1944 – En udløber af den store smørsag fra Centralmejeriet

Der blev leveret fløde ved for høj fedtprocent

Den store smørsag fra Centralmejeriet har fået en udløber, der drejer sig om mejeriets leverancer af fløde til Saxildhus, idet det offentlige hævder, at fedtprocenten har været højere end det tilladte. I går var sagen nået så vidt, at der var efterforskningsforhør i kriminalretten.

I sagen er foreløbig den tidligere mejeribestyrer på Centralmejeriet, Jensen, sigtet samt formanden for mejeriet, gårdejer Bygvraa, men tillige er der mulighed for, at sigtelsen også vil komme til at omfatte andre parter i sagen. Af forklaringerne i sagen synes det at fremgå, at Saxildhus i tiden fra Centralmejeriets start den 12. december 1941 og til 1. august 1942 har fået leveret fløde med en fedprocent, der lå mellem 25 og 26 procent.

Om årsagen hertil forklarede mejeribestyrer Jensen, at han var blevet kaldt til et møde på Saxildhus, hvor der blev foreholdt ham, at mejeriet kunne få leverancerne, men det skulle være den bedst mulige fløde, man kunne fremskaffe, og man havde derfor selv sat fedtprocenten til 25-27 pct. Han havde ikke talt med andre om det, heller ikke med mejeriets formand, gårdejer Bygvraa, der imidlertid havde været klar over forholdet, men som havde indskærpet mejeribestyrelsen, at det ikke måtte blive anderledes, end at der stadig var tale om en god forretning for mejeriet.

Om årsagen til, at Jensen ikke tidligere havde omtalt dette “bevidste svind”, som han kaldte det, udtalte han, at det var for at holde formanden for mejeriet udenfor, men at det var en aftale med formanden, at det skulle frem, idet han ikke skulle stå ene om ansvaret i denne affære. Derefter afhørtes mejeriets formand, gdr. Bygvraa, der indrømmede, at han havde været klar over, at Saxildhus fik fløde, hvis fedtprocent lå over det tilladte. Han havde dog aldrig spurgt om, hvor meget fedtprocenten lå over det tilladte. Han havde heller ikke talt med de øvrige bestyrelsesmedlemmer om sagen. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 3. februar 1944.

1943 – Flaskemælken i Kolding i fare

Fordi en tredjedel af flaskerne “sover” ude hos forbrugerne

Gang på gang har der fra mejeriernes side været rettet henstillinger til forbrugerne om dels at behandle mælkeflaskerne godt og dels at aflevere dem igen, og årsagen til det har der heller ikke været lagt skjul på – nemlig, at glasværkerne har ondt ved at skaffe det nødvendige råmateriale til fremstilling af nye flasker. Naturligvis må der regnes med et spild, det kan jo ikke undgås. Dels går der en del itu ved rensningen og skyldningen af flaskerne, dels knuses en del under transporten, og husmoderen kan jo for den sags skyld også være uheldig og tabe en flaske.

Dette svind er dog ikke større, end at man kan få det dækket ind selv i disse tider, så går det endda, men meget værre er det, at hundreder for ikke at sige tusinder af mælkeflasker forsvinder ud af omsætningen, og det er ikke altid så let at opspore, hvor de er blevet af. Tidligere var det sådan, at husmødrene, når de var i bekneb for en sylteflaske, tog den første den bedste mælkeflaske. Den blev rangeret ind mellem de øvrige flasker på hylderne. Der stod den så længe, at den næsten fik hævd på at være saftflaske, og så var dens dage for alvor talt som mælkeflaske. Dette har man dog i nogen grad været i stand til at komme til livs. Man behøver sjældent at appellere ret meget til husmoderen, før hun, hvis der er nogen rimelig baggrund for henvendelsen, indser, at det er til hendes egen fordel, så de sylteflasker, der tidligere var mælkeflasker, er vist i grunden kun få efterhånden.

Men alligevel er det galt, ja så galt, at mejerbestyrer Kjærsgaard, Kolding Andelsmejeri, kan se bunden på flaskebeholdningen, og hvor nødigt han end vil, må opstille det skræmmebillede, at flaskemælken i Kolding muligvis må inddrages, fordi man ikke har de tilstrækkelige flasker til rådighed, og nøjagtig det samme gør sig gældende for Centralmejeriets vedkommende. Andelsmejeriet råder over en samling på 36.000 flasker, hvilket er ganske anseligt, men det er altså ikke for mange, snarere tværtimod. Sagen er den, at mejeriet for at kunne tilfredsstille behovet må have 12.000 flasker på mejeriet til daglig, idet de jo skal gøres rene, sterillieres osv., og det må gøres i god tid, inden flaskerne tages i brug. Andre 12.000 befinder sig til stadighed hos kuske og forhandlere i byen over, og så er der der re resterende 12.000 – smertensbørnene. De befinder sig rundt om hus husmødre og forbrugere, de “sover”, eller cirkulerer ikke hurtigt nok. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 25. juli 1943.

