, så den selvstændige stilling i Kolding vil sikkert friste adskillige i ikke mindst med henblik på fremtidige planer om at gøre Koldinghus til en jysk afdeling af Nationalmuseet.

Kilde: Kolding Folkeblad, 13. april 1944.

En farlig situation på fjordbunden!

Jacob Krause Leave a comment

Luftslangen og signallinen satte sig fast i middelalder-skibet, da museumsdirektør Poul Nørlund forsøgte sig som dykker.

Nationalmuseets direktør, dr. phil. Poul Nørlund opholdt sig i går i tyve minutter på bunden af Kolding Fjord. Hans premiere som dykker blev ikke alene en interessant oplevelse, men også et festligt eksperiment, der kunne have fået de alvorligste følger. Ganske vist er vanddybden kun tre meter det pågældende sted, men bedst som dr. Nørlund bevægede sig på fjordbunden i den tunge dykkerdragt, opdagede han, at både luftslangen og signallinen var blevet filtret ind i noget træværk på middelalderskibet og nu sad uhjælpeligt fast. Med besvær lykkedes det dr. Nørlund at klare den farlige situation, så opstigningen kunne begynde.

Vi havde i aftes en samtale med dr. Nørlund, der ikke lagde skjul på, at det havde været nervepirrende øjeblikke på fjordbunden. En betryggelse var det dog, at han hele tiden stod i telefonisk forbindelse med folkene i dykkerbåden. “Det var en ganske ejendommelig fornemmelse, at gå omkring dernede, sagde dr. Nørlund. Dykkerdragten generede mig en del, fordi den er lavet til dykker Månsson, der er en betydeligt større og kraftigere mand end jeg. Nedstigningen gik glat, men det voldte mig stort besvær at komme op igen på grund af vandtrykket.” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 5. oktober 1943

1943 – Er det en vikinge-knarr, der ligger i fjorden?

Jacob Krause Leave a comment

Nationalmuseet skal afgøre, hvad det er for et skib, man har fundet

Det bliver nu Nationalmuseet, der får udspillet med hensyn til vragfundet i Kolding Fjord. Der er i går af dykkerne gjort yderligere fund ved det gamle skib ud for Rebæk, et stykke fra sejlrenden. man vil i de kommende dage foreløbigt slutte arbejdet med at optage alle løse dele, som findes omkring vraget, der ligger på det sted, hvor fiskerne gennem mange år har fået “hold” i deres garn. Resten vil man lade ligge til senere. Alle de fundne dele vil derefter blive sænket ned i åmundingen, idet der for tiden ikke kan skaffes de store mængder petroleum og anden imprægneringsvæske, som skal bruges for at skibsdelene kan lægges frem i lys og luft. I mudderet vil de kunne holde sig til bedre tider.

Det nye fund

drejer sig om en frønnet skibsplanke på ca. 4 meter, som udmærket kan stamme fra et vikingeskib, efter hvad de lokale eksperter udtaler, idet dets form og tilhugning ligesom den tidligere fundne 5 meters spante svarer til det udseende, skibende for 800-1000 år siden havde.

Et handelsskib fra vikingetiden?

I øvrigt har man fra kaptajn V. Sølver, København, som i mange år har beskæftiget sig med skibe både fra vikingetiden og den græske oldtid og udgivet forskellige afhandlinger derom, modtaget en udtalelse om det fundne skibsror, hvoraf styrmand Messmann havde tilsendt ham fotografier og beskrivelser. Udtalelsen går ud på, at såvidt kaptajnen kan se, hører roret ikke til et vikingeskib, men til et lastskib fra vikingetiden, en såkaldt knarr eller busse, et ret stort og fyldigt skib. Sådanne skibe sejlede i købmandsfart på Island og andre steder. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 14. august 1943.

1943 – Atter en gammel skibsdel fundet i fjorden

Jacob Krause Leave a comment

En egepante med trænagler lå i sejlløbet. Eftersøgningen efter det formodede vikingeskib begynder

Hver dag bringer nyt ved til det forhåbningens bål, der tændtes hos arkæologerne, da man fandt vikinge-styreåren i Kolding Fjord. Nu meldes der om fundet af endnu en gammel skibsdel, en egepante, som Skærbæksfisker Gudmund Strandby, for nogen tid siden fik i sit net i selve sejlrenden. Han tragte egebjælken, en dobbeltspante, der er ca. 2 meter lang og udhygget i ét stykke tømmer, med sig til Skærbæk, og herfra får museumsbestyrelsen på Koldinghus den nu bragt ind. Man har sørget for, at den gamle egespante er blevet lagt i skygge, så den ikke smuldrer væk ved at være udsat for den stærke sommersol. Spanten er ca. 15 cm. tyk, og dens tilstand lader formode, at den er af samme alder som styreåren.