1943 – Krisebøder for smør og sæbe

I Kolding Kriminalret e der i går eftermiddags vedtaget bøder i to krisesager, der har stået på i længere tid. I den ene sag vedtog konditor Bertram Knudsen en bøde på 1.800 kr. og 1.600 kr. i konfiskationsværdig, fordi inspektør Baumeister sidste sommer under hans bortrejse havde købt 600 kg. “vintersmør” af Centralmejeriet uden af aflevere mærker. Baumester måtte vedtage en bøde på 1.600 kr. I afgørelsen er der taget hensyn til, at det drejede sig om en smørkvalitet, der var uanvendelig til almindelig husholdningsbrug og ikke kunne sælges mod aflevering af mærker. […]

I den anden sag vedtog LRS. Bjerre for direktør Rolver, Kaalunds Sæbefabrik, at betale en bøde på 5.000 kr., fordi fabrikken havde foretaget en tilladt kogning uden for den fastsatte termin.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 14. april 1943.

1943 – Centralmejeri-sagen for Kriminalretten

I anledning af en rejse til København

I dag skulle der have været holdt et møde i København, hvor mejeribestyrer Jensen, Centralmejeriet, hans broder, anklagemyndighedens repræsentant, politifuldm. Schlichtkrull, revisorerne og de impliceredes forsvarere, overretssagfører Hertz og landsretssagfører Lynæs, skulle være mødt for sammen med kontorchef Abrahamsen, Konsummælkforeningen , eller gdr. Kyed, der er formand for samme, at drøfte enkelthederne vedrørende sagen, der er rejst mod mejeribestyrer Jensen og hans broder.

Dette møde i København i dag blev imidlertid ikke til noget, idet der i stedet for blev berammet et retsmøde i Kolding Kriminalret – ganske ekstraordinært – og det skyldtes, at det var kommet til politiets kundskab, at mejeribestyreren, der ved fængslingens ophør i sin tid afgav løfte om, at han ikke gjorde forsøg på at modarbejde politiets undersøgelser, dog havde været i København og der søgt konferencer med Konsummælkforeningen.

I retsmødet i Kriminalretten i formiddags vedgik Jensen at han var rejst til København for at søge forhåndsforhandlinger med kontorchef Abrahamsen og gdr. Kyed, men det skal senere være oplyst, at denne fremgangsmåde fra Jensens side skyldes en misforståelse.

Til sine private forhandlinger havde mejeribestyrer Jensen rekvireret en erklæring fra stadsdyrlægen til brug for korrigering af revisionsberetningen. Efter bemærkninger såvel af dommer Strøbech som af overretssagfører Hertz om mødet i København, blev sagen yderligere udsat for at få undersøgt mulighederne for at indhente sagkyndig assistance fra anden side. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 3. marts 1943.

1943 – Centralmejeri-sagen for retten i dag

Anklagemyndigheden opgør smørsalget uden mærker til 7.478 kilo.

I formiddags var der efterforskningsforhør i sagen mod mejeribestyrer Martin Arnold Jensen, Centralmejeriet, Kolding, der sigtes for salg af smør uden mærker i store mængder – efter anklagemyndighedens opgørelse skulle det dreje sig om 7.478,9 kg.

Til stede i retten var såvel mejeribestyrer Martin Arnold Jensen som hans broder, Andreas Herluf Jensen. Endvidere deres forsvarere, henholdsvis LRS. Lynæs og ORS. Hertz. Anklagemyndigheden, repræsenteret ved politifuldmægtig Schlichtkrull, kriminalbetjent Andersen, der har ledet undersøgelsen, revisor Frandsen og dennes medhjælper, revisor Hølge. Retsmødet overværedes af statsdyrlægen, der har afgivet reponsum i sagen.

Politifuldmægtig Schlichtkrull oplæste revisionsberetningens konklusion, af hvilken det fremgik, at der ikke direkte var påvist underslæb. Bøgerne havde været ført meget utilstrækkeligt, men det fandtes betænkeligt at nedlægge påstand om underslæb. Hvad manglen på smørmærker angik, da måtte der være solgt 7.478,9 kg. smør, som der manglede mærker for, da politiet tog sig af sagen.