Om denne spante har forbindelse med den fundne styreåre, kan naturligvis ikke siges på nuværende tidspunkt, men det er i alt fald et meget gammelt stykke, hvilket alene fremgår af den omstændighed, at skibet, det har hørt til, har været samlet med trænagler.

Endnu et vrag afmærket ved Rebæk

Det er nu, som omtalt, udlagt afmærkningsbøjer på det sted, hvor man fandt styreåren, og desuden ved det vrag ved Rebæk, som ofte har generet fiskernes vodragning. Der synes i øvrigt at være tale om endnu et vrag ved Rebæk, nærmere kysten og også dette vrag, vil nu blive afmærket og undersøgt. På Museumsbestyrelsens møde i aftes vedtog man at anmode bestyrelsens sagkyndige medlem, stadsingeniør Lassen, om at foranledige foretaget en undersøgelse ved havnens folk på de afmærkede steder. Man vil her med pejlestager o.l. foretage en nærmere undersøgelse af fjordbunden, og såfremt man kan mærke vragdele, vil der blive anstillet nærmere undersøgelse, først og fremmest vel ved dykker. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 22. juli 1943.

1941 – Mosefund ved Slangerup

Billy Sørensen Leave a comment

Der er blevet gjort et såkaldt mosefund ved Hjørlunde, tæt ved Slangerup i Nordsjælland. Undersøgelser på stedet der blev afsluttet den 24. august 1941 har vist, at der er blevet fundet rester af en oldtidsvogn, et menneske og knoglerne fra en okse.

Fundene er nu overført til Nationalmuseet, der har stået for undersøgelserne under ledelse af museumsinspektør på Nationalmuseet Aksel Steensberg, inspektøren har udtalt “at fundet er det bedste i sin art, der er gjort herhjemme“. Yderligere oplyser inspektøren at menneske skelettet viste sig at være henkastet sammen med andet affald, deriblandt skelettet af en okse, flækkede træstykker og afhuggede grene, på et lag gytje, der er skabt i begyndelsen af jernalderen.

Oksens knogler, der lå spredt over en halv snes meter fra hinanden, må ifølge Nationalmuseet betragtes som “udkastet affald, bestemt til at gøre mosen farbar for trafik“. En mere nøjagtig tidsbestemmelse af fundet, vil Nationalmuseet først kunne konkludere, når tørveprøver fra mosen er blevet undersøgt, “men det synes at være omtrent samtidigt med det berømte offerfund fra Stegbjerg Mose, hvor man fandt en pragtfuld vogn med beslåede hjul og udskåret agsbænk. Fundet anslås til at være fra omkring tiden ved Kristi fødsel“.

Kilde:
Mosefundet (Slangerup.), 25. august 1941, Roskilde Avis, s. 5

1940 – Glimt af Koldings middelalder

Billy Sørensen Leave a comment


I Kolding fandt man i juli 1940 en velbevaret rosenkrans af træ, den blev fundet undet udgravningen i forbindelse med Fællesforeningens byggeri, på stedet hvor der indtil 1500tallet lå et katolsk kloster i byen, kaldet Gråbrødreklostret. Der er også blevet fundet flere munkekister, der må være omkring eller mindst 500år gamle.

Sammen med Rosenkransen blev også fundet enkelte perler, som blev overdraget guldsmed Kyster, der skulle sætte dem sammen, og derefter skulle rosenkransen så indgå i Museet på Koldinghus samlinger. 

Alle de samme knogler, som man støder på, bliver omhyggeligt samlet sammen, i juli 1940 forlød det i avisen at de skulle begraves på en særlig plads, på den katolske kirkegård. 

I 1924 gjorde man i forbindelse med udgravning til telefonvæsnets bygninger, en række arkæologiske fund, som viste at den gamle Munkekirkegård, der har hørt til klosteret, strakte sig ind under telefonvæsners bygning. Bygningen ligger skråt overfor Fællesforeningen, hvor der i løbet af 1939-40 er blevet gjort ydeligere en del fund. 

Kilde:
En rosenkrans fra munketiden fundet på Fællesforeningen, 26. Juli 1940, Kol. Socialdemokrat 
Middelalderen stiger frem af glemselen, 23. Juli 1940, Kol. Socialdemokrat 

1940 – Rekonstruktion af Gråbrødreklosteret

Billy Sørensen Leave a comment

Den lokalhistorisk interesserede købmand Thure Schachner har sendt avisen et indlæg om Koldings Gråbrødrekloster kan rekonstrueres, han håber selv på flere undersøgelser af stedet, i forbindelse med at Fællesforeningens Byggearbejde i Munkegade og Klostergade, åbner mange interessante muligheder for nye undersøgelser.

De seneste undersøgelser af klosterets rester i 1936 afslørede syv kister med skeletter i, blandt andet var en kvinde, det vidner ifølge Schachner om at hospitalet måske har drevet en slags hospitalsvirksomhed.