Forsvaret gjorde på dette tidspunkt krav om at få udleveret en genpart af reivisionsberetningen, da den var af et sådant omfang og af en sådan speciel natur, at det måtte findes rimeligt og nødvendigt. Revisor Hølge fik derefter ordet for over for retten og de tiltalte at redegøre for den fremgangsmåde, reviisionen havde anvendt for at komme til de resultater, man var. […]

Mejeribestyrerens forklaring

Mejeribestyrer Jensen fik derefter ordet for på en mængde punkter at imødegå revisionens beregnings- og fremgangsmåde, det var dog også sket skriftligt i et dokument, der var vedlagt sagen. Bl.a. indvendte mejeribestyreren at det påberåbte Statens Forsøgsmejeri var et landmejeri, mens Centralmejeriet var et decideret konsummejeri, hvorfor Statens Forsøgsmejeri ikke var kompetent til at afgive oplysninger i sagen vedrørende Centralmejeriet, hvor der må kæres fløde, der ligger nær sødmælk, for at skaffe kærnemælk. […] Endelig mente Jensen, at kunne påvise, at de af revisor, statskontrollen og sundhedspolitiet erhvervede oplysninger på mejeriet i nogle tilfælde var fuldstændig i strid med rigtigheden.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 15. februar 1943.

1943 – Centralmejeriet må atter sælge rå mælk

Kredslægen forfærdet over den tilstand, hvori mange mælkeflasker anvendes

Efter at Centralmejeriet i Kolding nu i 8 dage har været underkastet de restriktioner, som blev truffet i anledning af difteritistilfældet hos en ekspeditrice i mejeriets eget udsalg, meddeler kredslæge Axel Hansen, at særbestemmelserne i dag er ophævede, da der i den forløbne uge ikke er indtruffet et eneste difteritistilfælde i Kolding by, og da tre prøver af alle mejeriets folk har vist negativt resultat. Mejeriet har derefter igen fået tilladelse til at sælge rå mælk, fløde og flødeskum.

Samtidig fremhæver kredslægen, at hans eftersyn på mejeriet har vist den dårlige stand, som mange mælkeflasker har, når de kommer tilbage til mejeriet. De har øjensynlig været brugt til alt muligt, og det er ikke blot ganske uforsvarligt fra kundernes side, men også ulovligt. Mejeriet gør sig umage for at frasortere sådanne flasker, men det er ikke altid let, og derfor bør det indskærpes, at mælkeflasken ikke må benyttes til noget som helst andet […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 16. januar 1943.

1943 – Centralmejeriet lukker ikke

men al mælk pasteuriseres, og personalet holdes under observation.

Overvejelserne angående forholdsreglerne, der måtte træffes i anledning af difteristilfældet på Kolding Centralmejeri resulterede i går eftermiddags i en beslutning om ikke at lukke mejeriet, men nøjes med en grundig desinfektion og desuden pasteurisere al mælk. Samtidig vil hele personalet blive holdt under daglig lægekontrol af kredslægen. Som en ekstra sikkerhedsforanstaltning kan de private forbrugere i nogle dage koge mælken.

Kredslæge Axel Hasen oplyser, at prøverne fra de på mejeriet ansatte i dag alle viste negativt resultat. Der er altså ikke andre smittede på mejeriet, men der tages fortsat prøver. Den indlagte ekspeditrice er i dag feberfri, og der er tale om en meget let tilfælde. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 9. januar 1943.

1942 – “Sorte Børs”-affærerne i Kolding antager format

4-5 anholdelser i går.

“Sorte Børs”-affærerne med tilknytning til Kolding er i udvikling. De tre implicerede i gummiaffæren fra Odense blev efter deres fremstilling i Kolding Kriminalret i går eftermiddags fængslet. Den ene af dem er Koldingensisk vognmand, de to andre er overført til Kolding fra Odense. Yderligere har Kolding-politiet i aftes og i morges anholdt tre andre Koldingensere, der er impliceret i den odenseansk-koldingensiske gummisag.

Også i “Sorte Børs”-sagen omkring den ulovlige smør- og mærkehandel fra Centralmejeriet har politiet i dag foretaget et par anholdelser.

Alle de forskellige anholdte var i middags fremstillet for kriminaldommer Strøbech for hermetisk tillukkede døre. En enkelt af de anholdte løslodes, efter at man var kommet til bunds i hans andel i affærerne. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 29. august 1942.